Men hvis skolen ikke reagere, så har du som forældre kun et valg og det er at finde en anden skole til dit barn.

jeg kan ikke have mobning og er selv meget aktiv på dette område i min søns klasse.

Lad være med at se tiden an, når dit barn er ulykkeligt - gør noget aktivt

at der kommer noget godt ud af det møde... Held og lykke herfra...

Jeg gør jo netop noget aktivt, jeg nægter at stå og vente på sidelinien.

Det jeg har bedt om/krævet i mit brev er at få ham flyttet til en af de andre 4. klasser.

Jeg har kontaktet privatskolen i nærheden men der er lang ventetid.

Det gør sku ondt i hjertet...og jeg håber jeg kan holde følelserne lidt indenbore på det møde

... kan og vil skolen ikke gøre noget, og de andre forældre er ligeglade, eller nægter at tro at deres små englebasser kan finde på at være så modbydelige som man beskriver (eller også er det en del af englebørnenes personlige udvikling og udtryksform og må ikke påtales). Så det ER mobbeofferet der ender som Sorteper.

Min opfattelse er præget af min egen tid i helvede - også kendt som folkeskolen.

Og mit eneste råd, hvis der ikke er en 100% bedring efter dit møde, er at flytte ham i en privatskole hvor der er en mobbepolitik der bliver FULGT, og hvor mobbende børn bliver smidt ud uden yderligere pladderpædagogik!

Og Ja - det er helt normalt at give offeret skylden. Så behøver man nemlig ikke selv tage et ansvar

Jeg har ikke tal på de mange gange jeg fik at vide fra lærere og skoleinspektør, at jeg bare skulle ignorere hvad de andre sagde og gjorde, for så holdt de nok op når det ikke var sjovt længere. Men sådan var det bare ikke i MIN virkelighed (og i øvrigt er det svært at ignorere når nogen sætter ild til en eller smider en i branddammen - og lignende underholdende indslag.)

Godt at du sender et brev

Har du talt med de andre drenges forældrer? Vi har også haft en lignende episode i min datters klasse. Det hjalp helt utrolig meget, da først alle forældre havde hørt/fortalt om de forskellige episoder, fra de forskellige synsvinkler. Vi havde alle noget, vi havde brug for at tale med vores børn om, forståelsen for alle børn i klassen voksede og vi kunne vejlede vores børn meget mere nuanceret efter det og med større forståelse og respekt for de andre børn. Så hold ud og se om ikke I kan finde en forståelse. En krise klassen kommer igennem gør dem stærkere og når et barn bliver mobbet, så er det en hel klasse der er i krise.

Hvis ikke der sker ændringer, så er det ikke en situation at fastholde et barn i.

Håber I får et godt møde og kommer frem til noget, som kan bringe tingene på ret kurs igen.

Det river en i hjertet, når ens barn skal udsættes for den slags.

Hilsen HelleV

ikke finde sig i mobning, uanset om det går ud over ens eget barn, eller om det er ens eget barn der mobber. Det er bare ikke i orden...!!!

Mobning kan ende ud i et rent helvede for det enkelte barn og få fatale konsekvenser og derfor er det vigtigt at gøre noget. Det er godt du holder fast i, at noget skal gøres. Ellers må et skoleskift blive nødvendigt.

Der er dog ingen garanti for, at en privatskole er bedre på det område. Du kan sagtens finde folkeskoler, der har en aktiv mobbepolitik og tager problemet meget alvorligt.

Jeg tror ikke at flytte din søn til en anden klasse på samme skole gør den store forskel. Tit og ofte er det jo i frikvartererne og efter skole, at problemerne er størst. Enten skal problemet mellem de enkelte elever løses, eller også skal du flytte din søn.

Og så er en skoleinspektør og en skoleleder for øvrigt en og samme person

mvh

Line

Nej på vores skole har vi skoleinspektøren og under ham har vi skolelederen. Så det er det ikke i vores tilfælde.

Tanken om den anden klasse kom fra mine egne børn og jeg tænkte også først at det da ikke ville hjælpe. Men det er en stor skole og den er område delt i A B og C. Så går man i A kommer man ikke, heller ikke i frikva på B's grund osv.

Det er min søns eget ønske, foruden at han bare ønsker jeg køber mig en gård og flytter ham helt

Bør jeg tage nogen med til det møde?

Jeg mente heller ikke at du ikke var aktiv, men det er så nemt at tro/håbe på at tingene vil ændre sig.

Men som Line så rigtigt siger, så er omgivelserne de samme og indstillingen ligeså.

Hvordan er det med de andre forældre, har du haft dem i tale??

Jeg er overbevist om, at de(forældrene) skal holdes til ilden, det nytter ikke bare at sende dem et brev eller et enkelt opkald.

Jeg håber I finder en god løsning

Jeg er forfærdelig konfliktsky og øsnker ikke at tage enkelte forældre i tale. Jeg talte med alle om det på sidste forældremøde.

på mobningsrådgivningen siger de man IKKE skal kontakte de andre forældre

Skoleleder er altså bare den "moderne" betegnelse for den gamle "skoleinspektør"-titel

Jeg håber for jer, at der kommer noget positivt ud af mødet. Uanset om man har englebørn eller ej, er mobning ikke ok - og det synspunkt synes jeg det er vigtigt du "tager med" til mødet.

Mvh

Line

... ud fra hvad du skriver, så har den skole da en mobbepolitik, som er noget forældet. På de skoler jeg har været på var det altså ikke gået.

Er der ikke en skolepsykolog og en af han lærere som er lidt mere fornuftig? Selvom klasselæreren burde træde ind, så kan det være at en af de andre i lærerteamet er mere egnet.

Hvis det bliver ved med at gå i hårknude, så synes jeg at du skal flytte ham til en anden skole, selvom det er besværligt.

Synes heller ikke at du skal kontakte de andre forældre privat. Men jeg synes at skolen burde have holdt et møde med børnene, hvor forældrene også var til stede.

... skal man ikke tale med de andre forældre?

I mit tilfælde var det faktisk det eneste der havde en effekt - ganske vist var der kun ET forældrepar ud af 10 der gjorde noget, men det hjalp da lidt at en af klassens stærke drenge sagde fra og IKKE ville være med.

Ganske vist var der 9 der stadig lystigt deltog, men det tog faktisk ganske lidt af i en periode.

Selvfølgelig skal skolen tage sin del af ansvaret, jeg synes faktsik også at du selv kan gøre noget mere end du har gjort - du skal da i fællesskab med skolen, din søn, de andre forældre og de andre børn løse dette problem.

Jeg synes at du skal tage initiativet til et møde mellem ALLE forældrene i klassen, så der kan blive lavet en "mobbe politik", så problemet kan blive løst for din søn og forebygge lignende situationer fremover, for alle børn i klassen.

Jeg synes at du skal tage et kig her, og evt printe loven ud og tage den med på skolen

www.bornsvilkar.dk/ForForaeldre/ SkoleOgInstitutionsliv/Mobning/ LovModMobning.aspx

ligeglad med hvad der anbefales

Det er vores børn det drejer sig om og så må alle midler tages i brug.

jeg synes det er også at du har taget det skridt, og som udgangs punkt skal skolen tage ansvar, jeg er selv blevet mobbet, og det er virkelig ikke fedt, du kan vist nok som forældre bede om at få skolens mobbe konsulent med til det møde, og så skala du bede om en diffenation af hvad der i følge skolen er mobning, jeg ville mene uden at hverken kende dig eller din søn betegne dette tilfælde som mobning.

Nemlig.

Jeg syntes faktisk jeg har gjort en del. I starten tog jeg det med lærerne. De reagerede ikke, ny ung klasselærer som endte med at låse min søn inde i klasselokalet i frikvartererne for at beskytte ham. Jeg gik til skolelederen og han blev "lukket ud" igen.

(der er altså både inspektør og leder på skolen, en mand og dame, så ikke samme person, selvom det måske andre steder dækker over samme proffesion)

Efter endnu en episode, forsøgte jeg at tale med inspektøren men blev henvist til lederen og tog den med hende.

Så var der forældremøde, der tog jeg den op i fælles flok. De andre mente jo ikke deres børn gjorde noget og så er der den flok der aldrig deltager i møder af nogen art.

Efter endnu en episode for nyligt greb SFO'en ind før jeg kom på banen, da min datter tog min søn i hånden og gik til dem. De kontaktede skolen og kontaktede mig og sagde at de mente det var op til skolen at gøre noget, og HVIS de så ikke løste det måtte de vurderer hvad deres rolle er. (der er ikke mange problemer i SFO'en, det er ikke de samme børn)

Jeg fik efter en voldelig episode et brev sendt pr. post hvor der stod til X og X forældre. Jeg talte med den anden mor, der benægtede overhovedet at have fået et brev.

Jeg har nu efter at have forsøgt at fået inspektøren i tale, skrevet et brev og fået et møde sat op.

Skolen HAR en mobbepolitik, problemet er at de ikke mener det er mobning.

Hvad mere burde jeg have gjort???

Selvfølgelig har jeg også på hjemmefronten talt meget med min dreng om hans rolle og hans opførsel og selvfølgelig får jeg ikke den ordrette sandhed fra ham selv, men jeg må respektere at fortæller mig hvad der foregår og ikke bare holder det indenbords.

har nok ikke flere muligheder, når nu du siger, at du ikke vil kontakte de andre forældre.

Men det hjælper jo ikke din søn, at du hopper og slår koldbøtter, hvis ikke skolen ønsker at sætte ind...derfor som jeg skrev i mit første indlæg - flyt ham.

Det er jo det jeg skal finde ud af om de vil, på det møde.

Jeg har som sagt slet ikke haft inspektrøren i tale før nu.

Jeg synes at du skal forlange skolen til at fortælle hvor slemt det skal være, før det kan betegnes som mobning, og så synes jeg også at du skal forklare skolen, at uanset om de kalder det mobning eller ej, så er der et problem der skal løses.

En anden ting - jeg synes at du skal sætte dig nem med din søn, og få fundet ud af hvilke børn fra klassen der "fører an" når der bliver mobbet, og så synes jeg faktisk at du skal invitere forældrene og disse børn hjem til jer - altså et forældrepar + deres barn af gangen.

Nu er det jo ikke mit barn der bliver mobbet, men hvis en af mine unger blev mobbet, så ville jeg kæmpe med næb og klør indtil jeg fik løst problemet, for mobning må simpelthen ikke finde sted.

Jeg er heldigvis aldrig blevet mobbet, men jeg har en lillebror som blev mobbet fra første klasse til han kom på efterskole i 9 klasse.

Vi kunne ikke få skolen til at gøre en skid, og forældrene til de drenge som mobbede var indvandre og kunne ikke forstå dansk, men det var så slemt, at min lillebror ikke turde at gå hjem fra skole - han blev utallige gange passet op af et regulært tæskehold, som gennembankede ham og ved et enkelt tilfælde bankede de ham, og smed hans sprit nye cykel + skoletaske i en nærliggende kridtgrav ( som jo er fyldt med vand)

Ej, hvor får jeg lyst til at give dem samme omgang, som de har givet din søn!!!

Her hjemme kender vi kun alt for godt, det problem!

Min lillebror, 10 år 3. klasse, har samme problem, som din dreng.

For 2 år siden fik han allergi, og fik store revner i fødderne, og kunne ikke gå.

Nu vejer han små 6kg for meget, og de er svære at komme af dem.

Nogle af de andre i klassen driller ham, dog kun til idræt, hvor han ikke er ligeså til at løbe, som de andre.

Derudover er der en dreng i han´s klasse, som altid skal være efter ham.

Flere gange har de været oppe og slås, hvor min lillebror er kommet hjem med store bidemærker i armen.

Forældrene til drengen påstår at det ikke er deres barn der har gjort det!

Der har også flere gange været 7. klasser der kalder min bror for "fede nar, fedeberg, mr. tyk, fede ko" og lignende.

I starten var det, det eneste de gjorde, men nu hvor han ignorere dem stopper de min lillebror og slår ham.

Sidst var det 5-6 7. klasser der lagde sig oven på min bror og han´s klasse kammerat, og slog og sparkede dem.

Alt dette har vi heller ikke fået af vide fra skolen ellers SFO. Min bror har selv sagt det.

Skolen har sagt at de "ikke kan gøre noget ved det".

De problemer der var i klassen, er dog blevet løst, men dengang han kom hjem og sagde det med at nogle 7. klasser havde slået ham og han´s ven, der fortalte han, hvem det var.

En af de drenge fra 7. klasse bor så lige i nærheden af os, og jeg ser ham tit.

Da jeg så ham, hev jeg fat i ham, og spurgte hvorfor han skulle slå nogle der var mindre end sig selv? D

et kunne han ikke lige svare på, og det havde han aldrig gjort. Fortalte ham så, at der er samme alders forskel på mig og ham, som der er på ham og min bror.

Spurgte hvordan han ville havde det, hvis jeg og 4 venner kom og slog ham? Siden har der ikke været problemer med dem.

Men alt i alt, så har vi selv taget fat i mobberne, og det har virkelig hjulpet.

Jeg tror også det vil hjælpe mere, hvis det var en fremmede der sagde noget, frem for ens lærer eller forældre.

Jeg kan da tydeligt huske at jeg ikke havde en sk*d respekt for mine forældre eller lærere i den aldre. Dog var andre´s forældre altså virkelig farlige.

Men held og lykke med mødet! Håber det kommer til at gå godt, og din søn atter kan få det rart i skolen!

nu også kontaktet de andre forældre. Jeg havde forsøgt at gøre det via lærerne og et forældremøde, men hvis det ikke var muligt pga. manglende engagement fra lærernes side, så havde jeg gjort det personligt.

Som forældre vil jeg da også rigtigt gerne have at vide hvis mine børn mobber andre så jeg kan tage fat i problemet hjemmefra ligesom jeg skal vide det, hvis mit barn bliver mobbet. Hvis flere forældre står sammen, så må skolen jo også indse at der er behov for ændrede regler og mere fokus på området.

At være konfliktsky hjælper ingenting her, men det gør det naturligvis heller ikke at være anklagende. Det er ikke et spørgsmål om at fastlægge skyld, det er et spørgsmål om i fællesskab at arbejde frem mod et bedre lærings- og arbejds-miljø for elever og lærere. Det er jo naivt at tro at lærerne trives i en uharmonisk klasse, der ikke fungerer, så de skal naturligvis involveres meget. Det er også dem, der har det overordnede ansvar for trivsel og indlæring når børnene først er i skole.

En tilføjelse: en skoleinspektør og en skoleleder er ikke nødvendigvis det samme. Vi har også begge dele på vores skole.

Jeg har jo netop gjort det via et forældremøde, som jeg har skrevet.

Øv børn kan være nogle ondskabsfulde skabninger. Vi havde selv lidt mobning i vores klasse, noget var mere uskyldigt end andet, især drengene kunne være rigtig ondskabsfulde. Jeg fik briller i øhm, en af de lavere klasser, hvilke jeg blev drillet lidt med, men ikke mere end at jeg ikke selv husker det, min mor har bare fortalt det senere hen.

Men vi havde en pige i klassen som blev mobbet on/off i perioder, hun var ganske enkelt ikke særlig snedig, jeg var veninde med hende, sad ved samme bord som hende af flere gange osv, fordi jeg synes det var synd for hende, og hun var sød nok, alligevel har jeg også en gang i mellem fået trådt på hende, hvilket jeg selvfølgelig ville ønske jeg kunne gøre om.

Kan huske hendes mor engang troppede op på vores fritidshjem, signe som hun hed, sad og græd under et bord fordi vi ikke ville lege med hende, og moderen stod så og sagde at nu kunne vi altså godt tage og lege lidt med signe! det hjalp ikke ligefrem på sagen.

Kan huske engang den der sang Horny udkom, med mousse T eller hvad de hed, signe gik og sang den, og jeg smågrinte og spurgte om hun vidste hvad det betød? JA det betyder skat, siger hun så. jeg siger nej det gør det ikke. Jo det gør, det siger min mor selv, ligesom hendes mor havde fortalt hende, at der ikke fandtes søkøer, osv osv, altså i hendes tilfælde der gjorde moderen virkelig ikke noget bedre, vores skole gjorde noget for at udbedre situationen, måske ikke nok, men de prøvede.

Synes helt sikkert det er skolens ansvar hvad der foregår, når børnene er i skole, og synes de ikke situationen er inden for deres rækkevidde, så må de jo hive fat i de forældre, hvis børn er mobbere, eller bliver mobbet.

Det kan godt være fysisk vold ikke hører under mobning, men simpelthen under vold? men det skal da stoppes uanset hvad!

mvh sandra

... eller lade være, men et trivselsproblem er der jo.

Det er så lige for tiden din søn, der trives dårligt med omgangsformen, i næste måned er det sikkert en anden, men problemet er der sgu da stadig, når de ikke vil gøre noget.

Det kan også være din søn, der pludselig en dag kommer oven på igen og er den, der deltager i mobning.

Jeg har selv arbejdet som pædagogmedhjælper i en SFO og oplevet hvordan pågældende skole brystede sig af deres nedskrevne mobbepolitik.

Ja HURRA da (meget ironisk ment) så har vi defineret at vi ikke accepterer mobning og så har vi den nok heller ikke

Min opfattelse både der fra og også som forælder er, at nogle børn får længere snor end andre, fordi man i misforstået godhed tror det vil skabe nye problemer for MOBBEREN, hvis man tager fat om problemet.

Så lukker man i mens øjnene for, at et barn med store problemer i hjemmet får lov at sprede skræk og rædsel blandt både jævnaldrende og yngre børn.

Ja HURRA da hvor kan man tillade meget, hvis bare man har lavet papirarbejdet og formuleret en mobbepolitik

Held og lykke med mødet Awina, håber du får sparket til dem, så de vågner op til virkeligheden og smider skyklapperne.

Mvh. Lisbeth

som en episode fra da jeg gik i folkeskolen, klassens "overhovede" kom til skade og pludselig blev han mobbet, for nu var han ikke den stærke mere..

Han havde fået "overhovede" posten ved at mobbe dem der ikke gjorde hvad han sagde, da han så pludselig kom til skade skete der er omdrejning og så var han dælme pludselig den svage..

Jeg siger ikke at det er tilfældet her, men overvej lige om din søn altid har været guds barn og om de andre så bare udnytte at han pludselig er svag..

Eneste løsning i dette tilfælde er vist klasse/skoleskift.. For skolen gider nok ikke gøre noget, det er vist meget normalt er min opfattelse i hvert fald.. Desværre..

Min opfattelse både der fra og også som forælder er, at nogle børn får længere snor end andre, fordi man i misforstået godhed tror det vil skabe nye problemer for MOBBEREN, hvis man tager fat om problemet.

Så lukker man i mens øjnene for, at et barn med store problemer i hjemmet får lov at sprede skræk og rædsel blandt både jævnaldrende og yngre børn.

Det var lige netop det der var problemet i min skole. Ham der var bagmanden bag mobningen af mig havde det ikke godt hjemme. Og skolen VIDSTE det. De vidste at hans far bankede ham og at hans mor kompenserede ved at være overbeskyttende på alle andre punkter. Derfor ville de ikke tage fat i hans hjem, for faderens reaktion ville være bank og moderens ville være benægtelse.

Altså fik tingene lov at gå deres skæve gang, da de betragtede mig som "stærk" og med nok støtte derhjemmefra til at jeg godt kunne overleve. Det gjorde jeg da også, men med ar der vil være i mit sind for livstid! Jeg er bevidst om de problemer det har givet mig, men det hjælper jo ikke meget.

Og den manglende hjælp fra skolen var jo heller ikke til nogen nytte for mobberen. Han fik en kort kriminel karriere, en tur i spjældet for knivstikkeri og tog livet af sig da han var 25 år gammel.

Så jeg ved ikke HVEM der havde glæde af at de stak hovedet i busken den gang - men det var jo nok det letteste på kort sigt.

Det er ikke skolen eller nogen andre der skal definere hvornår det er mobning og hvornår det er drillerier - det er "offret" der selv afgør hvornår det er til at grine af eller om det er noget der sårer og skræmmer en. Hvis personen lider og f.eks ikke vil i skole mere, er det jo klart at det er fordi "han" er blevet skubbet over grænsen fra dril til mobning...

Der findes mange inkompetente lærer og skoleinspektører, der bare forsøger at krybe udenom ansvaret (for det har de)i skolen.

Det beror oftest på manglende uddannelse i konflikthåndtering - der skal jo spares og så bliver sådanne kurser nedprioriteret...

Har selv oplevet at begge mine børn blev mobbet på den skole de lige var startet i (pga. flytning).

Heldigvis, efter nogle måneders henvendelser til lærer, inspektør og forældreråd blev der taget hånd om sagen.

Mobberne blev konfronteret med mine børn - og det skal siges at det var MEGET hårdt for mine børn at skulle stå overfor en hel flok der havde skræmt dem fra vid og sans - men der var lærer og inspektør til at støtte dem, så det gik...

Ingen forældre blev direkte indblandet, og det var godt på den facon, at ingen af de følelser som vi som forældre jo har med i håndtasken, blev sat i spil. Kun børnenes blev taget op.

Mobningen stoppede næsten fra den ene dag til den anden, og min søn blev igen glad for skolen.

Min datter(som også var noget yngre, og ikke så stærk, psykisk)led dog stadig meget og er aldrig rigtig kommet over den stigmatisering, som hun blev udsat for i den forbindelse.

Det var først da hun skiftede skole at hun "næsten" kunne starte på en frisk. Men meget af det ligger hos hende endnu , selv i dag...

SÅ - mit råd er at man ikke kan handle hurtigt nok - og at man som forældre har et ansvar for at reagere og være vedholdende, selvom nogen måske bliver "trætte" af at man ikke lader sig nøje med en sludder for en sladder...

Hej Anja,

Har du forklaret inspektøren på privatskolen i nærheden, hvorfor du ønsker at flytte din søn over til dem?

Inden jeg nåede at læse dit indlæg færdig, var min første tanke - flyt ham over på KPR! Det ville aldrig gå så langt derovre - de tolererer slet ikke den slags opførsel.

Jeg synes at du skal tage dig en snak med inspektøren. Ring over på skolen, og aftal et møde med ham. Det er tit nemmere at tale, når man sidder overfor hinanden.

Måske kan han hjælpe dig lidt hurtigere, end ventelisten siger.

Stakkels Nicki...

Hilsen Trine

Jeg blev fra 7-10 klasse mobbet meget groft på min skole. Og det er virkelig ødelæggende og døjer stadig med eftervirkninger fra det.

Dengang blev der ikke gjort noget. Jeg kunne godt få medlidenhedsblikke fra lærerne men ud over det blev der intet gjort. Turde ikke fortælle det til mine forældre.

Jeg ville ønske at jeg dengang blev flyttet til en anden skole.

Jeg ved ikke hvordan mobbepolitik osv er i dag men ved at er man først blevet set som den svage i en klasse/skole er det meget svært at lave om på...

lærer og er blevt mobbet, da jeg gik i folkeskole. Jeg kender ikke din søn, hans skole, hans lærere eller kammerater. Vi kender ikke forhistorien og din søns lederrolle.

Men uanset hvad er mobning uacceptabelt, men det kan altså som lærer være forbandet svært at gribe ind. Man ser ikke halvdelen af hvad der foregår, men langt de fleste lærere gør nu stadig deres bedste ligegyldigt hvad forældrene mener.

Hvis det er så grelt som du beskriver og skolen ikke er til at få i tale, så flyt din dreng.

Mønstrene i klassen er desværre meget svære at lave om på, selvom man prøver.

Held og lykke med det hele.

Nu skriver du ikke noget om hvor i landet du bor, men det kan jo have beydning. Jeg arbejder på en lille skole og der er ingen problemer med mobning. Efter sommerferien fik vi en dreng ind der var blevet mobbet på den gamle skole, hvor mønstret ikke kunne blive brudt. Nu er han en glad og velfungerende dreng (jeg taler 5. klasse). Flyt skole og flyt evt by. Det ville give en frisk start. Sørg for at besøge skolen, det skal gerne være en lille skole med overskud til en dreng, som kommer med sådan en baggrund. Kom gerne med ham ud på "min" skole i Løvel.

mvh Tine

Jeg er 13 , er selv blevet mobbet , og det er SÅ hårdt.

Og jeg ved selv , har oplevet det , og set det , hvor hurtigt popularitet kan vende. Det er slet ikke okay de mobber ham fysisk , og bestemt heller ikke psygisk.! Jeg går selv med en skole med meget mobning, og vi har selv nogen svage lærer, som er rigtig dårlige til at stoppe mobning, jeg er endda selv blevet bagtalt af en lærer,samtidig med jeg blev mobbet.

Jeg ved hvordan jeg har det bare min lillebror på 6 kommer hjem og siger at ingen ville lege med ham idag ,så , glæder mig ikke til at jeg måske oplever det med mine egne børn når jeg bliver så gammel.

Men, Jeg vil som så mange andre sige at jeg syntes faktisk at du skal flytte ham til en anden skole, for jeg tror det er et rigtigt svært mønster at bryde sådan noget mobning.

Mange gode tanker til dig og din søn , og håber det snart kommer orden i det

Jeg har selv en datter som er blevet mobbet igennem hele hendes skolegang. Jeg har gjort alt hvad der skal til for at det skulle holde op. På et tidspunkt blev det for meget for min datter, hun gik i 5 klasse, og jeg bestemte at hun skulle væk i en periode. Vi valgte at hun skulle på julemærkehjem, ikke fordi hun var særlig overvægtig, men pga af hendes psyske og dårlig selvværd og selvopfattelse.Imens hun var væk aftalte jeg med skoleinspektøren og klasselæreren at jeg skulle holde et foredrag omkring julemærkehjem og hvorfor jeg valgte at min datter skulle væk i en periode. Mange af forældrene blev meget forbavset over at klassen har været så hård overfor min datter og der blev aftalt at alle ville snakke med deres børn og at vi forældre til pigerne skulle lave nogle fælles ture for at styrke samholdet blandt dem. Min datter voksede virkelig efter bare 10 uger. Vi valgte så at hun skulle tilbage og det gik rigtig godt i ca.3 mdr, ja så vendte bøtten desværre igen. Min datter ville ikke give op. Hun ville gerne blive på skolen. Efter 8 klasse ville hun ikke mere og vi valgte hun skulle på efterskole i 9 og 10 klasse. Det var det bedste vi havde gjort og jeg tror, havde vi flyttet hende noget før, ville hun idag være meget mere selvstædig og have større selvværd. Hun er stadig mærket af den mobning hun har været udsat for. Idag har hun overhovedet ikke nogen kontakt med hendes gamle klassekammerater oghar heller ikke været med til de fester de har holdt efter de er gået ud af skolen. Så mit råd til dig, få ham flyttet så hurtig som muligt, for det er noget som de bliver mærket af resten af livet.