efter omstædighederne selvfølgelig.

Skal man selv finde arbejde i et fremmed land eller er der "penge nok"

Får man bolig stillet til rådighed ?

Er der børn indblandet ?

Kan man leve uden sin hest ?

Osv. osv.

Der er man hensyn at tage, men ellers så i mit personlige tilfælde, hvis jeg kunne se mig selv leve der så ja.

Mette

Tror egentlig nok, at jeg ville give det en chance og se det som en kæmpe udfordring og mulighed, der måske kun dukker op en gang i livet.

Så hvorfor ikke Tokyo???

Jeg har også en kæreste som gerne vil arbejde i udlandet.. Så ja det kunne jeg godt finde på at gøre. Jeg ved nu ikke lige med Tokyo hvor kultur forskellen er så stor, men det kunne da være sjovt at prøve..

Tak for jeres input.

I mit tilfælde er der ingen børn indblandet. Og jeg har altid selv haft planer om at bo i udlandet - ihvertfald i et par år. Men Japan... Det er altså bare ikke det samme som Europa eller USA i mit hoved

er langt væk - om det er det ene langt-væk land eller det andet er næsten lige meget i mine øjne.

For et år siden ville jeg have svaret "nej" til dit spørgsmål - at det er ingen mand værd. Men vi bliver jo alle klogere

Og jeg er sikker på at Asian Food er bedre i Asien end på den lokale kinagrill, griner!

Min kæreste gjorde det, han tog med mig til England så jeg kunne tage min 4 årige uddannelse. Det endte med at han ville blive der men vi fulgtes trods alt hjem alligevel. .

tanja

... på hvorhen.

Det er ikke alle lande jeg kunne forestille mig at bo i (f.eks. ville jeg ikke bo i et mellemøstligt land), og en flytning ville også være under forudsætning af at jeg kunne finde noget at lave i det land.

Jeg kunne IKKE forestille mig at være hjemmegående i et fremmed land og uden at have mine venner i nærheden. Det ville blive ekstremt ensomt og jeg ville ikke kunne trives med det.

I et land som Japan skal det jo også regnes ind i overvejelserne at arbejdsdagene generelt er lange og at man ofte kører langt til og fra arbejde. Jeg ville ikke kunne trives med at gå hjemme (muligvis endda i en lille lejlighed i en storby) i et land hvor jeg ikke forstår sproget og kulturen og ikke kender nogen - og så måske kun se manden ganske lidt.

I den situation ville jeg meget let kunne udvikle mig til en sur harpe at komme hjem til - og det er der jo ingen der har glæde af

Var det et land i rimelig nærhed - eller i det mindste et hvor jeg kunne sætte mig ind i kulturen og forstå noget af sproget - og måske få arbejde selv - så var sagen en anden.

Men hvad med at tage en tur til Japan sammen og se på sagerne - både mht. arbejde til dig og med bolig og generel "stemning"

jeg ville...

den rette, ja da havde jeg fulgt ham til verdens ende.

Og Tokyo, det er jo en verdensmetropol. Japan er jo et høyteknologiland og ikke noget uland.

Har kæmpelænge haft lyst til at rejse til Tokyo, men det er ikke så nemt når man skal rejse med elektrisk kørestol og andre nødvendige hjælpemidler.

Det er ikke en mulighed man får hver eneste dag.

Du kunne jo ev. ha en opsparing i baghånd til returbilett hjem om alt skulle falde i grus dernede

Japansk er også et språk der er nemt at lære muntlig, da gramatikken er så og si identisk med den engelske gramatikken. Dog er nok ikke skriftspråket så nemt.

Det findes mange der tilbyder kurs i japansk

I bydelen Roppongi skal det være et meget internasjonalt miljø med.

Det er jo 12 mill.indbyggere i Tokyo sådet er stort ogbydelene mange.

ville nok også taget ned og sett på forholdene om jeg fik sjansen.

Hej Sine!

Jeg har heller ikke Asien i tankerne men hvis det var mig - tror jeg at vægle blive hjemme og forsætte med at besøge hinanden.. Asien er bare ikke mig, tror ikke jeg kan holde ud at bor der mere end en måned.

Tror ikke der er så meget hesteintertesseret og hestesport i Asien??

Jeg håber du kan finde ud af det

Ja klart.

Kan ikke forstå at man ikke bare griber den chance, det er at kommer ud og opleve noget.

Bare man altid har til retur biletten, sker der jo ikke noget...

er rørende enig med Illum.

Jeg har for mange år siden boet et år i japan. Var udvekslingselev, hvor jeg boede i en forstad til Tokyo.

Hvis i vælger at tage springet, er det vigtigt at du selv ønsker at skabe en hverdag med indhold derovre. Ellers kommer du meget hurtigt til at føle dig isoleret og ensom.

Du skal have mod på at tage kontakt til alle de instanser du kan komme i tanke om hvor du kan møde ligesindede. Den danske sømandskirke, ambassaden osv osv. Du skal være udadvendt og selvstændig.

Hvis du ønsker at uddanne dig er der udemærkede internationale studiemuligheder i Tokyo.

Og ja, vær forberedt på at din kærestes arbejdstider vil være temmelig krævende for et forhold. Da Japanerne har et meget anderledes syn på arbejdstider, især for mændende, som jo ikke forventes at skulle løfte en finger derhjemme, men som så skal asrbejde temmelig meget mere for føden på arbejdsmarkedet.

Gam bad de, japansk og betyder held og lykke

Jeg ville springe ud i det, for jeg kender mig selv nok til at jeg ved at jeg nok skulle få en fed oplevelse ud af det, men jeg aner ikke hvem du er og hvordan du tackler tingene.

MEd venlig hilsen Gitte

Jeg ville helt sikkert tage med. Jeg er selv ude på mit 2. udlandsophold, og der har kun været positive oplevelser forbundet hermed.

Som jeg har forstået, er din kæreste rejst til DK for dig, og min erfaring siger mig (gift på 15. år med en udlænding), at hvis man skal have en holdbar fremtid sammen med en udenlandsk kæreste/mand, så skal fleksibiliteten gå begge veje: altså du skal også være parat til at "ofre" dig for ham.

Som Illum siger, så har du jo en returbillet, hvis det slet ikke går, men jeg ville helt klart tage den oplevelse med. I er bare jer to, så bare se at komme afsted

Det er vel noget man snakker om, og ikke bare den ene, der tager en beslutning, hvorfter den anden efterlades eller tager med

Skulle jeg bo i et andet land, kom det helt og aldeles an på, hvor det var.

Det skulle ikke være for varmt, da jeg bla. har islandske heste, der skulle med, og ikke være mellemøstligt af indstilling. Desuden er mange lande udelukkede pga deres jordhuleindstilling til medmennesker og dyr.

jeres svar og begrundelser

Deseado: Nej han er ikke rejst hertil - han bor i USA som han har gjort de sidste 4 år. Før det boede han i sit hjemland, Spanien.

Jeg mangler absolut ikke udlængsel som sådan (tro mig Det vidner min rejse-historik vist også om); det er mere ideen om at tage til et land udelukkende pga. manden - når man ikke umiddelbart kan se sig selv leve der... Jeg er landmandsbarn med jord under neglene og hang til åben himmel, så tanken om asiatisk mega-storby er lidt vild for mig...

Jeg har desuden en overbygning på min udd. som skal tages.

- Spring da ud i det!

Asien har heller aldrig sagt mig det vilde... - men jeg har ikke noget at have det i, for jeg har aldrig været der!

Jeg ville gribe chancen med kyshånd!

• Du kan jo gøre meget på forhånd:
• Bestem dig til, om du vil søge arbejde og begynd at lede allerede nu - der må være masser af danske firmaer, der kan bruge dig?
• Vil du ikke arbejde, så sørg for at finde en masse informationer om byen og landet... - hvad vil du se/opleve?
• Skab allerede nu kontakter - find andre hjemmegående, så I kan bruge tid sammen. Måske kan de findes på nettet?
• Hvad er dine interesser? Find allerede nu mulighederne for, at du også kan udøve dem derovre. Find rideskoler el. andet der har din interesse.
• Bestem dig til at lære noget, mens du er der... - tag et kursus eller en uddannelse.
• Læs om landets historie, skikke osv. - så du er forberedt og nysgerrig, når du tager afsted.

God tur og glædelig jul!

i livet om jeg ville..

Jeg er total tryghedsnarkoman, og har brug for at være omkring noget kendt, venner, familie m.m.

Når du ikke har børn at tænke på, og du er sikker på at jeres forhold holder, så synes jeg at du skal tage springet

Hvad med at læse noget om Japan og sætte dig ind i hvordan deres kultur fungerer og så mærke efter i maven, om det mærker rigtigt for dig

Jeg har selv haft en flytning til udlandet i tankerne, men nu kender og synes godt om det sted det i givet fald skulle være. Men manden havde også talt om at vi evt. kunne flytte tilbage til hans hjemegn, som jeg intet kender til.

Dog har vi valgt at bosætte os her i DK pga. min far.

Men jeg var parat til at tage springet inden min far blev syg.

Må dog indrømme at Asien heller ikke siger mig noget særligt og jeg er ikke storbymenneske, så ville ikke føle mig hjemme i en kæmpe storby som Tokyo.

an på situationen.

hvis man har hjemmeboende børn der også har en skole/uddannelse at tage hensyn til, eller måske gamle forældre som er på nippet til at stille træskoene el.lign.

Men mest af alt synes jeg man skal gribe chancen og få den oplevelse med, man kan jo altid rejse hjem igen!

man kan jo altid returnere igen

Hvis det var mig var jeg godt nok taget afsted. Som andre siger kan man jo altid tage hjem igen hvis det går helt ad h*** til, men at gå glip af sådan en oplevelse, aldrig i livet, om det så var Japan eller Nordpolen Og måske du i sidste ende kommer til at holde af Japan. Min moster har boet dernede i 2 måneder (godt nok ikke i Tokyo), og hun elskede det...

Jeg har også sagt til kæresten at jeg rejser med ham lige meget hvor han bestemmer sig for at arbejde. Det ender dog nok med at blive i mellemøsten, hvilket jo sådan set også er det jeg altid har ønsket, så fint med mig

citat: det er mere ideen om at tage til et land udelukkende pga. manden - når man ikke umiddelbart kan se sig selv leve der...

ja så ville jeg jo også være skeptisk - så alt efter hvad dine begrundelser for hvorfor du ikke kan se dig selv leve der så syntes jeg bestemt du skal overveje det meget inden du tager afsted - det vil jo også være synd for jer begge - hvis du føler dig tvunget til at drage med ham - og du så kommer til at hade det - så bliver jeres hverdag et helvede i et land med så store kulturforskelle i forhold til det i kender - og hvor man ikke bare i et snuptag finder ligesindede og bruger tid med. men som andre har skrevet - hvis du ´har til retur billeten så kan det jo ikke gå helt galt.