Hvis det føles godt og rigtigt for dig... Så da hul i hvad andre måtte tænke..

genere mig.

Måske kunne det få ham til at opføre sig fornuftigt (sønnen altså )

Anyway, det er folks eget liv, og jeg ville helst ikke blande mig i hvem mine børn er kærester med.

Aldersforskel eller ej.. tja, betyder det så meget?

Jeg personlig syntes at det er op til folk selv.. Det er ikke ens venner der skal leve med den kæreste man finder... Men folk er så nemme til at dømme.. hvis man harmoner med vedkomnet, så må ens omgangskreds finde sig i det, det er ikke dem der skal leve sammen med vedkomnet.. Ja det var så lige min mening..

knus lene

Det er et meget ømt emne det med aldersforskel

Men for at gøre en lang historie kort, så vil jeg mene at det er vigtigt at man gør op med sig selv hvad man søger!

Altså er det bare en kæreste ligenu og her og bare såen for sjov ELLER er det dit livs kærlighed du søger, for med det handler det jo om at være på samme sted her i livet hvis man skal fungere sammen Altså hvis den ene part stadig render rundt med skoletasken og den anden prøver at leve livet i overhalingsbanen for at få succes kan der komme voldsomme gnidninger

Men i bund og grund ser jeg det ikke som nogen hindring, men personligt fortrækker jeg manden skal være ældre end kvinden!

jeg er 27, 28 i dec... min kæreste er 22 fylder 23 i maj. vi har været sammen i snart 3 år. Jeg kan ikke se at der er noget problem... kærlighed har ingen alder. der var da lidt snak i starten, og der kom da kommentare, men det er gået over...og for øvrigt kan andre også være ligeglade...

Hvis du føler det er rigtigt, er der vel ikke noget forkert i det.

Det kan jo så være jeres forældre ikke synes det er så fedt igen, men dem om det! I er jo voksne mennesker. Og hvis I fungerer godt sammen, kan jeg ikke se, hvorfor nogen skulle blande sig.

Min kæreste er også yngre end jeg - godt nok kun 2 år og vi fungerer fint sammen - har kendt hinanden i over 8 år nu.

Men det kommer vel også an på, om han er moden af sin alder eller ej - og om du stadig er en "drenger*v" - sådan tror jeg det er her

Min kæreste gennem de sidste 3 år er 7 år yngre end mig.

Jeg holdt ham 10 skridt fra livet i sådan ca...3 uger...men Amor havde tilsyneladende andre planer end jeg.

Spring ud i det og nyd det! Det kan kun anbefales

Jeg har altid sagt at en 3-4 års aldersforskel må være rigeligt... Meen jeg er jo så selv endt med en der er 10 år ældre end mig Hvis man virkelig forelsker sig, må man bare droppe nogle af de dér åndssvage principper!! Det var ikke så svær en beslutning for mig, men meget svær for min nuværende kæreste. Da vi startede med at småflirte med hinanden var jeg 16 og han var 26. Jeg havde haft min hest stående hos ham et års tid... Han var meget bekymret for hvad folk ville sige - jeg var jo kun 16 Så han ventede liige til jeg var blevet 17 (dagen efter) Men folk tog det faktisk forbavsende pænt

For øvrigt har vi været sammen 3 år om 2 mdr

Om det er den eneste ene jeg søger.. det ved jeg ikke. Lige nu tager jeg bare en dag af gangen, og nyder selskabet Han er modsætning til det jeg før er gået efter( også alders-mæssigt ), og tror at det er det der har fanget mig. Min eks var meget stille og rolig kontor-mus, hvor det vildeste han kunne finde på, var at fræse ud efter brænde iført nattøj.

Nå, må vel lade folk snakke

sammen med en gut der er næsten 8 år yngre end mig Han havde 20 års fødselsdag for en uges tid siden og jeg fylder 28 i januar

Og det har der altså godt nok ikke været ret mange løftede øjnbryn over - hverken fra min families side eller fra hans - selv om der blir gjort tykt grin med det tit og ofte. De fleste af hans venner tror han er fyldt med løgn når han fortæller dem min alder - og mine venner tror han er ældre end han reelt er...

MEN når det så er sagt så er vi jo "vant til" at det er omvendt - altså at manden er ældst i forholdet sådan generelt set - især når der er flere år imellem så lidt røg kan man altså ikke rigtigt undgå

Du kan forrestn - sku du være interesseret i mine oprindelige tanker læse mere her:

www.heste-nettet.dk/forum/25/437390/ 437390/

Og forresten: Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig om den kommer igen!

Min mand er 12 år ældre end mig og det har vi aldrig haft problemer med, hvis man er forelsket så skid hul i aldersforskelen og nyd det. held og lykke med det

Mvh. Rikke

Tjah .. Min x-forlovede var 10 år ældre end mig .. Det var nu på ingen måde aldersforskellen der gjorde ende på forholdet..

Og nu bliver jeg scoret på af en 9 år ældre mand.. Også der er der slet ingen problemer med aldersforskel..

Den anden vej rundt har jeg så aldrig prøvet, en yngre fyr og kunne heller ikke forestille mig at prøve..

Men tror nu på at alder blot er et tal.. Det vigtigste er at man mentalt er samme sted..

God vind med det..

Ganske simpelt, når den ene er teenager og den anden voksen. Så er aldersforskellen for stor. For hvad har disse 2 lige tilfælles?

.. ikke normalt at høre om dette fra en mand, but here it goes fra den anden side af lejren så at sige ..

Jeg har selv prøvet, indtil for nyligt, at være i et seriøst forhold til en 14 år ældre kvinde. Der er ingen tvivl om at vi på det personlige plan matchede hinanden rigtig godt, nærmest soulmates og vi vil hver for evigt have en plads i hvert sit hjerte - vi havde det pragtfuldt sammen i alle henseender når vi var sammen (jeg i DK, hun i USA) ..

Og hvor jeg nu er 34 og hun 48 gjorde aldersforskellen ikke det store. Det bekymrede mig faktisk ikke, selvom jeg forinden havde forsvoret at hun max. måtte være 2 år ældre, helst yngre. Men sådan er livet jo nu engang ..

Livets cyklus er jo som en halvbue der står op - halvvejs er man 40-50 år og den hælder ikke meget til hverken den ene eller anden side, nærmest flad. Men i enderne, altså fra man er barn/teenager og man er 10-20 skridt fra graven, der er jo en voldsom udvikling/ændring i ens liv, både personligt men også fysologisk. Som en skriver, det er hvornår i ens livscyklus forholdet sker ..

For hvad nu 10 år nede af vejen, eller 15 år - så er jeg 44 og hun 58. Eller når hun går på pension, så har jeg stadig 14 år tilbage på arbejdsmarkedet. Lidt ligesom en 16-årig der kommer sammen med en 30-årig. Og hun har sine børn som er i tyverne og hvad nu hvis jeg gerne vil have en pusling eller to i nærmere fremtid, det er jo afskrevet med hendes alder. Jeg ville lyve for mig selv hvis det ikke på det et senere tidspunkt ville bekymre mig selvom jeg erkender jeg ikke kan planlægge bare 2-3 år fremad ..

I enderne af ens livscyklus bliver forskellen jo så meget meget større end halvvejs i ens liv og hver persons ståsted i livet endnu mere synlig og dermed forskellen endnu mere synlig ..

Så medens legen var god valgte vi alligevel at lade fornuften sejre og splittede som bedste venner. Snakker ofte stadigt ..

Det var så ikke det eneste vi løb sur i. Den lille sø ved navn Atlanterhavet gjorde også sine besværligheder med at mødes, da jeg er nødt til at være i EU p.t. pga. arbejde ..

Så det var ikke på det personlige plan der gjorde vi splittede. Det var alle de eksterne faktorer vi løb sur i samt tvivlen om fremtiden pga. aldersforskellen. Og dem skal du nok være bevidst om at de før eller siden vil spille en større og større effekt. Nu er 10 år så heller ikke 14, men stadig er det derop ad ..

Your choice ..

- Martin

Sylvia:

En teenager og en voksen - det må vi da næsten høre ind under Og hvad havde den 16-årige tøs så til fælles med den 26-årige fyr? En hel del viste det sig jo... Jeg synes altså ikke man kan generalisere og sige at bare fordi den ene part er teenager har man ikke noget til fælles Vi havde jo sådan set kendt hinanden i over et år, og gået op og ned ad hinanden al den tid... Vi kendte hinanden ret godt, og svingede vildt godt med hinanden.. Vi kunne stå og snakke i flere timer, og selvom det blev mørkt stod vi udenfor og snakkede videre indtil jeg tog mig sammen til at cykle hjem.. Vi havde hestene til fælles, vores humor og meget andet... Kan ikke rigtig se hvad vi manglede at have til fælles som er et "krav" for at et parforhold kan fungere

Og her snart 3 år senere må jeg jo stadig melde mig under fanerne som teenager - jeg fylder først 20 om 2 mdr

En klassekammerats far fyldte 80 sidste år... Sønnen er 25.

En god (mandlig) ven af mig er 26 - kæresten er 37 og de har holdt sammen i lang tid efterhånden, og er lige flyttet sammen.

Så er det lykken - så er det lykken.

/Lene

Alderen i sig selv har vel sådan ikke så meget at sige.

Men som flere nævner er det nok mere hvor man er i livet.

Hvis fx kvinden er 40 og manden er meget yngre, måske 20, så KAN det være mere et mor/søn agtigt forhold.

Det forhold tror jeg hurtigt kvinden bliver træt af...

Eller hvis manden er 40 og har 4 børn og 2 ekskoner og finder sig en pige på 20 der jo sagtens kan leve med at hun aldrig skal ha børn osv og pludselig begynder hendes bio-ur at tikke...

I min familie er min mand 7 år ældre end mig, det synes jeg ikke er den store forskel og vi har sådan ca fulgtes ad af "stigen" i alle årene (15 år efterhånden...)

Min mor har fundet sig en mand der er 10 yngre og de passer super fint sammen, de prioterer det samme, byture for "voksne", en overnatning hos/med børnebørnene.

Og så er de begyndt at rejse lidt sammen, noget som ingen af dem rigtigt har dyrket før men som de nu har fundet sammen om.

Så alder synes jeg ikke direkte har "ansvaret" for om et forhold kan lykkes. Det er mere hvor langt man er i ens "udvikling".

Den sommer jeg var 30, mødte jeg en rigtig sød og lækker mand.

han var 21, og jeg var enlig mor til to piger på 4 og 7 år.

Havde han været som de fleste 21-årige var det aldrig gået, men vi er stadig sammen nu 4 år senere, og vi tænker aldrig over aldersforskellen. Kun når vi snakker tøj og film fra vores barndom. Morer os over at da jeg blev konfirmeret, kørte han stadig med støttehjul, og da han var 14 fødte jeg mit første barn.

Folk tror vi er jævnaldrende, sikkert fordi jeg ser 10 år yngre ud!

spring ud i det, det kunne jo blive fantastisk!

Åhhh.. hvor er i bare dejlige alle sammen!!! I gør mig i så godt humør over aller jeres positive erfaringer

altså lade være med at sætte så mange begrænsninger for sig selv og i stedet prøve at leve efter mavefornemmelsen! Den siger altså en meget godt om hvorvidt det man har gang i er godt for en eller ej efter min erfaring

Det blev for gammelt da min mor var 18 og min far 41 da de fik mig.

Det gør ingenting med alder. Jeg er 17, min kæreste 28. Har været sammen i over 2 år nu. Og bor sammen. Så kan man godt.

Du skal simpelthen bare gøre som du/I føler er rigtigt!

Der er jo jeres liv, og kun jer der kan gå glip af det dejlige I kan få sammen!!

Min onkel er gift med en kvinde der er 27 år ældre end ham selv.

Hendes ældste barn er ældre end ham. Hendes børnebørn kunne have været hans egne børn - og de ældste kun lige!!!

MEN de har nu været sammen i snart 30 år - siden han var helt ung! Selv om det er tydeligt at der er stor aldersforskel på dem, så har DE valgt at de er ligeglade hvad alle andre siger. De har et vidunderligt liv sammen, og selv om hun nu er sidst i 70erne og forlængst pensioneret, og han kun i starten af 50erne og har mange års arbejde foran ham - ja så er der ingen tvivl om at de virkelig har det godt sammen. De er da vildt heldige at elske hinanden i så mange år.

En tante der snart er 60 har tilgæld fundet en fyr på 30! Yngre end hendes egne børn!!

De er helt vilde med hinanden, men det er på lånt tid, for han vil have børn, og det bliver jo klart ikke med hende.

Men de nyder den tid de har med hinanden indtil han ikke "vil" mere.

Så lad nu være med at gå glip af noget der kunne være rigtig rigtig godt ikk!!

Mange hilsner

Anne

Der er en som jeg godt kan lide, som er 24 år - jeg er 16 år. Men vi er dog ikke andet end gode venner.

Sylvia nu kan jeg ikke lade hver med at falde over din kommentar, " når den ene er teenager og den anden voksen er aldersforskellen for stor"

Jeg er 17½ & min forlovede er lige blevet 29, altså, der er 12 år imellem os..
Og her er INGEN problemer fordi vi rent faktisk HAR meget til fælles..

Jeg har altid haft det princip max 2 år +/-, men ja den holdte ligesom bare ikke da han bare har fejet benene helt væk under mig..
Der er som overstående eksempel ingen problemer fordi den ene ligger i teenage fasen.. Det kommer jo osse meget and på modenheden på de 2 personer der finder sammen, og hvis kemien er der hvorfor skulle man så lade sig stoppe af andres blikke og kommentarer??...

Jeg syntes helt sikkert du skulle springe ud i det, men husk at være forberedt på div. situationer pga. alderen indtil folk har vænnet sig til den alders forskel der er mellem dig og partner...

Held & Lykke

Min kæreste er 7 år ældre end mig og nu, efter 1 ½ år er vi stadig sammen. Vi bor i lejlighed sammen og har to dyr sammen. Der er ingen tvivl om at han er den jeg vil tilbringe mit liv sammen med.

Så spring ud i det!

Men som Jose også siger, skal man være forberedt på de komplikationer og situationer der kan komme pga den aldersforskel der er, men så længe man selv synes man kan klare det og man er vild med fyren skal det nok gå.

Held og lykke

ikke alderen, der skal være afgørende i et forhold. Det er, om man elsker hinanden og at kemien er der.

Kender flere par hvor den ene er mere end 10 år ældre end den anden part. Både hvor kvinden er ældst og hvor manden er. De er perfekte par og har det fantastisk sammen.

Mærker det rigtigt, ja så er det rigtigt

ahem.. ja..

jeg selv har været sammen med 2 fyre som var hhv. 7 & 8 år ældre end mig, -og det gik sådan set også fint nok, det var ikke alderen som gjorde at vi gik fra hinanden..

men dog vil jeg sige at jeg er glad for at min nuværende kæreste(forlovede om i vil) kun er 1½år ældre end mig, for vi har væsenligt mere tilfælles end jeg nogensinde ville få med en af de andre, -igen ikke kun pga. alder, men pga. vi mentalt´er "samme sted"..

min bedstemor var 17 år yngre end min bedstefar, de har fået 6 børn, hvor den ældste er 25 år ældre end min mor, og født da min bedstemor var 16.. men de holdt sammen hele livet, nåede bla. at have guldbryllup, -og ingen tvivl om de var glade for hinanden.

Jeg vil ikke sige at man kan bestemme det ved at sige et bestemt nummer - som før nævnt, har det også meget at gøre med, hvor man er i livet.

Jeg er på sin vis enig med Sylvia: er den ene teenager og den anden voksen, så er der da ét eller andet galt. Ligemeget hvad, så kan en 16-årig ikke være lige så moden som en 28-årig; og hvis det er sådan, så burde den 28-årige vidst lige til at tænke et par gange ekstra.

En på 35 og en på 47 ville lettere kunne gå an, hvis du spørger mig.

Okay. Men hvis man nu har kendt hinanden længe, og kender hinanden. Ja så er det da vel ikke anderledes end hvis det er en på 35 og 47?

Min kæreste og jeg havde kendt hinanden i 4 år inden vi begyndte og være sammen. Jeg ser ikke der er noget galt der?

Vi passer jo sammen. men ja. For 2 år siden da vi startede med at være sammen, var der da også mange der havde ondt i røven af det. Men det var jo ikke vores problem. Nu ser folk det på en helt anden måde. Og folk der ikke ved det kan ikke se aldersforskel.

Helt personligt, så er min grænse dér, hvor den ene part teknisk set kunne være forælder til den anden - En 13-14 år må være maks.

Når det er sagt, så ved jeg godt, at der sikkert findes fantastiske eksempler på, at forhold med større aldersforskel kan gå helt fint.

Jeg har dog set flere eksempler på, at det ikke holder i længden. Pludselig bliver manden eksempelvis "gammel" og vil have ro, mens kvinden stadig har ild i rumpen...

Jeg er 32 og kan ikke engang forestille mig at være sammen med en i 40'erne. Et kid på 22 lyder sku' heller ikke sjovt. Jeg plejer at sige, at en mand skal være født i 70'erne ligesom mig

den lyse side. Når du engang er 20 år ældre vil alle dine veninder misunde dig ..

aldersforskel bliver mere og mere normalt - specielt i jeres alder.

jeg har selv en kæreste der er 6 år ældre end mig (jeg er 16, han er 22) det tog lidt tid for min mor at vænne sig til det, men det var alt. og i den alder vi er i, er det trodsalt en stor udvikling der sker. (og guuud, hvor kan det være irriterende når han bliver ved med ''bare rolig, den tid har jeg også været igennem da jeg var på din alder'' )

" voksen og teenager passer ikke sammen". Nu er det sådan, at overgangen fra teenanger ligesom er overstået i det her tilfælde. Han har haft en barsk opvækst og har været nødsaget til at være mere moden end han egentligt er. Alt dette ved jeg godt kan være et problem. Men det vil jo være et problem i alle forhold han indleder. Vi har ikke så mange fælles ting sammen( endnu), men jeg tror på at tingene sker af en grund. Han er mere opmærksom og omsorgsfuld end mine tidligere kærester. Måske er jeg rendt ind i ham fordi jeg kan være der for ham og omvendt, aldersforskel og fordomme eller ej. Det er det jeg er nået frem til i dag... og er glad for det:O)

Arhh...må liiige:

Min kæreste (som nævnt tidligere, 7 år yngre end mig) er den mest "modne" mand jeg har haft et forhold til. Også derfordi at vi er sammen idag. Og så er han jo lækker ad h... til

Har også haft kærester der var 5-8 år ældre end mig - bare ikke på samme stadie rent mentalt som mig. Om de var umodne eller jeg bare er "gammel af sind" kan jo så diskuteres.

Alder er kun et tal - det handler jo om at man "svinger" sammen.

Følg dit hjerte.

Hvis I to ikke føler, at aldersforskellen er for stor - ja så er den ikke for stor. Så lad andre mennesker tænke, hvad de vil!!!

Éns alder er jo ikke nødvendigvis et udtryk for éns modenhed. Hvis man har det godt sammen og vil de samme ting, så betyder de år jo ingenting.

Spring ud i det, hvis I er forelsket.

Har ikke læst alle svarerne..

Men hvad hvis en teenager på 15-16 år, var forelsket i en mand på 35 år? Ville de nogensinde kunne få det til at køre? Ville man blive stemplet som "underlig"?

Ja kom med jeres mening om det..

Min egen mening er baseret på en virkelig hændelse..

En af mine bekendte/veninde på 16 år var sammen med en mand på 32.. Vi andre, altså hendes veninder/bekendte, syntes det var underligt, og lidt klamt! Men man skulle bare vænne sig til tanken, for efter 1 måned, var det okay.. De var sammen 2 mdr. tror jeg det var.. Han slog op, fordi han ville videre med sit liv, og have en mere moden "dame", og måske børn, sagde han.. Fordi efterfølgende har vi fået at vide, at det var fordi han blev "mobbet" af sine kammerater, og blev netop stemplet som underlig og klam..

Synd at det skal være sådan, for jeg ser intet galt i det, hvis begge partnere er klar til det..

modenhed...

jeg er 16, og det ældste jeg er blevet spået til at være var 26...af en 26 årig pige...

ellers tror folk jeg er mellem 19 og 22..

så selvom man ikke er så gammel, kan man godt være utrolig moden, eller omvendt..

jeg ville virkelig føle det underligt, hvis jeg rendte rundt med en på under 18, men synes så heller ikk de skal være mere end 23...

men som sagt, aldersforskellen er måske ikke det vigtigste, hvis den rigtige står der, men vil have det lidt svært med at jeg studere på gym, og så have en kæreste, som er færdig med studier, og allerede på arbejdsmarkedet...

der er problemet nok ikke så stort når man bliver ældre, og begge uddannet...

lidt mærkeligt skrevet måske, men håber i forstår det..:)

Jeg har altså ikke lige læst samtlige indlæg, men vil da bare lige komme med mit eget 'skulderklap' til starteren af tråden.

Jeg er tæt på 27 og meget, meget forelsket i en knægt på 18. Og ja, han er en knægt, men på mange måder også mere voksen end sine jævnaldrende. Desuden er de fleste af mine veninder meget yngre end jeg, så mon ikke jeg også er til den barnlige side selv?

Alderen har intet at sige, hvis først man har mødt den rigtige. Jeg kæmpede imod længe, men det nyttede altså ikke. 18 år og han er sgu den dejligste, der findes!!