Her kommer endnu et klynke indlæg fra mig.
Puha, Jeg har kun redet Lancelot i et år, men det føles som et helt liv.
Hold op hvor er tiden gået hurtigt. Vi har rykket os så utrolig meget, og egentlig på kort tid. Hvor blev den vidunderlige tid egentlig af?
Min part er opsagt pr. 1 December 2007. Egentlig flytter han først d. 1. Januar, Men for mit hjertes skyld valgte jeg at sige stop, nu.
Bare måneden ud her har været svær. Tanken: "nu det snart, nu ryger han snart. snart ser jeg ham ikke.. aldrig mere." er hele tiden i mit hovede.
Ih hvor vil jeg ikke af med ham, og ih hvor vil jeg bare ikke sige farvel.
Måske er jeg slet ikke ment til ridning og hestene. Jeg kan virkelig ikke få det til at fungere. Jeg tror simpelthen jeg knytter mig for meget til disse dyr.
Da mit liv virkelig var nede og vende, kom Lancelot. Og hold da op, hvor var han bare IKKE til nogen somhelst tænkelig hjælp. En sent kastreret 5 års, på 175 i stg, der stejlede og bukkede, stak af og havde absolut ingen respekt.
Men ih et nussehovede. og ih hvor kunne man ikke undgå at falde for ham.
Jeg var bange for at ride på ham, Men i et par måneder skulle ejer til Kina, og jeg fik tjansen. Her tog jeg første skridt op ad stigen, og efter ejers hjemkomst fik jeg så part. I løbet af det seneste år er vi kun kommet én vej, og det OP. Så skøn en hest er ikke nem at finde, det helt sikkert han er one-of-a-kind. De sidste to uger her på ham, skulle så stå på ridning i alle former, men så fik det lille pus en hovbyld, og det begrænser ligesom alting.
Så den seneste uge har vi nusset og hygget, og faktisk fået et endu tættere forhold 
. Ih hvor gør det dog ondt at sådan en dejlig følelse, kan være så 'slem'.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige farvel til ham på fredag, Jeg ved ikke hvordan jeg skal forlade stalden, eller hvordan jeg skal vende ryggen til hans store brune hovede der altid kigger langt efter en. Det virker egentlig lidt latterligt. Han er blot en hest, jeg er blot en part.
Men gud hvor har det dyr fyldt meget i mit liv.
Stalden har altid været mit fristed, men med ham i den, har det været paradis.
Undskyld det hele blev så langt, forventer egentlig ikke svar, skulle bare ud med det hele. Det er svært at sidde med, især når forholdet til ejer er blevet så akavet, trods 3 års venskab.
Nanou.
