Hej Cathrine
Jeg er selv kandidat i Folkesundhedsvidenskab, FSV(fra Københavns Universitet). Det er en super uddannelse, men i modsætning til sygepleje, læge etc. er fokus i FSV jo befolkningens sundhed. Det skal man huske at holde sig for øje, når man vælger, da det betyder, at man som færdiguddannet kandidat primært kommer til at arbejde med forebyggelse (på gruppeniveau) eller (som mange er os) havner indenfor forskningsverdenen.
Mht. engelsk. Stort set al undervisning var på dansk, da jeg læste, men meget litteratur var engelsk-sproget. Det kan være lidt tungt i starten, men man vender sig rigtigt hurtigt til at læse på engelsk, når man gør det hver dag. Fremlæggelser og opgaver er primært på dansk.
Summa Summarum. Vælg FSV, hvis du synes at det lyder super spændende. Men lad dig ikke skræmme af, at engelsk anvendes på studiet (det gør det alligevel på de fleste universittetsuddannelser).
Hilsen Ann Louise