Kære Lene .
Jeg ved hvor svært det er at miste sin hest.
det er lidt over et år siden jeg mistede min, og føler stadig det store tab. Der er nogen der siger at tiden heler alle sår, og det gør tiden måske. Men jeg har prøvet at sidde og vente på tiden ville gå, og den dag hvor man kunne ånde lettet op, ville komme. -Den dag er endnu ikke kommet hos mig.
Men så var der en bruger, herinde fra HN, der har hjulpet mig meget, han sagde:
'Man skal glæde sig over den tid man havde, og ikke den fremtid, man aldrig fik.'
Jeg sender mange knus og kram til dig, for jeg ved du har brug for dem. og det samme har din veninde sikkert. I skal ikke være bange for at græde ud ved hinandens skuldre,i har jo været gennem det samme, samtidig, og endda med samme hest.
Kærlig Hilsen, Nanou.
hold kæft hvor er livet uretfærdigt, nu havde jeg lige fundet det perfekte sted til ham, lækker stald, ridehus, og direkte ned til skov.. Jeg tror sku det ikke skulle være meningen at jeg skulle ride igen efter 18 års pause... Og ved enlig heller ikk om jeg har lyst, det er sku hårdt det her..
