Hej med jer.
Nu er det sådan, at jeg skal til at hjælpe en pige i 8. klasse (eller var det 7.?) med noget matematik efter skole. Jeg skal tænke over hvad jeg vil tage for det -men her kommer jeg så i tvivl. På den ene side er der grænser for, hvor lidt jeg vil tage for min tid, som jeg bestemt ikke er i overskud af. På den anden side, kan jeg godt forstå, hvis man ikke er interesseret i, at bruge alle sine sparepenge på lektiehjælp (overdrivelse fremmer forståelsen).
Hvad vil I mene er fair?
Det skal måske lige siges, at jeg selv går i 2. g og har haft 10. kl. med. Jeg klarer mig rigtig godt i skolen, og har altid gjort det. I matematik har jeg i skriftlige prøver/eksamener kun fået 10 (gammel skala) og 12 (ny) og i mundtlig kun 11. Så skulle mene, jeg er i stand til at hjælpe (; Har desuden givet lektiehjælp (gratis) da jeg var yngre, samt er vant til børn og unge fra den stald/BØRNErideskole jeg hjælper frivilligt i.
Julie