historien om svigermors lyserøde tweedvævede stofsofa kan du!

Da jeg flyttede fra svigermor sammen med kæresten (!) bestilte vi en sort lædersofa som der jo desværre var levering på - så vi kunne da til en start få lov at få svigermors frygtelige lyserøde rædsel af en stofsofa...

Vi skulle ALDRIG have sagt ja - for ved I hvad der sker med møbler man bare lige skal ha stående til man får råd til noget bedre - eller mens man venter på sin finde lædersofa??

Det tager 1½ år at slippe af med l*rtet igen! SUK!

Og ellers så må du ha held og lykke og rigtig god fornøjelse med det må du Det blir også snart min tur

Det bliver da spændende sådan at få en "ny" beboer

Da jeg flyttede sammen med kæresten for 5-6 år siden, kom vi begge lige hjemme fra vores forældre.

Så der var ikke en masse møbler som skulle passe sammen.

Men der var lidt andre ting som skulle passes sammen.

Det var faktisk i forbindelse med sammenflytningen at vi havde vores første rigtige skænderi.

Fyren mente i fuld alvor at hans (store, skrumlede, grimme) våbenskab skulle stå i ... soveværelset Lige ved siden af hans seng. Til gengæld behøvede han ikke noget natbord...

Det var ikke lige en indstilling vi delte!

Desuden havde han et messing"patronrør" fra en kampvogn, som absolut også skulle være i huset, og helst på en æresplads!

Jeg havde selvfølgelig kun pæne/brugbare og helt uundværlige ting, som der ikke var tvivl om skulle være i huset (mangler lige en englesmiley!).

Ved hjælp af en ret stor diskussion, og en god portion kvindelist (shh.. han ved stadig ikke hvordan han blev overbevist) endte det med at våbenskabet blev forvist til pulterrummet, mens "røret" til gengæld fik plads i stuen.

Det er da kompromis!

Vi bor stadig sammen, våbenskabet står i et rum sammen med mine sadler osv., mens han faktisk selv blev træt af "røret", så det kom ikke ind i vores nye hus.

Måske har min gode smag smittet af på ham

Held og lykke med sammenflytningen!

Hilsner fra Mette

Griner - rædslen i min første kærestes samling var et abehovede, lavet af en kokosnøddeskal. Den havde briller, og "håret" var trådene på nøddeskallen.

ER I SÅ FÆRDIGE DEN VAR GRIM!!!

Det tragiske var, at det var det sidste hans far havde givet ham, inden han døde, så kæresten mente jo at den SKULLE stå på - ja, en hædersplads.

Trods alt det sørgelige i faderens død, kvier jeg mig ikke ved at fortælle, at den OGSÅ røg ud, lige så diskret... i visse tilfælde må det være minderne og ikke rædslerne der gør, at man husker folk!!!

jo min mand fra en anden kvinde Og fordi han havde noget dårlig samvittighed, så lod han hende beholde hus og inventar.

Så alt hvad han kom med var en bil og sit tøj

Men tilgengæld skulle vi begge være i min lille lejlighed på 36 m2.

Vi har altid haft samme stil/smag, så der har der ikke været problemer.

Hvor er det bare fedt for jer

IH hvor er det dejligt at læse!! Tillykke tillykke! Det skal da nok blive fedt.

Jeg sidder pt og ser på vores største sammenflytningsrædsel; vores spisebord. Det er fra kærestens bedsteforældre, i en eller anden mørk træsort og total vakkelvorent. Det værste er dog de SEKS stole, der følger med. Også i brunt træ, men i det grimmeste brun/beige/hengemte/sikkert ildelugtende kradsestof. De er sååå 70er på den ufede måde. Men ja, nu bor de her. Og det er lige ved, at jeg holder af dem. Hvad sker der?!

Min første samboende kærestes møbler lugede jeg også ud i med hård hånd (undskyld til ham) men nu, hvor kærligheden er en noget andet, ja så udtaler jeg mig faktisk ikke om hans møbler. Ih

Held og lykke med at få flyttet!

også begge været gift før... og eftersom det var mig der gik fra min, lod jeg ham beholde stort set ALT (jeg tog hund og bil og den sofa, min mor havde lånt os, griner!)

Og Simon havde heller intet, da han flyttede fra sin - så selvom vi er i 30´erne er køkkenerne IKKE eksplosionsfulde af sære ting - weird, griner! Og det, der er i overskud af møbler er heldigvis noget, man med sindsro kan køre til frelsens hær!!!

Hvor det lyder skønt, er såå glad på dine vegne og han er heldig.

Faktisk er du også heldig, tillykke til jer begge 2

Og held og lykke med projektet..

Vi føler os faktisk begge to enormt heldige - men uha, der blir noget kørsel med ynglet, der jo går i skole og børnehave i Ålborg.. i morges kørte mand og søn 6.30 her fra Vammen, Tjele, for at være i skole til klokken 8.. og Simon skal jo så fra Ålborg sydpå til Hornslet (Århus!)Nå, men vi har dem jo ikke så tit så det må gå! De kan sove i bilen!!!

Hm - hvad gør andre, når der er yngel? Den store er ret kræsen, og jeg vil hellere have en gryde ekstra i gang (det samme mad som vores, men uden krydderier og grøntsager) end jeg vil have den ikke spiser noget! Den vil godt ha grøntsager - de skal bare være rå, så den får dem ved siden af! Og den lille (4 år) spiser sådan "børnemad" (fx kogt ris eller pasta med majs, ærter, skinketern!)

Til gengæld er jeg blevet madpakke-ekspert - håber ikke han blir drillet når han tager tre store poser op af tasken med landlige madpakker, griner!! (Frugt fylder meget og han siger han spiser alle de rugbrødder, jeg smører!!!)

Nu skal det ikkwe lyde som om jeg har udviklet et enormt stort husmor-gen, men jeg arbejder jo til daglig med unge, der er blevet væk i både skilsmisser og andet sjov, og noget af det, jeg kan se der er vigtigt for overhovedet at KUNNE fungere, er ordentlig mad!!!

Laves der også mad i flere gryder - vi har nemlig også en kræsenper, som samtidig ikke kan krydret mad.

Jeg er jo ikke særlig glad for kød, så det er måske derfor jeg ikke bekymre mig om, at maden bliver lavet i flere potioner.

Nu ved jeg jo ikke hvor gamle de er, men her er tendensen at det bliver bedre med alderen.

Og kom lige i tanke om...at manden faktisk havde en hade ting med sig, et ualmindeligt grimt hajgebis, som han har fisket op et eller andet sted fra havets bund.

Vi har det stadigvæk

Ting der ikke lige faldt i min smag...alt blev smidt ud undtagen en gl. sofa, den kalder vi for hundesofaen...

Godt nok ligger de 3 i alle de andre 5 af slagsen.

Men pt. forstyre den ikke i den røde stue indtil jeg får en til at slæbe de vissen grønne møbler ned fra loftet, endnu en sofa.

Sengen blev hurtigt smidt ud, hans mor er undfangent i den, den er forresten købt i Illum