For mange år siden var jeg på vej i skoven en dejlig formiddag. Jeg hørte i det fjerne nogle skud men regnede med det kom fra en af markerne. Vi havde en aftale med skovfogden om at de ville sætte skiltning op ved indgangen ind til skoven + hænge en seddel op på rideskolen om at de ville holde drivjagt i skoven. Da der ingen advarsler var måtte det jo ikke være i skoven. Jeg valgte dog at tage en af ridestierne der går gennem skoven istedet for den ridesti der er tæt på markerne.
Det blev mit held.
Skovfogden havde lige glemt den dag og sætte advarsle op.
Da jeg drejede ud på en stor brandbælte ( også en ridesti). Stod der op til 20 jægere med få meters aftand med geværet klar. Jeg blev så forskrækket og jeg tror de blev lige så forskækket over at se os.
Det blev råbt og skreget. Skynd dig at komme væk.Skynd du at ride til højre. Vildtet er ved at blive drevet frem. Jeg satte i galop og råbte bare. Jeg må da ikke ride ned af den vej. Der er ridning forbudt. Ja det var åbenbart så printet ind hvor jeg måtte ride og hvor jeg ikke måtte, at jeg ikke tænkte på vores sikkerhed.
Heldigvis kom der en ridesti lidt længere nede. Jeg nåede lige derind da skuddene bragede bag os.
jeg skyndte mig at ride hjem. På vejen hjem og bagefter tænkte jeg meget på hvad der kunne være sket. Specielt hvis jeg havde valgt at ride den vej jeg plejede at ride. Jeg var så komme ud på brandbæltet fra den side hvor vildtet blev drevet frem fra.
Jeg fik advaret på rideskolen om at der var drivjagt i skoven samt blev der snakket med skovfogden om det.
Jeg tror det gav mange en stor forskækkelse. Skiltningen kom igen på plads.