Vi (min kæreste og jeg) har altid sagt vi ville have børn inden vi fyldte 30.

Jeg bliver 30 til maj, så ja det når vi så nok ikke. Men desvære er det ikke altid tingene går så let som man gerne vil.

Personligt synes jeg man er for gammel, når man er kommet i overgangsalderen og må have kunstig hjælp...

tror det kommer meget an på personen, men hvis jeg skal sætte alder op så over 45 måske. Vi lever længere, og man er "ung" længere, da jge var barn virkede folk gamle da de var 50 men 50 i dag er ingen aldre . min mor bliver 50 næste år og er igang med en videreuddannelse på hendes fag, hvilket hun har været i, i 27 år nu. Min far er 52 og bygger selv hans hus om fre bund til kvist. Og regner med at være mange år på arbejds markedet endnu( han spiller også computerspil med en masse knægte,) så syntes da stadig mine forældre er friske og i vi gør.

Min bedste bliver 80 her næste månede, og det er først her inden for de sidste 2 år jeg syntes hun er blevet rigtigt gammel, altså damen cykler mellem 16 og 30 kilometer ca hveranden dag. Respekt

Så det er et svært spørgsmål

Jannie

har begge lige fået hver deres første. De er begge blevet 39 år lige efter fødslen og det synes jeg er gammelt. Fædrene er begge 41 år.

Der er ikke udsigt til at de får flere så de to piger bliver iflg. statistikken helt alene i en alder af ca 40 år. Det er sku tidligt. Personligt synes jeg det er synd, men det er jo ikke mit valg. Og det er da nogle herlige unger.

Svært spørgsmål.

Men når det er sagt, så synes jeg at man er for gammel, når man har passeret de 30år.

når man ikke længer kan formere sig via naturmetoden.

Jeg synes man er for gammel til at få børn når man er sidst i 30'erne. Jeg fik min søn da jeg var 29 og jeg ville gerne ha en mere, men nu er jeg 39 og så synes jeg simpelthen ikke jeg vil gøre det overfor den lille ny.

Jeg har selv en mor som var 36 da hun fik mig og selvom hun ikke er gammel af sind, så er hendes krop allerede ret slidt og jeg ved ikke hvor mange år jeg har hende endnu.

Da jeg gik i skole, var hun den 2 ældste af mødrene og hun sagde altid til mig at jeg ikke måtte fortælle dem hvor gammel hun var. Ham som havde den ældste mor og fra, blev simpelthen drillet med det i skolen og folk troede det var hans bedsteforældre han boede hos.

Så derfor synes jeg man skal tænke sig godt om inden man får børn i en ret sen alder. Den eneste fordel jeg kan få øje på med ældre forældre, er at de er mere modne og er faldet en del mere til ro i deres liv, end unge forældre er.

i folkeskolen, havde jeg de yngste forældre, ( mor var 19 og far 23 da de fik mig) og jeg hadet det fordi de havde ingenting til fælles med de andre forældre.

Jeg har en lillesøster som er 11 som min mor fik som 38 årig, og nu er hun faktisk meget jævnalderende med min søsters kammerateres forældre. Min søster har mere end min bror og jeg nogen sinde havde fordi min mor, har fået skabt sig et hjem, karriere og de sidder godt i det, ikke som da jeg var barn og min mor var meget kreativ for at få tingene til at hænge sammen, Ridning kunne jeg ikke gå til fordi det var for dyrt, Hest, var overhoved ikke en mulighed.

Så jeg kan se gode ting og dårlige ved både at få dem tidlige og sent

Fik selv min den første som 21 årig og i guder jeg ville gerne have ventet nogle år.

Jeg bliver 29 næste gang og føler mig ikke for gammel til børn endnu

Jannie

den holdning, at det ikke er noget man kan sætte tal på.

Nogle, der får børn i 20'erne har ikke styr på deres forhold, økonomi, uddannelse og bolig. Andre i 20'erne har...

Dem, som vælger at få børn i 40'erne bliver gamle forældre, der måske ikke er så fysisk friske, om de yngre forældre.

Hvis og hvis, der er mange ting at spekulere i... Så længe man kan tilbyde sine børn ordnede fysiske forhold med masser af kærlighed, tryghed og omsorg, så spiller alderen ikke den store rolle for mig.

Jeg har ingen børn, og får det nok først, når jeg bliver 30+.

40 år

Jeg ville sige imellem 28 år og 34 år.

For det er jo ikke fedt at have en mor der er 50 år inden man selv er fyldt 13 år.

Jeg syntes også at det er for tidligt som 18-24 årig.

Økonomien, forholdet imellem mor og far, hus, arbejde, uddannelse og stedet er jo også meget relevant. Så det ville jeg da sige at man skulle have nogenlunde styr på inden man bliver 30 år.

jeg vil mene at når man er blevet mere end 35...så er man forgammel

til at tænke på det fordi jeg gik i klasse med en pige i folkeskolen for en del år siden, hendes forældre var omkring de 60. Og hun var faktisk ked af de var så gamle. Mine bedsteforældre er yngre end hendes forældre, selvom de ikke har fået børn i en specielt tidlig alder. (Min mor fik mig da hun var 33).

... 26 og gravid med den første - to år tidligere en gennemsnitsalderen for førstegangsfødende. Tendensen er at vi bliver ældre og ældre.

Jeg må indrømme at folk der får børn efter de er fyldt 40 godt kan skræmme mig lidt. Men ellers er det i hvert fald, når naturen selv sætter grænsen, der er min ultimative grænse for hvornår man er "for gammel"

Min mands mor og mormor var gravide samtidig .

Hans mor var 17 da hun fik ham og kort tid efter fødte hans mormor så deres sidste barn, i en alder af 36.

Så mormor var også blevet mor i en meget ung alder, og det er sommetider lidt underligt at hans moster er ligeså gammel som ham...

-Dorte

Have hjælp...

blive befrugtet naturligt...

Eller hvis man ender på folkepension før banret bliver voksent :S

Min mor var 35 da hun fik mig, og jeg har da haft det som blommen i et æg.

- Men jeg synes stadig det er for gammelt.

Når jeg har passeret de 30, er der ingen børn til mig - men jeg har så også 10år at løbe på

fortalt at jeg er for gammel. Jeg er 35 år og venter mit 3. barn. Men jeg vil da sige at jeg absolut ikke føler mig for gammel. Mit første barn fik jeg med 22 og nummer to med 30. Jeg syntes det er meget forskelligt hvornår man er for gammel

..41 år gammel - go ville absolut ikke bryde mig om at få et spædbarn nu (ok, den tanke har aldrig tiltrukket mig - men da slet ikke nu).

Man er vel for gammel, når man ikke længere er i stand til at blive gravid på naturlig vis...

Personligt har jeg altid ment at man bør få børn ml. 25-35 år af div. årsager...(min mor var lige fyldt 20 da hun fik mig, og hun var bestemt ikke moden nok til at få børn da..Hmmnnee)

Nu er jeg lige blevet 34 år i denne md. og jeg går faktisk og overvejer meget at få et barn...dog skal der jo helst gerne en drømmemand til, og sådan en skal jeg jo isåfald finde ret hurtigt...hæhæ!!!

Meen jeg vil nok være tilbøjelig til at "se lidt stort på det" såfremt at jeg først finder min drømmefyr som endten 36 el 37 årig...;o)

Mvh.

sige omkring 42 år.. Kan godt forstå de forældre som venter med at få børn, indtil de er færdige med deres uddannelse, og har økonomien til det.

den normale prædiken om at jeg snart skal have fundet en mand og have nogen børn, for når jeg er 30 er det i hvert fald alt for sent at få børn..

Rolig nu, jeg er kun 20, ja ja, men man fik jo ikke børn de første par år og jeg skulle jo have flere end en..

Øhh.. Stop nu lige.. Det er da vist noget jeg helt selv bestemmer, men efterhånden vænner man sig til at ens morfars nye kone (altså ingengang min rigtige mormor) prædiker om børnebørn..

Til alle jer som skriver ikke over 30...tja det er jo ikke altid noget man bestemmer selv...

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 8 år.

Han fylder 29 til december og jeg bliver 30 til maj.

Vi har altid sagt at vi ikke ville være "gamle" forældre og at vi ville have vores børn inden vi fylder 30.

for snart 4 år siden besluttede at nu skulle det være og efter 10 mdr blev jeg gravid men aborterede desvære da jeg var 3 1/2 månede henne.

Efterfølgende har jeg haft yderliger 2 spontane aborter.

Jeg blev så undersøgt i hovede og rø. og de fandt så ud af at jeg havde en skillevæg i min livmoder, som jeg så lige har fået fjernet, så nu håber vi at det lykkes næste gang.

Men vi kan så godt se at drømmen om at få børn inden vi bliver 30 ikke længer er realistisk.

Det jeg vil sige med det her er at selvfølgelig vil jeg ikke råde folk til at få børn før de er klar til det, men samtidigt skal man også have i bavhovedet at det måske ikke bliver helt så let at få de børn man gerne vil ha, som man har regnet med

Man er vel for gammel når det grundet alder ikke længere kan lade sig gøre naturligt; det inkluderer selvfølgelig ikke dem der skal have hjælp fordi de har et fysisk/hormonelt problem.

Man styrer ikke selv hvornår man får børn, nogle finder manden sent, andre skal bruge årtier på at blive gravid; hovedsagen er vel man kan tilbyde barnet gode vilkår.

Nanna.

Jeg synes måske alderen på manden kan være højere end hos kvinden. Jeg synes grænsen for mænd er ca 40 år, kvinder, 35...

Min mor var lige fyldt 19, dagen inden hun fødte mig Og jeg synes det er rart at hun ikke er så gammel Jeg fødte min første søn, da jeg var 23 år dejlig alder, og har ikke fortrudt! Kæresten var 24 år

Synes man er for gammel, når man er over de 38-40 år Så er det synd for barnet, med sådan nogle "gamle" forældre.

Mvh Moni

jeg er lige fyldt 40 og venter mit 4 barn, han har været længe undervejs - faktisk ca 4½-5 år, jeg føler mig ikke for gammel men havde selv bestemt at jeg ikke ville prøve mere efter min 40 års fødelsdag, jeg er så blevet gravid ca. 14 dage før...

min egen mor var 44 år da hun fik mig, jeg har aldrig følt at hun var "for" gammel før hertil sidst hvor hun blev syg og døde som knap 84 årig.

hun har altid været mindst ligeså frisk og humørfyldt som alle andres mødre, jeg havde endda veninder hvis mødre var 10-20 år yngre end min mor men de opførste sig sgu som om de var ældrer end hende.

alder er nget difust noget, nogle er "gamle" som 40 årige andre er stadig unge og friske når de er 50 år, jeg mener at når man ikke selv kan "lave" ungen så er man for gammel, og så må man jo se realistisk på det at får børn - men det kan både de yngre og os ældre forældre jo nogen gange have svært ved

mvh trilsens mor

Det er ikke svært at gætte, at dem som skriver, at over 30 er for gammelt - er i tyverne.

Jeg var selv ung og naiv engang...Troede, at børn fik man i tyverne...Jeg kan se, at grænsen hos mig og mine veninder rykker sig, jo ældre man bliver.

Jeg er 32...Og mangler stadig ham, vi skal kalde far. Jeg synes nemlig også, at det er vigtigt at få sine børn med rigtige Jeg har det sådan, at når man runder de 40 år, så skal man tænke sig rigtig godt om...Simpelthen fordi chancen for at få et handicappet barn stiger kraftigt. Hvis jeg har fået ét barn inden de 40, så tror jeg ikke, at jeg får flere...

at jeg skulle i hvert fald have det første barn inden jeg fylder 30 år. Det ser så også ud til at lykkes, men det var faktisk ikke planlagt

Kæresten og jeg har været sammen siden jeg var (lige knap) 21 år og han var 24 år. Nu er vi hhv. 28 og 31, så det ser jo fint ud og vi har kendt hinanden længe. Men... For ca. 1½ år siden syntes vi at vi havde en fornuftig base at tilbyde et barn (hus, bil, begge fornuftigt arbejde osv.) og ja, det hele var meget "på plads" og planlagt, men sådan kan jeg nu bedst lide de ting som kommer til at betyde så meget i mit liv Og jeg(eller vi klarede det jo sammen) blev også gravid efter kun to måneder, så det så jo helt super ud. Men da vi kom til den første scanning (10 uger + 2 dage) var der intet liv. Det slog mig fuldstængid ud (min kæreste var også meget ked af det, men nok alligevel ikke helt så påvirket af det som mig). Og efterfølgende var jeg bare ikke parat til at forsøge igen, selvom der var grønt lys, for det sker jo for mange. Men jeg kunne ikke rumme hvis det skulle ske igen.

Så jeg fandt andet arbejde, hvilket jeg havde overvejet i et stykke tid, men tilsidesat pga. projektet med baby.

Og nu sidder jeg så og er ca. 14 uger henne i min graviditet, som var meget uplanlagt (havde været i mit nye job 2 mdr. da jeg blev gravid). Men vi valgte alligevel at godt nok var det ikke planlagt, men det måtte det så blive når nu tingene var som de var.

Men med det vil jeg sige at jeg da var meget klar til at gå på kompromis med det at ville have første barn inden jeg fylder 30. Det kommer for mit vedkommende mindst lige så meget an på hvordan forældrenes sind er. Og nu kommer jeg til at følge statistikken utrolig godt, jeg får forhåbentlig mit første barn ca. 1½ måned før jeg fylder 29 og skal vi have mere end én skal det forhåbentlig være med ca. 2-3 års mellemrum. Dog er vi meget enige om at skulle have enten et eller to børn (ingen af os er til hele fodboldhold ).

Jeg kunne dog ikke pt. selv forestille mig at skulle have børn efter jeg er fyldt 35 år, men igen ved man jo heldigvis ikke hvad der sker ud i fremtiden.

Mvh. Ditte

føler sig for gammel selv, det er jo meget forskelligt fra person til person.

for alder er jo noget diffust noget. Man bliver ældre iflg. kalenderen, men det føltes faktisk ikke sådan indeni.

Jeg tror der er forskel på om man har børn i forvejen eller ej. Nu har jeg 2 der snart er voksne, jeg var 26 og 28 da jeg fik dem, det var en god alder, men i dag "gider" jeg ikke småbørn. Jeg nyder min frihed til at gøre hvad jeg vil, men hvis jeg ikke havde fået børn dengang, så havde jeg nok forsøgt senere, også lige til det lykkedes. Jeg er total modstander af kunstig befrugtning til alle kvinder over 40 år, men kan de blive naturligt gravide, så er det helt ok med mig.

I gamle dage hvor folk mere ofte fik 10-15 børn, end bare nogle stykker som i dag, var kvinden jo altså ikke i 20'erne da de sidste børn blev født, men meget tættere på de 40. Det var så alle fødslerne der var med til at slide kvinder op, samt hårdt arbejde.

...til at få børn, når man ikke mere kan se sig selv stå op om natten 3-4-5 gange...gå rundt med en hylende kolik-baby dag ud og dag ind i et par uger (måneder?)...

Jeg er fyldt 42 år, mormor...og kan bare ikke se mig selv som nybagt mor...jeg har bare andre prioriteter nu...bl.a. at kunne komme på arbejde hver dag (fordi ungerne er ved at være store og ikke så meget syge mere), hestene...at kunne ride, strigle, træne når jeg har lyst...og gå i byen og spise, bowle osv...endda med børnene fordi de kan sidde pænt...

Der skal ikke sættes alder på.

I mine øjne er det meget enkelt - man er for gammel til etspædbarn når man ikke længere kan tilbyde sit barn det optimale - især i form af overskud.

Det samme gælder den anden vej. Man er for ung til at få børn, hvis man ikke kan tilbyde barnet det bedste. Det er et spørgsmål om sind, karakter og livskvalitet.

Jeg er 22 - og skruk som bare fanden Men jeg skal da ikke have børn! Jøsses nej! Jeg ville elske en baby nu - også selvom det medfører morgenkvalme, strækmærker og senere hen -> søvnløse nætter, både til at starte med grundet kolikbarn, nyankomne tænder og andet godt, og også senere hen når ens teenagedatter/søn begynder at gøre byens diskoteker usikre. Jo, det er lige mig. Men ikke nu.

Jeg har kendt min kæreste i 1 år snart, og jeg håber da at han er manden jeg skal have børn med. Også selvom han siger at han først skal have børn når han er 30. Hvem ved - måske er han klar før og måske er jeg først klar når han er 30 og jeg er 28. Det er ikke til at sætte alder på.

Det hele handler, i mine øjne, om livskvalitet

Jeg var 34 år da jeg fik min første og eneste datter . Jeg syntes ik jeg var for gammel , men jeg syntes det var og er vildt hårdt ( måske også forde jeg er syg ) . Ville ikke undvære hende hun er nu 4.5 år

noget værre vrøvl, at det er synd for børnene, hvis deres forældre er først i 40'erne når de får dem. Det der er synd, det er når børn fødes ind i familier, hvor der ikke er kærlighed og overskud til dem, og så er det ligemeget om forældrene er 25 eller 45!!

Min kærestes lillesøster er lige blevet 19, og svigermor mor blev 60 her for et stykke tid siden. De har da et super godt forhold sammen, rejser osv. Og søsteren mangler absolutet intet, og klarer sig rigtig godt på alle mulige måder.

Så prøv lige at stoppe alle de fordomme om, at børnene skulle lide under det. Hvad med Kronprins Frede? Er han ikke også først i 40'erne, efter hvad jeg husker?

er født i 1968.

men tæt på Takker!

Jeg kan absolut heller ikke sige andet end at det er ganske individuelt. Min mor er 62, jeg er 24 og jeg har da verdens bedste mor! Jeg har aldrig mærket aldersforskellen, selvom mine forældre henholdsvis var 38 og 40 da de fik mig...

MVH Ditte

Jeg ved hvordan det er! Jeg er 16 år idag og har en lillebror på 14 år.

Min far fik mig da han var 39 og min lillebror da han var 42 år gammel. Min mor hun er så 5 år yngre.

Det skal siges at jeg aldrig har haft det bedre i min familie, og jeg er meget taknemlig over at have et par forældre som måske er gamle end et par lidt ynre forældre som så er skildt og har familie problemmer op til halsen. ( Ikke sagt at min familie, er den eneste familie hvor man har det godt. )

Mig og min bror har aldrig lidt under det. Aldrig. Faktisk var min mor meget populær blandt mine veninder i de yngre klasser . Såå. Jeg har dog stillet mig nogle spørgsmål, om jeg nu når at vokse op så jeg kan håndtere deres død osv. *uuh*

Jeg vil nødig sætte en grænse på, men jeg kendte engang en pige på 10 år som havde en far på 70 år. * :s * ' Det synes jeg ikke var fair for barnet også selvom hun havde ældre søskende.

min menig er at kvinder over 40 ikk bør blive gravide. og så synes jeg at folk de er meget skeptiske med unge mødre. jeg er sev 15 og er mor til en fin pige på 4 mdr og hendes far fylder 22 imorgen. vi skal forloves på onsdag og har det super godt sammen. og folk synes jeg er for ung. måsker jeg det. men mener at så længe det ikk skader min datter kan jeg ikk se hva der er galt. det skal også lige siges at jeg er lige så moden som samtlige andre i min mødre gruppe og nogle er jeg også mere moden end. men ikk over 40 efter min mening da det er bevist at børn og forældre kan tage skade..

Længe leve dobbeltmoral

Ja - det er rigtig nok, at når mænd og kvinder når en hvis alder, så har de større chance for at få syge børn. Men det gælder BÅDE for mænd og kvinder.

det var sq da noget mærkelig noget at skrive, at kvinder over 40 ikke bør blive gravide, jamen så syntes jeg heller ikke piger under 18 bør blive gravide, uanser hvor modne der føler sig. de mister noget de aldrig har prøvet, men som en 40 årig faktisk har prøvet --- deres ungdom

Jannie

sig hvad vil.! hver menneske har sin egen mening. jeg mener bare at hvis der virkelig ER stor risiko for at børnene nemt bliver syge eller andet og at forældrene kan tage skade så synes jeg ganske enkelt ikke det er noget man bør gøre. men det er bare min mening. HELDIGVIS for det

men hvis man siger at det er en gang L***om lægerne fortæller så er det da fint med mig. som sagt ville jeg bare ALDRIG sætte et barn i verden hvis jeg fik af vide at der var endnu større risiko for at barnet vile få diverse sygdomme meget nemmere end andre !!!

ikke planer om at få børn, men hvis det var så skulle det først være når jeg er sidst i 20'erne - tidligst. Jeg er 23 i dag og i gang med en videregående uddannelse og jeg vil da absolut være færdig med den (min 3 år endnu) samt have haft et par år på arbejdsmarkedet, før jeg er klar til at settle down.

Men lad os nu se... Min kæreste er 4,5 år ældre end mig og færdig med sin udd. til sommer - og en anelse skruk allerede Det er der bare ikke så meget at gøre ved.

Jeg synes som mange andre, at man bør stoppe med at få børn, når naturen sætter den naturlige grænse grundet alder.

det er lidt svært at sige..

Der er nogen unge mennesker som er i 20'erne som ikke kan få børn og er nød til at blive det kunstig, så det er rimelig svært at sæt et tal på.

Jeg har en lillesøster på 17 år og jeg fylder 19 den 13/12 og min mor er 52år, fylder 53, og min far er lige fyldt 61år og jeg føler ikke de er gamle overhovedet.

Jeg elsker dem som de er og jeg har aldrig været ked af det eller flov over deres alder.

De er mine forældre, de dejligst man kan få:=)

Min mor har fået 7 børn inc. mig selv.

Så ved ikke hvornår man er for gamle..

Da både ældre og yngre mennesker nogen gange har svært ved at få børn..

Man tilbyder kvinder over 35 år en moderkageprøve eller fostervandsprøve. Man bruger også ægsortering til kvinder over 35 år, da de har større risiko for aborter, da deres æg af naturlige årsager har skadede kromosoner. Og så har man via undersøgelser fundet ud af, at risikoen for Down Syndrom øges med 30-40%, hvis faren er over 40 år. Er han over 50 år er risikoen over 50%.

Nu ved jeg ikke lige, hvad risikoen i % er for at føde et barn med downsyndrom er, men tror ikke den er særlig høj.

Så at fravælge et barn alene pga. af overstående, ville jeg aldrig.

Det kommer an på om det er den første eller sidste. Jeg syntes man bør få den første inden man er 30-35 år og den sidste inden man bliver 40-42 år

Jeg selv vil gerne nå at have de børn jeg skal have inden jeg bliver 30

det er svært, før i tiden når jeg så en på 20 med en baby så tænkte jeg "du burde nok have ventet" men sidste år blev jeg selv gravid, ved et uheld og jeg kunne ikke få mig selv til at få en abort, jeg var bange for hvordan det skulle gå os, men vi har det godt og lever godt, jeg er 22 år det er min kæreste også, jeg har stadig mine 2 heste, bil og en 3 værelses lejlighed og min datter mangler overhoved ikke noget.

Jeg skriver det her fordi nogle skriver at man nok ikke har så meget styr på tingene når man er ung elller at de ikke selv kunne få noget da de var børn, fordi man skulle sparer, sådan er der helt sikkert også nogen som har det, men det er heldigvis ikke alle, det var bare det jeg ville frem til.

når man ikke længer kan formere sig via naturmetoden.

Siger jeg der er 36 og i behandling... men det er ikke pga alder, men bare fordi vi ikke kan selv.

Så hvornår jeg så mener det skal stoppe? tja personligt når jeg er igennem de 3 forsøg man "får" i det offentlige (og det tager sikkert et år), men ellers synes jeg den regel med at barnet skal være født inden kvinden fylder 45 er ok. Det er vel et gyldent gennemsnit for hvornår det ville kunne lade sig gøre naturligt.

hvornår er man for gammel??

Hvis man får børn, som 40-årig er der en relativ større risiko for at børnene mister deres forældre som 25-årig (forældre=65år).

Det synes jeg er tidligt for barnet.

"Barnet" har i en alder af 25 måske ikke selv fået børn endnu, og deres barn vil så vokse op uden bedsteforældre. Det er lidt trist både for børn og børnebørn.

Ifølge vore egne fornemmelser for, hvornår vi er gamle, så kan vi jo sagtens få børn, når vi kvinder er 45 år og fædrene kan blive endnu ældre, men det synes jeg er synd for barnet i dets voksenliv, for risikoen for at miste forældrene alt for tidligt er for stor.

Jeg mistede min mor, da jeg var 30 og hun 60 - og mine børn kan ikke huske deres mormor. Det er trist.

Jeg synes egenligt ikke, at det er forældrenes evne til at formere sig, som bør være grænsen for, hvornår man er for gammel til at få børn, men hensynet til børnene og deres familier og deres mulighed for at have bedsteforældre "intakt".

hvor man ikke kan huske om man har smurt bebsens røde numse med sin fine dyre rynkecreme eller zinksalve...

Min svigerinde på 43 og svoger på 42 har lige fået en efternøler, som ikke var planlagt. De har to børn på 17 og 19 år. Det synes jeg er for sent! Jeg er næsten sikker på, at jeg havde valgt en abort, selvom han selvfølgelig er superkær min nevø, så det er et svært dilemma! Jeg er selv 29 og har en pige på 5 år. Min mand er 37, så hvis vi skal have flere, skal der ikke gå alt for lang tid, men jeg kan også sagtens "nøjes" med hende, vi har. Karina

man har børn i forvejen, jeg er lige blevet 38 fik mit første som 19 årig... jeg kunne da sagtens se mig selv som mor igen...nu er min yngste også kun 2 snart 3 år

men hvis man ingen har, så ville jeg nok mene det var ved at være sidste udkald når man runder de 40, men igen det kommer an på så meget, nogle er allerede old gamle som 45 årige - mens andre er meget mere ungdomlige.

Men når kvinder på 50 og 60 år får børn, så er jeg nu stået af.. det er ganske egoistisk... af mødrene.

Mette