Var der bisættelse i kirken (som en normal begravelse), men kisten blev bare båret ud i en rustvogn og kørt væk. Dagen før kunne de, der ville, se ham i åben kiste i kapellet.
Nogen uger senere var der urnenedsættelse, der deltog kun min mor og en af mine søster- og så havde graveren glemt at grave hul. 
Min mor blev lidt ked af det, men havde humor nok bagefter til at synge lidt fra "Mallebrok": "Og da de kom til graven, så var der intet hul!". 
Men barkurnen (helt i min fars ånd, han var naturmenneske), kom i jorden.
Da min mor blev begravet, gik det efter bogen- selvom præsten var ved at glemme, at vi også skulle synge.
I begge tilfælde var der gravkaffe på kroen bagefter.
Vi holdt så en lille ceremoni med alle os søskende, partnere og børnebørn, da der var sat en sten. Min mor havde efterladt penge til, at vi skulle gå ud at spise allesammen. Så det gjorde vi den dag.
)
