der er bare så mange herinde for tiden der går fra hinanden... Det er så synd...
Selv må jeg erkende at jeg hvert år nu går med en lille rumlen i maven- forstået sådan at jeg har fundet ham jeg mener jeg vil være sammen med i mit liv - men de forhold jeg ahr været i er hver og en gået fra hinanden om vinteren...
Nogle kalder det at tag sorgerne på forskud - jeg tager det som et tegn (ved bare ikk hva det betyder endnu og hvorfor), så ind i mellem går jeg selv og har det lidt små skidt på den der måde som man måske lidt gør når man osse har på fornemmelsen at noget sker...
en jeg sys bare det er rigtig øv at det sker for så mange for tiden... Alle de trøstekrammer man er nødt til at give til de stakkels mennesker der sidder og ahr det skidt...
