Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Jeg følte mig som et barn!
Forfatter: 
Dato:  12-10-2007 17:16

Jeg var forleden til en samtale hos min fagforening, jeg har pt et deltidsjob på mellem 20 og 28 timer i ugen og stempler op...alligevel skal jeg selvfølgelig være aktivt søgende og stå til rådighed...


Men jeg kommer så ind med mit skema, hvor jeg skal skrive de stillinger op som jeg har søgt, der var kun 4 ...uha uha, nå, men på en rimelig nedværdigende måde får hun fortalt mig at det alstå ikke er nok, at jeg skal søge 2 i ugen...og at jeg får en henstilling og en frist på 2 måneder til at få søgt nogle flere jobs...okay okay...jeg får vist sagt at jeg føler mig som en brik og ikke som et menneske...UPPSS!...så blev hun da mere muggen...og sender mig ud af døren på en ret afvisende måde...


Jeg synes bare at det er et upersonligt og nedværdigende system, hvor alle bliver behandlet som "tissemyrer", jeg kunne, med alle de skavanker jeg efterhånden har, pibe og hyle mig til en førtidspension...men jeg vil bare ikke give op, jeg vil gerne ud og arbejde, jeg holder af mit arbejde og vil bloive dér.

På den anden side synes jeg også at dén arbejdsløshedsforsikring man betaler til som lønmodtager bør fungere som en forsikring og ikke som om man har gjort noget ulovligt ved bare at holde fast i sit deltidsarbejde så længe som muligt.

Hvorom alting er, jeg melder mig også snart ud af ledigheden, for jeg har efterhånden fået "albuet" mig til timer nok til at kunne overleve...


Har andre prøvet dette sindrige system...hvor de ikke kan hjælpe dig i arbejde, men sparke dig i r*ven når du selv gør en indsats og finde et job, bare ikke timer nok...?




Hilsen Jeanette.....der helt sikkert ikke er perfekt....er du?







0
0
Svar på denne tråd
 
 jep kender det godt
Forfatter: 
Dato:  12-10-2007 18:00

fra min mor. Hun er 64 og blev nødt til at sige sit job op flytte til jylland fordi hendes eksmand ikke kunne lade hende og min søster være i fred.


Så får hun tre ugers karantæne, sådan er det jo, det vidste hun godt. Fagforeningen er rimelig sur over at det ikke er nemt at finde et job et hendes alder så hun står nærmest til skideballe en gang om måneden nede hos hendes sagsbehandler. 10 job om måneden skal hun søge, ellers tager de hendes dagpenge.


Nu har hun så fundet et rengøringsjob på 15 timer om ugen, men det er jo ligesom ikke nok, hun møder fra klokken 5 om morgenen til klokken 8. Så syntes fagforeningen at hun godt kan søge et andet rengøringsjob, det ligger så fra klokken 17 og 4 timer frem. Men hvem kan arbejde til klokken 21 og så stå op klokken halv fire for at passe et andet abejde?


Min mor vil gerne arbejde, men er afhængig af at der er nogen der vil ansætte hende. Hun har ikke været længe nok i fagforening til at hun kan gå på efterløn for hun var meldt ud i nogle år mens jeg var lille hvor hun bare gik hjemme.


Alligevel syntes jeg godt nok at det er strengt at de ikke "bare" kan lade hende være i fred og så lade hende arbejde det hun nu kan indtil hun bliver 65 og kan gå på pension, heldigvis er der kun et år til så er problemet da løst.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider