Jeg var forleden til en samtale hos min fagforening, jeg har pt et deltidsjob på mellem 20 og 28 timer i ugen og stempler op...alligevel skal jeg selvfølgelig være aktivt søgende og stå til rådighed...

Men jeg kommer så ind med mit skema, hvor jeg skal skrive de stillinger op som jeg har søgt, der var kun 4 ...uha uha, nå, men på en rimelig nedværdigende måde får hun fortalt mig at det alstå ikke er nok, at jeg skal søge 2 i ugen...og at jeg får en henstilling og en frist på 2 måneder til at få søgt nogle flere jobs...okay okay...jeg får vist sagt at jeg føler mig som en brik og ikke som et menneske...UPPSS!...så blev hun da mere muggen...og sender mig ud af døren på en ret afvisende måde...

Jeg synes bare at det er et upersonligt og nedværdigende system, hvor alle bliver behandlet som "tissemyrer", jeg kunne, med alle de skavanker jeg efterhånden har, pibe og hyle mig til en førtidspension...men jeg vil bare ikke give op, jeg vil gerne ud og arbejde, jeg holder af mit arbejde og vil bloive dér.

På den anden side synes jeg også at dén arbejdsløshedsforsikring man betaler til som lønmodtager bør fungere som en forsikring og ikke som om man har gjort noget ulovligt ved bare at holde fast i sit deltidsarbejde så længe som muligt.

Hvorom alting er, jeg melder mig også snart ud af ledigheden, for jeg har efterhånden fået "albuet" mig til timer nok til at kunne overleve...

Har andre prøvet dette sindrige system...hvor de ikke kan hjælpe dig i arbejde, men sparke dig i r*ven når du selv gør en indsats og finde et job, bare ikke timer nok...?