Det er rigtig ØV. men jeres nye hus bliver jo også dit hjem.

Trøste kram fra mig til dig

Mvh

MonaK

Py ha, det er ikke sjovt. Jeg var også ulykkelig da min mormor og morfar skulle sælge deres hus. Der hvor jeg havde holdt størstedelen af mine sommer ferier, så mange minder. Det var hårdt, og jeg kan sagtens følge dig, men der gik ikke lang tid før jeg kom over det! Men det er nu underligt at komme forbi deres hus og så vide der bor nogle andre inde i huset!

Det er aldrig rart! Kan stadig mærke at jeg får våde øjne når jeg ser deres hus, men ellers til daggligt tænker jeg ikke over det!

Jeg savner stadig "Mosevej 4" (det hedder det ikke mere), hvor jeg voksede op, så ville mine forældre gøre min søster en tjeneste- og vi flyttede til den anden ende af byen. (Det blev så senere solgt).

Jeg vil ikke se mine gamle hjem med nye mennesker i. Det er slut færdigt- for mig.

Et hus er et hus- men hjemmet er, hvor hjertet bor. Du er nok gammel nok til at finde dit eget hjem.

Mine forældre blev boende for længe!- Taget blev utæt- haven groede til! Du kan tro, jeg selv vil flytte til sin tid til en "seniorbolig"- min mor kunne fx ikke gå ovenpå i de sidste år af sit liv i huset. Og skulle hjælpes ned af trappen udenfor.

Giv dig tid til at være ked af det- men det er nok bedre for dine forældre.

Jeg har det lidt på samme måde. Jeg er flyttet hjemmefra, men.

Min mor er ved at bygge nyt hus, hun har en stor gård, så det nye hus kommer til at ligge ved siden af det gamle. Det gamle hus skal rives ned når det nye er færdig, og jeg kan ikke holde ud at tænke på det. Jeg har boet der fra jeg var 1 år gammel, til jeg blev 18.

Vil heller ikke have, mine forældre sælger mit barndomshjem.. Ikke fordi jeg vil bo i det senere hen, men der er da ikke andre, der skal rende rundt i mit hjem!! Og alle de minder - Gode som dårlige..

Heldigvis bliver de boende lidt endnu, men den dag det er solgt, vil jeg nok også knibe en tåre

at man uanset hvor længe man har boet der i sin barndom vil savne det hus man har de bedste minder fra!

Jeg vil helt sikkert selv komme til at savne mit barndomshjem hvis mine forældre skulle sælge...meeen det tvivler jeg nu på, da det er handicapvenligt eller hva man skal sige (1 plans hus) og de har gjort mange ting ved det bla have som er blevet nemmere at holde osv. så de vil sagtens kunne få mange gode år der som pentionister

Det er vist luxus... Men jeg har ikke noget barndoms hjem.

Har flyttet 29 gange på mine knap 27 år. Jeg gad godt have et hjem med minder ud over flytning.

Jeg kan da godt se det er hårdt, men tænkt positivt på dem der ikke har haft 1.

God fornøjelse.

vi er også ved at sælge vores børns barndomshjem.De to "store" unger flyttede for flere år siden og den "lille" på 19 år,er også på vej ud, i den store verden.

Vi har haft 17 "fede" år,i dette hus - men nu vil vi gerne prøve noget andet.Vi vil gerne prøve at bo "på landet"-kunne nyde synet af hestene uden for vinduet - istedet for at køre 12-14 km.-for at være sammen med dem.Uanset hvor du er i livet,vil du bevare dine minder om dit barndomshjem.

Forældre går jo ikke i hi- fordi at børnene flytter hjemmefra.Vi gider ikke samle på tomme værelser-der skal ske noget andet,inden vi bliver alt for gamle.Vores unger syntes at det er en god ide´og som Xtiny skriver:Et hus er et hus -men hjemmet er hvor hjertet bor.Jeg vil da håbe, at det er endnu en børnefamilie,der kommer til at bo i "vores hus"-for det er det meget velegnet til!