Du har sikkert ret i, at det er din fantasi, men jeg forstår ikke helt hvorfor du ikke bliver indlemmet i vennekredsen? Hvis jeg havde en kæreste som var lidt usikker, så var det da det første jeg ville gøre. Eller, jeg ville gøre det under alle omstændigheder.

Bliver din kæreste fornærmet når du bringer den slags op, eller kan I snakke om det stille og roligt, hvordan du har det med Tina, at hun kommer for tæt på? VED han overhovedet at du har det sådan, eller er du bare tapper?

På en eller anden måde bliver du nødt til at få slået en streg over det en gang for alle, ellers er det jo tortur igen og igen.

:Pia

jeg sad da også lige og tænkte på, hvorfor du ikke er med til de "middage"...

Jeg skal ikke rådgive dig, for jeg er selv af samme støbning, så det vil ikke hjælpe...GGG

uih hvor jeg godt kan følge dig , jeg har været sammen med min kæreste 6 år og har det stadig på samme måde som du , dog er det blevet bedre med årene... han har som din heller aldrig givet mig grund til at tro noget forkert... jeg er meget klar over mit problem og jeg har desværre også et ustyrligt temperment , MEN så er det at vi taler det igennem inden han ska noget inten i byen eller til firmefrokost , så kan jeg jo godt se at han ikke gider andre end mig , hvis han gjore det var han jo gået for længe siden... og du har din kæreste endnu så han vil jo også kun dig ellers var han jo gået... håber det kunne hjælpe lidt på humøret...

og undrer mig over de der middage - men mere fordi du skriver et andet PAR og ham med hende - øh det lyder lidt for dobbelt date agtigt for mig...

Hmm hvis det er fordi du bare er jaloux kan jeg kun sigeat du er nødt til at prøve og styre det - evt se en psykolog, dog ville jeg vente til jeg var 100 % sikker på han ikk ahr noget kørende med hende, og til jeg var i et andet forhold hvis det er tilfældet at landet ligger sådan.

Hmm... Underligt i mine øjne.

puha Vicki, det er ikke rart at have det sådan.

Har også været der, og heldigvis er jeg kommet over det, rettere sagt hende jeg sad på nåle over, kastede sig over noget andet og de (min kæreste og hende) stoppede med at skrive sammen.

Det var også i starten af min og min kærestes forhold, og det var hans X, hun havde forladt ham for en anden og skudt ham i kulkælderen. Pludselig indså hun sine følelser og både besøgte ham stortudende og ville have ham tilbage.

Han kunne efter et ½ år ikke se, hun stadig ønskede ham tilbage og ja på det tidspunkt lurede jeg også i hans telefon. Selvom vi på det tidspunkt havde været, sammen i en god tid, holdte jeg mig ikke for god...der var heldigvis ikke noget at komme efter, men det var bestemt ikke fair over for ham.

Nu er vi flyttet og været sammen så lang tid, så hun ikke kan vælte mig af pinden længere.

Jeg syntes du skal sørge for at få hele historien, selvom den måske ikke er rar at få.

Men det bedste råd, ville næsten være at møde hende, så du kan se 'dragen'. Inviter venneparret og hende over, til en 'hyggelig' aften, selvom det nok ikke vil være dette for dig.

Men du har sikkert opbygget en masse billeder i hovedet omkring hende og måske det på tide at finde ud af hvad hun er for en.

Om ikke andet ville det der føles som skjult, komme frem i lyset og måske jalousi ikke er det bedste grobund for venskab, men måske hun ender ud med at være ind under kategorien;"egentlig meget flink".

Samt hun ikke længere vil kunne se bort fra det faktum din fyr, altså har en kæreste.

Ubehagelig situation, du er i...

Jeg må tilstå at HVIS du virkelig er så mistroisk (som det jo lyder til), så må du hellere stoppe, for på et tidspunkt risikerer du at han bliver så træt af din "jalousi" og "snageri" at han simpelthen siger stop..

Jeg har SELV været i den situation, at blive "mistænkt" for dit og dat, ganske uden grund, og det gad jeg ikke være med til, fordi at TILLID er grundstenen i alle forhold, og er tilliden der ikke, så ryger forholdet. (Ihvertfald sådan som jeg ser det)..

Kan man ikke stole på hinanden, og gør man det ikke, så tror jeg at forholdet er dødsdømt..

Og det lyder ikke som om du stoler på ham, så du må stole på ham, hans dømmekraft og hans udtalelser, og ellers tror jeg ikke, det vil kunne holde, det forhold.. Og du skal nok også lade være med at snage i hans sager.. Feks. telefonen. Ikke at der står noget, du ikke må se, men tvivlen og mistroen i sig selv er tit nok til at slå noget godt ihjel..

Rikke og jeg har været sammen siden slutningen af 1989, så det er efterhånden et stykke tid.

Held og lykke med forholdet.. Håber I (du), får styr på sagerne, så I (du), kan koncentrere dig om noget vigtigere i et forhold, end at gå og være "halv-mistroisk"..

Mvh.

Hold da op hvor jeg føler med dig.

Jeg har aldrig været den jaloux type, men jeg kan da sagtens blive lidt nervøs alligevel. Mon ikke de fleste kan det, vi er jo bange for at miste det vi har kært.

Jeg synes som de andre at det er mærkeligt at du ikke er med til de her middage. Kender du hende Tina? Har du mødt hende?

Jeg synes absolut ikke du har noget at være flov over. Helt ærligt, du reagere ganske normalt og naturligt. For første gang har du rigtig mange følelser for manden og selvfølgelig er du da bange.

Din kæreste har måske ikke givet dig grund til at være nervøs, men jeg synes at hende Tina går over stregen. Det skal din kæreste naturligvis ikke straffes for, men det er vel hans opgave at forklare hende at hun må skrue lidt ned for "charmen".

Charlotte

Det samme tænkte jeg,... Med det par, og ham og hende... Men jeg troede ikke ligefrem at det ville hjælpe at skrive det...GGG

Er meget tilfældigt 2 piger og 2 mænd. Det var de fire unge der var i firmaets afdeling på daværende tidspunkt.

Jeg kunne ikke bare tage med da det er en tradition de har, og det er i øvrigt ganske sjældent at de holder dem.

De tre andre har hver deres kæreste - også den berømte Tina. Det der nager mig er den her fornemmelse jeg har hele tiden. Jeg føler at jeg ikke kan hamle op med hende. Jeg er ikke tynd, lyshåret og langbenet. Jeg går ikke i byen og drikker øl og er sjov at være sammen med på det plan. Jeg var ikke den skulder han græd ud ved for 1½ år siden da han mistede sin far.

Jeg var ikke en del af hans liv, da han havde det bedst.

Alt det - hører Tina til.

Pjemm: Han er god at snakke med, men det er jo altid det Tina-emne, der kommer op. Han HADER når jeg er ked af det, og især når det er "hans skyld", men samtidig synes han det er frygteligt at jeg har det sådan med hende Tina, idet han ender med at føle sig skyldig over noget han ikke skal føle sig skyldig over.

Jeg tør ærlig talt ikke bringe emnet på banen længere, for jeg er så bange for at han får nok. Jeg ved jo godt at de to ikke har lavet noget sammen og det er jo det eneste han kan se skulle være forkert.

Det er nok bare mit hoved der er mærkeligt.

Hvad render han til middag med hende Tina og et andet par for...hvorfor er du ikke med??

Det er da sært...

altså også sådan lidt hvorfor de middage fortsætter. Så kunne man vel udvide dem til at være med tilhørende halvdel?

Nej vidst er du måske ikke lyshåret og langbenet- men det var jo lige netop DIG han faldt for- og så er det jo netop dit held du ikke er det- for så var han måske ikke faldet for dig. Hvad ved jeg, bare et par opuntrende ord

Zamangah: Næh men på den anden side spørger hun jo til hvordan og hvorledes og så er jeg nødt til at sige det der falder mig ind jo... Ellers kan jeg heller ikk "hjælpe"- og nu fik jeg jo savret ikk sandt

Bortset fra det - det er fint nok de har deres trditioner, men et eller andet sted må han jo osse prøve at hjælpe dig lidt på en ordentlig måde, det må han jo ikk være villig til. Man kan da i et forhold ikk forvente at være alene om det hele- man er to i et forhold og skal da hjælpe og støtte hinanden.

Og hvem som helst kan jo komme og kalde det for en tradition...

Jeg nægter at sætte spørgsmålstegn ved deres tradition! De har holdt de middage et par gange om året de sidste 4 år, og det skal de altså have lov til.

Jeg holder da også traditionelle middage med nogle stykker fra min gamle gymnasieklasse, og der ser jeg da ingen grund til at han skal med. Hans liv skal jo ikke ændres på alle leder og kanter fordi jeg er blevet en del af det.

Han skal stadig have lov til at holde de middage, det er MIG der skal tage mig sammen. Som Michael siger - hvis jeg ikke kan stole på ham, hvor ender det så henne?

Og det værste er, at jeg udmærket godt ved, at han ikke laver noget han ikke skal - jeg føler mig bare alt andet end tilstrækkelig. Især fordi jeg ved de har haft noget kørende. Det er jo altid værst den vej rundt - for når jeg tænker på de mænd jeg før har været vild med, jamen, så er de da ingenting for mig nu. Hvorfor skulle hun så være noget for ham?

Jeg har det bare så uendelig skidt med det.

Og nej, jeg har virkelig ikke lyst til at møde Tina, for jeg ville ikke ane hvilket ansigt jeg skulle sætte op.

Du er altså nødt til at ændre din måde at tænke på. Du skriver at hun har været en hel masse for ham som du ikke har. Men det var jo fordi du ikke kendte ham dengang. Nu er det DIG der er en hel masse for ham. Du kan bare ikke se det fordi du er så fuld af de dårlige tanker. Selvfølgelig kan du da hamle op med hende. Det er da muligt at hun er lyshåret og tynd. Men hun er samtidig en pige man ikke helt kan regne med. Du skriver hun har en kæreste og det havde hun også dengang hun og din kæreste havde noget kørende. Istedet for at se hende som den perfekte, kønne, spændende pige og dig selv som ikke kan hamle op med hende, så tænk på hvad du KAN. Du sætter dig selv i den kedelige rolle, som du både er ked af og flov over. Man bliver så hurtigt suget fast i rollen som sur, kedelig, trist, mistroisk osv.

Det er DIG han er sammen med og det må der jo være en grund til. Du har vundet, opfør dig som en vinder Op med hovedet og ret ryggen. Måske er Tina også jaloux på dig. Du har et forhold der er langt mere seriøst end hendes nogensinde har været. I længden er der ikke mange mænd der gider en pige der fjanter rundt som hun gør.

Derudover synes jeg det er forkert at du skal være bange for at bringe emnet på bane. Ligesom tillid er en meget vigtig ting i et forhold, så mener jeg at tålmodighed og forståelse er ligeså vigtig. Måske har du ikke noget at have din nervøsitet i, men faktum er at du er nervøs og uanset hvor latterligt din kæreste mener det er, så er det nu engang dine følelser.

Charlotte

Jeg synes ikke det er det fjerneste mærkeligt med middagene. Jeg har 2 gode venner, Kristina og Henrik. Vi har haft madklub sammen i nogle år. Kristina fandt en kæreste, de flyttede sammen og han er nu med til middagene. Det giver med andre ord konstellationen 2 trunter og 2 fyre. Og det er ganske uskyldigt! Min kæreste undrer sig forøvrigt ikke det fjerneste. Han må da gerne komme med, men nu er det jo mine venner gennem flere år, og jeg vil faktisk gerne se mine venner alene, bare indimellem. Det er da også hyggeligt at have ham med, men jeg vil have lov at se mine venner -af begge køn- uden anstandsdame.

Jeg synes derimod, Vickie -og nu må du endelig ikke tage det ilde op- at problemet ligger hos DIG. Helt ærligt, så er min første tanke at du ikke stoler på dit eget værd. Det er synd for din kæreste, men det er endnu mere synd for dig selv. Og det er vel nøjagtig i selvværdet at jalousien bunder? For hvis du med dig selv følte, at du ar den bedste i hele verden din kæreste kunne have fundet sammen med, så ville du heller ikke frygte at blive skiftet ud.

Jeg har ikke nogen løsning på problemet, desværre.

/Anna

Jeg synes bestemt heller ikke du skal forbyde de her middage. Så sætter du dig ikke kun i alle de andre negative roller, så er du pludselig også hende der skal bestemme og forbyde. Det er heller ikke spor sjovt at have den rolle.

Kvindemennesket har en rigtig dårlig evne til at tackle "trusler" udefra. Vi har en tendens til at blive sure og bestemende. Det gavner hverken os selv eller vores partner. Istedet for at jage truslerne væk med forbud bør man måske vise at truslen slet ikke når en til anklerne.

Jeg vil give dig et lille eks. fra mit liv. Jeg har også selv luret i en kærestes tlf. Der fandt jeg en video af ham der får suttet p.. af sin eks. Tror du lige jeg gik amok? Heldigvis kunne jeg se at videoen var optaget flere år før jeg lærte manden at kende, men puh ha det stak mig dybt i hjertet og den film kørte konstant i mit sind. Jeg kunne ikke være seksuelt sammen med ham i lang tid efter. Jeg havde det som om han havde været mig utro. Han sagde at han havde glemt filmen lå på hans tlf, om jeg tror på ham ved jeg ikke, men jeg er egentlig også ligeglad. Jeg gik længe og var så ked af at være den sure, triste mistænksomme kæreste. Tilsidst kunne jeg ikke holde det ud mere og jeg vidste at jeg enten måtte gå fra ham eller komme over det. Jeg valgte det sidste. Jeg besluttede mig faktisk for at være bedre end hende. Jeg vidste jeg kunne gøre det bedre (ja undskyld mig), og pludselig havde jeg taget rollen som den spændende og hold da op hvor jeg nød det. Det gjorde min selvtillid også

Charlotte

Jeg har prøvet at være en "Tina". Jeg er lyshåret og langbenet og var engang bedste venner med allertiders fyr. Jeg lærte ham at kende gennem min daværende kæreste og vi faldt bare i hak. Da mit forhold sluttede blev vi ved med at være venner og vi havde det perfekte venskab.

Vi sov sammen, havde fælles interesser, gik i byen sammen, stenede til video sammen, spiste sammen osv. Somme tider pakkede han en taske og flyttede ind i nogle dage i min lejlighed.

Alle sagde vi passede perfekt sammen og at det var et spørgsmål om tid før vi selv kunne se det. Det grinte vi meget af. Jokede med det og talte meget om det. Aldrig har vi tændt på hinanden og vi var enige om at være sammen ville være som at være sammen med sin egen bror/søster.

En dag mødte min ven en pige som desværre led af jealousi. I starten prøvede vi at bagatelisere det. At se tiden an og håbe på det blev bedre. Det gjorde det ikke. Tværtimod. For hun forstod simpelthen ikke at to mennesker kan være så gode venner - men ikke af det samme køn.

I dag er det flere år siden vi sidst har været sammen. Jeg hører stadig lidt om hvordan det går med ham. Fra venner og familie (af hankøn) som er de eneste han må have kontakt til - medmindre det er en pige som er i et bundsolidt parforhold og ikke nogen som hans kæreste kan blive jealous på.

Hvor er det sørgeligt når et venskab skal ødelægges af en jealous pige som ikke ønsker at bare prøve at forstå, at stole på den vidunderlige kæreste hun har og i det mindste gøre et forsøg på at lære "Tina" at kende. Jeg fik aldrig chancen til at vise hende hvem jeg er. Hun ville ganske enkelt ikke tale med mig - være i rum med mig. I dag er jeg selv i et langvarigt og lykkeligt parforhold (uden jealousi) og uanset om hun i dag skulle få lyst til det - ville hun ikke blive lukket ind. Min ven vil jeg altid tilgive. Jeg ved hvor svært det var for ham dengang og det var da også mig som cuttede forbindelse til sidst. Det gjorde ondt at se ham "som en lus mellem to negle" - blot pga. misforståelser og et tåbeligt pigebarn der ikke troede nok på sig selv eller evnede at respektere og i det mindste prøve at forstå hendes kæreste.

Mit råd er; Snak med Tina

Anna og Charlotte Jeres svar var ualmindeligt brugbare. Det er noget jeg virkelig kan bruge til noget. Så mange mange tak for det.

Anne M: Jeg må indrømme, at jeg synes det er MEGET forkert, at have et forhold til en pige på den måde din ven havde med dig, når man samtidig har en kæreste. Det er virkelig virkelig at gå over grænsen i mine øjne.

Jeg ville aldrig drømme om, at bede min kæreste holde sig fra Tina. Jeg ville faktisk få det ualmindelig dårligt hvis han fortalte mig, at nu havde han droppet kontakten til hende, fordi jeg har reageret som jeg har.

Jeg ville ikke kunne se mig selv i spejlet.

Jeg ønsker ham kun det aller bedste, og det bedste for ham er ikke at opgive en god veninde.

Nu har jeg lige snakket med ham i en time. Det gjorde virkelig godt og jeg har det langt bedre nu. Jeg er bange for at fortælle ham om mine følelser, tanker og behov, fordi jeg gerne vil være den evigt glade, nemme og dejlige kæreste hele tiden. Jeg vil ikke have at han skal blive frustreret eller synes at det bliver for besværligt.

Og alene dét - som flere nævner her i tråden - er et problem. For mig! Det er jo ikke ham. Han har aldrig givet udtryk for at det har generet ham.

Og det gik virkelig godt med at snakke nu her. Han fortalte mig, at jeg skal sige hvis der er noget der går mig på. Hvis der er noget jeg mangler fra ham skal jeg sige. Han sagde, at det hele handler om at vi begge to har det godt, og at vi arbejder på begge at være tilfredse og glade i forholdet.

Det manglede jeg meget at høre, og nu fik vi snakket frem og tilbage om lidt forskellige ting.

Tak for alle jeres historier, og jeres synspunkter. Det har hjulpet meget.

Hvorfor var vores "forhold" forkert? Hvad gjorde vi lige som ikke var i orden? Det fatter jeg så ikke helt.

Siges ikke at have en dyt med manden at gøre, men med din selvtillid...

Konsultere du "de kloge" vil de arbejde ud fra, hvorfor du er så lidt værd, at du forventer han forsvinder fra dig...

Jeg tror ikke det ændre sig, hvis du skipper ham, og finder en anden. Nissen flytter med.

Og dropper han den ven/veninde, som gør at du bliver jaloux, så finder han bare en anden, du kan "kaste dig over" som begrundelse, enten veninde, kollega eller andet.

Der hvor jeg tror du skal hen, er at arbejde med hvorfor du bliver jaloux, enten ved at kunne selv, eller ved at søge hjælp...

Jeres forhold var ikke forkert på nogen måde.

Men hvis min kæreste sov sammen med en anden pige - og så vil jeg da s*kide højt og flot på om der skete andet udover det - så ville jeg godt nok have det stramt. Det er IKKE okay i mine øjne.

Selvfølgelig er det da alle tiders at I to var venner, og hans kæreste lyder godt nok også til at have været noget pernitten, men ligefrem at sove sammen, synes jeg er i overkanten.

Det er meget ubehageligt, som ny kvinde i en mands liv, at der er en pige, som kender ham SÅ meget bedre og har en masse historie sammen med ham. Det kan være så svært at kapere og endnu sværere at se denne kvinde i øjnene uden at føle sig jaloux.

Min kæreste, skal have lov til at se hende Tina, men han skal bestemt ikke sove sammen med hende, og gjorde han det, var det slut mellem os. Det er en ting jeg ikke vil stå model til.

Så er jeg måske forkert på den, men sådan har jeg det altså. Jeg ved da også at min kæreste ville synes det var temmelig forkert, hvis jeg sov sammen med en anden mand.

Nå men uanset hvad Anne, så kan du være sikker på at jeg nok skal få mødt hende Tina før eller siden, men jeg snakker ikke med hende om hendes forhold til min kæreste. Forskellen på dig og Tina er temmelig slående - hun er vild med min kæreste, du var blot ven med din ven.

Hvorom alting er, så jeg faktisk hellere at han har en veninde som Tina, der nok er lidt vild med ham, men som han ser ret sjældent, fremfor en veninde han deler alt med, sover med og generelt ser rigtig meget.

jeg har kun et spørgsmål...har du haft en kæreste tidligere som har vist sig at være utro???

Hvor er det dejligt at i fik snakket. Jeg synes du tackler det UTROLIG flot

Jeg ville godt nok heller ikke finde mig i at min kæreste sov med hans gode veninde. Det tror jeg er de færeste der ville have det godt med.

Charlotte

ikke finde mig i min kæreste tog til middag med en anden pige ude mig...Det er for sært , for hvis det er venner hun vil være ham er det da en helt naturlig ting at du skal med til de middage!

tror det er Tina der er jaloux, over din kæreste har fået en kæreste.

Nå det skinner lidt igennem? Ja det har jeg. Faktisk har jeg aldrig haft andet end utro kærester. Det er meget svært at komme udenom når det først har sat sig.

Charlotte: Hvor er du sød Det er jeg meget glad for at du synes. Jeg nåede at sige til ham - og det kunne jeg sige helt uden at det føltes forkert: "Jeg stoler 110% på dig, så det er ikke det det handler om .. (kort pause .. smørret grin) ja, jeg kan da ved Gud ikke se hvorfor du skulle gide andre end mig".

Så jeg tog jeres råd, og besluttede at jeg var den frækkeste og smukkeste af os Og hans reaktion var slet ikke til at komme udenom - meget positiv.

Sissie: Han har jo kendt hende længe, og det er jo fire mennesker der har arbejdet sammen, så selvfølgelig skal de have lov til at have deres middage.

Han har brug for at have sin tid uden kæresten. Det har jeg også. Det er det der gør det så fedt, når jeg så ser ham igen efter nogle dage

Bare så det er på det rene. Alt det her: "Vi sov sammen, havde fælles interesser, gik i byen sammen, stenede til video sammen, spiste sammen osv. Somme tider pakkede han en taske og flyttede ind i nogle dage i min lejlighed" foregik mens vi begge var singler. Og der skete aldrig et klap. Vi var - venner.

Mens enten han eller jeg havde kærester var vores "bofællesskab" ikke så udpræget. Meget naturligt når man er i et parforhold, så ta´r man hjem til kæresten og ikke til ens venner - uanset køn.

Men vi var stadig venner og såes stadig. Ofte en hel flok sammen. Venner, kærester, bekendte, flirt osv.

Men ja, vi havde en fortid sammen. Og det eneste der gik hende på var mit køn - for byt mig ud med en fyr og hvem havde så rynket et bryn eller sagt vi ville finde sammen? Sørgeligt ikke.

Vibs1

"At være jaloux -Siges ikke at have en dyt med manden at gøre, men med din selvtillid..."

Det er jeg nok til dels enig med dig i...hvis man kun har haft utro kærester,så kan det måske godt være svært at tro at man er den eneste ene,så er det måske ikke svært at give sig selv en grund til at være jaloux...

Jeg er også sygeligt jaloux. Altså, jeg prøver at holde det nede. Og jeg siger til mig selv, det ikke har noget på sig, at jeg bare overreagerer - for det ved jeg, jeg gør. Men lige meget, hvor meget jeg tænker det, kan jeg alligevel få ondt i maven og blive helt syg af jalousi.

Suk. Det er frygteligt at have det sådan.

Hvor er det fantastisk. Hihi Godt sagt

Og ja, mænd elsker når vi er de smukkeste og frækkeste og det er vi når vi beslutter os for at være det.

Charlotte

så og tænker: Hvis man har haft en eller flere kærester der var utro eller lige på vippen til at være det, vil man så nogensinde kunne lægge den følelse fra sig..uanset hvem man fandt sammen med?

Vil det nogensinde være muligt for Vickie, at hun en skønne dag er så afslappet omkring den frygt der dukker op i ny og næ, at hun næsten aldrig mærker til den? Selvfølgelig vil det vel hjælpe at tale om det, men vil frygten nogensinde kunne "tages" helt væk?

Ja det tænkte jeg nok desvære så er det noget der hænger i en altid...har nemlig selv været der så ved hvad jeg taler om

Sådan en ven har jeg også haft vi sov sammen, tog til fester sammen var altid sammen. Alle sagde hvornår bliver I kærester ... ?? ALDRIG var svaret.

Han sidder nu over i sofaen Vi har været kærester i 5 år, har hus sammen osv osv FNIS

Hilsen Camilla

Sagtens forstå dig..

Jeg ville have det meget mærkeligt hvis min kæreste var så gode venner med en pige, så han skulle ud med hende..

Og nuskal vi snart finde en dag