Mange af os har da en kæreste der følger med på hestesiden af vores liv, men som ikke lige ønsker at skrive på HN.
Min kæreste ligger her og slænger sig på sofaen mens han ser fodbold og fortæller mig hvilke tråde jeg skal kigge på, for han har nemlig været HN igennem her til eftermiddag, inden jeg kom hjem og overtog computeren
han gider bare ikke skrive herinde, fordi han synes der er for meget tøsefnidder og intriger. Han forstår heller ikke at jeg gider (hvilket jeg til tider heller ikke gør) men alligevel...
Så jeg kan svare for ham at han er sammen med mig fordi jeg da er så fantastisk, unik, enestående og helt igennem fantastisk - fik jeg gentaget mig selv? 
Nej, det pjat.
Jesper fandt mig på nettet (dating.dk naturligvis, hvor kliche er det lige) og vi klikkede bare godt sammen fra første skrivelse. Jeg kom i krydsforhør og svarede åbenbart rigtigt på alle spørgsmålene, for han ville da i hvert fald gerne mødes.
Jesper red som lille, men var ikke som sådan interesseret i heste dengang vi mødtes... men jeg havde jo to dengang og Jesper blev hurtigt trukket med i skoven på den gamle hest. Han blev så bidt af det at han var nødt til at få sin egen hest. å nu har han Donna, som han bruger temmelig meget tid på.
Så hvad kan man sige... når enden er god er alting jo godt 
