Sikke en dag. Skulle skridte den ene af hestene i formiddag. Jeg besluttede mig for at gå i ridehuset, da det blæste, og fordi der var en del trafik uden for ridebanen, hvor vi er ved at få lavet en stor jordvold. Ak, ak efter 5 minutter viste det sig, at nogle fugle havde sat hinanden stævne for at danse træskovals på ridehustaget. Hesten jeg skulle skridte er kun 16 år og knap nok voksen, så den hoppede og dansede og bukkede. Når man nu er et lille fnug på 173 cm. i stang med meget store gangarter og et enormt rygsving, så føles en serie bukkespring jo ikke af noget særligt, men jeg foretrak nu at stå af og trække. Jeg begav mig herefter ud på ridebanen, men her blev vi overfaldet af traktorspøgelser, sommerfugle, skader og store, larmende maskiner. resultat: en lang gåtur med en hest hængende i luften som en ballon. Skal lige tilføjes, at hesten er under genoptræning, hvilket keder den usigeligt.
Da vores lille følse på 3 år skulle ind fra fold, var bagbensstroppen på hendes dækken gået løs i den ene side. Hun følte sig forfulgt og for hovedløst rundt på folden. Hvorfor dækken? kan man spørge. Jo, for den unge dame er meget følsom over for insekter og lignende. Sidste sommer væltede hun mig omkuld 2 gange på grund af hestebremser ( jeg har været sygemeldt siden). Jeg havde heldigvis hingstekæde med, ellers ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort. Vi dansede rundedans hele vejen ind fra folden. Hold da op, hvor var vi rundtossede. Midt i al denne virak passerede sidste års 'ulykke' revy for mine øjne. Meget ubehageligt og skræmmende. Nå, men der skete ikke noget.