Hej Impuls.

Gud hvor har jeg ondt af dig.

Du lyder bare som en lille engel hest, og nøj hvor din rytter lyder træls.

du har det bare hårdt

Tak for din medfølelse.

Det er altså også bare irriterende at mine bodyguards ikke er gående i øjeblikket, så jeg skal træne helt alene.

Eli og Gillir kan I så til at blive i orden igen, så I kan forsvare mig mod de farlige trolde.

Impuls

pølse min ven din bangebuks du ved jo godt at jeg gillir går og hygger mig på folden for engang skyld er min ejer da fornuftigt jeg skal gå og hygge mig 14 dage endnu med græs om dagen og en lun stald om natten og så blir jeg nuset og striglet pyha jeg kan lige klare det nå men nu når jeg er klar igen så skal jeg nok komme og passe på dig og jage alle de slemme ting væk så du må sige til din tumpede rytter at du ikke vil rides før at jeg er klar men du må finde dig i at jeg ikke er helt så smækker og lækker for jeg har fået lidt mave af at gå og fylde i hovedet men bare rolig tøsebørnene skal nok kigge efter os alligevel for vi er jo lækre uanset hvad når vi racer ud over stepperne sammen.

Mange vrinsk fra Gil

Nøøj en dum rytter du har Impuls Ved du hvad? Sådan var min rytter også igår, vi red en laaang tur (fra Albertslund til Rødovre og tilbage igen) gennem vestskoven, og jeg siger dig der var mange farlige skovtrolde, våde vandpytter, og lige pludselig var der hvide striber på vejen Det nægtede jeg simpelthen at gå over, det var godt nok for farligt så min rytter kunne pænt få lov til at stige af og trække mig kunne hun.. HA Ikke nok med det, skulle jeg også være støtte pædagog for min rytters, venindes hest for det var kun anden gang den var i skoven.. Det er hårdt arbejde at være en hest hva?

VRINSK fra Kasino

bodyguard... For her i det sønderjydske findes også mange hestespisende monstre.

Og mor, tjaaa hun SOLGTE min bodyguard, den kan i ikke slå. Nu havde jeg lige vænnet mig til altid at have hende med. Enten havde mor hende i snor eller også mig i snor ved siden af og så turde jeg næsten det meste. Men nu bliver jeg jo nødt til at klare hele verden selv.

helt umulig for tiden- her er man blevet trænet i parelli og alle ens jagtvaner er stoppet helt.

I stedet stedet for skal vi "snakke" om det hele, og hun kræver at jeg har en mening om alt muligt, bruger mit hjerne og løser dumme opgaver for hende, som fx lige i øjeblikket mener hun det er mit ansvar, at komme hen til der hvor hun skal kravle op på mig, og stille mig pænt mens hun får røven med sig- hun siger at det er godt med hjernearbejde for heste...ufff...hvem der bare kunne styrte afsted igennem skoven med fuld fart uden at tænke på andet end at springe over det næste spring...

Som en ekstra belastning er min ejer begyndt at slæbe det lille fjollet føl med, når vi træner- hun siger at jeg har en god indflydelse på den lille unge...barnepige skal man også være for den skøre unge der forsøger at stjæle mine opgaver, og napper i alle ting...

vrinsk Barney - der gruer for hvilken parelli DVD der kommer med posten til min ejer i næste måned med nye ting der skal tages stilling til

He he sikke en sjov tråd.

Arj ved i nu hvad i tror i har det hårdt. Hvad med stakkels mig.

Jeg er 21 år og skal partout ud og ride ture eller traske rundt i sandkassen.

For det meste har jeg min bedste ven med. Men ind imellem så insisterer hende mutter at vi skal stå på egne ben... Uha uha !! Hun sidder jo bare deroppe og hygger sig mens jeg skal passe på både hende og mig...

Så ind imellem får jeg bare nok og så stopper jeg og flytter mig ikke ud af stedet før mutter er kravlet af mig. Så kan hun få lov at gå forrest og møde alle de farlige busktrolde og værre endnu plastic uhyrerne.

He he så kan hun lære at vi IKKE skal ud alene men at jeg KUN rider ud med min bedste ven

Ja jeg syntes godt nok også at de ryttere er dumme. Min vil også have at jeg skal ud på tur - og så alene! Gu vil jeg da ej! Og så begrunder hun det endda med at jeg bliver skør når der er andre heste med. Er det måske min skyld at det er så spændende at være flere sammen? Og det er altså rigtig farligt at være hest der hvor jeg bor. Især er det røde vejskilt og den der underlige hytte ved bålpladsen i skoven altså uhyggelige, så der vil jeg altså ikke forbi. Så kan hun lokke og true nok så meget hun har lyst til.

Og træning - uha nej. Nu vil hun have at jeg skal galopere rigtig på venstre volte. Og så må jeg heller ikke springe i galop når det passer mig, og så er det simpelthen for ledt at jeg også skal lave kontraversader. Er det ikke nok for hende at jeg kan gå rigtig rigtig flot i skridt?

Ja, min rytter er ikke meget bedre!
Vi var redet ind på en helt ny stupmark hvor vi aldrig havde været før! Vi galoperer derudaf og pludselig ser jeg et strå som vender anderledes end de andre! *HVIN* Jeg flyver over og min rytter lander på jorden. Suk. Hvad med at holde bedre fast en anden gang...? Det kunne jo være en trold forklædt som strå.

Og ikke nok med det, på vej hjem kom vi forbi en POSTKASSE!
En HVID en oven i købet! Nøjh den var farlig... Har i ikke hørt om de der'sens hvide postkasser som æder heste? Eller måske var det bare endnu en forklædt trold?

Jeg synes noget af det I skriver om, lyder lidt farligt, min dag har også været ret så udfordrende.

Det begyndte som en helt almindelig dag, med lækker morgenmad, hygge og nus. Jeg burde være blevet mistænksom, for der var måske lidt mere nusseri end der plejer at være, men jeg nød det bare. Så fik jeg og den gamle dame lov at gå og græsse i kanten af ridebanen, der er meget mere græs end på marken, så vi hyggede os rigtigt.

Pludselig kom der en bil med et bumpende skrummel efter sig. Jeg fik træningsgrimen på, herligt, så plejer vi at gå en lang tur og kigge på alt muligt og jeg behøver ikke at gå forrest, så det er ikke særlig farligt. Jeg er ret nysgerrig, så jeg nyder at komme ud. Gamle dame blev bare uden videre trukket ind i kassen og så troede de at jeg ville følge efter, ha. Det har jeg prøvet og det gør jeg ikke igen. Dumme som de var troede de, at et æble kunne lokke mig derind. De er slet ikke klar over, hvor lang jeg kan blive. Nå, ja, det skrå gummibelagte stykke var egentligt ikke ret farligt, så der kom jeg hurtigt op, æble igen. Nogen gange er mennesker ret lette at træne, man skal bare stoppe, stå stille lidt og så tage et lille-bitte skridt. Straks er der ros og en godbid. Så kan man kaste sig lidt tilbage, se forskrækket ud og så starter det forfra. Det gik der noget tid med og jeg fik på den måde reddet mig en hel del æbler. Så blev de trætte af det og de blev noget skrappe i det, lidt ubehagelige faktisk, som om de ikke gad og trænes mere. Da en af dem kom imod mig bagfra, ja så kunne jeg jo lige så godt traske helt ind i æsken. Jeg kunne også se, at det var ved at være småt med æbler og tænkte nok, at jeg ville få det sidste, hvis jeg gik ind. Ganske rigtigt, det fik jeg.

Jeg blev godt nok lidt forskrækket da de så trak den gamle dame ud og lukkede bag mig. Der stod jeg, heeelt alene, hvin. Nå, der var stadig mad. Senere begyndte kassen at rokke lidt og jeg havde travlt med at holde balancen. Jeg blev godt nok lidt varm, men da vi havde kørt et kvarter, blev døren åbner. Der var klap, ros og lige et enkelt æble, det var faktisk helt OK, så da vi fortsatte slappede jeg af og nød udsigten. Så jeg var tør og nysgerrig, da vi kom frem.

Hvad vi skal her, ved jeg ikke, har hørt de bruger ord som sadel, tilridning, træning, longering, trense osv. men hvad det betyder ved jeg ikke. Jeg ved kun at jeg traf en dejlig kammerat, som lignede mig fuldstændigt. At maden er god, boksen er stor og min nabo er lidt sur. Så nu går jeg her, hvor jeg ikke rigtigt kender nogen og er spændt på hvad der skal ske. Jeg har vist lidt hjemve, håber ikke de glemmer mig her.

Med venlig hilsen Najjar,

Ja det ser jo desværre ikke ud til at det kun er mig som har det hårdt.

Altså hvordan kan man sælge en bodyguard. Det er for mig helt uforståeligt - det gælder jo om at have så mange som muligt. Tror du ikke at du skulle overveje at sælge din rytter!

I øvrigt synes jeg alle som er 21 år og bliver tvunget på tur skal have mindst 2 bodyguards med.

Og Vestskoven - jo Kasino - jeg kender den skov. Der er farligt. Da vi var derinde og starte distancestævne i foråret skulle vi igennem en kæmpe sø, og hvis vi ikke holdt os indenfor markeringerne ville vi drukne. Puha jeg glemmer det aldrig. Kan næsten få mareridt endnu.

Najjar, dit indlæg vil jeg slet ikke kommentere men jeg kan fortælle dig at du får noget af et chock. Stakkels dig.

Hvad skal man enig bruge sin ejer til hvis man selv skal til at tænke Barney. Så dur de jo kun til en ting og det er at øse foder op.

Og jeg kender også alt til strå der vender forkert, vejskilte, postkasser mv. Og brønddæksler for den sags skyld. Jeg er sikker på at der kan være mange heste dernede.

Og Gil selvom du har fået lidt (hæ hæ) mave, så tror jeg altså stadig at pigebørnene vil kigge efter dig. Det er godt at din ferie snart er forbi. Og så kommer Dan jo også snart hjem fra tilridning, og så kan han vel passe på os.

Pas nu godt på jer selv derude. Der er farligt.

Vrinsk fra Impuls

"Jeg kan næsten blive helt stresset når jeg bliver redet i skoven. Jeg er nød til helt alene at holde øje med alt farligt som kan findes på vores vej.

Sjovt du kan se det fra hestens side, jeg troede jeg var den eneste. Min hyp er frygtelig. Hun kræver virkelig en Leder med stort L. Medmindre jeg ..

a) ved hvad hun gør om 2 sek.

b) kan se, at hver gang hun bliver bange, er det en "ny" grund og kan derfor handle forskelligt på det

c) kan vise ved min ro, overbevisning, og tilpas størrelse krav, at det er mig, der bestemmer, og at jeg nok skal vide, om det er farligt.

d) er monster koncentreret, så jeg kan få hyp en anelse fokuseret, måske endda i 2 min..

.. så kan jeg ligeså godt stå af, eller bestille en kiste. Eller begynde at slås fysisk med hende.

Selvom jeg kan blive både sur og utålmodig på hende, lærer jeg noget af hende hver dag, (har haft hende snart 6 år *S*), og hun viser mig netop, når jeg er en dårlig rytter. Men nu er jeg perfektionist, og netop derfor lytter jeg til hende.

De er nu dejlige, de krikke-basser.

Lone

overvejet, men på den anden side, der er jo også gode ting ved hende

Hun har altid guf med ud på folden, hun ved lige hvor jeg elsker at blive kløet, hun srger for at jeg får massage med jævne mellemrum (og det er så skønt at man næsten falder i søvn, i skulle prøve) og så kommer hun med mash, hvem kan leve uden

Jeg har jo stadig to bodyguards tilbage på folden, men de kommer ikke med på tur. Mor siger at den ene er for gammel og den anden for ung. Men den unge går hun mange flere ture med end med mig og han får så meget ros bare han kommer helskindet forbi en ALMINDELIG bil, jeg har ikke set ham møde traktorer, men jeg har forklaret ham hvordan det er fat med disse støre larmende livsendsfarlige uhyrer...

Men alt i alt skal jeg vist ikke klage, bortset fra når hun sætter sin underviser op på mig, for så skal man jo lave noget, han kan få et buk kan han

Jeg kan høre at jeres ejere er lige så onde som min! Igår var vi ude på tur. Ikke fordi jeg har noget imod det som sådan, men altså, jeg kan jo ikke holde øje med det hele!

Først var der den der hesteædende hund! Den siger SÅ farligt og puster sig helt vildt op. Og så kan den finde på at løbe efter os Men så løber jeg bare fra den, selvom mor ikke vil have det

Så kom vi ud på vejen. Og så kom der en af de der røde biler. Og enhver hest med respekt for sig selv ved jo, at sådan nogen er FYLDT med tigre som bare venter på at der kommer en lækker hestebøf gående forbi. Så jeg prøver at undvige, men hende mor er sgi for hurtig, så hun tvang lille mig til at gå videre.

Så komme der en lastbil. Så længe de kører er de okay. Men den holdt så stille ved en af landmændenes gårde, og idet vi kommer tæt på FNYSER monsteret af mig. Rigtig højt. Så ville jeg altså hjem!!! En-to-tre og jeg var pist væk!

Problemet var bare at jeg havde glemt min mor! Hun sad bare der midt på vejen og gloede. Så jeg stoppede op og ventede pænt på hende. Men jeg tror altså hun var noget sur, for hun tvang mig forbi det fnysende uhyre inden hun hoppede op igen. Så jeg gik pænt resten af vejen hjem, selvom der altså var nogen steder hvor jeg var lidt bange. Jeg vil jo ikke gå glip af mine godbidder!

Heldigvis var hun blevet god igen da jeg kom hjem, for jeg fik Mash som jeg ellers ikke plejer at få en tirsdag.

Men i er ikke ene om at have en ond ejer. Og det synes jeg stadig selvom jeg fik mash.

Vrinsk fra Emil

kan heller ikke lide hende tøsebarnet, der kalder sig "min ejer", i dag. I morges troppede hun guddødemig op klokken 8, og rev mig brutalt væk fra mit morgenhø.

Og for hvad? For dyrlægen! Endnu et menneske, der ikke vil mig andet end ondt.

Ja ja, jeg halter måske lidt, men hvis jeg bare står på folden og spiser, mærker jeg det ikke. Så hvad med at lade mig stå dér?

Nææh nej, så skal dyrlægen partout tilkaldes og finde ud af, hvad jeg monstro fejler, med sådan en ordentlig sølvfarvet dimmer, han trykkede på min stakkels hov med. Derefter mener han så at han kan "lette mine smerter" med diverse indsprøjtninger - men det gør jo også ondt at blive stukket!

Hvis nu min kegle af en "mor" havde valgt en ordentlig smed fra starten, en, der ikke gav mig hovbylder på grund af hans sjuskede arbejde, havde jeg slet ikke haft ondt i hoven. Smeden - endnu et menneske, der kun kan klare én ting: smerte!

Nå, men efter utallige pinsler påført af dyrlægen fik jeg lov at vende tilbage til mit morgenhø. Og så troede jeg, det var slut for i dag.

Men næh nej, ved frokost-tid vendte hun tilbage og forventede faktisk, helt alvorligt, at jeg skulle sætte benet ned i en spand vand! Hvor dum tror hun egentlig, jeg er? Altså, det er vådt og ubehageligt.

Jeg tænkte, at hun selv kunne få lov at mærke det, og gav mig til at hoppe og danse, indtil spanden væltede ud over hende. Nøj, hvor blev hun sur - i skulle have set det, det var SÅ sjovt!

Men hun er nu stædig, hende "ejeren", så hun kom tilbage med endnu en spand vand, og så holdt hun sørme fast i mit ben, indtil jeg stod stille. Og det var egentlig rart nok, vandet var jo varmt. Og jeg er jo egentlig ikke bange for det.

Jeg kunne næsten have tilgivet hende, havde det ikke været fordi hun kom med en ulækker, ulækker sprøjte med penicillin-pasta, jeg skulle have i munden. AD! Det er kun fordi jeg er sådan en sød, fornuftig hest, at jeg spiste den (og nårh ja, fordi jeg fik et æble til at skylle ned med).

Men trods alt, fik jeg heldigvis det sidste ord.

Kronen på værket var nemlig, da jeg så mit snit til at tørre min foder/pasta-fedtede mule af i hendes hår og ansigt. HAHA - så lignede hun en citron igen.

Jeg håber, at hun nu har indset, at hun bare skulle være taget på den rustur, hun tror, hun gør mig en tjeneste ved at blive hjemmefra, så hun selv kan sørge for mine fodbade og "orale pasta-indsprøjtninger".

De mennesker er for dumme nogle gange!

/Askari, der er meeeget tilfreds med sig selv