Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Svar vedr. nyt design, login m.m.
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 11:43
I forbindelse med opdatering til nyt design og omlægning af login til HN over de næste måneder er der kommet mange spørgsmål og kritik.

Det har særligt drejet sig om disse ting:

Farver (især på Ryttersnak)
www.heste-nettet.dk/forum/1/1518985/ 1518985/

Indlinkede Billeder
www.heste-nettet.dk/forum/1/1517528/ 1517528/

Login
www.heste-nettet.dk/forum/1/1518787/ 1518787/

I er fortsat velkomne til at kommentere i disse tråde, men for overskuelighedens skyld vil vi besvare ovenstående og andre generelle emner i denne tråd, som vil være låst for for svar.

mvh.
Henrik (HN)

Heste-Nettet Teknik


0
0
Svar på denne tråd
 
 Farver på Ryttersnak
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 12:00
På grund af den massive kritik af farverne på især Ryttersnak, vil vi få udarbejdet en lille antal alternative paletter til dette område.

De vil komme til afstemning fra torsdag d. 6 september via det sædvanlige afstemningssystem og en tråd her på Hyggesnak med link til billeder af valgmulighederne.

Det endelige valg vil blive truffet af Heste-Nettets medvirkende, hvis der ikke er en enkelt valgmulighed, der i afstemingen er afgørende mere populær end de øvrige forslag.

Ud fra ændringerne på Ryttersnak vil vi derefter vurdere om/hvilke andre farveændringer, der evt. bør foretages på andre områder.

mvh.
Henrik (HN)

Heste-Nettet Teknik


0
0
Svar på denne tråd
 
 Opgradering af brugerlogin
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 13:19
For at modvirke snyderi på markedspladsen, injurierende indlæg med ukendte forfattere, pædofile m.m. vil Heste-Nettet fremover øge kravene til de oplysninger vi har om brugerne. Da vedligeholdelse og udbygning af en sådan tjeneste er en større sag, er loginsystemet skilt ud i form af Net-Safe, der så også vil kunne benyttes til login andre steder. Det svarer til at Heste-Nettet benytter virksomheden DIBS til håndtering af betalinger. Læs evt. mere her Om Net-Safe

Overgangen til nyt brugerlogin vil ske løbende over de næste 3 måneder. Det vil sige at i starten vil man kunne logge ind med gammelt login til næsten alle funktioner.

Det første sted, hvor der vil blive krævet Net-Safe login er på online chatten. Det vil ske så snart vi lander normalt på benene igen efter opfølgningen på designændringer m.m. og vi har løst problemerne, for de der allerede har haft problemer med nyt login.

Fra ca. 1/10 vil læsning af præsentationer og postning af debatindlæg på Ryttersnak kræve Net-Safe standard login.

Fra ca. 1/11 vil oprettelse af annoncer for de fleste andre ting end heste (f.eks. rideudstyr) kræve Net-Safe standard login.

Fra 1/12 vil det gamle login helt udgå og man kan kun logge ind via Net-Safe.

Vi anbefaler at man lige nu fortsætter med brug af gammelt login, til man direkte bliver bedt om at opgradere, når man vil ind på en side. Eller blot venter til vi er kommet igennem den nuværende pukkel af henvendelser og derfor hurtigere kan hjælpe, hvis derskulle opstå problemer eller spørgsmål i forbindelse med opgraderingen..

For alle de brugere, der bare vil gemme annoncer, opsætning eller handle ting, hvor man alligevel skal møde modparten IRL, kommer der et Net-Safe basis login, hvor man kun behøver at oplyse og få valideret email samt evt. telefonnummer. Det slås til så snart vi er gennem de nuværende henvendelser om problemer.

Udlændinge: Der åbnes for registrering af udlændinge og udlandsdanskere i løbet af de næste par uger. Indtil Net-Safe kan validere adresser og brugeroplysninger på samme måde som i Danmark, kræves der oplysning og validering af telefonnummer fra det valgte land.

mvh.
Henrik (HN)

Heste-Nettet Teknik


0
0
Svar på denne tråd
 
 Linkning af store billeder
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 14:29
Heste-Nettet er som de fleste andre webportaler gået over til et design med fast sidebredde, hvilket har mange fordele. Blandt andet med hensyn til læselighed.

Midterspalten hvor debatindlæg, annoncer m.m. holder til er 600 pixels (= skærmprikker) bred. Billeder der fylder mere end ca. 500 pixels vil ikke kunne få plads i indlæggene uden at dække ind over højrespalten eller "sprænge" hele layoutet.

Når man som f.eks. på HN Lodge eller på Markedspladsen uploader billeder, kan Heste-Nettet (ligesom mange andre sites) skalere dem pænt til visning i faste bredder.

På Ryttersnak debatforum har man altid kunnet linke direkte til billeder andre steder på Heste-Nettet uden at Heste-Nettet har kunnet se hvor store de er. Det har været en "frihed under ansvar" som har uheldige konsekvenser nu hvor det er normalt at gemme store billeder på internettet. Dels "smadres" visningen af siden rundt om billedet og dels belastes personer uden superhurtigt internet med lange downloadtider. En billedtråd med 20 billeder af pæn størrelse kan let fylde 10 MByte, som det tager over 80 sekunder at downloade selv med ADSL på 1 Mbps.

Med den ny skaleringsfunktion løser vi den ene halvdel af problemet (størrelsen på skærmen), men ikke den anden (størrelsen i downloadtid). Da skaleringen foregår direkte i jeres browser uden at billedet har været forbi HN, kan det heller ikke skaleres særlig pænt.

Vil man derfor gerne fremvise _store_ billeder er den bedste fremgangsmåde indtil videre at indlinke billeder i en mindre størrelse og samtidigt indsætte et link til hvor man kan se billederne i fuld størrelse.

Den næste fornyelse på Heste-Nettet er et billed- og videohåndteringssystem, der vil dække både markedspladsen, Ryttersnak m.m. og løse problemerne med store billeder på en elegant måde, så man som bruger ikke behøver at tænke over størrelsen på billeder man vil have vist.

mvh.
Henrik (HN)

Heste-Nettet Teknik


0
0
Svar på denne tråd
 
 Oprettelses- og Login- problemer
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 21:27
Vi gennemgår stadig de indkomne sager og mails om oprettelses- og loginproblemer. Her er nogle generelle problemer og fejl vi har opdaget:

Kontroller oplysningerne før validering
37 brugere har stavet deres email forkert ved oprettelse til Net-Safe, typisk ved at glemme et bogstav eller bytte om på to bogstaver i hvad der ligner en mulig emailadresse. Mailene er blevet afvist af modtagerdomænernes mailservere og returneret til os.

Net-Safe BrugerID er enten telefonnummer eller emailadresse
Efter oprettelse af Net-Safe login, skal man ikke længere bruge sit gamle HN loginnavn. Som standard er brugerID ens emailadresse, men man kan ændre det til at være ens telefonnummer. Ved login med telefonnummer skal man lige nu huske at starte med +45 som fejlmeddelelsen fortæller, hvis man glemmer det. Det forbedrer vi snarest så man kan undlade +45, hvis man er i Danmark eller benytter dansk sprog i sin browser.

Net-Safe har problemer med specialtegn i navn m.m.
Flere brugere har haft navne med apostroffer, som ikke er kommet korrekt ind i systemet. Det bliver rettet i morgen.

Personoplysninger på HN Lodge forsvinder ved opdatering
Da mange hidtil har skjult deres oplysninger på HN-Lodge ved at skrive "forkerte" ting i felterne med personoplysninger (navn, adresse m.m.) skjules alle personoplysninger ved opgradering til Net-Safe bruger, så de rigtige oplysninger ikke bliver vist til andre. Man skal derfor efter opdatering til Net-Safe selv slå visning af navn, adresse m.m. til igen, hvis man ønsker at andre skal kunne se dem.

mvh.
Henrik (HN)

Heste-Nettet Teknik


0
0
Svar på denne tråd
 
 At finde rundt på HN
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 01:45
Opdeling i færre hovedområder
Menuen til venstre var efterhånden vokset sig alt for lang og uoverskuelig, så et af målene med omlægningen har været at samle tingene i færre områder, som fremover hver især kan udvikles mere systematisk. Man kan klikke direkte på de ny hovedmenupunkter for at se en kort forklaring til deres underpunkter. Men man kan også hoppe direkte ned i undermenuerne.

JHN
JHN har fået sin egen "forside" som et første trin på vejen mod at blive en endnu mere selvstændig og komplet side. Så det er altså med vilje at JHN adskiller sig en del fra de øvrige områder.

Brødkrummesti
Når man først er kommet ned i et underområde på Heste-Nettet har der ikke før været nogen systematisk måde til at komme "op" igen. Det er der nu via "Brødkrummestien" under områdenavnet rettet op på, så det virker ensartet over hele HN, f.eks:

Markedspladsen
Marked / Markedspladsen / Hest og pony / Hest til salg

Debat

På ryttersnak erstatter det sidste link således den tidligere "Til Toppen" funktion, som derfor er fjernet.

mvh.
Henrik (HN)

Heste-Nettet Teknik


0
0
Svar på denne tråd
 
 Glemt kodeord på Net-Safe
Forfatter: 
Dato:  07-09-2007 10:36
Når man benytter "Glemt kodeord" funktionen på Net-Safe skrives der af privathedsårsager ALTID at der er sendt en mail eller SMS. Altså også selv om emailen/telefonen slet ikke har en Net-Safebruger tilknyttet. Men vi sender seføli ikke emails ud til ikke brugere, da det ville være spam.

På denne måde kan lyssky personer ikke benytte "Glemt kodeord" funktionen til at "teste" om andre personer har en Net-safe (og HN brugerprofil).

Men det betyder altså desværre også at brugere, der ikke kan huske hvilken email, de har benyttet ikke straks kan få besked om dette, men må forsøge "glemt kodeord" med et udvalg af sine emailadresser - eller benytte sit telefonnummer i stedet. Problemet kan undgås ved at registrere flere af sine emailadresser i Net-Safe, da alle brugerens registrerede emails og telefonnumre kan benyttes ved "Glemt kodeord"

Efter tre udsendte valideringskoder til samme email eller telefon som ikke bliver anvendt (indtastet på siden) spærres der for emailadressen eller telefonnummeret i 48 timer.

mvh.
Henrik (HN)

Heste-Nettet Teknik


0
0
Svar på denne tråd
 
 Nye farver
Forfatter: 
Dato:  09-09-2007 20:15
Hej,

Så har jeg lagt det nye farvetema på ryttersnak og viden, så I ikke får så ondt i øjnene :)

Dette er dog ikke de endelige, da farve er taget ud fra de skærmdumps, samt de to splash/top-billeder mangler at blive ændret til de nye farver.

Jeg regner med at vi kan have det klart i løbet af den kommende uge.

Mvh,
Casper Biering
Heste-Nettet Teknik
0
0
Svar på denne tråd
 

Tråden er låst for tilføjelse af nye indlæg.



Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider