Jeg har ikke været på HN meget længe da jeg har koncenteret mig og gamle kæmpe.
Jeg sidder nu i et stort dilemma, og bliver ved med at spørge mig selv om hvornår man trækker grænsen.
Det handler selvfølgelig om min højt elsket, dejlige, smukke kæmpe.
For dem som ikke kender historien om kæmpe,er den kort her:
Kæmpe er gammel GP hest fra tyskland, han har uden tvivl levet et hådt liv i ride sporten rundt på dressur banerne der nede, han har store hud lapper i hver side fra spore og har næsten ingen følening der.
Han havde nogle turbulente år inden han kom til DK og blev solgt et par gange inden jeg en dag faldt over hans salgs annonce på nettet, da jeg søgte efter min gamle hest. (min gamle hest ledte jeg efter i mange år, og da jeg fandt kæmpes annonce troede jeg, jeg havde fundet min gamle hest, det viste sig dog at kæmpe var min gamle hest´s hel bror)
Jeg var slgt på stædet og efter div små problemer blev han min.
Lige efter han var fyldt 15 ankom han til stalden, og blev med tiden min største kærlighed.
Kæmpe blev efter et års tid begynde blind på det højere øje, ( her i mellem kunne jeg indsætte lange historier, men jeg har jævnligt fortalt dem her på HN så for ikke at gentage mig selv og for at komme til sagen undlader jeg dem her)
Der har været gange hvor jeg troede det var enden, pga gentagende spiserørsforstoppelse, men han har altid kommet oven på igen.
Kæmpe er i dag 19 år.
De sidste 6 mdr har han starte nogle D og C stævner og det er gået ok.
Jeg paser godt på ham, han er min guld klump. Han fik i vinters taet røngten for at sikre mig han var ok, og beskeden var at han var 100% ren i røngten og ikke en skygge af gigt eller slid.
Han bliver hver dag efter end ridning, vasket med muskel shampoo og bliver masseret 30 min.
ligeledes for han spechal foder og div tilskud.
Alt i alt alt der kan gøres og købes for penge bliver stillet bliver gjort.
Han blev med tiden 100% blind på det højere øje og for ca 3 mdr siden opdagede jeg grå stjer også i det venstre øje.
Her må må jeg hellere indskyde at kæmpe nærmest lever for stævne (jeg rider ikke længere stævner på ham pga gigt, faktisk rider jeg ham slet ikke mere selv da jeg desværre ikke kan) men men en sød pige har haft i ridningen men jeg nussede og passede med glæde.
På det sidste har jeg langt lidt mærke til at han har forandret sig, han er stadig den dejlig kæmpe, der vil kysse hele tiden, der følger mig i hælene over alt, der vrinsker efter mig og bliver utolmodig hvis jeg har fokus på ham hele tiden, men han er begyndt at isolere sig fra de andre heste på folden,og kun holder sig til hans "kæreste". han sparker og bider efter de andre heste, noget han aldrig har gjort før.
Lige ledes er hans blind hed blev værre.
Han var til stævne i weekenden, og der kunne jeg ikke kender ham længere, han elsker stadig at komme på banen, han elsker at vise sig frem og spille lækker, men i weekenden var han bange for alt, han gik total i baglås og begyndte at små stejle (hvilket han ALDRIG har gjort før).
Han er nu ca 50% blind på venstre øje, dvs ca 75% blind i alt og det blivere sværre og sværre for ham.
han søtter sig til mig, for det er alt han har tilbage og støtte sig til.
Det blev hans sidste stævne, han kommer ikke længere ud, da det ikke længere ville være for hans skyld.
Men hvad gør man?
hesten er ellers frisk og glad, fejler intet i benene, ryggen nakken og tenderne...
Men han er blind...
det er så inderligt svært for mig, han er mit et og alt, min store kærlighed og det eneste faste punkt i mit liv, og hvis nogen er jer har læst lidt af mine indlæg igennem tiden kan i måske huske kampene jeg har taget for at beholde ham.
Jeg har altid sagt at når han ikke kunne konkurere mere og bruges til det han elskede slukke det ende, men for pokker hesten er jo glad og frisk, jeg havde aldrigtroet det skulel være synte der sagde stop for det.
Hvordan kan jeg med god samvittighed sætte en stopper for han liv når han stadig giver mig et glad velkomst vrinsk når jeg kommer i stalden? når han ikke har ondt?
Er det overhovedet nu jeg skal sige stop?
pengene betyder intet, og alt det bedste skal og for han.
jeg har også undersøgt mulighederne for en øjen operation, men ingen dyrlæger tilråder det når hesten er så gammel og har grå stjer på begge øjene.
hjælp mig kære HNér, jeg har virkelig brug for det nu.
Hilsen en dybt ulykkelig Heidi som elsker sig dejlige kæmpe så forfærdelig højt.
8det blev vist lidt lagt alligevel, og tak til alle dem der kom så langt)
Hvilket jeg ved du også har det med kæmpen Heidi, men når det er ens egen gamle ven der pludselig skrænter, og ikke naboens..ja så bliver det jo altså hårdere og meget meget svært-MEN - nødvendigt at tage sit ansvar alvorligt når den gamle ven skrænter...Åh altså føler virkelig med dig og den store dreng...
