Jeg har ikke skrevet den, så evt. stavefejl, tegnsætningsfejl etc., er ikke mit 'problem'

Læst i Jyllandsposten:
>>
>> "Regeringens skatteplan er en blankocheck til de højtlønnede
>> danskere, mens folk på overførselsindkomster bliver ladt i stikken.
>> Det mener Socialdemokraterne, der fastholder deres politiske strategi
>> frem mod næste
>> folketingsvalg: Danskerne skal vælge mellem mere velfærd eller
>> skattelettelser."
>>
>> Eller kunne der være plads til begge dele?
>>
>> Historien nedenfor sætter udtalelsen i perspektiv:
>>
>> "Her er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant
>> og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender
>> hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme
>> måde, som vi betaler skatter her i landet.
>>
>> De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den
>> femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70
>> kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende,
>> den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
>>
>> Rod med rabatten:
>> Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de
>> deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem
>> rabat.
>>
>> »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner
>> i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter
>> 800 kroner.
>>
>> Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler
>> skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal
>> stadig ikke betale.
>>
>> Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre?
>> Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del?
>> Og
>> nu skal man holde ørene stive:
>>
>> De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33
>> kroner.
>> Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og
>> sjette person have penge for at spise.
>>
>> Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere
>> hver
>>
>> person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad
>> hver person skal betale.
>>
>> Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den
>> sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90
>> kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
>>
>> Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire
>> første kan fortsat spise gratis.
>>
>> Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de
>> hver især har sparet. De står uden får restauranten.
>>
>> »Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person
>> og peger på den tiende. »Men du tjente 70.«
>>
>> »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10er. Det
>> er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
>>
>> »Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70
>> kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
>>
>> »Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet
>> ingenting.
>>
>> Det her system udnytter de fattige.«
>>
>> De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
>>
>> Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter
>> sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen
>> kommer, opdager de noget.
>>
>> Der mangler 520 kroner..."