Kan den ikke være inde i huset?

Ellers mener jeg der var en tråd her inde for noget tid siden, der handlede om hvordan man får hunden til at holde op med at gø..

hvad er han for en hund. Hvad med træning af en slags.

kan godt forstå naboer, min hund Synger nogle gange. det er de første 10 min efter vi kørt så sover han eller bider lidt i kødben. hvilket er nødvendigt at have der ellers æder han andet..

De kære dyr..

løses da nemt ved at lade hunden være inde, når I ikke er hjemme. Hunden er åbenbart utryg ved at være i hundegården og gør derfor. At overveje et nyt hjem til hunden af den grund, er at give for nemt op i min verden.

Mvh

Line

også prøve med et bjeffe-halsbånd. Ikke dem der giver hunden strøm-stød når den gør, men som afgiver sitronduft eller højfrekvenslyd.

ellers vil jeg som de andre sier holde den inde.

At være inde løser måske dette problem, men sidst vi lod ham være alene inde i huset(det tidligere hus), var han ved at ødelægge døre, karme og vinduer for at komme ud. Her bliver sagen lidt kompliceret af, at vi endnu ikke har overtaget huset (det er mine forældres, indtil de har bygget nyt) og de er ikke interesseret i at få deres ting splittet ad, fordi Bambo vil ud. Vi er pt. lejet ind i et sommerhus, og her tør vi ikke lade ham gå af frygt for at han skal ødelægge noget.

Bambo får altid noget "lækkert" med i hundegården, der lå allerede et godt kødben, og i dag fik han et stykke kogt hjerte med. Han går gladeligt derind, men er ikke glad for at være alene.

Vi starter selvfølgelig dagen med en gåtur, men eftersom det er kl. 5 om morgenen så begrænser lyset efterhånden de aktiviteter og det træning vi kan lave.

Bambo er forøvrigt et gadekryds af ukendt oprindelse, måske lidt collie, schæffer og lign.

Jeg har på ingen måde overhovedet lyst til at opgive Bambo, han er jo en del af familien, så at skulle finde et andet hjem, er bestemt ikke nogen let beslutning.

Jeg vil se om jeg kan finde den anden tråd.

råd, som også har været oppe at vende herinde mange gange før i tidens løb, omkring hunde der ødelægger hjemmet, når de er alene hjemme, er, at anskaffe sig et transportbur, som hunden kan være i, når man ikke er hjemme.

Der er flere personer herinde på HN, som er eksperter i hundeadfærd og arbejder med disse problemer dagligt. Problemet med at ødelægge huset kan sagtens løses, det skal bare gøres rigtigt.

Mvh

Line

Tusind tak for tippet Tone, jeg fandt et halsbånd der hedder JetCare anti gø, det tror jeg vi vil prøve, så må vi se hvordan det går. Jeg er villig til at prøve lidt af hvert, for at vi kan beholde Bambo

Jeg er ikke meget for at tage alt bevægelsesmulighed fra vores lille hund i mange timer når vi er på arbejde, så transportbur bliver ikke en løsning, slet ikke når han har været vant til at være en fri fugl..

Håber virkeligt det halsbånd kan gøre en forskel..

Jeg ville overveje at kontakte en ekspert i stedet. Hunden har jo en grund til at den gør, evt fordi den er bange/utryg, når I ikke er der og det problem bør løses.

Ja, måske kan sådan et halsbånd få ham til at stoppe med at gø, men spørgsmålet er så, om han begynder at udvise anden uønsket adfærd - hans problem er jo stadig ikke løst, han tør bare ikke længere gø

Jeg ville ihvertfald spørge en ekspert først.

Mvh

Line

Synes måske det var værd at prøve med buret...
Vi har en hund der ligner det du beskriver, og han lærte at være i bur, og er i dag meget tryg ved buret.
I starten lukkede vi ham i buret når vi kørte kortere ærinder, så han ikke skulle være der så længe.
Han fik altid en ny gnavepind (hud) med derind, så det var alletiders at komme derind, og så lukkede jeg buret og sagde: Bliv - mor kommer staks.
Efterhånden blev opholdene længere og længere i buret, og han lagde sig bare til at sove.
Og det er jo faktisk det han skulle, - ikke løbe rundt og lave ballade og ikke gø, men sove.
Sådan blev han vænnet til at være en hel dag i buret, og han lå altid bare og sov når jeg kom hjem.
Senere hen prøvede jeg at lukke alle døre ude i gangen hvor buret stod, og lod lågen til buret stå åben når vi var på kortere ture, og han lå stadig og sov derinde når vi kom hjem, så efterhånden kunne han godt være alene hjemme i gangen, dog altid med hans bur = hundekurv som han blev bedt om at lægge sig i med gnavepind når vi kørte.
I dag bor vi på landet, og hunden løber frit ude om dagen, men er vi nogle steder, på besøg eller ferie har vi buret med, og han er meget tryg når han bliver lukket derind.
Vi bruger det i bilen (han har været helt i Italien) og tager det med ind der hvor vi er på ferie/besøg, og det er en god måde at holde ham i ro.
Der ved han at han kan lægge sig til at sove uden at blive forstyrret.
Juleaften og nytårsaften kan vi også have ham med hvorsomhelst, for han er tryg i buret.
Kommer der børn på besøg, der gejler ham rigeligt, ja så er det også buret.
Og så kan han jo stadig være hvor vi er...
Ved ikke om det dur for jeres hund, for han er noget ældre end da vi startede, men det var da forsøget værd.
Fik faktisk taget hul på at bruge bur, efter at have læst i bogen "Hunde for dummies"

MVH Mette

Det kan godt være at naboerne bliver glade, når hunden holder op med at gø, men I skal nok ikke regne med at hunden bliver meget mere lykkelig for at være alene af at blive straffet, hver gang den "kalder". Selvom det er træls at være uvenner med naboerne, er det egentlige problem jo, at jeres hund er ulykkelig, når I er væk. Ikke at dens frustration medfører larmende bivirkninger.

Hvor mange timer om dagen er den alene? Kan den ikke komme med? Er der evt. en nabo, som har hund, hvor den kan være om dagen i "dagpleje"? Hvor længe har den fået lov at stå og gø udenfor jeres gamle hus? Det har jo også noget at sige. Hvis den har gjort det i fem år, er det sikkert sværere at vænne den af med det end hvis den har gjort det i fem uger. Hver dag har den jo oplevet, at I er kommet hjem på et tidspunkt, og måske tror den, at det er dens tålmodige kalden, der har fået jer til at vende tilbage.

Jeg ville kontakte en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske med speciale i klinisk etologi. Måske kræver det noget medicinsk behandling i starten, hvis hunden hele sit liv har stået og givet hals i en hundegård. Og måske kan det trænes væk relativ nemt. Det er ikke til at vide. Men jeg synes ikke, det er ok at straffe hunden for at vise symptomer på frustration. Og jeg vil mene, at det er ret begrænset, hvor mange timer man kan tillade sig at lukke hunden inde i en kennelkasse.

Mvh

Julie

Hunde skal jo lære at være alene, idet det ikke er naturligt for dem at være adskildt fra flokken.

Den gøende adfærd er sikkert et symptom på seperationsangst (taget i betragtning at han også ødelægger inventar, når han har været alene indendørs). Dette kan en adfædsbehandler hjælpe med

En uhensigtsmæssig adfærd kan være aktiveret af flere bagvedliggende motivationssystemer og dette er man nød til at klarlægge.

Det kan godt være du bremser hans gøen, ved at anvende et halsbånd af den type der er foreslået - men det fjerner jo ikke den bagvedliggende motivation for at ville forenes med jer - og han lærer heller ikke, at en anden adfærd i denne situation er en mulighed, vel? Tværtom.

Ganske givet vil han blot engagere sig i anden uhensigtsmæssig adfærd; fx stereotype bevægelser, overdreven pelspleje/slikken der evt udmunder i sår.

Håber du overvinder din mistro overfor adfærdsbehandling

På www.paff.dk kan du måske finde en adfærdsbehandler i dit område.

/Mette

Hvis i rigtig gerne vil beholde ham, må i nok handle lidt hurtigt. Jeg ville ikke være ked af at smide en balje vand lige i hovedet på ham som chek effekt.

Vand gør ikke ondt, den bliver blot våd... men det vil komme som en ubehagelig overraskelse.

Jeg ville have taget fat i hans gøen meget tidligere, så havde i ikke haft problemet idag. Det skuffer mig lidt at i henter en hund på et internat (hvilket jo er en god ting) men så ved første problem stilling, men nu overvejer i allerede at give den endnu et nyt hjem, den er lidt tam måske!

Vi har 7 hunde i hundegård, alle har været vant til det fra små, men alle har også lært at tie stille, med mindre der selvfølgelig er noget at gø af, hvis du forstår hvad jeg mener.

Der findes ikke noget mere irriterende i verden end hundegøen, så jeg forstår godt jeres nabo.

I må skylde skylden på jer selv og tage kampen op, hvis i da virkelig holder af jeres hund.

Held og lykke med det.

Det første jeg gjorde i morges, før jeg skrev herinde, var at skrive til en dyreadfærdsterapeaut, og jeg håber da inderligt at hun kan hjælpe, men vi har brug for en løsning her og nu, inden naboerne for alvor ser rødt.

Jeg ved ikke hvad en behandler kan gøre for Bambo, det er ikke alene seperationsangst, der er hans problem. Han er nemlig meget rolig, når han ikke er lukket inde, selvom vi ikke er hjemme. Men med en stor hovedvej som ny nabo, så er jeg ikke helt tryg ved bare at lade ham lunte rundt frit. Han gør også når han er fri, men det er slet ikke i samme grad, kun når han finder noget at gø af.

Han sad jo i bur i en måneds tid som hvalp indtil vi hentede ham på internatet, så mon ikke lidt af problemet opstod allerede her. Han gøede en del allerede den gang, og der skulle måske være gjort noget ved det, men troede jo nok den gang at det mere var et spørgsmål og hundens naturlige adfærd og oprindelse end opdragelse, dum som jeg var..

En ekstra hund hjælper desværre ikke på problemet, det er afprøvet og han ser den overhovedet ikke...

Vi har desværre begge et arbejde, der ikke tillader at vi medbringer ham.

Han har sovet meget i den gamle hundegård, og har der kun gøet når vi var gået og han havde spist sin mad, og når der har været noget at gø ad. Han gøede ikke når vi kom hjem til ham, med mindre vi var for længe om at lukke ham ud, så han slapper såmænd også af i løbet af dagen. Ofte kom han luntende ud af hundehuset og strakte sig, så jeg ved han sover ind imellem.

Men det er en ny hundegård, et nyt sted med nye lyde og lugte. Staklen må jo også være lige så frustreret som vi andre af flytningen. Men det preller ligsom af på naboerne.

Nu ved jeg ikke hvad du mener med en kennelkasse Julie, men hundegården på ca. 20 m2 er bygget efter alle de anbefalinger vi har kunnet finde, noget mindre end hvad han havde før, men der er jo ikke helt så god plads i en lille villahave, som ude på bøh-landet.

Men vi har en ganske almindelig arbejdsdag, som så mange andre fra 7.00 - 15.30. Pt. bliver han dog hentet allerede kl. 12 igen, da kommer mine forældre hjem.

Symptombehandlingen får en chance i samråd med dyreadfærdsterapeauten, der har mødt ham irl.

En kennelkasse er et hundebur til fragt, som der var nogen, der foreslog, at I satte ham ind i. Altså ikke en hundegård.

Mvh

Julie

i kunne moske overveje at prøve finde en hunde dagplejemor som bor på landet.evt bare som en midlertidig løsning mens i arbejder med at løse gø problemet.

Dorte.

Når en hund ødelægger døre og vinduer for at komme ud, så er det en alvorlig form for seperationsangst. Den kan være svær at fjerne, og det vil kræve meget arbejde med ham, det skal I være opsat på.

Hans gøen er selvforstærkende og mange mindre hunde bliver nemmt nogle små gømaskiner. Jeres første job er at lære Ham at være alene hjemme. Derudover kommer der en del kontakt, lederskabs, og noget for noget, øvelser som dyreadfærdsterapeuten nok skal kommer mere ind på. (hvem har I kontaktet??)

Forklar jeres naboer at I håber de vil være lidt tålmodige, da I nu tager hånd om problemet, men det kan tage et stykke tid. Eller endnu bedre hvis naboerne alligevel er hjemme, så kan de evt. lufte ham eller endda passe ham. (det giver et godt naboskab )

Hvis han godt kan være alene når han ikke er spærret inde, så er det vel ikke alene seperationsangst??

Han kan også sagtens ligge alene og sove i et aflukket rum i en anden del af huset om natten, her er ingen gøen eller øddelæggen.

Han er meget lydig i frihedsdressur, så "lederskab" er vist ikke vores største problem. Han er på ingen måde "dominerende", men altid glad og veloplagt.

Jeg må hellere lige vise et billede af vores mindre gø-maskine:

Se sådan et par Bambo-øjne er jo ikke lige at skille sig af med...

Vores nye naboer er desværre ikke så begejstrede for hunde som vi, så lufteture bliver det nok ikke til fra den side...

En dagplejemor var jo optimalt, men jeg kender desværre ikke nogen inden for en rimelig radius.

Krestina du får lige en PB med navn.

Hvor er han sød

Mvh

Julie

Hej Igen

Det at han ødelægger døre og vinduer for at komme ud, er et tegn på at han vil finde sin flok altså Jer. Han er muligvis meget knyttet til Jer, og som et socialt dyr er det ret naturligt. Der er forskel på om en hund kan være "alene" om natten og om dagen.

Angående lederskabsøvelser så er det ikke om han er dominant eller ej, vi skal ikke være den dominerende overhund.

Er han meget opsøgende? Kommer han tit og vil nusses, det vil sige om hans selv tager initiativ til at blive nusset?

Men hvor er han en dejlig vuffer, han er da ikke til at stå for.

tilslutter mig jer

Få hjælp til at få løst problemet, symptombehandling løser ikke problemet for hunden. Der er jo en årsag til hans gøen.

Håber I finder ud af at hjælpe jeres dejlige bamse

For mig at høre, lyder det til, den slet ikke bliver aktiveret.. Hvor lang en en gåtur bliver det til for hunden, inden den kommer i hundegården om morgenen?? Far huset og så derud??? For så tror da pokker, den står og gør hele dagen..

BOON som heldigvis ikke har problemer med en hund der gør

Vi går/løber ca. 20 - 30 min. tur om morgenen, hvor han det meste af tiden er fri. Det er jo nok også for lidt, men jeg er i forvejen oppe kl 4.30 om morgenen for at få hund og to børn klar, så jeg kan ikke komme ret meget tidligere op, hvis jeg skal nå at få noget nattesøvn.

Halsbåndet til 1100 kr. var desværre en nitte, han er ret ligeglad med det, så nu er vi tilbage ved starten.

Terapeauten havde ikke ret mange gode råd, ud over noget i samme stil som halsbåndet/vandpistol..

I dag er han i pension, men det er jo ikke ligefrem en holdbar løsning til 125 kr. pr dag og 20 km xtra køretur.

Så de af jer der har gode råd, jeg er lutter øre, når bare i ikke siger at jeg skal lukke ham inde i et lille bitte bur...

Hvis der er adfærdsbehandlere i nærheden af Skive i kan anbefale, så må i også meget gerne komme med navne. Jeg er ved at være træt af at skulle mig i søvn af bekymring for hvad vi skal gøre ved vores lille hund. Ih hvor jeg fortryder den flytning efterhånden

bestemt ikke ekspert i hundeadfærd, men jeg er ikke sikker på, at du behøver være så bange for det lille bur. Første gang jeg selv hørte og læste om det, var jeg faktisk også chokeret og tænkte "Det kan man bare ikke".

Men noget tyder på, at hunden virkelig er utryg, når I ikke er hos ham. Jeres symptombehandling på, at han ikke kan være alene hjemme uden at rasere det hele, har jo været at lukke ham i hundegård. Det løser jo bare heller ingen problemer, fordi det så fortsætter derude - i Bambis tilfælde gør han. Så i bund og grund handler det jo om at få løst hans problemer med at være alene hjemme indendørs.

Buret er med til at skabe en tryg "base" for ham, når I ikke er der. Selvfølgelig skal det introduceres til ham og mange hunde kommer faktisk til at elske deres "kurv" og bruger den rigtig meget - åben selvfølgelig - når "flokken" endda er hjemme.

Jeg har ikke selv problemer med hunde der ødelægger, men jeg ville ikke være i tvivl om, at jeg ville prøve det, hvis det kom så langt ud, som det er kommet hos stakkels jer og stakkels Bambi.

Mvh

Line

Jeg ville nu også bruge et bur som en løsning i denne overgangsperiode! Du kan jo købe et STORT bur, og så vidt jeg kan forstå er det jo kun fra 7-12 han skal være i det. SÅ vænner han sig til lydene i det nye hjem, og kan så om et par måneder igen sættes ud i hundegården, så er han jo mere vant til stedet og lydene og gøer nok ikke så meget.

Jeg synes I skulle prøve det!

Jeg kender én hvis labradorhvalp splittede alt til atomer når den var alene.

Hun anskaffede sig en hundekravlegård som bestod af sider - med en låge i - men ingen top.

Det var vist en temmelig dyr løsning, men hunden trivedes og ejeren var glad fordi hunden ikke var "lukket inde i et BUR".

Den fik så sit tæppe og sine tyggeben med ind om morgenen og når de kom hjem blev kravlegården skilt ad og sat til side indtil næste morgen.

tøj som lugter af jer, så kan det være han føler sit tryg og lægger sig på det ???

Prøv www.paff.dk de har dygtige adfærdsbehandlere i jylland, han skal jo lære at være alene. Det gør han ikke i bur

så længe siden der var et indlæg herinde om en der simpelthen havde købt en mudkurv, en af dem der tillader hunden kan drikke vand. Det var måske en ide, og så begrænse hundens adgang til store rum, mange hund kan ikke overskue at skulle passe på et helt hus. Tænd for radioen, og lær den at du kommer igen, uden den helt store glædes scene. Hvis i evt. har en kat, den er vant til at gå sammen med, kunne den med fordel holde hunden med selskab, det ahr vi oplevet har en positiv virkning...

Buret er altså heller ikke nogen dårlig ide, sørg for det er stort og der er nogle af hans ting, de fleste hunde kan lide at de får frataget ansvaret for et helt hus, mange hunde er faktisk 'bange' for store rum, der findes så også dem de rhar det lige omvendt.

er symptom behandling, det hjælper KUN ejeren..

Hunden har det stadig lige slemt, den har brug for hjælp

ting tager, og sådan er det også med hundeopdragelse...

Gå rundt på vejen til naboerne, og fortæl dem om jeres problem. At I arbejder på at få det løst, og at I håber de vil bære over med jer her i den første tid.

Hunden er frustreret og samtidig en "snakker". Det er en rigtig vanskelig situation I er i, men motivation og godt arbejde kan gøre en forskel...

I skal som det første begynde at arbejde med hans snakkeri. Ignorer når han snakker uopfordret, ros ham når han snakker på "komando"... der går ikke så lang tid førend han forstår pointen.

I skal samtidig smide hans madskål ad H... til. Brug grunden til at lade ham søgesin mad i stedet. Sæt evt. en lang line på ham, hvis I er bange for han løber på vejen. I starten skal det være rimelig nemt for ham at snuse sig frem til (succes fremmer motivationen), men når han først har fattet pointen, så skal hans tørkost spredes ud i hele haven. Under buske osv... Brug fantasien..det tager ikke lang tid for jer at fodre ham på den måde, men han vil bruge laaang tid på at finde sit foser, og I vil få en mentalt træt hund.

Jeg vil samtidig anbefale jer at tage kontakt til dyrlægen og få noget ClomiCalm. Det tager toppen af hans stressniveau, og gør at han ikke overreagerer på de nye ting.

Endelig vil jeg anbefale at du ringer til Vibeke Reese i Nørresundby. Hun har Nordjyllands Adfærdsklinik, og er simpelthen hamrende dygtig.. Jeg er sikker på at hun kan hjælpe jer videre.

Træningen med bur er også en mulighed, men det forudsætter at I samtidig arbejder med hunden mentalt, da I ellers kun symptombehandler, hvilket jo ikke fjerner årsagen til hundens stress/angst.

Hej.

Det er nok mig der her skrevet mht mundkurv. Jeg fik selv en hund fra internat af, den åd min sofa . Jeg begyndte så til hundetræning ved en hundeadfærds "halløj" og hun sagde mundkurv og snor. Han var total overgearet når vi fx fik gæster. Han blev derfor bundet. Det skal lige siges at alt dette kun stod på nogle mdr. Og mundkurv (som han kunne drikke med) på når han skulle være alene.

Han var 1½år da vi fik Sjang. En værre bandit... Men den dag idag... Så fortryder vi intet. Han er idag snart 3år, går til hundetræning ved en hundeklub. Og kan være alene hjemme uden af splitte vores hjem af. Han hyler heller ikke mere som han gjorde i starten.

Det skal siges at det er min anden hund i mit liv og det har været hårdt. Men den dag idag er han simpelhen alletiders og alle elsker ham.

Så det kan lykkedes vil jeg mene. Træning, træning og en godt hundeadfærds "halløj"...

MVH Henriette

Hej.

Jeg glemte at sige at min hund var meget stresset da jeg fik ham. Og den dag idag er han sød, lidt mere rolig og lige knap så stresset... Han kan være alene hjemme uden problemer nu.

men han lyder ikke til at være særlig glad hvis han splitter alt ad..

Hvad har i gjort for at alene hjemme trænne ham?

Jeg har haft fat i adfærdsterapeauten igen(hun havde ham i pension i fredags), hun ved næsten ikke hvad hun skal sige, for problemet er lidt besværliggjort af, at Bambo bestemt ikke er motiveret af mad. Hvis maden ikke ligger i en madskål, så spiser han det simpelthen ikke, med mindre det er MEGET lækkert og vi står lige ved siden af, så at lade ham søge efter maden er ca. det samme som at sulte ham indtil vi kommer hjem(det har det også været et par gange, selvom maden har ligget i madskålen, så er det første han gør, efter vi har lukket ham ud, at løbe ind i hundegården og spise maden..). Han største motivation er netop kontakt, og det er jo ret svært at tilbyde ham, når man ikke er der.

Jeg har også nævnt buret for terapeauten og en ekspert mere, og de sidesætter det begge med dyremishandling for en hund som Bambo, og den grøft vil jeg helst ikke over i. Jeg har med ekspert to(vores tidl. hundetræner) aftalt, at vi ringes ved i næste uge, og så får jeg nummeret på DCH's hundepsykolog i området, han skulle være ret dygtig, så må vi håbe han har et forslag. Jeg vil lige høre dem til, hvad de siger til mundkurven, men det vil også næsten kræve sko, for kløerne kan jo lave næsten lige så stor skade på en dør som tænder..

En af vores nye naboer er min kusine, og hun er heldigvis meget forstående, men det er især en af dem der ikke er til at snakke med (kaldet fru Hyacint af en af de andre fra hendes vej..). Min kusine har nævnt, at når Bambo kunne høre dem snakke i haven, så var der ro. Men når de var inde, så gøede han. Så jeg fik lige en ide med at sætte en radio til at spille for ham, måske det kunne hjælpe lidt, håber jeg, og så smider jeg lidt "lugte"-tøj ned til ham. (i må gerne krydse fingre..)

Jeg vil lige nævne, der var ikke store problemer i hans gamle hundegård, han gøede hver gang der var noget aktivitet omkring ham, og når vi kørte, men ellers var han rolig(ifølge vores tidl. nabo). Så problemet er for en stor del det nye sted..