engang sådan en sort killing på ca. 4 uger, den var i skrækkelig stand men overlevede.

Han var også forfærdelig, det hjalp først da han fik lov at komme ud, efter ca. ½ år. Han havde allerede splittet alt tapetet på den ene væg, jeg havde ingen gardiner mens jeg havde ham og hunden gik i en bue uden om

Han blev helt normal da han fik lov at være ude, nu ved jeg jo ikke hvordan du bor, eller om han allerede kommer ud.

Desværre blev ham her kørt over da han var 1 år, men han havde et festligt liv i den tid han levede.

Hold ud, batterierne går vel døde på et tidspunkt.

Hilsen Karin

Karen: skal vi bytte???

Karin: så er der håb endnu

Magda kommer ud hver dag, men hun synes verden er stor og farlig! Lige da jeg havde fået hende og hun kom ud så blev man ellers bare jagtet

Få fat i en jævnaldrende legekammerat, vil være mit bedste bud

Vi tog engang en kat med hjem fra det ridecenter vi stod opstaldet på.

Den var som du beskriver. Vi fik den aflivet som ca. 10 måneder gammel, da den ikke var til at bo sammen med. Den overfald vores arme og ben, men da den begyndte at springe i hovedet af os, sagde vi stop.

Dyrlægen mente, at den havde en hjerneskade.

Senere fik vi at vide, at rideklubbens formands børn havde kastet med dem da de var helt små.

Vi har haft katte før og vi har katte nu og har aldrig oplevet noget lignende. Vores datter lignede en der blev slæbt gennem et tjørnekrat en gang om dagen.

også engang en kat som den, du beskriver.

Han var knaldsort og lignede en panter og var en rigtig flot kat. Med mig, var der aldrig noget. Jeg skulle dog ikke lege med ham med hænderne. Jeg boede i lejlighed på det tidspunkt, så han kom ud i sele i en frimærke have hver dag og de fleste dage gik vi også tur.

Men gæster kunne kan ikke acceptere... Han angreb dem. Og da jeg på et tidspunkt fik en kæreste begyndte han konsekvent at tisse i sengetøjet, når kæresten havde overnattet - selvom han altid havde været renlig og i øvrigt var kastreret.

Han angreb min kæreste ved enhver lejlighed og nægtede at spise medmindre det var mig, der havde serveret for ham.

Da kæresten flyttede ind gik der 14 dage, så så han sit snit til at komme ud uden sele og jeg så ham aldrig igen - selvom han både havde halsbånd på og var øremærket.

Så jeg tror aldrig det bliver bedre. hvis det ikke hjælper med en legekammerat, som andre også har foreslået, så må I jo gøre op med jer selv, om det er noget I kan leve med eller ej.

Men min Monster-Mis var 2½ år, da han stak af og han blev aldrig roligere.

Men held og lykke med missen... Håber I finder en løsning...

MVH Tanja

var på samme måde. Jeg fik hende da hun var 12 uger, men fandt så ud af at det ikke var opdrætter jeg fik hende fra og at hun var blevet taget fra sin mor som 5 ugers

Det påvirker altså en kat og dens adfærd rigtigt meget og den dag i dag er hun "underlig" og kan finde på at bide bide i vores næse og hage (ikke hul, men så man kan mærke det) når hun er kærlig og "opstemt".

Det jeg gjorde da hun var killing var at jeg havde hendes transportkasse stående inde i stuen og når hun blev for voldsom og direkte angreb os/vores hænder på en aggressiv måde, så fik hun time-out. Normalt skulle hun have omkring 20-30 minutter. Så var gassen gået af ballonen og hun kunne omgås os på en fornuftig måde igen.

Jeg er slet ikke sikker på at det var den rigtige måde at gøre det på men mere katteagtige måde som at irettesætte hende som en større/stærkere kat faldt lidt til jorden når hun splittede vores hænder og arme ad og der er også grænser for hvad man kan byde sådan en bette killing af behandling. Desuden virkede det og katten led ikke overgreb, så for os var det den rigtige måde.

Jeg har en forstøverflaske med vand så den får et pift når den bliver for hård.

Men der er gode nyheder! Den ene voksen er ved at acceptere den lille Magda! Den anden dag lå de og sov sammen! Så der er lidt håb endnu! Men tror heller ikke hun har haft en for nem start på livet siden hun var endt i den skraldespand!

da håb.

Den er begyndt at sove

Bare vent til den begynder at komme ud og opleve verden, så skal den nok få brændt krudtet af.

Tror i øvrigt at sorte katte er lidt for sig selv, de damp børn jeg har haft har været sorte

Karin

I dette tilfælde bliver jeg vidst også nød til at smide lidt ind fra min lille sorte satan

Lige som du beskriver din, var vores også. Men nu da den er blevet lidt ældre, og har fået kanøflet de ting, der nu skal kanøfles.. Ja så er den blevet meget mere rolig.

Her er lige lidt billeder, fra engel til djævel:P

Raaarr, jeg er en farlig MIS!

Man bliver da helt søsyg af at sejle i sådan en kurv

Når man er sødest:D

Lad den få løbet dens krudt af, og tag ingen forhastede beslutninger. Killinger har jeg en masse krudt der skal brændes af. Vores løber skam også hele lejligheden rundt, op i møblerne, ned igen, fødder, arme og ben skal kanøfles... Men der er også mange flere tider, nu hvor den er blevet ældre, hvor vi bare slapper af, sover og spinder:)

damp

jeg har nemlig også en sort kat Bubbi med meget energi.

Han er blevet meget roligere er også 8 år nu..

men han har altid været en meget speciel kat, med meget energi, men samtidig utrolig sjov og finder på de sjoveste ting.

Han vil gerne lege med de andre 6 men han bliver for vild og kammer tit over så kan de andre slet ikke forstå han sprog.

Har også en sort kat... den er sgu sin egen, men ikke dampbarn . Overtog ham fra kattehjemmet i højby (Odense). Han hed Basse men blev omdøbt til Aslan.

Fik ham som 2 års og nu er han 5. Han er meget meget forsigtig og stilfærdig... giiider ikke at blive kælet af fremmede og vil kun kæles når han selv bestemmer sig for det. Han er ikke typen der ligger i skød og bliver nusset.

Dog elsker han at gå tur med os, men plejer at blive væk på vejen eller ikke turde gå længere og står så og kalder inderligt på os til vi vender om .