Så har jeg endnu engang overtalt kæresten til, at vi kører ud og spiser dejlig sushi...
Det er efterhånden en stor overtalelse der skal til, for selvom han godt kan lide susi, så synes han måske at det er i overkanten hver dag 
Nå ja okay overdrivelse fremmer forståelsen. Vi spiser sushi ihvertfald to gange om ugen..
Og nu skal vi jo til og afsted her om en halv times tid ..
SÅ var det jeg kom til at tænke på mit første møde med et stykke sushi 
Hold nu k... hvor var jeg ikke glad ved situationen.. For det første var det en halvdød fisk, der lå ovenpå en firkant lavet af ris - ikke videre inspirerende
oveni det skulle motorikken kapere to pinde, som åbenbart hører sig til sammen med sushi..
Noget soya - tjek-... den var der styr på og så noget grønt, der lignede modellervoks.. Hmm alle andre puttede det ned i soyaen.. Jeg tog en ordentlig klump og gjorde det samme.
Næste skridt var så at få fat på den store næsten levende klump, med to små pinde , (som jeg var overbevist om, var lavet ekstra små til begyndere )
Nå.. Klumpen op og ned i soyaen, hvor jeg selvfølgelig ikke kunnee holde på den mere. Den plaskede ned i skålen, som sprøjtede ud til alle sider og så lå den derefter lå og flød rundt.
Fat i den igen, efter mange anstrengelser og diverse bandeord og ind i munden
stærkt...
For at gøre en lang historie kort (for sent ), var mit første sushi besøg = en plasticgaffel (til sidst ) og en ny skål soya 
For at være ærlig var jeg ikke engang sikker på, at jeg kunne lide det, for pinligheden overskyggede ligesom det hele.
Jeg kan fortælle nu at JEG ELSKER DET 
Det smager fantastisk og ja, der er styr på pindende nu 
Nu få rjeg lyst til at høre hvor mange sishi spisende hn'er der findes og hvordan jeres første møde med et stykke sushi var
Blev i lokket eller gjorde i det af egen fri vilje..
Måske i aldrig nogen sinde vil i nærheden af samme ??
Frem med sushi historierne