Da jeg skulle hente min hoppe idag og gøre klar til vi skulle køre til springtræning, kom hun humpende på 3 ben.
Sådan så hun ud:



Højgård kom og lagde en forbinding og hun fik en masse medikamenter.
Syes kunne det desværre ikke og senerne har måske taget skade.
Der er blottet ind til knoglen på indersiden af benet også.
Han kommer imorgen og skifter forbindinger osv, og forhåentlig kan han komme med en prognose.
Cordy tog det hele i god stil, og fik lidt luft bagefter:

Cordy er min 4 års Carano hoppe, og efter en del problemer med hende gik det endelig rigtig godt.
Vi har lige været til stævne hvor vi blev nummer to i klubmesterskabet. Hendes første.
Nu ved jeg ikke om hun nogensinde kommer til at blive ridehest igen, og hvornår.
Hun er en hest der trives bedst med at lave noget og er glad for at arbejde, så det bliver en slem tid for hende.
Vores folde er meget store, og de går 4 sammen og hegnet var 100% iorden, så jeg begriber bare ikke hvad hun skulle i hegnet for.
Ydermere har det tordnet som en gal idag, og et af husene i byen her brænder.
Jeg stod med min lille niece i døren og vinkede farvel til min veninde da det med kom et kæmpelyn lige foran os, og et brag uden lige, mit ene øre gør stadig ondt bare af trykket.
Så sikke en urimelig møgdag.
Nu håber jeg bare at min lille hest kommer igennem det her, men det er ikke nemt med en fire års der helst ikke vil stå inde.
Andre med en dårlig dag?
Hilsen Bettina