jeg krydser alt, håber virkelig at hun er i fol...

det ville være vildt synd at give slip på hende.

så held og lykke

... jeg har haft Milano i 14 år. Hun har været "uanvendelig" de sidste 7-8 år, men hun går smertefrit, så hun ryger ingen steder- heller ikke hvis hun ikke er i fol. Milano koster mig stort set det samme som min store hest, men hun er hver en krone værd. Det var hun også da jeg var på SU.

Held og lykke til jer begge.

Måske misforstår jeg, det kommer jo an på hvad slut betyder i din terminologi.

Men at give en hest 2 chancer for at blive i fol sidst på sæssonen, synes jeg godt nok ikke er ret langt at strække sig.

På mig virker dit indlæg desværre som om, at leverer hesten ikke varen, ja så er vejen til slagteren allerede udstukket.

kan hun ikke blive i fol næste år???

Hvad er der din hest fejler?

Jeg har en pony der går med en flækket skulder. Dyrlægen var klar til at give hende sprøjten da han tjekkede røngtnbillederne. Men der sagde jeg godt nok NEJ!!! Nu har hun så gået 2 mdr og skal i røngten igen om en måned. Kan se hesten går bedre nu, men om hun er helet eller ej får hun lov til at leve hos os til den dag hun ikke selv vil mere. Hun er ved godt mod og kan ikke holde sig i ro. Mener at så længe hun siser godt, hygger sig på folden med sin veninde, ja så skal hun ikke videre til de evige græsgange..

Og hun er kun 6 år, men koste hvad det koste vil

Zanne, du misforstår. Slut betyder, at så skal hun aflives (og nej, jeg ville aldrig sende en hest til slagter! Det er så min personlige mening, og er ikke et oplæg til debat). Der er flere forskellige problemstillinger for hesten, som gør at det er slut, hvis hun ikke er i fol. Selvfølgelig ville jeg give hende flere chancer for at komme i fol næste år, men grundet alt jeg har været igennem i næsten 2 år, er det besluttet, at det kun er i år jeg forsøger. Man kan få nok af bekymringer til sidst, som jo påvirker ens liv i mange henseender.

Nu synes jeg du sparker lidt til en person, der i forvejen ligger ned, med din formulering til sidst. Det er ikke lige det, jeg har brug for pt. Men ja, sådan kan man vel godt sige det, hvis man ser helt sort og hvidt på det... Men du kender selvfølgelig heller ikke hele baggrundshistorien..

Jeg har gjort ALT for Mademoiselle -og mere til. Og aftalen var at forsøge i år. Så det holder jeg mig til, selvom jeg elsker den hest af hele mig hjerte!

Med venlig hilsen

hej

Du kunne ikke finde en som evt. ville have hende og forsøge sig næste år, selvfølgelig på kontrakt, så kunne det jo det lykkedes og så har du hende jo senere??

Men jeg kan godt forstå at man kan komme så langt ud at man ikke orker det mere..der er jo også økonomi i det, det er jo ikke billigt at holde hest desværre

mvh.Liselotte

Hun er blevet ødelagt af en smed, som havde hende fra hun var 4 år og 5 mdr. frem. -længere historie. Mine dyrlæger (Falk-Rønne og Højelse) har gjort alt i deres magt for at hjælpe hende, og vi har brugt ca. 90.000 kr. på halvandet år i dyrlægeregninger plus en del på smederegninger. Der er virkelig ikke mere at gøre for hende desværre.

Og så har jeg haft 3 heste på 5 år, hvor det er endt galt. (Min første hest, Zar, kom til skade på folden, Chiquita fik jeg aflivet i august sidste år pga. slem spat og Mademoiselle, som jeg fik da Chiquita blev pensioneret, nåede jeg kun at ride 5 mdr.). Chiquita gik også kun på fold det sidste år jeg havde hende, for hun havde det fint på folden, så jeg ville ikke have hende aflivet. Men til sidst fik hun så ondt, at smeden ikke kunne beskære hende, så da var det slut.

Jeg trænger til en pause, hvis det går galt med Mademoiselle, jeg kan ikke flere nederlag, derfor er beslutningen taget om at forsøge i år, og så slut. Så må jeg have en pause fra at have egen hest, og så få en anden, når jeg har slikket mine sår og TØR få egen ehst igen.

Men måske ER hun i fol, og så er jeg bare verdens lykkeligste hesteejer igen!! Folk kan ikke forstå, jeg vil beholde hende og lave føl, for hvad skal jeg så ride på??? Men jeg elsker hende for højt, så nu har vi prøvet. Men kryds fingre! Jeg skriver, når jeg kender resultatet... Berner kommer i eftrermiddag og scanner...

Både min nuværende hest, Unette, og min gamle, Lasse; er og var ulykkesfugle.

Lasse blev slagtet d. 17/9-04 pga spat i bagparten og ringfod på venstre forben.

Havde ham i ca 9½ år, lige fra han blev født til han kom væk.

Lige fra han blev tilredet som 4 års og indtil han blev slagtet har vi kæmpet for at han skulle have det så godt som muligt.

Han var halt MANGE gange i de 5 år han blev redet, nogle gange kun 3-4 dage, andre gange 5-6 ugen.

Vi forsøgte med forskellige beskæringer og sko, besøg hos Tove Due, massør og hvad dyrlægen ellers kunne anbefale.

I sommeren 2003 var dyrlægen ude og lave bøjeprøve på ham, i forbindelse med ny forsikring, hvor hun uden røntgenbilleder nærmest ville skrive under på at han havde spat i bagparten. Selvfølgelig kom det som et slag i hovedet, men alligevel var vi jo før klar over at alt ikke var som det skulle være.

Dyrlægen anbefalede at droppe springning, og så ellers kun ride dressur og ture i terrænnet, og ellers sørge for "fast" ridning uden for mange fridage og lignende.

18/4-2004 kunne han ikke mere, men pga forsikringen trak aflivningen ud helt til september måned.

Mange har ikke forstået hvorfor jeg dog ikke fik en anden hest, i stedet for at bruge krudt og penge på Lasse, som i deres øjne ikke var den stjerne som han var i mine øjne. Han var ikke nogen superstar, men han var min, og den allerbedste hest og ven jeg kan forestille mig. Derfor skulle han også have alle de chancer han fik. Og var det ikke fordi han havde ondt, havde jeg også beholdt ham som hyggehest, kun fordi han fik mere og mere ondy blev han slagtet.

Da jeg så i oktober 2004 fandt Unette, blev hun tjekket i hoved og r.., jeg ville nemlig ikke risikere at få en lige så "dårlig" hest som Lasse.

Selvfølgelig er det ingen garanti, men lidt en sikkerhed er det jo.

I august 2005 fik Unette en seneskade på venstre forben, som tog det meste af et år om at hele. Da hun så endelig var genoptrænet reddede hun sig gjordsår og måtte så stå to mdr pga dette.

I august 2006 var vi så helt fit-for-fight igen og afsted det gik uden de store problemer.

Omkring juletid 2006 står hun med gjordsår igen, dog kun små 2 uger.

Maj måned i år bliver Unette kørt til Katrinelund til inseminering med Kanudos xx.

Og som vi tror det går allerbedst, står hun i juni måned med endnu en seneskade, denne gang på højre forben, + at hun ikke er drægtig.

Vi kender rumlen med seneskade, så det er bare ud at gå nogle ture og så ellers boksro.

Vi skriver nu 14/8 og jeg ved stadig ikke om Unette er drægtig. Hun blev imsemineret fredag morgen, lørdag aften og igen i går eftermiddags.

Så nu går tden indtil 29/8 med at gå ture og krydse fingre for at hun er i fol.

Folk er begyndt at spørge mig om hvorfor hun ikke bare får lov at gå som avlshoppe nu hvor jeg kan få hende hjem og gå, og så køber mig en anden ridehest.

De mener at hun er helt færdig som ridehest pga 2 seneskader, men selvfølgelig skal hun have chancen ligesom Lasse fik. Unette er ikke færdig som ridehest før dyrlægen siger det.

Så kender kun problemet alt for godt, desværre, men jeg skal krydse hvad jeg kan for at du får lov at beholde din øjesten!

Det er rigtig ærgerligt med din dejlige hoppe. Du har givet hende mulighed for at blive rask og har forsøgt hvad forsøges kan. Hvis hun uheldigvis ikke er kommet i fol - ja så må du holde ved din beslutning om at få hende aflivet (uanset hvad du ellers måtte læse her på HN ). Det er din beslutning og alene din beslutning, som er det rigtige for dig.

Men du smed et indlæg - så derfor kommer de forskellige holdninger jo også til syne

Nogen herinde vil gøre hvad som helst for at beholde sin uanvendelige hest - koste hvad det koste vil - og fair nok - dem om det. Det er jo hver især en personlig beslutning, hvorvidt man vil ofre tid og penge på at have et dyr gående, som burde/kunne/skulle have været ridehest, men som af andre årsager ikke kan klare det længere.

Vi bor i et frit land - vi kan selv vælge hvad vores temperament/hjerte kan og vil i den sammenhæng.

Jeg dømmer ingen - men synes måske nok man kan læse i dit indlæg, at du bestemt ikke har brug for at høre, at du ikke er fair overfor din hest, hvis du ikke har tid og råd til at vente til næste forår med at forsøge at ifole hende.

Så held og lykke - jeg håber hun er i fol så du ikke behøves tage den tunge beslutning om at få hende aflivet.

Jeg hører i øvrigt selv til dem som går gennem ild og vand for mine dyr. Betaler gerne årevis af dyrlægebehandlinger, hvis der er den mindste chance. Men kan også godt vende lidt fornuft i hovedet på mig selv og se konsekvenserne i øjnene og tage en beslutning om at ende dyrets liv - hvis det ikke er hensigtsmæssigt for nogen af parterne, at holde den i live. Her tænker jeg også økonomi, parforhold og hvad der ellers kan påvirkes af en sådan beslutning.

;o) Lillian

Hej Marie.

Sikke en drøj tid, du har været igennem. Jeg forstår dig hele vejen igennem. Jeg skiller mig heller ikke bare af med mine heste, fordi de alligevel ikke bliver de rideheste, jeg havde forestillet mig. Det er nøjagtig sådan det altid har foregået med mine heste. Jeg har passet og plejet dem og været en ansvarsfuld hesteejer, men alligevel er jeg født under en uheldig stjerne, for uheldene regner bare ned over mig.

Jeg kan slet ikke overskue at skulle sige farvel til min skat, for hun er virkelig mit ét og alt, men jeg er også nødt til at passe på lidt mig selv efterhånden. Min bedre halvdel prøver at støtte mig så godt han kan, men han er også ved at stå af, for han ser mig hver dag, og ser hvor dårlig man kan blive af, altid at være bekymret for sit "barn". Jeg er på nippet til at få dårlige nerver over alle de bekymringer altid. Det har jo stået på flere år nu..

Men nu ser vi, måske kan det være at heldet vender for mig netop idag...

Og rigtig mange gange held og lykke med Unette!! Du fortjener sandelig også noget medgang snart!

Mange hilsner Kristina

Hej Lillian.

Tak for dit svar, du har læst mit indlæg præcis for det, det var, og også lidt imellem linjerne.

Og du har ret i, at man får forskellige indput fra folk, der læser det -og det er jo egentlig også meningen og forventeligt. Men den kommentar fra Zanne, gjorde bare ondt i hjertet..

Venlig hilsen Kristina

Hvis hun ikke er ifol, så kan du jo også forære hende til hesteplejehjemmet? Der kan jeg love dig, at hun vil have det godt resten af sin tid.

http://www.hesteplejehjemmet.dk/

er jeg den hårde i det her, og den titel må jeg så leve med.

Jeg fatter bare ikke at man kan ofre år og tid på en hest, holde den i boksro og lign. 1½ år eller mere og ofre små 100.000 for derefter at give den 1 måned til at komme i fol.

Du skriver selv, at den skal aflives hvis den ikke er i fol idag, så jeg havde tilsynenladende ikke misforstået dit indlæg. Det synes jeg er hårdt, og jeg synes hendes sidste chance, hviler på et noget spinkelt grundlag, taget alt det forangående, i betragtning.

Afgørelsen er da helt og holden din, men sætter du et indlæg ind, kan du ikke forvente, at vi alle er totalt enige med dig.

Kristina altså... Hvor er du bare uheldig. Jeg føler virkelig med dig! Det er helt utroligt hvad du har måtte igennem med dine heste. Jeg krydser fingere for at hun er i fol.

Jeg har mistet dit nr. skriver du ikke til mig når du får overskud.

mange knus og varme tanker

Annette

og enda alt for godt.

har jo været igennem lidt af det samme med nikitta.

Jeg forstår godt din beslutning. Det ER hårdt, men der sker noget med en, når man virkelig virkelig virkelig har villet den hest og brugt penge, tid og ikke mindst bekymringer på en hest gennem så lang tid.

Jeg har også prøvet det med en hest, der var mavesyg. Efter halvandet år, hvor jeg var i stalden to-tre gange om dagen (den lå en halv times kørsel fra, hvor jeg boede), masser af kolikker og forsøg på behandlinger, så var det faktisk en lillebitte ikke-dyrlægekrævende kolik, som væltede læsset for mig. Og det endda efter en lang periode på flere måneder, hvor hesten var stabil (dog stadig alt for tynd).

Der er ligesom også et glædesregnskab, der skal gå op. Efter så lang tids bekymringer, så skal man også kunne se noget godt forude. Og hvis man ikke kan det, så tærer det for meget. For dig er det gode, at hesten kan komme i fol, og det synes jeg er fair - også selv om det er med en kort deadline. For til sidst skal der bare hentes noget godt ind NU. Men det kan være svært at forstå, hvis man ikke selv har prøvet det og mærket den træthed og udkørthed, der følger efter sådan et forløb...

Jeg krydser fingre for, at din hyp er i fol

mvh. tina

Hej Anette. Hvor ER det rart at høre fra dig! Jeg har skrevet en privat besked til dig på HN...

Mange hilsner Kristina

JUBIII Mademoiselle er i fol Og alt er i den skønneste orden

Mange tak for jeres svar alle sammen -også til jer, der ikke er enige i mine tanker omkring hendes fremtid. Og tak for jeres opmundrende ord, det varmer virkelig, når man har det svært.

Og tak til jer, der har skrevet personligt til mig -jeg har skrevet tilbage

Mange hilsner fra os

Jeg glemte at svare dig...

Mht til at sende Mademoiselle andre steder hen, er det helt udelukket. Made lider af seperationsangst i mild grad, og det har krævet store mængder toldmodighed og træning, så hun skal aldrig væk fra mig. Og så mistrives hun meget på nye steder. Desuden kan jeg ikke få mig selv til at sende hende væk pga. savnet. Så skulle det i hvert fald være hos nogle jeg stoler på og kender. (Der er kun to steder jeg ville sende min skat til -hendes avler eller hendes veninde, Anette. Men nu er Mademoiselle jo i fol, så hun bliver hos mig).

Mange hilsner Kristina

tillykke. Og held og lykke

hvor dejligt

God nyhed at hun er ifol.

Men somsagt, så jeg forstår godt at din beslutning hvis hun ikke var i fol.

Seneskader kan være gode andre kan være dårlige.

Det er lige som med luftvejsinfektioner, har jeg erfaret.

Jo flere gange en hest har haft det, jo mere følsom er den over for støv, også selvom den ikke har allegi.

Så jeg forstår dig godt, Kristina.

Og ja vi bruger mange penge på vores heste, men jeg har den holdning, at uanset hvor højt jeg holder af min dyr, så er det altså min pengepung der bestemmer hvor meget og hvor lidt.

Og jeg betragter mig absolut ikke som dårligt hestemenneske, hvis jeg beslutter at stoppe at hjælpe min hest, hvis jeg kan se, at den behandling den får, ikke hjælper. Og pengepungen render løbsk.

Så har jeg gjort hvad jeg kunne for min hest.

Hvad med avlere som har haft en avlshoppe gående, de har haft i mange år, og hoppen bliver mere og mere dårlig gående.

Og ja man kan gøre noget for den, men hoppen er måske 25 år.

Er avleren så et ondt menneske hvis han/hun, lader sin gamle hoppe aflive inden den kommer på stald for vinteren?

Næe, det syntes jeg ikke man er. Tværtimod, hvorfor trække noget i langdrag og ikke være human.

Jeg kender en som står i det delemma. Og hun er rigtig glad for den gamle hoppe. Jeg har set den gamle hoppe og huldet på hende er god. Men hun står det samme sted næsten hver dag, undtagen når hun lige drikker eller spiser. Men ellers står den gamle hoppe og bare kigger, selvom den har selskab.

Nej, så er det man bliver nød til at være hård, og sige tak for alt. Og så give hesten fred.

Jeg er fuldstændig enig med dig. Vi har brugt alle de midler vi har, og på et tidspunkt må man sige stop -af hensyn til alle inkl. en selv. Jeg har nu heller ikke en dårlig følelse i maven over min beslutning, for jeg ved, jeg har gjort hvad jeg kunne -og mere til. Og har vi ikke råd til to store heste i opstaldning, når føllet fravænnes, er det stadig slut for hende. Man kan jo ikke trylle... Måske ser verden anderledes ud om halvandet år, for da er min mand færdig med sin uddannelse, og så står jeg ikke alene med alle udgifterne til hestene mere.

Foreløbig er vi bare lykkelige over resultatet til scanningen igår

Med venlig hilsen