Det er jo dine forældre, så du kan jo bare fortælle at du undrer dig

du skal ringe eller besøge dine forældre og fortælle dem, hvordan du har det, ikke via sms.

Inden bør du nok gøre op med dig selv, om du vil med uden ham eller ej, så du kan meddele dem din endelige beslutning, hvis de har en grund til, at din kæreste ikke er inviteret med.

Fortæl dem, at de har såret dig dybt og tag snakken med dem.

Mvh

Line

Hvis det er dine forældre, der giver turen, så må de vel bestemme, hvem de vil have med? Men hvis du er tæt med dine forældre, vil jeg også mene, som andre at en sms ikke kan gøre det.

Snak med dem og find ud af, hvorfor de ikke synes, din kæreste skal med.

Mine forældre kan stort set ikke tale om min kæreste uden at få sjove udtryk i ansigtet, så jeg tror godt, jeg kan forestille mig, hvordan du må have det. Æv altså, de skal forestille at være voksne mennesker.

-+- Zip.

Kan det ikke have noget at gøre med at din søster har afkom med hendes kæreste, og derved er de mere "familie" end du og din kæreste?

Men ellers mærkeligt, at de ikke hører med din kæreste.

ville "tage tyren ved hornene", og køre hjem til min forældre, og høre hvorfor din søsters kæreste er inviteret med, men ikke din kæreste.. Lyt til deres argumentation, og forklar så bagefter hvor såret og skuffet du føler dig.

Jeg kan ikke forstå hvorfor de gør forskel på jer. Du skriver I bor sammen. Hvor længe har I gjort det? Plejer din kæreste at være (undskyld udtrykket) et "bøvløre", når I er sammen med din familie?

Skynd dig nu at få startet bilen. Dine forældre er jo nødt til at vide hvorfor du føler dig skuffet, og omvendt må du have en grund til at din kæreste ikke er inviteret.

At vide, hvor gammel du er?

Dernæst, så er det for mig komplet lige meget, om du sms'er, ringer eller besøger dem. Jeg går ud fra, at måden du kontakter dem på, er den måde i omgåes på...

Dernæst, så ville jeg, hvis jeg var dig, sætte mig tungt i et hjørne og gennemtænke, OM du gerne vil have din kæreste med.

Vil du det, vil jeg meddele mine forældre, at når min kæreste ikke er velkommen, så ønsker jeg ikke at deltage.

Niks mere...

Det er så op til forældrene at finde ud af, om han skal med eller ej...

Jeg ville helt klart vælge side, som min gamle far sagde da han havde unge bonusdøtre: Det er sku ikke jer som sidder og holder mig i hånden når jeg bliver gammel...

Sådan lidt omskrevet, så kan du sige, at det ikke er dine forældre du skal leve sammen med, det er din kæreste, og ham må du så holde dig til...

Enenste ting som gør mig usikker er, at jeg jo ikke kender din kæreste... måske han er psykopat eller andet grumt, uden du har ekendt det...

Dette er absolut IKKE ondt ment, men måske dine forældre ser noget, som du ikke har erkendt. Gør de ikke det, så ville jeg absolut vælge kæresten...

Hej igen alle sammen.

For lige at svare på Jeres spørgsmål, ikke i den række de er stillet, så er jeg 28 år, min kæreste 31 og vi har officielt boet sammen i lidt over et år.

Før det var jeg altid hos ham (havde mine ting og mit tøj der, men ikke adresse), men jeg fik først adresse der for 14 mdr. siden.

Vi står til at skal giftes på et tidspunkt (kjolen er købt og sådan, men pga personlige årsager -ej vores forhold- er det udskudt lidt), så Ja selvfølgelig vil jeg da have ham med på den ferie.

Vibs du skriver at du ville vælge side og det har jeg jo også gjort i og med jeg har meddelt at jeg ikke længere ønsker at tage med på turen når kæresten ikke er inviteret; ikke én eneste gang har han været nævnt i den sammenhæng.

Vi var til min søsters fødselsdag i går og der ville jeg ikke bringe det op når nu hele familien var samlet.

Han opfører sig pænt og eksemplarisk når vi er til familie-tamtam og de har Aldrig med et ord nævnt hans opførsel, ikke overfor mig i hvert fald, hvilket man skulle gå fra de ville hvis de havde et problem.

Jeg ser ikke mine forældre før næste-næste uge da de rejser på ferie torsdag og jeg ikke når ud forbi dem inden.

(De skal lige siges at jeg ikke har bil og de bor ikke liiige om hjørnet)

SMS er den måde vi kommunikere på min mor og jeg indbyrdes (plus far og søster m.f.), sådan har det været de sidste mange år og det er som det er.

Om min søster har barn med kæresten eller ej, så bor vi begge med vores respektive partner og derfor mener jeg at vi er på "lige fod".

-Om ikke andet er det vel muligt at min søster rejser på ferie uden kæreste og barn, da han (barnet!) på det tidspunkt er 2 år og måske faren godt kan passe ham alene i den uge??

Ellers må jeg jo skynde mig at blive gravid, så min kæreste bliver accepteret... *Ej seriøst!*

Vibs(igen), Det skal lige til slut nævnes at hvis én af os er psykopat, så er det ikke ham...

Håber I fik svar på nogle af alle spørgsmålene; jeg har sikkert glemt nogle i farten...

Jeg havde ej heller troet på den med psykopaten, men jeg var nød til at tage det forbehold, at dine forældre måske så noget, som du ikke erkendte...

Når tingene hænger sådan sammen, så syntes jeg det er fint det du gør. Du bliver nød til at stå ved, at du er sammen med ham... hvornår bliver ellers næste problem, hvor du igen skal vælge side...

Krydser fingere for jer, men stærkt at du vælger, så må tiden vise, hvad det bringer...

Stine: Nu kender du ikke vores forhold og jeg vil gerne forklare at vores on/off består i at vi troede det var slut og besluttede os for at komme videre, men vi boede stadig sammen, indtil vi fandt en anden bolig-situation, og tingene ændrede sig til det bedre og derfor bor vi stadig sammen.

Vi var mest off i en periode på 2 mdr for 3 år(!!!) siden, så det er bag os nu. Ellers så har vi da været uvenner til tider hvor jeg har været hos mine forældre i nogle dage eller han har været hos hans i nogle dage (for at få luft), og det er mit "off".

(Og nu ingen kommentarer om at så er det forhold da ikke holdbart, men det er sådan det fungerer for os og dermed basta!)

du skriver at i har været uvenner nogle gange (normalt i et forhold) og du så er taget hjem til dine forældre. kunne det tænkes at dine forældre ikke kan lide at se dig ked af det og derfor ikke helt støtter jeres forhold? og at det måske har virket som et knap så seriøst forhold, for dine forældre, i og med at i åbenbart ikke har kunne snakke ud om det, men vælge at søge hjem til mor og far? og kan det tænkes at du i disse perioder har sagt ting (pga sårede følelser)som har sat din kæreste i et dårlig lys ? lige gyldig hvad så er det din fars 60 års, og synes sgu det er lidt egoistisk at "ødelægge" det ved at nægte at komme fordi kæresten ikke er inviteret med. derudover forstår jeg ikke at man kan vælge familien fra på et så spinkelt grundlag.

Stine: Du skal vide at jeg Aldrig har talt grimt om min kæreste i de situationer, af den simple grund at det lige så meget er mig der er en b*tch, og det ved mine forældre udmærket godt. Har de ondt af nogen er det nok nærmere min kæreste...

At vi ikke har talt ud, kan du vist ikke udtale dig om.

Vi taler altid om det bagefter et skænderi (vi falder som regel ret hurtigt ned begge to), men til tider er det bare ikke nok lige på det tidspunkt og derfor er det rart at kunne få lidt luft en dag eller 2.

Til sidst vil jeg lige sige at jeg ikke har valgt familien fra.

Jeg har sagt Nej Tak til en ferie; det er ikke at vælge familien fra. Ikke i min familie i hvert fald.

Jeg har valgt side ja, men det er ikke ensbetydende med at familien er valgt fra.

-Jeg synes denne tråd er ved at komme ud på et sidespor, vores forhold, og det var ikke det der var meningen.

Jeg trækker mig fra tråden nu, da jeg ikke ønsker at debattere mit forhold på HN.

Tak til alle for venlig deltagelse.

Sådan synes jeg ikke helt man kan stille det op.

-Jeg tænker det samme som dig, at forældrene måske ikke tager forholdet så "seriøst" eller ikke "støtter op om det" pga det "postyr" der nu engang har været (Og som i grunden er i de fleste forhold på et mere eller mindre plan).

Men alligevel synes jeg ikke at foældrene kan tillade sig at gøre forskel på deres to svigersønner, når nu deres døtre til syneladende har hver deres seriøse forhold, uanset om det ene par har barn eller ej.

Forældre bør altid bakke op om deres voksne børns valg, og aldrig gøre forskel.

Jeg synes ikke det er en forkælet holdning hos trådstarter, jeg kan godt forstå hun er såret over forældrenes forskels behandling.

tilslutte mig Anima.

Og Louise - for at vælge side

I mit univers er blod tyggere end vand... Med det mener jeg at man godt kan sige fra over for sin familie uden at vælge dem fra for livet...

Jeg havde en veninde (tror det var i folke-skolen) hvis forældre havde lavet den regel, at deres børn skulle have været sammen med deres kærester i et ½ år inden de blev inviteret med på ferier, hun (veninden) var den yngste af 3 piger...

Jeg ved ikke om forældrene har en eller anden regel om at man måske skal have børn eller noget andet før det er 'seriøst' nok?... Men for at kunne få en eller anden forklaring, er kommunikation utrolig vigtig...

Jeg ved ikke lige hvad det har med forkælelse at gøre, gerne at ville have sin kæreste med... Jeg synes ikke nødvendigvis at forældre skal give deres (voksne) børn det samme, men her tænker jeg mere på situationer som at jeg ikke behøver at få 2.000 kr. bare fordi min søster får det og måske virkelig står og mangler de penge, ligesom det ville undre mig at min søster fik en ny vaskemaskine, bare fordi jeg fik en... Men noget så stort som en ferie for 'familien' på en 60 års fødselsdag, det virker underligt på mig...

Men , ja, det eneste ud kan gøre er at få en forklaring, og måske revidere din beslutning, afhængig af forklaringen...

Håber at du vil fortælle om resultatet, til trods for dig afsked tidligere...