JEG bestemmer, det er min hest!

Hvis der er brug for udstyr i den lidt dyrere ende af prisskalaen, vender jeg det lige med gemalen, så jeg er sikker på, at der er penge til det...

Lige nu har jeg mine heste opstaldet, men efter planen, begynder vi at bygge vores drømmegård til foråret, og så kan jeg endelig få dem hjem.

Når den tid kommer, vil det helt og aldeles være MIG der tager beslutningerne. Det er mine heste, og mig der betaler dem, så selvfølgelig er det også mig der tager stilling til det hele.

Hilsen Camilla

Normalt bestemmer jeg, men når hesten ikke er min, kan jeg jo ikke rigtig bare bestille dyrlæge, aflivning og daka.

I de fleste tilfælde gør jeg hvad der er nødvendigt, men i det konkrete tilfælde er hesten som sagt ikke min.

jeg i alle tilfælde, min mand har ikke meget med hestene at gøre.

Hej

Jeg bestemmer.. Ingen andre. jeg modtager selvfølgelg gerne råd fra andre, om hvad der er bedst osv..

foder, dyrlæge og udstyr er mig..

Vi manden og jeg, har de faste udgifter, derudover bestemmer vi selv over resten, det er jo vores egne. hvis jeg vil spare 100000 kr op, er det min hovedpine, at jeg ikke har flere penge,, hvis I forstår..

mvh Birgitte

men f.eks. da Sejr blev skadet, snakkede jeg da meget med gemalen om evt. behandling og aflivning... det er min hest og jeg tager beslutningerne, men jeg vender det som regel med gemalen, hvis dette er en mulighed...

1.bestemmer du selv og bestiller det du mener er det korrekte foder, eller skal du først diskutere det med din mand/kone.

Jeg snakker med min kæreste om det, men han har samme holdning som mig, at de skal ha det de har brug for.

Ang. dyrlæge.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Jeg ringer hvis hesten er syg hvadenten han mener det kan vente eller ej. Hvis jeg ik er hjemme, ringer han til mig først og hører hvad han skal gøre. Selvfølgelig medmindre han kan se den er helt tosset...

Ang. indkøb af udstyr.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

Jeg køber bare hvis det er små ting som f.eks hovedtøj osv Er det sadel, dækken el.lign siger jeg at jeg skal ha noget nyt, og det er altid ok med ham.

Ang. når hesten skal afsted til de evige græsmarker.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Det er vi fælles om. Nu står vi i den situation hvos vi ik ved om Savoux blir rask og der er vi enige om hvor langt det skal gå og hvornår det er slut.

1. Jeg bestemmer hvad der skal indkøbes, og jeg bestiller/henter selv (hvis jeg ikke kan få ham til det)...

2. Det er vel også mig, da jeg, trods alt, har set mere i min noget længere tid med heste, end han har, hvis det er sådan lidt ubestemmelige ting de står med... Er det noget akut, bliver der jo bare ringet... Den slags skal ikke diskuteres... Så hellere ringe en gang for meget, end en gang for lidt...

3. Den slags plejer vi at vende sammen.

4. Det problem har vi heldigvis ikke været udsat for, 7-9-13... Men skulle vi komme i den situation, må det vel være den af os, der har hesten, der må tage den endelige beslutning... Går dog ud fra at dyrlægen vejleder om det bedste i sådan en situation.

Til de daglige ting som bestemmelse af foder og udstyr bestemmer jeg det suverent..

Dog hvis det er noget meget dyrt så snakker vi om det derhjemme da vi er studerende og ikke har så mange penge.

Dyrlægen bliver der dog kontaktet uden overvejelser, af samme grund har jeg tegnet en sygeforsikring på hesten.

Jeg.

Mine heste, jeg bestemmer ALT.

Foder, påklædning, farve på halm(skal være GULT) kontakt til dyrlæge og smed.

Ja manden har hårdt presset sagt at jeg af og til er pyllert men Smukke Ganger er sgu ældre og SKAL passes på

at jeg gør.

Men efter som vi har fælles økonomi, kunne jeg aldrig drømme om at købe en sadel til eks. 20.000 kr uden at drøfte det med ham først.

Hilsen Pia

Det er normalt mig der træffer beslutninger omkring hesten ve og vel.

Min hest = mit ansvar.

1. Her bestemmer jeg.

2. Bestemmer jeg, kan dog godt drøfte det med manden.

3. Bestemmer jeg, store invisteringer, som ny sadel, drøftes selvfølgelig med manden, da han er med til at betale

4. Mig og kun mig, men med støtte fra min mand.

mvh

Julle

Manden er indstillet på at hestene skal have det de har brug for, selvom de ikke interesserer ham. Aldrig om jeg ville diskutere evt. dyrlægebehandling og andet kritisk.

Dyrt udstyr snakker vi om, men jeg ville ikke ride med en dårlig sadel fordi jeg ikke fik "lov" at købe en ny.

Nu har jeg jo også 100% styr på hvad vi tjener og hvor meget vi skal bruge til andet og hvad der er tilovers, så jeg kan jo selv regne ud hvad der er råd til. Han stoler på jeg ikke handler uhæmmet til vi er nede under bundlinjen, så der er jo ingen grund til at føre kontrol.

Det eneste han er medbestemmende om er hvor vidt jeg kan købe en ny hest, fordi dette pt. ville overstige min egen indtjening.

:Pia

om det hele.

det hele, det er mine heste og har ingen at dele dem med..

Vi ejer alt i fællesskab, incl hestene. Men da det er mig, der har hesteerfaringen, er det mig, der tager beslutningerne mht dem.

Det betyder da ikke, at min mand ikke er med i beslutningerne, for vi snakker om alt. Står jeg med akut syg hest eller lign, spørger jeg dog ikke om hans mening, før jeg ringer til dyrlægen. Jeg kender nemlig hans holdning til det, - han har nøjagtig samme holdning som jeg: 'Syg hest eller mistanke om syg hest = dyrlægebesøg'!

Det eneste dyr, vi har fået aflivet var vores fælles hund. Det var en lang process at tage beslutningen. Så det var noget, vi talte om længe. Måske også for længe set i bakspejlet. Det var dog ikke fordi vi var uenige, men mere fordi vi begge havde svært ved at tage beslutningen, når hunden ikke var fysisk syg.

Når jeg køber udstyr, bliver min mand ikke spurgt først, med mindre det er en ny sadel.

Han brokker sig ikke over mit forbrug på nogen måder, men jeg brokker mig jo heller ikke over hans!

Kommer det til indkøb af ny hest, er min mand absolut indstillet på at bruge flere penge end jeg er!

jeg bestemmer selv over hesten...jeg køber det jeg har lyst til,ringet til smed og dyrlæge når det trænger..

min mand er ikke så intresserert i det med hesten...så han lader mig om det.

nu er hesten opstaldet...og får alt det han har brug for der,men før da vi selv skulle sørge for fx foder og spåner og halm,var det heller ikke noget han blandede sig i.

for at det er min kæreste som har købt blondinen til mig, så bestemmer jeg ALT

Han hygger med hende og klapper hende på mulen, og det er alt.

Hvad jeg gør og køber er min egen sag

Heldigvis...

Min mand plejer at sige " dine heste - dit l.o.r.t" han vil altså ikke deltage i staldarbejet, ergo kan han jo heller ikke have nogen indflydelse på hvad der skal gøres/købes osv. Det er med andre ord MINE Heste, MIT ansvar (og jeg gider heller ikke pudse hans Harley, så vi er helt enige om arbejdsfordelingen )

Min dyrlæge er nok min bedste sparringspartner, han bestemmer om der er nogen der skal aflives (heldigvis ikke sket endnu) og har også det sidste ord vedr. ifoling af hopperne.

Ellers lytter jeg til min gode nabo og 30 årige avler KATE, hvad hun ikke ved om heste, det er nærmest ikke værd at vide.

men, tilbage til spørgsmålet, DET ER MIG SOM BESTEMMER

Skulle "slås" med manden min når der var brug for store beslutninger som en aflivning .

Næ han skal bare starte rendegraverne og grave hulle stort nok lige der hvor jeg peger...

Og så ellers behandle dyret pænt, når han lægger det i jorden...

Og det har aldrig været diskuteret, aldrig.

er det mig, som bestemmer hvad hestene skal ha at spise. Min mand har ikke en dyt forstand på det.

Jeg bestemmer også hvilket udstyr og bestiller dyrlæge når der er brug for det.

Kommer talen på aflivning, så drøfter jeg det med Rene. Har i øjeblikket en stor vallak, som ikke kan rides mere. Rene mener at han bare skal ha lov at gå og hygge sig, hvor jeg hælder mest til en tur over regnbuebroen. Han har en 2 år gammel slem seneskade som bare ikke vil blive god.

Bestemmer og bestemmer.

Vi har sådan en overordnet holdning til, at dyrene skal ha hvad de skal ha uanset hvad. Sådan har det altid været.

Så det er aldrig noget vi snakker om, hverken ift penge eller tid.

angår hestene bestemmer jeg, som min mand sagde så er jeg hesteeksperten af os to

Skal vi udvide vores dyrebesætning, eller ved større økonomiske projekter taler vi sammen og finder en løsning.

Jamen det er da mig der bestemmer over mine heste. Min kæreste bestemmer jo også selv over hans køer og grise..

Men jeg kan sagtens finde på at spørge ham til råds vedr. foder og sygdom..

Jeg har en rigtig god sparrings partner i min mand, det er vores ponyer, eller måske er det engtligt min datters, men det er min mand og jeg der har det økonomiske ansvar og det etiske.

Og jeg gør aldrig noget uden at have vendt det med min mand, og han gør hellere ikke noget uden at have vendt det med mig. Det er kun hvis vi skal bruge dyrlægen akut, at vi begge ringer uden at drøfte det...

Men hvem der bestemmer - ja det er den der har fået ideen/taget beslutningen.

Har jeg lyst til at købe nyt udstyr, skifte foder eller andet, ja så kan jeg da bare gør det, men jeg elsker at snakke med min mand om det først, ikke for at vi skal være enige ( det er vi nu næsten altid) men bare for at få mine tanker vendt, og ja han gør det samme, hvis han vil noget, det kan være sig nyt værktøj, noget til bilen, fiskegrej, en ny pony eller andet...

Kort sagt vi bruger hinanden, men stoler også på at ingen af os gør noget vi ikke har råd til..

Hvem bestememr hos jer, når det gælder hestens tarv.

hvem bestemmer hvad der skal fodres med og hvor meget det må koste.

1.bestemmer du selv og bestiller det du mener er det korrekte foder, eller skal du først diskutere det med din mand/kone.

Da det jo er meget individuelt, hvad vores heste skal have, sørger jeg for, at der er det der nu skal være til hver enkelt.

Ang. dyrlæge.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Nu kan man jo stå i den situation, at der ikke er tid til at tale om, hvorvidt der skal ringes efter dyrelæge eller ej. Vi har valgt at have hestene og dermed er de også vores ansvar.

Ang. indkøb af udstyr.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

Småting som grimer, strigler etc køber jeg bare, men da vi har fælles økonomi er ham altid med i beslutningen om større ting.

Ang. når hesten skal afsted til de evige græsmarker.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Det er også en fælles beslutning. Er der tvivl, og det har været manden der har haft det sværest et par gange bl.a med vores hunde, taler jeg med dyrelægen og træffer den endelig beslutning, som han efterfølgende godt kan se var rigtig, men det er jo noget der rammer vores følelser.

- det gør jeg.

Min mand er overhovedet ikke interesseret i hestene, så jeg tager alle beslutninger selv. Til gengæld kan han da regne med at jeg ikke disponerer så elendigt at det truer hele familiens økonomi .

Inger, hvorfor spørger du? - hvad har undret dig?

Gurli.

hvem bestemmer hvad der skal fodres med og hvor meget det må koste.

1.bestemmer du selv og bestiller det du mener er det korrekte foder, eller skal du først diskutere det med din mand/kone.

** Det bestemmer jeg selv, og bestiller det der skal til, ingen diskussion. Mine heste ja faktisk alle dyrene er mine, så det er mig der bestemmer hvad og hvornår.

Ang. dyrlæge.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

** Jeg bestiller dyrlæge når det er nødvendigt, men min mand ved at jeg gør det - han har ikke kunnet undgå at høre om det når det var nødvendigt

Ang. indkøb af udstyr.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

** Jeg har selv købt det der er nødvendigt, mht. sadler jeg har købt har jeg fået ok til at bruge x antal kr. på det. Vi har jo fælles økonomi. F.eks. hestetraileren købte han så bare til mig, dejligt.

Ang. når hesten skal afsted til de evige græsmarker.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

** det bliver mig der skal tage stilling til det, men min mand vil heller ikke her, undgå at høre om det, når og hvis den dag kommer. Det gælder for alle dyrene her.

Hvis jeg ikke tager meget fejl, så dette her

www.heste-nettet.dk/forum/5/411736/ 411736/

Fortsæt endelig med at skyde mig ned, i en i forvejen svær situation , som jeg har vendt med mange og meget erfarne hestefolk omkring mig.

Her bestemmer jeg- da det jo er min hest!

Min mand er meget interesseret og vil gerne være med til at passe, se/ køre mig + hest til undervisning osv, så derfor er han jo "med" i de ting der foregår og vi snakker om det.

Men jeg har altid det sidste ord, når noget skal besluttes. Han har aldrig haft nogen indvendinger til det jeg "foretager mig", han stiller ofte spørgsmål af nysgerrighed/ interesse, og det synes jeg er dejligt.

Han har heldigvis samme indstilling som mig- Aqua skal have det så godt som muligt.

bestemmer jeg det hele.. Ihvertfald når det gælder hestene, men det hænder da tit jeg rådføre mig med klogere hoveder.

Dixie og jeg er enige om det hele (undtagen slikstenen).

Jeg har heldigvis kun mig selv om min hest, og hvis der kommer en kæreste på et tidspunkt, så har han ingenting at skulle have sagt, hvad angår mine dyr!

Her på ejendommen er der ikke nogen der desideret bestemmer. Vi snakker om tingene og plejer at være ret enige.

1. Her har min mand nok det sidste ord, da han er mest inde i tingene på det område. Jeg stoler på hans vurdering og vores dyrlæges anbefaling.

2. Her ringer vi hellere en gang for meget, end en gang for lidt. Det er slet ikke noget vi behøver at snakke med den anden om.

3. Øhmm, dette område er klart mit. Men, hvis der skal købes de "dyre" ting ind, såsom vinterdækkener, sadler osv. så er min mand klart med inde og give sin mening om prisen. Ellers plejer jeg "bare" at købe.

4. Den situation har vi heldigvis ikke været i endnu. Men det vil klart være noget vi vil snakke meget om.

Her bestemmer jeg totalt hvad angår hestene. de er mine og Lasse er ikke spor heste-interesseret.

Jeg bestemmer hvor mange heste vi skal have, hvilke folde de skal gå på hvornår, hvad de skal fodres med hvornår, om de skal stå på halm eller spåner osv osv.

Lasse hjælper med at bygge ud/om, køre halm ind og andre ting som jeg ikke kan selv/alene.

Han kan i yderste nødstilfælde overtales til at lukke hestene ind men er ikke vild med det. Så det sker vel en gang årligt.

Da vi har en slags individuel økonomi bestemmer jeg også køb/salg af heste, køb af sadel, dækkener osv, køb af grus til banen eller mængden af wrap.

Traileren har jeg også selv købt men Lasse vedligeholder den

Det er ikke for at være diktatorisk men Lasse har absolut ingen forstand på heste og er heller ikke særlig interesseret i at få det, så...

Maria

Det første år sammen bestemte jeg klart alt. Hesten er min og jeg betalte alle regningerne. Nu elsker han hende også, så nu tager vi en del beslutninger i fællesskab. Dog er det mig, der er den "overordnede"

Jeg betaler stadig selv alle udgifter, så omkring disse ting tager jeg selv stilling. (Altså fx mængden af penge der skal bruges, hvilket han ikke altid er helt enign i hi hi).

så og sige alt vedrørende dem. Men jeg vil da sige at hvis en blev alvorlig syg og det var et spørgsmål om aflivning eller meget dyr operation - f.eks 20000,- ja så ville jeg uden tvivl spørge min mand til råds, idet det også er han økonomi det vil gå ud over.

Men alt vedr. foder, smed, dyrlæge, udstyr osv. ja det styrer jeg nu selv.

Mette

der overordnet tager beslutningerne om hvad der skal købes af foder, udstyr osv.

Kæresten har minus forstand på heste men vil gerne lære (så langt han nu formår at forstå ) og hjælper hellere end gerne når der skal laves et eller andet på folden, muger gerne ud når de er inde i vinterperioden og hjælper med alt forefaldende arbejde. Han nyder det og tager nogen gange styringen af hvordan folden skal se ud og laves. Lykkes mig som regel at få ham på rette spor igen (altså mit spor *GG*) så det bliver som jeg gerne vil ha det

Hestene er vores lille families, men jeg tager beslutningerne også hvad angår dyrlæge og smed.

Når kæresten en dag får opfyldt sin drøm om en Jyde (den eneste hest der dur for ham *GG*), er det selvfølgelig ham der bestemmer for det vil uden tvivl blive hans hest. Men kommer han efter råd får han det og vil få al den hjælp han har brug for. Allerede nu er hans spørgsmål mange.

Men vi hjælper hinanden med det praktiske men han lader mig om at bestemme det meste.

Hilsen

Betina

Nu adskiller jeg mig ret mig fra mange af jer, idet jeg er i besiddelse af en mand, der faktisk interesserer sig lige så meget for vores heste som jeg gør. Så vi er fælles om alt.

jeg:)

har godt nok ham opstaldet.. men det er mig der fodre bestemmer hvilken slags de ska ha, hvis de ska ha smed,dyrlæge,, det hele stortset:)

knus

Da jeg selv har købt mine heste har hverken mine kæreste eller mine forældre noget at skulle ha´ sagt, men de må meget gerne hjælpe og komme med gode råd.

Ang. aflivning har jeg heldigvis ikke været ude for det endnu, men hvis/når den dag kommer vil jeg gøre det der er bedst for hesten.

Hvem bestemmer hvad der skal fodres med og hvor meget det må koste.

Jeg bestemmer hvad Milan skal fodres med.

Bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Hvis det er akut overvejer jeg ikke nået. Så bliver der bare ringet. Men er det ikke akut, og lign, så bliver det lige vendt med kæresten, fordi at vi har alle udgifter fælles

Køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

Det kommer an på pris. Da jeg købte sadel, vendte jeg det med kæresten. Men alm. ting køber jeg mere eller mindre bare, hvis jeg mangler det.

Hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Igen, hvis det er akut så skal jeg ikke snakke med noget. Men i denne sag, så er det mig der har det sidste ord - Min hest skal ikke lide, uanset hvad kæresten måtte mene.

1. Jeg bestemmer hvad og hvor meget der skal fodres med, han betaler og henter

2. Jeg ringer efter dyrlægen når der er brug for det, dét behøves jeg ikke at spørge om lov til. Han er med til at betale, når bare jeg er glad

3. Jeg køber det udstyr der er nødvendigt og alt det der er unødvendigt. Han er med til at betale, bare jeg er glad.

4. Skal mit dyr forlade denne verden. Så trøster han mig, og støtter mig i den svære beslutning.

Jeg har nemlig en dejlig mand som stoler på mig og mine beslutninger. Og iøvrigt gælder det også for mine hunde.

er det mig med hesteerfaringen og derfor mig der bestemmer mht smed, dyrelæge, foder osv...

Men heldigvis har jeg også en fornuftig mand der har samme holdning som jeg selv, om at dyrene skal have hvad de har brug for uanset om det er søndag, sidst på måneden osv osv

Skal der købes ny dyr sadel, så snakker vi selvfølgelig om tingene, men alt andet udstyr køber jeg bare når der er behov for det...

Den dag en af hestene skal herfra, er det igen min erfarng der kommer til at skinne igennem og det vil min mand så bakke op omkring...

I det hele taget, er det den med mest erfaring inde for de forskellige ting, der tager stilling og beslutter og så bakker den anden op omkring det...

Jeg er nok også en af de få, som er heldig at have en mand som intresser sig lige så meget for hestene ,som mig, den ene er også købt til ham. Her er vi fælles om tingene og vi er ening om at har de brug for dyrlæge og smed , så ringer vi bare . hvad foder og udstyr angår, er det mest mig der bestemmer , da jeg har haft hest i mange år og har noget mere kendskab til det end min mand, men jeg vender det med ham.

Når vi en dag kommer til den grimme beslutning, er vi ening om at vi vil gøre meget for at rede dyret, uanset hvad dyr det er , men vi vil ikke udsatte den for alt, hvis den ikke har ret stor chance for et godt liv bagefter, derfor stoler vi på vores dyrelæge og hvis han siger det er best at lade den aflivet, så er det vi gør.( Har heldigvis ikke opleve det endnu.)

I bund og grund er vi meget ening om alt ved vores dyr og kun det beste er godt nok. vi er som sagt fælles om alt ting også de ting som ikke vedrører vores dyr.

Det gør jeg.Det er mine heste.

Manden blander sig ikke i noget.Han ved jeg handler/behandler udfra dyrets tarv.Ingen tvivl der.

Og når dagen for Regnbuebroen kommer,vil han være ligeså berørt af det som jeg,for selvom han ikke har den store rideinteresse,er han meget glad for hestene.

er det mig der bestemmer

Manden kan komme med sin mening men hovedansvaret er mit

Det gælder alle, både dyr og børn

Jeg ejer alt her på ejendommen (og ejendommen), så jeg bestemmer alt ubetinget.

Når mine heste er hos kæresten på hans gård og jord, så bestemmer han hvor meget plads dyrene må have i forhold til hans veterantraktorer osv. Jeg har en længe og så hjælpes vi ad med at gøre stalden i orden. Hans gård, hans ombygning. Men resten betaler jeg og bestemmer over. Det er det samme med jorden. Han vil dog hellere gå på kompromis, så jeg kan have hestene hos ham og have mere lyst til at bo på hans gård. Glade heste = Glad Mai = Glad Mads.

Ligesom at han gerne må bruge en af mine haller til maskinhus, værksted osv.

Jeg bestemmer hvad foder hestene får, og køber for det meste også foderet, men vi er meget sammen om dyrene her, og er 100 % enige om at dyrene skal have hvad de har brug for, vi mand stiller ikke spørgsmålstegn ved det jeg køber til hestene og modsat jeg gør heller ikke når han køber foder til hans kødkvæg.

Hvis der er noget med nogle af dyrene ringer vi til dyrlæge uanset hvad dag det er, og både manden og jeg har det indstilling.

Jeg køber hvad der er nødvendigt af udstyr uden at spørge min mand, kun hvis det er meget dyrt altså ny sadel har vi talt om det.

Aflivning vi har ikke prøvet det med en hest endnu, men vi har prøvet med vores køer, og der tager vi lige en snak om, hvad har vi gjort for dyret og er der mere vi kan gøre og til sidst, er det synd dyret lever, inden vi bare beslutter at aflive, min mand må selv aflive vores kreatur.

Andre bestemmelser som ny hest, beslutter vi altid i fællesskab, og vi skal begge to godkende den nye hest inden den bliver købt, da min mand også tit har med hestene at gøre, altså foder og trækker på fold, en ridetur engang i mellem osv.

det hele.

Hestene er fælles med min søster, men eftersom jeg har dem stående hos mig, (vi bor langt fra hinanden), så er det mig der styrer tingene.

Hvad angår min kæreste, så bliver hun informeret om at jeg har ringet til dyrlægen, smeden osv. Hun ved godt, det dette kun sker når det er nødvendigt, så der er ikke noget at diskutere. Som hun selv siger, jamen det er sådan det er, de skal jo passes ordentligt.

Jeg bestemmer foderet, hun er rørende enig. For jeg prøver efter bedste formåen at forklare hende følgerne af dårlig/manglende foder. Hun kører gladeligt med ud og henter foderet, og brokker sig ikke over prisen. Det er mig der gør det.

Når det kommer til dyrt udstyr, så er det sjældent at jeg køber det. Mit udstyr holder i årevis. Så det er kun hvis hestene vokser ud af det(eks. sadlens bom), at der bliver anskaffet nyt.

Faktisk er det hende selv, der finder grimer og gamasher, når vi står i en udstyrsforretning, hvor det er på udsalg.

Kommer det til aflivning, så har min søster naturligvis det sidste ord over den hest der er hendes. Den der er begges, må vi jo komme til enighed om, og min egen har jeg det sidste ord over.

Hesten er MIN. Detfor MIT ansvar. Min kære kæreste hjælper mig bare økonomisk hvis der er nogle regninger jeg ikke kan betale. Tunge beslutninger som aflivning osv, har vi aldrig været ude i sammen. Men det er min beslutning.

...manden og jeg, så vi er fælles om alle beslutninger.

Når det kommer til foder m.m, så er han den der ved mest, og derfor er det ligesom blevet hans "ansvars-område".

Når det kommer til udstyr m.m, så er jeg ene hersker .

-For ham er det fuldstændig ligegyldigt om hans rider med at gult, rødt, grønt eller blåt underlag til stævner, men det er bestemt ikke ligegyldigt for mig, så jeg er den der sørger for, at ham og hestene tager sig pæne ud .

Sådan gennerelt drøfter vi det hele igennem med hinanden, men det er ligeså meget for at høre den andens syn på sagen. Vi er altid enige i vores hestehold, så man kan vel sige vi er fælles om alle beslutninger.

Tja, her er det lidt forskelligt.

1. Foder bestemmer jeg selv. Jeg vælger selv hvad de skal have og spise og køber det uanset hvad manden synes. Bare hestene ser fine ud så brokker han sig ikke:)

2. Mht dyrlæge er det lidt forskelligt. Er det noget akut bruger jeg ikke andet tid end at informere manden om at nu ringer jeg til dr dyr. Er det noget der ikke er livsvigtigt i første omgang snakker manden og jeg lige om det først. Men som regel er vi enige i når der skal gøres noget.

3. Udstyr bestemmer jeg selv. Dog er jeg selv lidt nærig så kunne aldrig finde på at bruge 1500 kr på et par ridebukser eller en trense.

4. Når hesten skal ud på de evige græsmarker er det kun min beslutning. Det ville dog nogle gange være rart hvis andre tog sådan en beslutning for en.

Ang. dyrlæge.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Er det nødvendigt ringer jeg og fortæller ham det hvis jeg mener det er akut - og så bliver der bare bestilt. Er det mindre akut snakker vi som regel lige sammen og ser på det først.

Ang. indkøb af udstyr.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

Det blander han sig ikke i, da han intet ved om en hest - jeg gør som det passer mig, er det så for dyrt til jeg har råd, så får jeg det da bare i julegave af ham.

Ang. når hesten skal afsted til de evige græsmarker.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Han har endnu engang intet at skulle ha sagt, da det er mig der står for hestene - med mindre jeg er i tvivl og forklarer ham sagerne, og beder om hans råd efter jeg har fået ham til at forstå sagens alvor, ulemper og fordele ved det hele.

selv alt ang. mine heste, da han ingen forstand på heste har, kun kreaturer mv.

Men vi laver selv vores hø/wrap og halm, så her snakker vi sammen og han har egentlig det sidste ord om hvorvidt høet skal wrappes eller ej, da han har mest forstand på om det er tørt nok eller ej.

Sidste år, lavede vi et kanon godt hø på 1. slet, ok på 2. slet og super wrap på 3.slet(dette blev dog kun brugt til køerne)

helt frem til maj havde vi nok af 1.slet.

I år derimod, er alt blevet wrappet og kun over 2 slet. (dette pga. vejret) til gengæld er det temmelig tør wrap, så tror det bliver super godt, især fra 1. slet.

Heldigvis kan mine heste tåle begge dele, så for vores vedkommende er det underordnet.

Men hvad de ellers får at æde, dyrlæge, smed mv. bestemmer jeg suverænt, tilgengæld betaler jeg jo så også regningerne af egne penge, såå...

Men da han har et godt håndelag med dyr, spørger jeg ham da indimellem til råds om f.eks. småskrammer hvis jeg er i tvivl.

Mvh. Ulla

hvem bestemmer hvad der skal fodres med og hvor meget det må koste.

1.bestemmer du selv og bestiller det du mener er det korrekte foder, eller skal du først diskutere det med din mand/kone.

Svar: Det bestemmer jeg selv, min mand blander sig ikke i fodringen overhovedet.

Ang. dyrlæge.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Svar: Jeg ringer efter dyrlægen når det er nødvendigt. Selvfølgelig.

Ang. indkøb af udstyr.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

Svar: Det er sjældent at jeg køber udstyr, men jeg vender det lige med manden inden jeg køber noget af større værdi, feks sadel, dækken osv.

Ang. når hesten skal afsted til de evige græsmarker.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Svar: Det er min beslutning, da det jo er mine heste. Jeg vil selvfølgelig snakke med ham om det, men den endelige afgørelse er min egen.

Herhjemme taler vi sammen om alt.

Oftest er det mig der tager initiativer vedr. indkøb til hestene eller ændringer af vores håndtering af dem (herunder foderskift oa) - Men alle beslutninger bliver vendt inden de føres ud i livet.

Vi har fælles økonomi og fælles interesse i hestene, så derfor må der naturligvis også være fælles beslutninger

Eva

1: Jeg bestemmmer hvad der skal fodres med - vi har ikke et max beløb på hvad det skal koste - det koster hvad det koster...

2: Jeg ringer selfølgelig til dyrlægen hvis det er nødvendigt - min kæreste har tillid til at jeg tager den rigtige beslutning.

3: Her snakker vi om det, jeg køber selfølgelig hvad der er nødvendigt men jeg går ikke ud og køber noget uden jeg har drøftet det med min kæreste.

4: Jeg kommer til at få det sidste ord da hestene er mine, men her kommer vi til at snakke om mulighederne osv. Jeg ville aldrig aflive nogle af mine dyr uden at vende det med min kæreste, men beslutningen vil være min...

1.bestemmer du selv og bestiller det du mener er det korrekte foder, eller skal du først diskutere det med din mand/kone.

Jeg bestemmer selv sammen med min ridelærer hvad hesten skal have at spise.

Ang. dyrlæge.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Min kæreste bliver ikke spurgt, da han ikke aner hvad han skulle svare

Ang. indkøb af udstyr.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

Jeg bestemmer selv hvad jeg vil bruge mine penge til

Ang. når hesten skal afsted til de evige græsmarker.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Igen han ved intet om heste, så det er min beslutning.

mine heste står opstaldet, så foder har jeg ikke noget og gøre med, men da de stod ved mine forældre, bestemte jeg selv.

Og alt andet bestemmer jeg også selv. Det er jo mine heste, har selv købt og betalt dem!

Jeg bestemmer det hele - eftersom der ikke er andre til at gøre det... manden er ikke heste-menneske, så det giver sig selv.

Det er også mig det betaler det hele - klart nok

Jeg må nok sige MIG i alle 4 tilfælde. Det gælder både mine og min mands.

Det er mig der har den store "viden".

Ja vi har fælles økonomi så der er ikke spørgsmål om at spare på noget.

Vores heste/dyr kommer i første række uanset prisen. Så æder vi havregrød for resten.

Så der er ikke noget at diskutere. Vi er meget enige på dette punkt.

Det gør jeg

Knusser lene

Overordnet er vi fælles...

Mht til fodret...jamen så "bestemmer" vi hver især hvad den hest vi rider på skal have at spise...

Fejler en af hestene noget...jamen så er vi total enige om der skal ringes...uanset vi har talt sammen om det først...

udstyret..sadler og de dyre ting snakker vi lige om..også fordi vi begge interesserer os for at det bliver det rigtige...og bedste til hesten...så er det jo genialt vi er to om det...det den ene måske ikke ser...det ser den anden...MEEEN..så er der lige alt det andet... ...underlag ...grimer..."søde ting" de ikke kan leve foruden...det har en vis tendens til at hoppe i min pose når jeg er ude at kigge ...Johan ryster på hovedet...men han kender mig...og ved det er håbløst at fortælle mig at Phillipa går fint om hun har glimmer i pandebåndet eller ej...

Så jo...synes vores fælles interesse er fælles...selvom vi godt kan reagere/handle på noget uden nødvendigvis at konferere sammen inden...

vh Helle

Her bestemmer dyrene suverænt

Nu er jeg så heldig at vi dele interessen og begge er enige om at vores heste ikke skal mangle noget. Vi har hestene hjemme.

Hellere ringe til dyrlægen en gang for meget end en gang for lidt. De skal fodres optimalt. Udstyret skal være i orden, men han mener nok at jeg har lidt for meget og er det nu nødvendigt med 5 sadler til 3 heste osv. Vi har ikke fællesøkonomi, så hvad jeg bruger mine penge på bestemmer jeg selv og det hører jeg aldrig noget for.

Heldigvis er det rigtig længe siden vi har sendt nogen til den evige græsmark.

Så vi drøfter det med hinanden, men ofte er det mig der tager beslutningerne, da det er mig der står for stalden.

Her bestemmer jeg over muledyret. Kæresten har ikke en klap forstand på heste, så jeg kan få min vilje.

Udstyr som fx en sadel, drøftes dog lige med ham, for vi har fællesøkonomi. Men dyrlægen bliver altså tilkaldt hvis jeg vurdere det er nødvendigt. Og han siger aldrig noget til det, for han har jo ikke forstand på heste, og stoler på min dømmekraft.

Luna (og snart macon) er mine heste, så de er mit ansvar, og derfor er det som udgangspunkt også mig, der bestemmer hvordan de skal passes. Men da vi har fælles økonomi, drøfter jeg altid større udgifter med min kæreste.

1.bestemmer du selv og bestiller det du mener er det korrekte foder, eller skal du først diskutere det med din mand/kone.

Fodring styrer jeg suverænt og køber det jeg synts hesten skal have uden at diskutere det.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Hvis det er akut ringer jeg bare efter dyrlægen, men er det noget mere langvarigt diskuterer vi det, så vi er enige om at det er det rigtige valg, der træffes.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

Almindelige småting køber jeg bare, når jeg alligevel er i byen. Større ting orienterer jeg lige om inden køb, men får aldrig nej. Dog mukkede han lidt, da jeg skulle skifte sadel for 3. gang på halvandet år, hvilket jeg faktisk syntes var fuldt forståeligt.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Det er så stor en beslutning, at den ville jeg aldrig kunne træffe selv, så det ville jeg altid diskutere med min kæreste.

Udelukkende mig selv!!! Da det er mine heste!!!

det gør jeg, da det er min hest... min kæreste siger kun: du gør det du synes så længe han bare har det godt

min kæreste har ikke så meget forstand på heste, så bare den har det godt så er han glad

mvh

sanne

hestefronten, men skal jeg fx ud at sætte mange penge i en sadle så snakker jeg med min kæreste om det. Han er mener dog at dyrene skal have det godt så han siger bare det finder du selv ud af, men jeg vender den gerne lige med ham.

Er det akut ja så ville jeg bare tilkalde hvem jeg nu skulle bruge selv søndag aften, og så venter vi måske med at købe en eller anden dims til huset til næste måned.

Min bedre halvdel har ikke ret meget forstand på heste, men støtter mig i min hobby 100 %. Han synes det lugter og lave nogle ordentlige "kager"

Nu er jeg heldigvis ikke gift, men svarer alligevel.

hvem bestemmer hvad der skal fodres med og hvor meget det må koste.

1.bestemmer du selv og bestiller det du mener er det korrekte foder, eller skal du først diskutere det med din mand/kone.

Det gør staldejeren indtil jeg snart flytter dyret.

Ang. dyrlæge.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Det gør jeg eller hvis andre i stalden mener jeg bør.

Ang. indkøb af udstyr.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

C'est moi

Ang. når hesten skal afsted til de evige græsmarker.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Det gør dyrlægen.

1.bestemmer du selv og bestiller det du mener er det korrekte foder, eller skal du først diskutere det med din mand/kone.

Det bestemmer jeg selv og køber det der er nødvendigt. Pr 1/9 kommer han i fuldpension, men der ved jeg at foderet er godt og tilpasset den enkelte hest.

Ang. dyrlæge.

2. bestiller du dyrlæge når du mener det er nødvendigt, eller skal du først snakke med din mand/kone inden der ringes.

Hvis det er akut ringer jeg uden at snakke med kæresten om det, men ved mindre alvorlige ting kan jeg godt finde på at snakke med ham om det - og får altid samme svar: det skal jeg selv bestemme.

Ang. indkøb af udstyr.

3. køber du det du mener er nødvendigt at ha af udstyr, eller skal du først drøfte det med din mand/kone inden der købes.

Her snakker jeg faktisk altid med kæresten først, da det ofte også er hans penge der bliver købt udstyr for. Og han kommer altid med sit standardsvar: Det bestemmer du selv.

Ang. når hesten skal afsted til de evige græsmarker.

4. hvem har det sidste ord at skulle ha sagt, dig eller din mand/kone og skal du først overtale personen eller tager du stilling selv.

Selve beslutningen ville blive min, idet hesten er min. men jeg ville nok snakke med ham om det.

Hesten er min og jeg har ansvaret og bestemmer selv alt - men idet vi har følles økonomi og hesten er dyr at have, så snakker jeg oftest med ham om det, inden jeg bare bruger en masse penge. Men generelt skal jeg gøre hvad jeg finder bedst, for han er (ligesom jeg) af den mening at hesten ikke skal mangle noget.

Linda.