Jeg kan ikke finde ord som kan trøste dig i denne situation. Jeg kan kun høre og lytte til hvor hårdt det må være.

Jeg syntes du skal græde over ham så meget som du kan og sørge for din lille hest, trøste dig med at du har sluppet ham for hans smerter og sendt ham til de evige græsmarker hvor han nu kan gå frit sammen med alle de andre vidunderlige heste. Aldrig mere smerter og pine for ham, kun dejligt grønt græs og en masse selvskab.

Syntes du nu skal tude så meget som du overhovedet kan over ham, jo mere du ser i øjenen at han ikke længere er her og jo mere du græder for ham nu, jo nemmere (ser jeg det og har jeg oplevet) det er at hele de sår han har efterladt.

Tænk al den kærlighed han har fået mens han var hos dig, sikken et liv han sluttede af med et liv i dit hjerte det kan da ikke være bedre.

Jeg føler med dig, og håber du efter noget tid kommer dig, men giv dig selv lov til at være ked af det og sørge over ham dette er den bedste måde at bearbejde sin sorg på!

Ja, jeg har prøvet noget lignende, og jeg betalte også på afdrag, og dyrlægeregningerne tårnede sig op, jeg nåede at ride ham 2 md, ...det er 3 år siden og jeg kan stadig tude over ham. Har ikke kunne tage mig sammen til at ride seriøst siden, idag er det vist næsten 1.5 år siden jeg sidst bare sad på en hest.

købe ridehest håber jeg stadig at få modet til igen.

Føler virklig med dig. Kæmpe krammer fra mig.

P.S De som sælger en hest med skjulte fejl, de godt selv kender, skulle skamme sig, det er andres følelser de leger med!!!

for de pæne ord. det er simpelthen bare så ubeskriveligt svært. jeg ved jo også at jeg nu med ro i sindet, og uden fortrydelse kan sige at jeg har gjort alt hvad der stod i min magt. han havde det godt hos mig, og blev passet og plejet til sidste sekund. jeg er glad for at han var hos mig til det sidste, og han lå da også med hovedet i mit skød, da han åndede ud...

dog er det stadig ufatteligt at jeg aldrig skal blive hilst velkommen af min dejlige hest igen. han var så trofast, så taknemmelig og altid så glad! -hver evig eneste dag vrinskede han mig velkommen i stalden. og her ivig eneste dag kom han galoperende hen til hegnet, når jeg kaldte på ham... selvom der var 1/2 meter højt græs, kom han altid løbende. -og selv her de sidste måneder, selvom han somme dage knapt ku gå... -han var mors hest, og gad ingen andre end mig. han stolede KUN på mig... men det er jo klart, når han hele sit korte liv er blevet svigtet. han nåede ikke engang at fylde 7år

alles yndling, og altid husket, aldrig glemt. en stolt og modig hest, dog så knækket indvendig af alle de smerter og sorger han har været igennem! men stolt! -sådan vil han for evigt stå i mit minde... min elskede junior

Uh! jeg kender det desværre alt for godt - mistede min bedste ven igennem 5 gode år for bare 3 uger siden...

Jeg har stadig nogle dage hvor jeg ikke kan holde tårene tilbage!

Jeg gemte mig i at få styr på politi og forsikring - og lige efter det skulle jeg bare ud og finde en ny hest... har dog fundet ud af at det ikke er taktikken! man bliver "død og pine" nød til at give sig selv lov til at være ked - også selvom det gør så forbandet ondt!

Du gav junior et dejligt liv - husk det!

knus og varme tanker -vivi

Du får en stor trøstekrammer fra mig. Kender din følelse. Mistede min dejlige hest i oktober - ved en tragisk ulykke - savner hende så det skære i mit hjerte!

Godt du har den anden at søge trøst ved. Jeg er også heldig at have afkommet efter min dejlige hest, og det hjælper da lidt.

Mange tanker fra mig.

endnu en gang mange tak for de pæne ord. det hjælper en smule, selvom intet jo bringer ham tilbage. (hvad mente du, vivi ♥libero♥ i øvrigt med det med politiet?) men ja, jeg er trods alt også heldig at have lille Bergie, som under alle omstændigheder er en super hest for mig, og som KRÆVER og fortjener al min opmærksomhed og kærlighed, som jeg nu kan overøse ham med -Junior vil jo aldrig blive glemt, uanset hvad... og I ved jo alle, hvor ubeskriveligt meget ens hest betyder for én. den er jo en form for "baby" som man vil gøre alt for at beskytte... dejligt med lidt forståelse, eftersom alle mine "ikke heste-glade-venner/veninder" ikke fatter et hak af hvad han betød for mig, og hvorfor jeg ikke bare kan komme videre. selvom de prøver, så tror jeg virkelig ikke man forstår det, før man selv har stået i samme situation... -

jeg er glad på jeres vegne over at I trods alt er kommet videre, eller den dag idag formår at bære sorgen med jer, for det er jo noget man må lære at håndtere, og at leve med. held og lykke med jeres dejlige heste...

Det er bare så sørgeligt, han var bare den smukkeste hest! Du må da kunne få alle dine penge tilbage som du har betalt for hesten og alle de udgifter du har haft på den. Den kan man når det er en skjult fejl, som din dyrlæge osv kan bevise. Det gælder to år efter købet.

Er nu glad for at du har fået Guldbjerg, det er helt sikkert en dejlig hest - uden nogle fejl. Jeg har haft hest ved Hans Jørgen og Dorthe så jeg kender den lidt.

Trøstekram Annette

Ja, min tidligere smed har ødelagt min hest -en dyr dressurhoppe. Nu prøver vi at få hende i fol. Vi krydser alt d. 14. august for da skal hun kontrol scannes...

Det har kostet os ca. 90.000 at prøve at redde hende, men hun bliver bare ved med at være halt. Det har været speciel sko, MANGE smederegninger, klinik ophold, bekymringer m.m. de sidste halvandet år.. Og alligevel kan hun ikke reddes..

Min dejlige skat som idag kun er 6 år.. Der er intet at gøre.

Og præcis idag for et år siden, mistede jeg min anden skat, Chiquita, som fik konstateret spat i det ene bagben (hun fik så ondt at hun ikke kunne beskæres).

Og min første hest som jeg kun nåede at have 5 mdr., kom til skade på folden og måtte sidenhen lade livet pga. en dyrlæge fejl.

Så jo, jeg ved desværre hvad det betyder at sige farvel til sin kæreste ven i livet

Jeg håber du finder en dag både personligt og økonomisk, hvor du har plads til en ny dejlig skat..

Trøste kram fra

Gør mig ondt Christina

Sabrina havde fortalt om at han skulle aflives.

Lige et billede af skønheden:

Det gør mig meget ondt.

Jeg har mistet min pony Misty, som jeg fik da jeg var 4 år. Hun havde også været syg i længere tid, og jeg ved det var det rigtige valg at give hende fred. Men hvor gør det dog ondt alligevel! Jeg kan haller ikke lade være med at tænke på alt den tid vi har behandlet på hende, uden virkning, hvor hun har gået og haft det dårligt. Får det helt skidt ved tanken. Det er snart 3 år siden nu. Jeg savner hende ubeskriveligt meget!

Min eneste trøst er, at jeg har hendes barnebarn, Bacardi, som har arvet mange af hendes dejlige talenter.

Jeg tror ikke der er noget jeg kan sige så du får det bedre, udover at jeg føler med dig. Den første svære tid skal man arbejde sig igennem. Men savnet vil altid være der.