du bliver lidt ældre, så vil du være glad for, at du ikke er som de andre, at du ikke vil iklædes som de andre.

Nu ved jeg jo ikke hvordan du i virkeligheden kunne tænke dig at være klædt, men ved du hvad? Hvis du tør springe ud i det, og klæde dig som du lyster, så vil du skabe mere respekt, end hvis du blot er som "en af de andre"

at alt det der nærkesnobberi er for meget. jeg går i det tøj, jeg kan lide, og synes er flot!

også selvom det ikke er mærke.

nogen af pigerne i min klasse går meget op i mærke, men de er vist vant til mig, at jeg er en sær snegl, der går med mærkeligt tøj.

fremmedes mening om mit tøj rager mig en høstblomst!

det er når folk, jeg tror er mine venner, begynder at mobbe mig med min tøjstil, det gør rigtig ondt!

og går modefænomener vidst i bølger.

I 80erne var det også sådan, bare med andre tøjmærker.

Nogle gange er det helt andre ting der er på mode.

F.eks. franskbrødshår, cykelstyrsoverskæg, absinth eller stativer under kjolerne.

I 1500-tallet var pibekraver brandsmarte.

Så smarte at nogle blev forargede over, at præster nu skulle forfalde til at bære den slags nymodens stads...

Jeg tror ikke at der er så meget at stille op over for det.

(Andet end at forsøge at indpode i ungerne, at de ikke skal spendere alle deres lommepenge på bras og ligegyldigheder.)

/minski

Franskbrødshår

Jeg har ikke råd til at være med på moden, og faktisk har jeg heller ikke lyst. Jeg er meget vanskelig hvad tøj angår, og modetøj er bestemt ikke det pæneste, hvis man spørger mig.

Og jeg vil gå i tøj jeg kan lide, ikke det med "det rigtige mærke" i

Ja, sådan noget 50er/60er-noget, hvor man touperede håret stort og fyldigt inden man satte det op - og hvis der ikke var nok proppede man et halvt franskbrød i, som håret blev redt uden om.

Hvor udbredt det var aner jeg ikke - min mor er kilden (hun gjorde det dog ikke selv).

/minski

det så kun de rige der brugte papir/pap dimserne der netop var lavet til formålet??

Nej, det var dem der gik tidligt hjem og ikke havde brug for natmad...

/minski