jamen det kunne jo have været mig der skrev det.!!!
for knap to måneder siden sagde jeg til kærsten at NU tog jeg en pause en måneds tid for at tænke over os.
vi har så også haft spørgsmålet med børn ind over, for han ville ikke have nogen, og jeg har altid gerne ville have mine tidlig og jeg har kraftigt pcos så chancen for jeg skal bruge en del tid på at blive gravid er stor. og jeg vil gerne have børn nu.
nå men det sidste års tid især, der har jeg nok løjet for mig selv..hvis nu jeg bare venter, og jeg elsker ham jo stadig. og jamen så skal jeg jo flytte. og der er ikke de ting jeg ikke har sagt. men inderst inde vidste jeg godt det var slut...han var ikke længere den mand jeg forstillede mig blive gammel med, og hvorfor bliver man så?
det var et ufatteligt hårdt valg at flytte og sige til ham at vi var slut, for vi var vokset fra hinanden og han græd og jeg græd.
og jeg lyver hvis jeg ikke flere gange har haft lyst til at løbe skrigene tilbage. men hver gang har jeg mindet mig selv om, at det ikke var pga ham jeg ville det, men pga den tryghed at være "os" var for man kender jo hinanden rigtigt godt når man lige så vi havde boet sammen 4 år. og tanken om at sku starte forfra på kødmarket var ikke tiltrækkende...eller det med at flørte gad jeg rigtigt godt, gå der og spille op til fyrende osv. men det der med at sku gennem datingen og de første måneder puha det var jeg ikke sikker på jeg orkede...og det er jeg stadig ikke, hvis jeg kunne sprang jeg direkte ind til efter et år hvor man boet sammen.
men ok jeg har også kun været singel i en måned.
det jeg syntes var mest skræmende, var at da jeg pludselig var singel så var der pludselig uoverskueligt mange tilbud...først var det lidt fedt, men det blev lyn hurtigt for overvældene. for på et eller andet punkt gik jeg jo stadig og sku slippe mit gamle forhold, og gør det stadig og så skal man lige lære at være alene, og fri. og der var ikke længere en til at dele alle oplevelserne med eller kramme når man var ked.
nu en måned efter brudet, begynder jeg så småt at leve som singel..ment med at jeg begynder at tænke som mig og ikke os. turde spille på at jeg er singel.
men det ER stadig skræmmende, lidt ensomt, og nøøj hvor får jeg ofte øv bare jeg havde ham stadig tanken.
men nu er jeg også begyndt og tænke "hey hun ser sku da meget godt ud" når jeg kigger mig i spejlet.
jeg håber og ved inderst inde det bliver bedre med tiden.
og jeg ligesom dig håber på den ene side også eksen får en kærste hurtigt, på den anden side siger mit ego mig at han self. aldig skal finde en ny. men det ville bare være godt hvis han fandt en først.
jeg håber for dig du bliver lige så glad og tilfreds med dit valg, som jeg er 97% af tiden.
og jeg syntes det er flot at du står ved dit valg, da det jo helt klart er det bedste for jer begge.
og det er mega svært - går igennem noget af det samme pt. men det skal desværre til... Og det hele skal nok gå i orden og hele på et tidspunkt.
