På forhånd undskyld for den dramatiske overskrift, men der er brug for så mange råd og vejledning som muligt.
En hest lånt på kontrakt til avl, er nu blevet til et problem.
Hesten har fået et føl hos låner i år.
Ejeren har været udrejst fra Danmark længe, dennes fuldmagt har underskrevet lånekontrakten, der er en kontrakt her fra Heste-Nettet.
Låner har fra hestens ankomst maj 06 - haft problemer med at få kontaktoplysninger på ejer. Låner har som det eneste haft adresse og telefonnummer på 3. mand der har formidlet kontakten imellem ejer og låner.
Der er 4 personer "impliceret" i sagen.
Ejer
fuldmagt
formidler
låner
Hesten har det godt, ser godt ud og fungerer uden problemer.
Låner havde for første gang kontakt med ejer da hesten havde folet. Vedkommende havde været udrejst længe da hesten blev udlånt.
Det havde ikke været muligt at få kontakt på nogen måde til ejer, fuldmagt (kun et alm. navn/efternavn og et cpr-nummer) samt formidler.
Ejer kontakter låner kort tid efter folingen og spørger om låner vil købe hesten. Det vil låner ikke da prisen er for høj. Ejer vil muligvis gerne have hesten tilbage efter fravænning til vinter. Der aftales at ejer skal vende tilbage med en endelig beslutning inden/senest en aftalt dato.
Låner får et mobiltelefonnummer som ejer kan kontaktes på. Ejer vil gerne besøge hesten under opholdet i landet, og det aftales at ejer skal ringe for at aftale besøg, så låner er hjemme.
Ejer ringer ikke.
Den aftalte dato hvor ejer skal give endelig besked, om hesten skal tilbage til ejer - overskrides.
Låner forsøger at kontakte ejer flere gange på det udleverede nummer. Nummeret er ugyldigt. Låner sender flere sms-beskeder, for at forsøge kontakt på alle måder.
Nummeret har ingen oplysninger når det fremsøges online.
Låner kontakter en advokat med heste i speciale, for at få råd.
Advokaten oplyser at den rette forbindelse skal gå igennem formidler, som har været den eneste reelle kontakt imellem ejer og låner.
Advokaten anbefaler at der sendes et rekommanderet brev til formidler.
Advokaten oplyser at låner må henholde sig til kontrakten, når låner har forsøgt at skabe kontakt til ejer på alle tænkelige måder. Kontrakten siger klart og tydeligt at låner må drage nytte af hesten.
Låner sender et rekommanderet brev til formidler, og beder om kontakt til ejer. Formidleren har været helt ude af kontakt siden ca. 2 måneder efter hestens ankomst til låner.
Efter knap 1 måned har låner intet hørt fra postvæsen eller formidler.
Ejer ringer og er uforstående overfor, hvorfor der står på låners hjemmeside, at hoppen er bedækket igen.
Ejer har ikke hørt noget om at låner ønsker kontakt via formidler (brevet)
Ejer og låner diskuterer over telefonen.
Låner forklarer hvorledes vedkommende har forsøgt at få kontakt til ejer. Forklarer om rådet fra advokaten og det rekommanderede brev.
Ejer godtager ej forklaringen.
Låner erklærer at der er sket en total misforståelse imellem ejer og låner, og ønsker at finde den bedste løsning på sagen.
Ejer kræver at drægtigheden fjernes hvis/når hoppen konstateres i fol ved scanning. Ejer vil medbringe pistol og skyde hesten foran låner, hvis låner ikke gør som ejer vil.
Ejer kommer med beskyldninger, og hævder at have været på låners adresse, på tidspunktet hvor ejer var i landet og ønskede at besøge hesten.
Låner var hjemme hele den weekend, og havde ikke haft kontakt med ejer.
Ejer vil komme til låner på en given dato, og få løst problemet. Ejer siger flere gange at vedkommende vil medbringe pistol og skyde hesten foran låner.
Låner ønsker ikke at afslutte telefonsamtalen uden at have fået brugbare kontaktoplysninger på ejer.
Ejer oplyser 2 mobiltelefonnumre der ikke kan fremsøges online (på computer under samtalen)
Ejer oplyser telefonnummer på fuldmagt, der er tilstede hos ejer under telefonsamtalen. Dette nummer kan heller ej fremsøges.
Ejer vil ikke oplyse sin adresse eller cpr-nummer - ejer har et meget almindeligt navn.
Låner siger direkte til ejer, at der skal være en mulighed for kontakt fremover. Ejer vil ikke opgive noget på sig selv.
Samtalen afsluttes med aftale om, at låner skal kontakte ejer telefonisk på en given dato, når hoppen er drægtighedsundersøgt ved scanning. Der foreligger endnu en aftale om, at ejer kommer til låner på en given dato.
Låner mener selv at der skulle have været mere fokus på oplysninger ved kontraktens udfærdigelse, men faktum er at det er datid nu.
Råd og vejledning af enhver art ønskes, og en god tone hele vejen igennem.
Hvis der sidder nogle computerstærke brugere derude, som på en eller anden måde, får fremsøgt eller gætter identiteten på nogle af de implicerede. Eller den der har skrevet dette, så hold det venligst anonymt.
Denne bruger vil blive slettet lige så snart der ikke er behov for svar i tråden mere. Der ønskes nåde og overbærenhed fra moderationen.
På forhånd mange tak for din tid og dit råd.