Den mest ubehagelig oplevelse jeg har haft i bio var for ca 1 år siden da jeg var i inde og se en film med min veninde.
Vi kommer så gående og skal forbi et ungt par som sidder ned. De har så sat et bæger sodavand midt på gangen, jeg ser det dog, og husker at træde over det. Vi sætter os så 2 pladser fra dem, da vi kan høre der kommer meget vrede kommentarer over fra dem. Jeg spørger så om der er noget galt? "Ja gu er der da så! Du har væltet vores sodavand din SO!"
... Æhm... det må i meget undskylde men tror altså ikke det var mig (dette var jeg 100% sikker på - men undskylder selvf. alligevel) Men ja, en undskyldning kunne de så ikke bruge til noget jo.
Resten af filmen går med at sidde og svine os (mig) til, kaste ting på os og gøre alt for at ødelægge det for os. (vi var så 15-16 år, de var nok midt i 20´erne)
Til sidst går han så ned efter en ny sodavand - det viser sig (vi kunne høre hvad de snakkede om) at den var utæt fra starten af, derfor havde de sat den på gulvet, og de fik så en ny helt gratis...hvad hulen er problemet så??
Da filmen stopper kommer han hen til mig (han var ret høj og den kraftige/pumpet type) og sviner mig rigtig meget til. Virkelig! Har aldrig blevet kaldt sådan nogle ord før. 
Da vi er kommet ud og går hen på busstoppestedet (mørkt og ikke mange mennesker i nærheden) kommer de kørende forbi, slår bremserne i, og bakker tilbage så de er ved at køre os ned, ruller vinduet ned og råber nogle ord efter mig som jeg ikke tror jeg må skrive herinde... 
Jeg ved at det var dem der var latterlige, og jeg bare burde svare igen eller ignorere dem, men jeg var 15 år, og virkelig chokeret/bange...desuden giver det jo ikke dem ret til at ødelægge filmen for os.
Nå ja, jeg tilbød endda at løbe ned og købe en ny sodavand til dem, og skulle selvf nok betale...men det ville de ikke
Men udover dem har jeg tit mødt folk som virkelig gjorde alt for at ødelægge filmen for alle andre i salen...eller det skulle man da tro 