Jeg er virkelig i vildrede i disse dage. Jeg har lige været afsted på et 3-dages kursus med min hest som et led i min HMS-uddannelse.
Som nogle sikkert ved har min hest været meget syg i næsten et år, men er endelig ved at komme på banen igen.
Jeg kan se på hesten, at det tager hårdt på ham at lave de her øvelser, og der var en masse ting på kurset, jeg måtte springe over, fordi han fysisk ikke kan. Jeg må nok indse, at han alligevel aldrig bliver helt den samme som før.
Mit store dilemma er så, at jeg nok har flere ambitioner med ridningen, end min hest kan følge med til. Jeg vender og drejer det i hovedet: på den ene side har jeg i min hest den mest trofaste og tillidsfulde partner, man kan forestille sig, og jeg har bare kæmpet så længe for at få ham rask, på den anden side har jeg inderst inde svært ved at acceptere, at resten af mit rideliv med ham skal være dedikeret til hyggeridning.
Øv, hvor er det svært. Har I selv prøvet noget lignende?
Min store drøm er at købe en plag, som langsomt kan tage over, men det går manden ALDRIG med til...han synes allerede, at én hest er i overkanten.
Han bliver stadig brugt lidt og vigtigst af alt: han bliver elsket!
