at være hesteejer og rytter.

Der er potentiale nok i hesten, men det går ikke hurtigt nok fremad?? Måske problemet, som du selv siger ligger ved rytteren og din perfektionisme.

Det er det, der er så pokkers ved ridning. Der er to individer, der skal arbejde sammen. Men når det så endelig lykkes, så er det jo bare fedt.

Det lyder som om du fokuserer mest på, hvad der går galt, og ikke alt det gode. Prøv at vende den rundt - hvad har I opnået i jeres tid sammen i stedet for at tænke på alt, det som I ikke kan endnu og problemerne.

Med Sedoj kan jeg leve højt og længe på de gode dage, og de dårlige dage skyldes mindst lige så meget mig. Et lidt dårligt humør, en lidt kort lunte osv. er nok til at Sedoj ikke reagerer, som han plejer. Er min koncentration svingende er hans det også...

Hvad er de dårlige sider, og hvad er de gode sider, hvor langt har I nået sammen, og hvor meget mangler i?? Der er mange flere spørgsmål end det du giver svar på i dit indlæg. Og lige nu vil jeg sige, at du giver for let op, og at problemet nok højst sandsynligt ligger ved dig, men jeg ved jo ikke nok til at komme med den konklusion...

Du har helt ret i det du skriver. Der er potentiale nok i hesten men det går for langsomt. Det store spørgsmål er så om jeg bare skal finde tålmodigheden frem og slække lidt på ambitionerne eller om det går langsomt fordi vi ikke paaser sammen.

Jeg synes det er frustrende når en pige fra stalden køber en unghest, som kun lige er ryttervant og inden længe på niveau med mig og min hest. Pågældende hest har nogenlunde samme potentiale som min og rytteren nogenlunde på niveau med mig selv, og der bliver trænet ca. lige meget(sådan som jeg ser på det). Ja så bliver jeg sgu lidt misundelig.

Umiddelbart er jeg mest indstillet på at kæmpe videre, men problemet er at vide hvornår man har kæmpet nok...?

det lidt på samme måde med min islænder. Synes selv han er svær at ride, da han så absolut ikke forære noget væk. Jeg har også tænkt tanken om en "bytter" ville være godt, men på den anden side så han har så meget personlighed, charme og lækkert hår, at han er super skøn. Han har mange gode sider, men jeg føler det er lidt så som så med at komme videre i ridningen for mig. Vi står i stampe, så det gør noget. til trods for undervisning ca. 2 gange om måneden, så der er hjælp at hente. Synes bare ikke det virker for mig.

Havde jeg dog bare råd til at beholde Buller og købe en til, så var det meget nemmere. Pengene for ham skulle puttes i en anden, da det er for mange penge at have stående i "hø-scootere".

Jeg tror dog altid at man vil kunne finde et eller andet, som man er mindre tilfreds med ved sin hest. Vi mennesker er svære at tilfredsstille.

Lidt en anden situation jeg står i:

Jeg har en unghest som jeg nu vælger at skille mig af med fordi vi heller ikke fungere sammen, men det er dog mest fordi jeg ikke har tid til at træne ham nok. Han er en unghest med meget gang i, og skal rides hver dag, og det har jeg bare ikke tid til i forhold til skole, og så videre... Så jeg vil lede efter en ældre hest, og prøve at finde et nyt til ham jeg har nu...

det lidt på samme måde med min islænder. Synes selv han er svær at ride, da han så absolut ikke forære noget væk. Jeg har også tænkt tanken om en "bytter" ville være godt, men på den anden side så han har så meget personlighed, charme og lækkert hår, at han er super skøn. Han har mange gode sider, men jeg føler det er lidt så som så med at komme videre i ridningen for mig. Vi står i stampe, så det gør noget. til trods for undervisning ca. 2 gange om måneden, så der er hjælp at hente. Synes bare ikke det virker for mig.

Havde jeg dog bare råd til at beholde Buller og købe en til, så var det meget nemmere. Pengene for ham skulle puttes i en anden, da det er for mange penge at have stående i "hø-scootere".

Jeg tror dog altid at man vil kunne finde et eller andet, som man er mindre tilfreds med ved sin hest. Vi mennesker er svære at tilfredsstille.

din hest eller hvor meget du forlanger af den. Menjeg kan sige så meget, at med ungheste kan det gå rigtig stærkt i perioder, og så lige pludselig går man ti skridt baglæns.

Nu ved jeg jo heller ikke, hvor din perfektionisme ligger henne, men det perfekte kommer ikke på en dag. Der er altid noget, der kan blive bedre, og en ridetur vil næsten altid blive dårlig, hvis man går ud med forventingen om, at i dag skal jeg ride den perfekte schenkelvigning, for man higer efter det perfekte, og overser måske de små fremskridt, der egentlig var- måske hesten reagerede lidt hurtigere på schenkelen, men man så det ikke lige fordi, overtrædningen ikke var perfekt.

Jeg kan så vidt jeg forstår, se at du har en hest med et lidt svært sind, som du er ved at lære at kende rigtig godt. Hvis man virkelig vil noget med sin ridning, så er man nøst til at sige fra, hvis man har en lige ved og nær hest, der på en god dag kan bringe en til toppen - for de helt gode dage ses sjældent til stævner, hvis de også er sjældne derhjemme.

Jeg kan bare ikke helt finde ud af, om det virkelig går skidt for jer, eller om det går skidt, fordi du har "for travlt" i forhold til hestens psyke. Nu må du ikke tage "for travlt" negativt, manglede lige bedre ord.

Nogle gange kan man bare låse sig fast på alt det, som man ikke kan, istedet for at glædes over alt det som man kan.

Jeg har også solgt hest fordi vi ikke passede sammen. Hver gang jeg sad på ryggen af hende, lavede hun rodeo, men alle andre kunne ride hende uden problemer.

Sedoj som jeg har nu, skulle have været min distancehest, og vi skulle have redet DM, hvis det stod til mig. Skader og uheld satte en stopper for den drøm, men jeg kunne på ingen måde finde på at skille mig af med ham... Mine ambitioner har bare ændret sig efter, hvad jeg kunne bruge ham til...

Så vidt jeg kan læse, så er du meget splittet, og du kommer selv med nogle gode argumenter for at beholde hesten. Jeg kender dig selvfølgelig ikke, men ud fra det du skriver, så føler jeg lidt, at du mest ønsker at beholde hesten, men er irriteret over det går for langsomt, og at du bliver overhalet af unghestene.

Men vi har alle prøvet at stå i stampe, på et sted, hvor der bare ikke sker noget, men der sker en hel masse alligevel, og pludselig er du ude på den anden side, og i kan nu tage et trin længere op ad stien.

Igen kan jeg kun svare generelt, for der er ikke ret mange oplysninger at hente på din præsentation eller omkring hesten.

Uanset hvad, så hvis du beslutter dig for at sælge, så vær varsom med, hvem du sælger til. Lad evt. køber komme på besøg og ride hesten over en periode. Da jeg købte Sedoj, fik jeg lov til at besøge ham på stutteriet i en måneds tid, hvor jeg bare gik og hyggede mig med ham, gik nogle ture osv. På den måde kan den evt. kommende køber danne sig et indtryk af hesten på gode og dårlige dage.

Det er jo en ikke en skam ,at indrømme, at man ikke passer sammen - det er jo trods alt to individere, der skal kommunikere. Men tag et godt kig på dig selv inden, og find ud af, om du virkelig vil sælge, og om du tror, at du vil få mere ud af en anden hest, end du får ud af udfordringen med denne lidt sværere hest...

Jeg har samme problem. Har en skøn 6 års DV vallak, som er meget provokerende... Den er jordens rareste hest, men når der er noget den ikke gider, så protesterer den ved at stoppe op og rejser sig. Uddannelses mæssig sker der også for lidt, så jeg har taget konsekvensen, at sende den i prof. ridning, og så satser jeg på, at jeg kan få det hele til at fungere igen - ellers må jeg nok gå den tunge vej, og sælge ham . For som det er nu, har jeg stort set en dårlig ridetur, hver gang jeg sætter mig op på ham!

Ps. Den er undersøgt for skavanker af dyrlægen (røntgen mv,) og den er prøveredet af berideren, for at udelukke om den gør det af smerter. Ifølge begge, er den "bare" teenager!

Mvh Ulla

I forhold til hvad går det for langsomt?

Har du lagt en træningsplan med din træner?

Læg realistiske mål for jeres træner i samarbejde med din træner - så kan du følge de fremskridt der helt sikkert er...

Det er desuden utrolig godt at blive videofilmet med mellemrum - det er utrolig svært for en selv at mærke om der er sket noget - det er bedre at kunne sætte sig ned og sammenligne tingene over en længere periode...

Blot et forslag til noget du kan forsøge før du helt afskriver jeres samarbejde...

i samme situation som dig. Jeg havde en dejlig hoppe som vi købte som 1 års, og selv fik lov at præge en del. Hun var supernem at håndtere, og gangarter samt exteriør var i top. Det gik fint med at tilride hende, men da vi begyndte at stille større krav til hende, gik hun helt i baglås. Hun kæmpede i den grad imod i stedet for at samarbejde. Jeg har aldrig haft de problemer før, og vidste til sidst ikke mine levende råd. Efter at have konstateret at hesten ikke fejlede noget fysisk, blev hun sat i proff. ridn. - men det blev heller ikke den store succes. Hun var og blev svær. Til sidst blev det helt træls, at skulle ud og ride. Jeg kiggede efter en anden hest, og endte med at købe en 5 års PRE hingst. I starten var jeg helt "bange" for at ride ham forkert, og hans træning blev nøje tilrettelagt. Det sad stadig dybt i mig, om det mon var mig der gjorde noget forkert. Men han spadserede glad og fro fra første dag, og jeg begyndte at nyde mine rideture igen. Hoppen prøvede jeg at starte op igen efter en pause, men de dage hvor jeg red dem begge blev hurtigt døbt "en tur i himmel og helvede". Valgte til sidst at sælge hoppen som skovturshest, hvilket både hun og den nye ejer trives godt med.

Vi dyrker ridningen som vores hobby, og skulle derfor gerne have mest mulig glæde ud af det. Jeg vil ikke ride rundt på en hest de næste mange år, jeg ikke fungerer godt sammen med. Så er det ikke sjovt mere.

Fordi een rytter ikke fungerer optimalt med hesten, kan en anden sagtens være godt tilfreds.

Mange tanker herfra.

May.