... som dengang var 12 år kostede mig i maj/juni 06; 36.000 kr.

Jeg betalte med et smil, for den ene kat overlevede og det var mere værd for mig. For mig er det en selvfølge at dyr får dyrlæge når de har brug for det,

Jeg elsker alle mine dyr, men lidt groft sagt, så er der Felix- også er der de andre. Ingen af de andre dyr kommer bare i nærheden af, hvad Felix gammelmis betyder. Felix´ søster døde jo desværre 12 år gammel sidste sommer og det er jeg stadig ikke kommet mig over.

Nej jeg gør ikke forskel på mine dyr om det så er hesten eller en af kattene som er syg så skal de have den samme behandling..

Jeg tror at grunden til at mange har den holdning, er fordi de måske har fået katten gratis også vil de ikke ofre penge på den når den bliver syg, så er den jo pludselig ikke gratis mere. Jeg tror det er grunden til den grove holdning blandt nogen.
Har selv hørt den mange gange..

men et eller andet sted skal du måske også tænke på det stakkels lille kræ, og se at i forhold til dens størrelse havde den nok haft det bedst med at blive aflivet forlængst istedet for at skulle så frygtelig meget igennem, en hund og en hest er lidt mere robuste... Husk man må aldrig beholde et dyr for sin egen skyld

... det er jeg helt enig i, men synes også mange bruger det som en undskyldning for at aflive ved det mindste.

Jeg er meget bevidst omkring mine valg mht. dyrlægebehandlinger, det liv katten kan få bagefter skal kunne opveje det den skal igennem. Hvis katten f.eks skal være indlagt i en lang periode, så er det ikke et værdigt liv i mine øjne.

Det lyder mere fornuftigt jeg elsker også alle mine dyr lige fra kaninen til alle hestene, og katte har jeg altid haft et specielt forhold til, men jeg synes bare ikke de skal lide unødigt...

...at det ikke bare er mig og min kæreste der har det sådan...

bettina nielsen ♥wenezia♥ - kattens behov kommer klart i første række, jeg har sagt fra starten at han ikke skal være her udelukkende for min skyld men fordi han kan have et godt liv. Han er en livsglad kat på 3 år. Men har selvfølgelig snakket med dyrlægen om hvad der er bedst for katten, og de mener ikke det er tid til at stoppe endnu, det sagde hun så sent som idag at det ville være ærgeligt, og hun er ellers rimelig direkte...

Alle mine dyr er meget værd, men samtidig er jeg også realist. Jeg ville ikke ofre så mange penge på et dyr, hvis jeg ikke kan få ret gode odds for at det går godt. Nej så ville jeg nok heller give den fred. Ikke fordi det "bare" er en kat, men for at give den fred for de smerter den har.

Hvad andre gør er jeg lidt lige glad med, bare jeg engang imellem, må have lov til at more mig lidt, og nogle menneskers menneskeliggørelse af deres kæle dyr. Og selv om jeg er meget glad for min høns, som i øvrigt er både kælende og kommer når jeg kalder, ja så ofre jeg altså ikke en mindre bondegård på at kurer en brækkede vinge eller lign på nogle af dem. Nej så blever der ski lavet suppe på den..

Her i weekend få jeg 2 katte, og der ofre jeg godt nok kasteration på. Jeg ved nemlig med mig selv, at jeg ikke kan nænne at slå evt killinger ihjel, men jeg ved heller ikke om jeg kan nænne at komme af med dem. Og sådan et par katte kan altså lave mange killinger. Så heller afskaffe problemet inden det bliver et problem

Bedste af hundene, men alle er ligemeget værd mht. behandling.

Jeg har det også sådan, at så længe det er meningsfuldt for dyret at behandle, så betaler jeg gerne..

Vores ene hund Bell har f.eks. både haft livmoderbetændelse (der endte i en sterillisation), forskubbet tåknogle (der endte i en amputation) og allergi. Alt i alt har hun vel kostet i nærheden af 30.000 plus hendes indkøbspris. På trods af div. indlæggelser, operationer og besvær, så er hun en rigtig glad og dejlig vovse, så det var det hele værd.

Omvendt skal man også kunne sige fra, når det er nødvendigt.

Carina

er ikke ligemeget værd - følelsesmæssigt.

Og økonomisk, ja så er der en grænse...men den er ikke nået endnu

Og den jeg vil ofre mindst på, er faktisk den jeg er gladest for.

Hilsen Pia

min hankat fin en urinsten som generede... den var så passeret da jeg kom til dyrlægen.. men de sagde det var pga fodret.. jeg brugte wiskas... nu får de specialfoder fra dyrlægen... og der har intet været siden

ja de betyder lige meget for mig,allesammen.

Jeg vil da til hver en tid, give mine dyr den bedst mulige behandling - på alle måder.

Men hvis dyret ikke er til at rede, eller vil få en dårlig tilværelse med følgerne af behandningen af symdommen/skaben vil jeg aflive det.

Og dette skal ske med største værdighed! Og ville andrig sende dyret til slagning bagefter ..

Min 50krs kat Armani har efterhånden kostet mig omkring de 7000-10000kr i dyrlægeregninger også , det giver jeg gladeligt fordi han er min kat, den anden kat får ligeledes alt hvad der kræves.

Har også fået den der "det er jo bare en kat" kommentar, men det er ikke bare en kat for mig, de er en del af mit liv på lige fod med alt muligt andet... Og livet ville virkelig være kedeligt uden de to

Mvh Signe

Tjah...

Det er jo generelt forskelligt hvor meget man ofrer på sit dyr. Da min hest blev akut indlagt med tarmslyng spurgte de, om jeg ville lade ham aflive og det virkede som om de synes det var håbløst at starte en operation, men dette sagde jeg alligevel ja til. -og jeg ville have betalt ALT hvad jeg ejede hvis den hest bare kunne have overlevet.

Jeg tror også jeg ville behandle mine dyr ens. (har kun en enkelt hest nu).

Men på den anden side forstår jeg også godt den tøven du udsættes for. Men det er nok primært fordi jeg selv har det svært med katte

Hvis det var min, havde jeg gjort det samme som dig. Alt for de små kræ. Dyrets størrelse behøver jo ikke være udtryk for dens værdi.

bruge hvad der er nødvendig på alle mine dyr- de er mit ansvar og derved min udgift- om det er 100.000kr(brugte jeg på en hest) eller 3500kr.( på en kat) har ingen betydning i denne sammehæng- min mand har samme mening- der bliver brugt det der skal bruges.

Så kan nemt forstå dig

Pøjpøj med den lille pels

MVH Dorthe

Hej Sandie.

Vi har 3 ponyer, hun, kat + 4 dværggeder

Alle vores dyr er lige meget værd og uanset hvad vil jeg uden at tøve tilbyde dem alle samme mulighed for behandling så længe det er forsvarligt over for dem.

For 5 år siden købte vi en lille pony til vores yngste datter til den nette sum af 1300 kr. Han var da 89 cm høj.

I februar 07 blev han meget syg. Først dyrlæge lørdag morgen, igen lørdag aften og så afsted til Ansager søndag formiddag. Det endte med en tarmslyngoperation, 13 dage på Ansager. Men desværre trods en vellykket operation ikke en lykkelig afslutning. Han endte med at blive aflivet.

Den samlede regningen lød på knap 30.000 kr. Der var ingen forsikring på ham. Tror heller ikke at det havde hjulpet.

Mange har rystet på hovedet af at vi har villet ofre så mange penge på så lille en pony. Vi kunne for den pris da have købt 30 af hans slags.

Vi har det rigtig godt med at vi kæmpede for at redde ham og kan med god samvittighed se vores lille datter i øjene og siger Vi + Dyrlægerne gjorde alt hvad der var muligt for at redde + hjælpe Pinocchio.

Pinocchio var i vores øjne ligesom meget værd som vores andre noget dyrere ponyer.

Jeg kan godt forstå at i gør som i gør og ville i jeres sted have gjort det samme.

Held og lykke med ham.

Vi snakkes ved på rideskolen og jeg skal nok huske den der du ved

Cassie84 - foderet kan gøre meget, han har altid fået kvalitetsfoder (Royal Canine), og efter han blev behandlet for blæresten første gang skiftede vi efter dyrlægens anvisninger til Hills der er specielt egnet til katte med blæresten. Da han efter 1 måneds tid IGEN viste tegn på at have svært ved at tisse, ringede vi til dyrlægen der gav os s/d foder, der åbenbart skulle være bedre til at opløse stenene, i håb om at det kunne forhindre at han skulle igennem en behandling med kateter osv igen. Desværre har han vist sig at være så voldsomt "angrebet" at foderet ikke kunne klare det alene. Men hvis vi er så heldige at få vores missedreng hjem igen skal han helt sikkert fodres med det fast fremover!

Tak for jeres mange svar og fortællinger

Mona - jeg er ikke i tvivl om at I ville gøre det samme for jeres dyr Og det er bare super fint med den-der-jeg-ved

Skal ud og kigge til missedrengen imorgen, håber godt nok han er i bedring så vi kan begynde at glæde os til at få ham hjem igen i stedet for al den uvished Har også en missepige herhjemme der går rundt og er dybt ulykkelig over at han er væk... Vi mangler ham virkelig

Kalaki - mht odds sagde dyrlægen da vi sagde ja til operationen at 9 ud af 10 kommer sig. Desværre har vores missedreng så vist sig at være i faregruppen for at være den ene der ikke klarer den, så vi krydser fingre for at han alligevel klarer den. Dyrlægen kan forhåbentlig sige mere om hans chancer imorgen, når hævelsen har lagt sig lidt mere efter operationen... suk...

Men forstår godt hvad du mener sådan generelt mht odds og for og imod

Ingen af dem fortjener at lide mere end de andre.
Jeg er ikke vild med at skulle aflive et dyr.
På den anden side er jeg måske hurtigere end nogle andre til at sige "slut". Det er umuligt at forklare et dyr, at måske gør det ondt nu, men det bliver godt igen. Derfor overvejer jeg nøje, om det kan betale sig for dyret, ikke for mig og min økonomi, at lade dyret lappe sammen. Heldigvis er det kun få gange jeg har skulle forholde mig til sådan noget.
Min erfaring er, at små dyr jo logisk nok er mere skrøbelige og derfor er sværere at lappe sammen uden varige men. Katte og kaniner, der eks. brækker noget vil jeg nok lade aflive, da jeg har oplevet nogle gange, at selvom bruddet heler, så er der kommet varige skader på nerver og andet, så dyret alligevel ikke kan komme til at fungere rigtigt igen.
Det betyder ikke, at jeg holder mindre at mine katte, eller datterens kanin. Jeg bruger gladeligt penge på sterilisation, en stor løbegård til kaniner og hvad der ellers skal til. Men jeg vil ikke byde et dyr, som har brug for sin fulde førlighed at lide for min skyld.
Min dejlige hund blev aflivet fordi hun havde kronisk betændelse i ørene, til trods for intensiv behandling, regelmæssig rensning, en masse penicillin-kure med mere. Desuden havde hun fået fjernet en ondartet knude i underbenet, som med stor sandsynlighed ville komme igen. Jeg kunne have valgt at lade hende blive skåret i gentagne gange, leve på binyrebarkhormon med mere, men valgte, at hun ikke skulle igennem en masse smerte og være indlagt og væk hjemmefra flere gange, blot fordi hun var sådan en dejlig hund, som jeg ikke kunne bære at tage afsked med.

hensyn til retten og evt. max pris på behandling, så er de alle lige meget værd uanset anskaffelsespris.

Jeg elsker alle mine dyr - men indrømmet, nogle mere end andre. Men kommer det til dyrlægeregninger er de alle lige meget værd.

På det område er både heste, katte og hunden ligestillet...

Så jeg havde gjort det samme som dig, Sandie - hvis jeg synes det var forsvarligt overfor dyret...

Det er så dejligt at høre, vi alle mere eller mindre har det på samme måde med vores dyr.

Vi vil gøre alt for dem, så længe de vil få det godt bagefter.

Gid det nogle gange kunne være lige sådan for mennesker...

Så havde min mormor ikke behøvet at leve sit sidste halve år af sit liv i smerte

Jeg har omkring 15 marsvin, to katte og en pony. kattene og ponyen ville jeg gøre alt jeg kan for. Dog med forbehold for den ene kat, den har det svært psykisk, hun har bronkitis og skal derfor ikke ALT igennem for at blive rask.

Men marsvinene er for mig ikke lige meget værd...ret groft sagt for jeg elsker dem alle og jeg græder hver gang en dør. Men jeg har nogle som jeg vil ofre mere på end andre. Jeg har nu avlet i nogle år og der er bare kommet favoritter til. Jeg har været oppe omkring de 25-30 marsvin og der er bare nogle jeg har et tættere forhold til. Bl.a. min Elvira vil jeg gøre ufattelig meget for hvis jeg bare kunne. Desværre tror jeg ikke at hun vil kunne klare en narkose og så er det jo begrænset hvor meget der kan gøres for hende.

Nogle af mine ældre marsvin ville jeg måske også ønske jeg kunne gøre mere for, men alder og haltende kondition pågrund af alder gør jo at de ikke kan klare en narkose.

Efter jeg har solgt ud er der kun meget få jeg kan sige er "mindre værd" (synes det er et træls udtryk for det er ikke ment så hårdt) F.eks. har jeg en ung hun som jeg købte fordi hun er ud af mine rigtig gode linier. Da jeg har haft meget travlt de sidste mdr har jeg ikke fået snakket helt så meget med den som jeg gerne ville og der gør at mit forhold til hende ikke er så godt som til dem jeg har haft i 2-3 år. Så hende ville jeg nok ikke ofre 5000 på f.eks. Men skal man ofre så meget på et marsvin skal det virkelig også være slemt. Der er jo ikke altid så meget at gøre for dem. Et kejsersnit kan godt løbe der op, men så er det tit mere humant at aflive.

Tit er det ikke fordi man ikke vil ofre når det er så små dyr, men simpelthen fordi det ikke er forsvarligt at de skal igennem den ene behandling efter den anden, med transport, indlæggelse, medicinering, måske i narkose flere gange o.s.v. Marsvin er tryghedsnarkomaner og med alt det påstyr vurdere jeg deres temperament og så bliver de behandlet der efter

Nå det blev et lidt langt og rodet indlæg. Håber ikke det vil blive taget ilde op. Jeg har forsøgt at være ærlig og vil understrege at alle dyrerne bliver passet ens og optimalt mens jeg har dem. Og holdt jeg ikke af dem så havde jeg dem slet ikke, for der er ski også bøvl ved så mange dyr

vil ikke ofre det samme på vores dyr, men det har noget at gører med hvad jeg vil udsætte den for, og selvfølgelig hvad de fejler.

may skulle fx have været sat i fol, dette viste sig efter en biopsi, at det ville kræve skyldning og sygning, da hun er en hest der let stresse, ikke bryder sig om fremmede, og ikke kan lide nye ting.

derfor skal hun ikke igennem i masse ting, dette gælder også hvis hun bliver alvorligt syg, hun er 15 år og er der dårlige udsigter for helbredelse, så er slut.

renalto, vil jeg ofre alt for men igen, alt efter hvad det kræver han skal gå i gennem, han er 18år og skal ikke lide unødvendigt.

parmour, skal sætte i fol, hun er nem at omgåes, så ja her er det også et spørsmål, og hvad hun skulle gå igennem, hun har ringfod, så er i forvejen ikke rask.

ny går jeg jo og leder efter en unghest, der vil jeg nok gå længer, men igen alt efter hvad udsigterne er.

Nej, det er de ikke herhjemme.

Kattene ville vi aldrig få opereret etc. Det ville blive aflivning.

Hesten vil vi til gengæld gøre alt for

Og hun har desværre været en rigtig dyr fornøjelse; som ikke endte med et godt resultat. så hende skal vi sende over broen her i sommerferien

Det er ikke pengene, men dyret efterfølgende liv der afhænger af hvornår det er slut.

Nogle gange tror jeg, at vi vælger at forsøge alt ved et sygt dyr, for at vi bagefter, med god samvittighed, kan sige til os selv, at vi gjorde hvad vi kunne .

Det er ikke en nem beslutning at stå midt i et forløb og så sige at det er nok nu - stop, afliv dyret i stedet for at fortsætte.

Sandie ♣Zar og Calistro♣: Præcis i dit tilfælde ved jeg, at jeg ville vælge det samme, som i har valgt , uanset pris.

Jeg har for nogle få mdr. siden måtte sige stop midt i tilsvarende operationen, da det var tydeligt at katten aldrig ville blive rask .

Hvis der havde været en god chance for at han var blevet ok igen, havde prisen været underordnet.

Held og lykke med din kat , jeg håber at den bliver frisk og rask igen.

Jeg ville ikke ofre det samme pengemæssigt på vores dyr.

Den ene kat har vi overtaget som vildkat og hun er tam nu men det er så også det. Hun er vel nærmere logerende end beboer. Kommer og spiser sin mad, får en varm seng at sove i og smutter så ellers dagen efter. Hende ville jeg ikke ofre flere tusind kroner på for at redde hendes liv.

De andre katte har også deres "økonomiske smertegrænse".

Hunden har lige nu en større knude i den ene brystvorte. Den generer hende ikke og hun er lige så livsglad som hun plejer. Men begynder den en dag at give gener, så bliver hun aflivet. Hun er en ældre dame på 10 år og skal ikke igennem operation med efterfølgende ubehag, bare for at give hende et år eller to mere. Jeg ved med sikkerhed at hun ikke vil trives med at rende rundt med sådan en kæmpe lampeskærm og sådan skal hun ikke ende sine dage. Så hellere slutte med værdighed.

Høffe, ja ham ofrer jeg alt på!

Mine fisk bliver som regel aflivet, hvis de bliver syge.

Men heste, hunde og kat er lige højt prioriterede og får al behandling.

Vi har 3 dyr i deres bedste alder. 2 Katte og en hest.

Vi ville ofre hvad der skulle ofres på dyrlæger, hvis de blev syge.

Selvfølgelig ville vi ikke lade nogen af dem lide unødig, for vores egen skyld.

I vores lille familie har vi sendt 2 hunde, 3 katte og 2 ponyer over broen og de har alle en plads i vore hjerter.

Så jo - følelsmæssigt har de den samme værdi.

Alle mine dyr betyder ufatteligt meget lige fra heste til edderkopper, men jeg er ikke knyttet særlig tæt til mine marsvin. Til dels fordi jeg betragter dem som hobby dyr - jeg opdrætter en svær race og kan lide udfordringen - og dels fordi de har deres egen etage i huset og jeg derfor ikke lige kommer forbi og tager dem ud, som jeg gør med de små rotter. Desuden har jeg vel en 20 styks og det er kun udstillingsdyrene der håndteres dagligt. Når de dør bliver jeg ikke ked af det, men jeg har også avlet i mange år og haft rigtig mange marsvin.

Når heste bliver solgt eller hvis katten døde ville jeg sikkert hyle i en hel uge. Så nej, mine dyr betyder ikke lige meget for mig, men alle bliver passet til den store guldmedalje - selvfølgelig.

Mine dyr betyder alt for mig, og hvis en rening på jeg ved ikke hvor meget fra dyrlægen kan hjælpe dem gør jeg det.

Min 8årige vup har efterhånden kostet os en masse i dyrlæge reninger. Hun er alergiker (kan faktisk ikke tåle sig selv), så hun får jævnligt øredråber, øjndråber og en masse andet. Oveni er hendes mave meget sart, så der skal købes special foder hos dyrlægen, hvilket bestemt ikke er billigt.

Og da min kanin blev syg stod jeg klar til at lade den operere, dog blv den aflivet da en operation ikke ville kunne hjælpe.

Så uanset om det er hunden, eller de to små muttepiger så bliver der sørget for dem i "hoe og jøv" og vil helt sikkert hyle den dag de ikke kan længere.

ja dyr kan være dyre, men sådadn er det. når man får sig et dyr påtager man sig også ansvaret for det.

mine dyr er mine børn, og de bliver alle behandlet ligeværdigt. er der noget galt med dem, ja så er det ikke pengene det kommer an på, det er deres velfærd.

Åh hvor jeg dog elsker mine dyr

Nu har jeg "kun" marsvin - men det ene vil jeg lægge mange penge på bordet for, det andet vil ryge over regnbuebroen.

Den ene er nemlig sød, kærlig, tillidsfuld, kan lide at putte og spiser mad af min hånd, hvor den anden er bange, nervøs og bruger næsten hele sit liv på at gemme sig.

Er jeg hård? Ja måske - men det handler om prioriteter, og dyrets velfærd - den skræmte marsvin ville nok dø af angst i en dyrlægeklinik, indlæggelse mm.


Hilsen Lene

Tjah, jeg skal til Dr. Dyr på mandag med vovsen, hun skal opereres, den operation koster sikkert mere end anskaffelsen af hunden i sin tid, men det kan jo ikke gøres op i penge. Det koster at have dyr - Men damn det giver jo også SÅ mange glæder

Min morale er, sålænge dyret IKKE lider overlast, har store gener ved at man behandler - så må det være mit ansvar at få behandlet det dyr som jeg har "slæbt" indenfor matriklen, uanset hvad det koster. Det er ikke prisen, men dyrets velfærd jeg tænker på når de beslutninger skal tages.

Jeg har fornylig måtte tage afsked med en dejlig hest, som havde utrolig dårlige udsigter, uanset hvad vi gjorde, operation+ultralyd ville ikke give meget bedre odds, men derimod helt sikkert i den tid det skulle foregå, påføre hesten både smerte og gener - jamen, for mig var der (desværre) kun 1 vej ud, havde han haft meget bedre udsigter til bedring, så havde jeg helt klart hellere end gerne ofret på det der skulle til.

Han gik her og hyggede sig, til han ikke kunne gå smertefri mere.

Udenfor, har jeg nogle gårdkatte, de er kommet til selv, finder på at her må det være dejligt at føde sine killinger - og hvad de ellers nu kommer for "af grunde" - de dyr får jeg ikke behandlet, men fodrer på, skulle der komme for mange til, eller de er såret ud over mine evner o.lign. ja, så ofrer jeg altså ikke på operationer, men aflivning.

Ja vi har desværre fået en ulykkelig afslutning... Vi skal ud og sige farvel til Tiger lige om lidt Vi er simpelthen så ulykkelige, men prøver har vist at hans nyreværdier (eller hvad det hedder) er alt for høje og han er bleg og unormalt sløv, så det er synd at fortsætte, dyrlægerne kan ikke gøre mere for ham... Jeg tuder og tuder og tuder bare, det skulle slet ikke ende sådan her... Er bare så ked af at hans sidste dage er blevet tilbragt på dyrehospitalet og ikke hjemme hos os, men oddsene var jo 9 ud af 10, troede virkelig ikke han ville være den ene

Han er bare jordens bedste kat, det bliver helt ubeskrivelig hårdt at sige farvel til ham...

Jeg vil betale til en vis grænse.. Men står jeg i situationen og skal bestemme om den skal opereres eller aflives siger jeg opereres, de har jo ikk evalgt at være hos os, så jeg synes man skal gøre hvad man kan.. Men står man med en hest der stort set er kronisk halt, og ikke er noget værd når den endleig er halt fri, så havde jeg aflivet den andne gang dne røg til falk rønne.. Jeg kender nemlig nogle der står med en hest til 30.000, det står den til på salgs annoncen, men den er konstant, den har stået i dyrlæge regninger i over 100.000.. Der havd ejge stoppet for længst. Specielt når de ikke selv rider den..

Men det er min mening..

Følelsesmæssigt er min gamle kat på 16 år, hunden på 9½ og hoppen på knap 3 år lige meget værd.

Men penge mæssigt er der STOR forskel.

Bliver katten alvorligt syg så bliver han aflivet. Han er ikke blevet vacc. i mange år, får kun orme- og loppekur efter behov og har ikke kostet noget i dyrlæge regninger andet end 4 gange de 14 år vi har haft ham - sidst da han var 10-12 år og havde revet tungen ½ af i kamp.

Jeg kommer til at savne ham når han en dag er væk - han er MIN kat 110% - er altid hos mig når jeg er hjemme og han er inde.

Men han er "kun" en kat og smertegrænsen for hvad jeg vil betale for en kat går omkring de 3000 kr. Især fordi han er så gammel og har haft et super godt liv.

Hunden har kostet en del i dyrlæge regninger gennem årene, og hende betaler vi gladeligt penge for. Hun er den enste hund vi har/skal have og har 7-9-13 kun haft "små" problemer som at halen skulle halvveres, svamp i ørerne og flere øre problemer.

Flicka vil jeg betale meget for. Men ikke uanede beløb - for jo dyrere det er jo større er risikoen for at hesten dør/skal stå i boks sindsygt lang tid.

Det vil jeg ikke byde hende. Men får hun engang noget hvor en operation til 35.000 er det der skal til og er overlevelses chancerne og de fremtidige muligheder gode så bliver pengene brugt.

Så jeg er en af dem som siger "det er "bare" en kat - selv om mit hjerte ingen forskel gør på dem (katten er næsten den der står mit hjerte nærmest af de 3 dyr fordi han har været der siden jeg fik ham da jeg blev 4 år).

Det er da fint at I bruger så mange penge og jeg håber katten kommer sig - han skal være glad for at have jer som ejere for havde han været min så var han blevet aflivet..

I er nogle gode ejere alle jer som vil lægge så mange penge på bordet. Det synes jeg er flot, men personligt ved jeg at jeg ikke ville gøre det (med mindre der var tale om et ekstremt specielt dyr!)

Hilsen Anna

Afgørende.

Men hvor lang tid vare behandlingen, hvor smertefuld,hvor ubehagelig er den for dyret og sidst meget vigtig hvordan er livskvaliteten for dyret bagefter.

Jeg har ingen problemer med at udfri mine dyr, ingen lever i unødig smerte for min skyld.

Jeg er helt enig i hvad Illum skriver til sidst. Naturligvis ville jeg have PROBLEMER med at lade et af mine dyr aflive, hvis det blev nødvendigt - men de skal aldrig lide for min skyld.

Jeg elsker alle mine dyr lige højt, og jeg giver dem alle den behandling de har brug for. Der er også forskel på hvad slags forhold man kan have til en kat, en kanin og en hest - men ingen er mindre værd end andre.

Jeg ville aldrig bruge 10.000 på en kat. Ikke fordi jeg synes at katte "ikke er noget værd", men jeg synes ikke vi har haft det samme personlige (kan man sige det?) forhold til de katte vi har haft som til hund og hest.

Uanset hvor meget vi holder af vores dyr, er der altså grænser for hvor meget vi kan/vil ofre på dem.

Vores sidste kat endte sit liv under en bil få dage efter dyrlægen havde "lappet den sammen" efter et hundebid.

Gurli.

er ikke det samme værd for mig,

Der er Erik for mig og så de andre katte, Erik han ville jeg operere på hvis det var at det blev nødvendigt op til en hvis grænse han skal ikke igennem alt muligt for at gøre mig glad.

Victor ham ville jeg ofte alt for igen til en grænse det skal være på hans vilkår ikke mine, De andre jeg ville nok til en hvis grænse men jeg ville nok have nemmere ved at sige stop ved dem end ved victor.

Også er der skildpadden,vi har haft den i 18 år, men ville nok ikke ofre mange håndører på den. Ærligt den siger mig intet den ligger bare og soler sig eller svømmer rundt og æder og så hvæser den ... det er en stor sumpskildpadde, de var så populær i slutningen af firserne...hvorfor ved jeg ikke

Jannie

Vi har pt. 3 katte hvor de 2 af dem er vildkatte vi har taget til os som killinger. Den mindste, Felix, var døden nær af sult og kulde og skulle have været aflivet, men fordi dyrehospitalet var lukket tog jeg ham med hjem (fik ham fra det sted jeg red).

Vi tog ham til vores egen dyrlæge dagen efter, man kunne mærke hver en knogle i hans krop, han var så spinkel og forhutlet. Vi spurgte dyrlægen om han ville være bedst tjent med en aflivning. Hun sagde at fordi det var os (så er man vist ofte hos dyrlægen...) så syntes hun vi skulle give ham en chance, omend hun ikke spåede ham store chancer.

Det kostede os en formue i antibiotika, ormekur, laboratorieprøver på afføring og hvad ved jeg. Men han er bare den dejligste kat vi har haft, han er så sød og kælen og taknemlig.

Til gengæld ville vi ikke ofre lige så mange på vores krybdyr da vi havde dem. Det var ikke et spørgsmål om at de var mindre værd, det var et spørgsmål om hvad der er fair at udsætte dyr for, og krybdyr stresser nemt, derfor kan en evt. tur til dr. dyr faktisk i sidste ende resultere i at dyret dør af stress enten direkte eller indirekte i form af f.eks. spisevægring.

Mange har også rystet på hovedet af os over alle de penge vi har brugt på vores katte. Men de betyder jo så meget for os. Og vi har valgt at tage dem til os, så skal vi også passe på dem.

Mvh

Naja

først ville jeg slå fast at alle mine dyr får lægehjælp når det er påkrævet men fx vores høns ville jeg ikke betale 10.000 kr for at redde men få aflivet. de dyr der betyder mest for mig er min hest, min grå kat ( vi har 3) vores hund og vores gris grisling. i nævnte rækkefølge. så nej ikke alle vores dyr betyder lige meget for mig men pussigt nok minder min hest og min kat meget om hinanden i sind så mon ikke at det er sindet der gør at de ligger som nr. 1 og 2. på ranglisten

...vi ofre ALT når vores dyr bliver syge. Vi har valgt dem og ikke omvendt, så derfor skal vi også sørge for at de har det optimalt

Der er dog grænser for hvad jeg vil byde dem...de skal IKKE leve for en hver pris. Ingen her os hos vil blive udsat for et smertehelvede på nogen måde.

Vores kat må høre til en af DK´s dyreste katte - altså med hensyn til dyrlægeregninger

Vi "arvede" ham i aug. 2005 - han havde et usselt liv - (og mig der havde forsvoret at jeg ALDRIG nogensinde skulle have kat)

og han drænede pengepungen i den grad, da han var en rigtig bølle ude i naturen, og derfor rendte ind i en del øretæver det skete sjovt nok ALTID når dr. dyr have lukket klinikken...

Jeg prøver, såvidt muligt at forbygge fremfor at heldbrede...herved tror jeg man kan redde mange ting.

Følelsesmæssigt: Vi er nogle af de typer, som bare kommer til at elske vores dyr, og der vil aldrig blive gjort forskel...alle fortjener en chance

er alle dyr lige.. næsten..

Jeg sætter til hver en tid mine tre katte over gravhunden.

Og jeg har også en yndlingshest, som bliver kælet lidt mere bag ørerne end de andre.

Ikke fordi de andre dyr mangler hverken kærlighed eller pleje. Økonomisk ligger de langt fra hinanden alle sammen,

men alle får den pleje og det dyrlæge de har brug for, og sommetider også mere end det. Måske derfor jeg ingen penge har.

Min kat har engang været indlagt i tre dage, af den simple grund at hun tabte sig. Og ingen fandt nogensinde ud af hvorfor..

Men jeg ville ikke tøve med at aflevere hende i tre dage igen, hvis hun skulle tabe sig yderligere.

Her bliver ingen dyr aflivet medmindre de ikke har en kinamands chance for at overleve.

Jeg kunne have haft en meget dyr og god hest, for de penge jeg har smidt i min pt. ubrugelige vallak på blot 12 år. Men ikke på vilkår om han bliver skiftet ud, før han er gammel og ikke kan mere.

Rent faktisk er jeg på udkig efter et større akvarie, fordi jeg synes det er synd for mine guppier, at de ikke har 200-300 liter at svømme rundt i.

Ja kald mig tosset, det gør min kæreste allerede, men herhjemme skal ingen dyr mangle noget.

er lige meget værd eller måske Akrobat er en lille bitte smule mee værd, fordi han trods alt var min første store hest og vi har haft mange flere gode stunder sammen end Chili og jeg har haft endnu..

Frieserne der ikke er mine, føler jeg har ligeså stor værdi som mine egne især Paula og Hekla, de er skønne heste..

Nu har vi jo pt...tælle tælle...15 heste, og nej, de har IKKE lige stort indpas i vores hjerte.

Balalajka ville vi gøre alt for også ud over vores økonomiske grænser. De andre er det lidt forskelligt med.

Forrige år havde vi en hoppe med et alvorligt koliktilfælde, og der besluttede vi hurtigt og samstemmende at der skulle gøres det som kunne gøres herhjemme og for under 10.000, derudover hed det aflivning. Det blev heldigvis IKKE aktuelt, hun er en sund og velfungerende ridehest idag.

Langt hen af vejen, må vi indrømme at når vi taler ungheste, som på et eller andet tidspunkt skal sælges, så opvejer vi en behandlingspris mod en evt. kommende salgspris.

Hvis jeg tænker over salgspris er de selvfølgelig ikke ligemeget værd, endnu.

Men jeg elsker begge mine heste og der skal aldrig gøres nogen forskel på dem.

Måske tænker jeg anderledes om 10 år hvor jeg forhåbentlig har flere. Fx. ville jeg aldrig betale flere hundrede tusinde for at redde en lille hyggepony, det var noget andet hvis det var en af vores rideheste.