har ikke lige prøvet det. men selvom afstanden er lang ved man jo aldrig hvad der kan ske. så hvad sker der ved at du tager chancen. spring ud i det er det eneste jeg kan sige.

Held og lykke

Helt enig, spring ud i det!

Fedt at du har fundet dig en sød fyr, lad ikke lande skille jer ad! NYD af du har fundt en dejlig fyr og udnyt hver en chance du får til at besøge ham så længe interessen er gensidig. Og hvorfor skulle den ikke vare ved?

Ih hvor er det spændende, lad os endelig høre hvordan det forløber!

Mine erfaringer:

Jeg var i Paris engang og dér mødte jeg bare drømmefyren (fandt jeg så selvfølgelig ud af senere at han ikke var ). Han var canadier, vokset op på sine forældres ranch med smukke heste, kvæg, skove, søer og bjerge og hvad dertil hører. Han så BRANDgodt ud. Altså VIRKELIG godt, ikke bare 'uh jeg er forelsket'-godt. Virkelig hunky! Nå, men han arbejdede så i paris som cowboy i et show. Og HAM blev jeg vild med, og vi var sammen i løbet af den uge jeg var dernede.
Spørg mig ikke hvorfor men jeg afslog at få hans nummer og mailadresse da jeg skulle hjem igen, jeg tænkte 'det holder jo alligevel ikke'. Og fortrød jeg det lige igen? Lå jeg søvnløs i gråd i næsten to år efter? Fik jeg en kæmpedepression fordi jeg havde smidt drømmefyren væk, og der måtte psykolog på? JEPS!! Det lyder voldsomt, men så kan I ski selv forestille jer hvor skøn han var!

Det hele sluttede dog da jeg mødte min nuværende kæreste. HAN er den perfekte drømmefyr for mig!

Altså altså altså... jeg springer ud i det, selvom ( der i mine øjene) er et par forhindringer der hedder to børn og en aldersforskel på 5 år. Men damn... hvor er han lækker...

sige andet end at min kæreste er spanier, 5 år ældre end jeg og bor mange, mange timers flyvetur væk (sydstat i USA). Og JA, vi er dybt seriøse, selvom vi kun har kendt hinanden i 4 mdr - jeg var på udenlandssemester på hans uni her i foråret.

Hvis man VIRKELIG føler for det, så tror jeg på det kan lade sig gøre. Og så skal man ellers bare til at spare op til flybilletter

Han kommer her i 2 uger til august og jeg skal derover igen (New Mexico) i 3 uger til oktober. Til jul kommer han til Europa igen og så må vi se om jeg skal til Spanien (hvor han skal holde jul) eller om han kommer til DK igen lige efter jul. Derefter har vi ingen faste planer - men et max på 3 mdr. uden at se hinanden er vores mål.

Prøv da - se om det går. Hvis man finder ud af, at man virkelig elsker hinanden, så ville det da være grusomt hvis man ikke havde forsøgt.

Jeg gør det lidt omvendt. I næste måned rejser min mand til Rusland, hvor han skal arbejde. Vi regner med at ses en weekend om månden i starten og så lidt mere efterhånden. Han skal være væk i 2 år

Jeg har nu på 13. måned et forhold til en superdejlig fyr der også bor omkring 3 timers flyvetur fra DK. Vel er det hårdt at måtte undvære og savne, men jeg ved det skal være os to og så må det være lidt hårdt pt. Det er det forhåbentligt værd i sidste ende

Jeg besøger ham så ofte det er muligt, da han pga. arbejde ikke kan rejse før til november/december. Desuden skal han have turistvisum for at komme på besøg og det er en langsommelig process.

Vi har talt om at blive gift her næste gang jeg tager derned, alt efter om vi når at få papirene der skal til, iorden.

Så det kan godt lade sig gøre, men begge parter skal være villige til at kæmpe for det og så kræver det jo også at man stoler på hinanden, da man ellers kan ligge søvnløs nat efter nat og spekulere på om den anden nu også sover alene...

sidder lige og kigger på dit indlæg og griner lidt da jeg stort set er i samme båd som dig-)

min fyr er også fra spanien og er også englænder..he he mon det er den samme?

Hvis man nu er lidt overtroisk så kunne man måske se det som et tegn dig og mig har stort set fødselsdag samme dag meget pudsigt.. og siden min tur til spanien har jeg mødt gu ved ikke hvor mange mennesker der er i samme båd eller har prøvet nøjagtigt det samme og fået det til at fungere... måske er det noget godt.. håber...

Tænk, tror aldrig jeg har set så FÅ løftede pegefingre i en HN-tråd

Og jeg vil bare stemme i med de andre. Min storebror var i Australien i et år, kort tid efter at han havde mødt sin nuværende kone. Det overlevede forholdet. Så flyttede han til KBH mens hun studerede i Vestjylland, det gik der også et års tid med. Endelig flyttede de så sammen - i en ETværelses. Nu er de gift og har 3 børn.

Hvis et forhold kan overleve lange distencer og små boliger - hvad kan så ødelægge det? go fore it

3 timer og 30 med båd, bus og tog bor min kæreste væk det fungere upåklageligt.

Hvis jeg ikke havde fuldt mit hjerte som dig, havde jeg ikke haft min dejlige mand og mine tre børn.

Mødte min mand i Spanien (han er franskmand) da vi begge var i starten af 20'erne på et studieophold. Da det var forbi, tog jeg tilbage til DK for at færdiggøre mit studie, og han blev i Spanien for at arbejde. Derefter skulle han aftjene sin værnepligt i Frankrig.

I en periode på ca. halvandet år, brugte jeg al min SU og al min fritid på at arbejde, så jeg kunne betale min DYRE telefonregning og mine weekender i Spanien eller Frankrig hver anden måned. Og sikke mange romantiske breve, vi fik skrevet. Det var før e-mailens tid (GUUUD er jeg så gammel!)

Og da han var færdig med alt dette flyttede han op til mig og vi har nu været sammen i 16 år. Så hvad kan jeg sige: Go for it, girl!!!

Ej hvor sjovt... Nu bliver jeg så også lige lidt nysgerrig. Hvad laver din englænder i Spanien/ hvor i Spanien? Kunne da være ret sjovt hvis det var i samme kreds( ikke så sjovt hvis det var samme fyr... )

Det er da superdejligt for dig, Chulek - det er da bare om at "holde fast i hesten" ... Så skal det nok gå! Og så længe at han ikke bor i Australien og skal besøge ham hver måned, hvor en flybillet koster min. kr. 10.000 så kan det jo forhåbentlig også gå rent økonomisk set ...

Er glad på jeres vegne!

jeg har prøvet det,og er blevet det klogere.. som så mange andre mødte jeg drømmefyren ( troede jeg), på en ferie...

Efter mine utallige rejser til Tyrkiet i 1 1/2 år, fik han turistvisum,og kom på besøg i Danmark.. Da visumet udløb giftede vi os og så brød helvede løs...nu er det 4 år siden at vi er gået fra hinanden og er skilt,og jeg har fundet drømmemanden for mig som jeg har en datter med..Han boede i nærheden af mig og jeg har kendt ham i 15 år inden jeg fandt ud af det er manden i mit liv..

håber at i finder ud af det,tag springet,ellers ved man jo aldrig hvad der vil ske,nogle er heldige og andre som mig lærer af deres fejl..

pøj pøj med det hele..

rikke

nogenlunde det samme som sebassen bortset fra at det var 6 år og i sidste øjeblik blev vi ikke gift.Heldigvis for det ville have været et helvede og er idag taknemlig for mit dejlige liv.

som sagt,nogle er heldige, andre ikke...

kærlighed gør blind

rikke

Ja, kærlighed gør blind. tror også kun det er fordi han er englænder, at jeg tillod mig at falde sååå dybt.

kender det jo udemærket godt og kan derfor kun sige at du skal følge dit hjerte...Holder det,jamen så holder det,holder det ikke,ja så lærer man også af det..

pøj pøj med det hele..

rikke

Jeg boede og arbejde i Skotland i 6 måneder i '99. Jeg havde en kæreste, da jeg tog derover, som jeg på det tidspunkt havde været sammen med i 1 1/2 år. Jeg lovede ham ingenting, kun at jeg nok skulle komme hjem igen. 4 dage før jeg skulle hjem, mødte jeg så MANDEN - øv, men vi nød de sidste dage sammen. Jeg fortalte ham, at jeg havde en kæreste i DK, og det var han ked af at høre. Han var meget sød, og vi klikkede utrolig godt sammen. Da jeg kom hjem, vidste jeg slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det endte med, at jeg "smed" min kæreste ud (vi var netop flyttet sammen, men heldigvis havde han beholdt sin lejlighed, for det ville jeg have, at han skulle). Jeg var begyndt at læse til lærer, og telfonregningen var dyr i de første par måneder efter min hjemkomst og brevene blev også skrevet tit, men desværre løb det ud i sandet, fordi jeg/vi ikke fik gjort mere ved det. I dag er jeg så gift med verdens dejligste mand, men jeg kan da indimellem ikke lade være med at tænke på, hvordan mit liv havde set ud, hvis jeg havde taget chancen og ikke var så forbandet naiv som 19-årig at love sin kæreste at komme hjem igen for enhver pris.

Karina

Se på den sådan her, - om du bor i Jylland og han på Sjælland, så er rejsetiden jo det samme

Jeg var sammen med en englænder i næsten 2 år, vi mødstes online og da han pga. arbejde tit var i DK sås vi ca. en gang om måneden.

- Da jeg pga. skole osv. ikke havde mulighed for at rejse eller noget så tit, var jeg dog aldrig i England.

Til sidst blev jeg så træt af ham, - jeg var 15 år dengang da vi mødtes og var min første rigtige kæreste. Han var 18 år og mentalt laaangt foran mig og nærmest klar til bryllup og det hele, - som 15-16 årig er børn, bryllup og hus bare ikke det man gider bruge vildt mange tanker på

Snakker stadig med ham og er gode venner og skal måske derover til Juli

Så go for it, - det kunne jo være helt fantastisk og det finder man ikke ud af, uden at prøve!

nærmere bestemt oppe i bjergene i en lille by der hedder competa.. Han arbejder inden for konstruktion/bygningsbranchen.. men hvis du har været i storby eller på charter er det jo nok ikke der.. (heldigvis) jeg er heldigvis så prisgivet at min veninde bor lige ved siden af så det er jo bare at finde billige billeter og så ræse ned til hende (eller ham). hvilket jo gør det noget nemmere da der er to man kan fordrive tiden med.. så som lange rideture i bjergene (hun har nemmerli også hest)i spanien..hehe

Rebsen: Fik da lige et kortvariget chok da du skrev MALAGA. Jeg mødte ham i Torremolinos, hvor han er sanger. Så det er heldigvis ikke den samme Pakker også kufferten her i uge 30, så nu har tiden bare at gå lidt hurtigere.

nok det var i det område pga flyvetiden.. torremolinos har jeg et par bekendte også.. De er lige flyttet derned for at starte deres eget firma..

Hm neej jeg tænkte det andet nok også var lige vel tæt nok på i så fald skulle han næsten ha mødt dig den dag jeg tog hjem (det er der jo nogen der gør) he he Men det er nu rart jeg ikke er den eneste der lider.. det giver ligesom lidt blod på tanden ik?

Rebsen: Jo det gør det. Hvornår tager du så sydpå igen? Det er da rart at der er et par stykker der kan følge min tanker. Hele familien ryster på hovedet når jeg siger at han er sanger, englænder, bor i Spanien, og er yngre end mig. " Ham får du aldrig tæmt". tsk tsk tsk...

har modsatte problem,, Han er ældre end mig..og der er jo afstanden og det er bare en ferie flirt det går snart over osv osv..

Men da han jo ligesom kommer i de samme kredse som min veninde og hun siger at han ikke er en loverboy der bare tager den ene pige med hjem efter den anden tja det tog mig 5 min at få ham overbevist om jeg var den mest fantastiske person i verden..

Ville faktisk have været afsted igen nu her i morgen pga billige billetter.. Men må udskyde det da hesten min skal på græs øv øv..

Så jeg håber jeg kan nå det her i løbet af juli..