Jeg spiser det jeg har lyst til. Jeg har aldrig helt forstået dem, som nærmest sulter sig selv når man er ude og spise "bare for at gøre et godt indtryk". På mig virker det ganske enkelt tosset.

Jeg skeler ikke til hvad folk spiser eller ikke spiser, bare at man har det hyggeligt. Og det må jo egentlig være det vigtigste ved at gå på date.

Har da aldrig været ude for at en date har kommenteret det jeg har valgt at spise.

Men det kan jo selvfølgelig nås endnu. Men hvis han stempler mig på mit mad valg, ja så er han jo nok ikke værd at samle på.

Jeg spiser helst ikke på date Har det somregel rigtig skidt med at spise sammen med folk jeg ikke kender godt - spørg mig ikke hvorfor.

Tine - Det er nok fordi man ser lidt underlig ud når man spiser. Hvad hvis man nu får noget galt i halsen og sidder og hoster slim op? Savler sovs ud af mundvigen? Eller den berømte spinat i tænderne?

Ja det kan være det siger lidt om mine spisemanére Hehe...

Da jeg læste (human ernæring) lavede jeg en opgave om kvinders spisemønstre. Det er ret almindelig at kvinder ikke spiser særlig meget på dates, og at de fx. når de er sammen med veninderne bare "fråder" igennem . Det er lidt sjovt, at det er sådan, men det er det vist bare. Det er ikke særlig kvindeligt at spise en kæmpestor rød bøf (hvem der har bestemt det, ved jeg ikke).

??? Hallo - man spiser da nøjagtig som man plejer?? Hvad hvis man holder fast i ham - skal man så spise i smug resten af livet ?? Nej han skal da kunne lide en, fuldstændig som den man er.

Skru op for selvtilliden - grovæd hvis det er det i føler for..

Det er da nogen seriøst underlige mennesker I dater, hvis de kommenterer ens valg af menu.

Som Jan troede jeg også det handlede om at hygge sig med et menneske man synes godt om. Hvad er det for noget med at "stemple" hinanden? Går de hjem og skriver en resultatliste?

Jeg ville til enhver tid spise det jeg havde lyst til.

:Pia

Og gerne forret og de 2 andre retter hvis det er det, det kommer an på.

Jeg tror ikke at daten ville finder det morsomt eller hyggeligt at skulle spise alene.

Jeg har en sund appetit,på mange områder, det kan han da lige så godt finde ud af med det samme

Jeg spiser lige hvad jeg har lyst til. Forret, røde bøffer og så absolut dessert - og det har jeg aldrig mødt en date, der har kommenteret - og hvis de har har kommentaren været positiv.

Mit indtryk er at de fleste mænd er lidt trætte af de der meget forsigtige piger, der sidder og stikker i deres salat...

Hvis de er bekymrede for om jeg mon skulle gå hen og blive fed, bare fordi jeg har en smule appetit, ja så er det nok alligevel ikke en fyr for mig

nu er jeg en gift kone...men det har jeg ikke altid været..

men dengang spiste jeg som jeg havde lyst til...til jeg var mæt...

hvad ville manden ikke sige hvis man spiste fuglefrø på daten,og så åd som et svin,når han var indfanget...

... og jeg er ikke i størrelse small. Han skal kunne lide mig, grov i munden, rapkæftet, arrogant, madglad og ikke-ryger som jeg er. Og jeg skal kunne lide ham, ikke den version, han præsenterer for at gøre et godt indtryk.


Jhez

Af en eller anden grund kan jeg ikke spise ret meget når jeg er sammen med nye mennesker. Så spiser ikke ret meget, men gerne lidt blandet (kød, salat og hvad der ellers hører til)

Min første date med min nuværende kæreste spiste jeg ikke meget og jeg har ellers en sund appetit. Men den enkelte grund var at jeg var så forelsket, at jeg ikke kunne spise som normalt. Men der er flere måde at håndtere første date og for mig har der ikke været problemmer med appetitten siden

Jeg har aldrig fået kommentarer om mit madvalg på dates - udover "det lyder godt, jeg tager det samme som dig". Jeg spiser præcis hvad jeg har lyst til.

Hvis min date fandt det for godt at sidde og kommentere min mad tror jeg ikke jeg ville tage på date nr 2 - det er da en sær opførsel.

jeg spiser hvad jeg vil, når jeg vil og hvor jeg vil..

faktisk så giver tjeneren tit min kæreste den menu jeg har bestilt da jeg oftest vil have kæmpe lækker bøf hvorimod han vil have pastaret...

Nu har jeg en lidt skræmmende appetit for at være pige, men har altid fået gode og positive kommentarere for mit valg af 500g rød bøf feks, og forret og dessert

Alle har syntes det var fedt man ikke var typen der sad og prikkede til en salat...

Og heldigvis kan jeg spise hvad jeg vil, uden det sætter sig, så hvorfor lade være...

Sådan noget "deller preller af på mig"-pral gider vi altså ikke høre på

Vi er andre, der må knokle rundt som idioter for ikke at lige det fedtbjerg, vi gerne indtager når vi (endelig) er på restaurant

fyren og dermed, hvad jeg ville have til dessert

Jeg er typen der (dengang jeg datede såvel som nu) spiser det jeg har lyst til - men derfor kan man jo godt lige tænke over hvad man giver sig i kast med...

Jeg kan ikke spise pizza uden at have det ud over halvdelen af fjæset - sådan er det bare - og kæresten og jeg har grint af det op til flere gange senere - ligesom vi er enige om at spareribs er endnu et af de menuvalg man nok lige skal overveje i 1. omgang...

Synes det er "synd" at sætte daten i den situiation hvor man har noget i mundvigen men de ved ikke helt om de skal lade som ingenting eller sige det - alt imens de stirrer...

10vildeheste: Hehehe, undskyld mange gange Tro mig, jeg nyder det også ligeså længe jeg kan, at jeg har det stofskifte jeg har, håber dog jeg har det fra min mor, for trods 4 børn, vejer hun stadig idealvægten

Og hun har ikke passet på kosten ej heller motioneret...Så krydser fingre

Hvis en fyr på daten, bliver pinlig fordi han ikke ved om han skal sige til mig jeg har noget siddende i ansigtet/mellem tænderne, er han alligevel ikke noget for mig...Der skal mere til at bringe ham ud af fatning ifølge mig...*Gg*

jeg spiser ikke på de første dates, men derefter når man kender hinanden lidt spiser jeg hvad jeg har lyst til

Jeg var en "salatnipper", da jeg var yngre... jeg tror, jeg var påvirket af min bedste veninde, som syntes, det var direkte pinligt at blive set spisende af det modsatte køn. Hvis vi gik og spiste is, skulle jeg altid holde hendes, mens hun "bandt sit snørebånd", hvis der kom et par søde drenge forbi Det var hende åbenbart ligegyldigt om fyrene troede, at JEG så var sådan en, der spiste to is på samme tid Bare de ikke fik mistanke om at HUN kunne finde på noget så vulgært og ikke-gudindeagtigt som at spise en isvaffel.

Jeg skal ikke kunne sige, hvornår jeg kom mig over mit salatnipperi, men i dag har jeg jo kendt "daten" i 10 år - inkl. to graviditeter, så han HAR fået lov at se mig, når jeg propper mig med flæskesvær dyppet i Meyers grønne tomatrelish Hvis romantikken kan overleve DET syn, så overlever den alt. Derfor spiser jeg nu præcis hvad jeg har lyst til, og jeg har en ganske imponerende appetit, når det stikker mig.

Mvh

Julie

Min kæreste og jeg spiste slet ikke på vores første "date" - vi havde mere end nok i hinanden.. Nu kendte vi på en eller anden måde også hinanden, da vi mødte hinanden på nettet og derved kom til at lære hinanden at kende på den måde.. Så på vores første date var det mere med at se om kemien også var der irl..

Men han har altid elsket, at jeg var madglad og spiser lige præcis hvad jeg har lyst til - jeg får nærmest skæld ud, hvis jeg siger, at jeg har spist en salat..

Vi er ekstremt gode til at hygge os med god mad, ofte i form af en lækker bøf med kartoffel-agtige ting og en bearnaisesovs til.. Ihh, så sundt og prinsesse't hva'?

Jeg elsker at være sammen med min kæreste!

... om det så er mad eller anden form for kødelig lyst

Så har jeg lige taget Julie Taylor i en ganske morsom formulering: Jeg tror, jeg var påvirket af min bedste veninde, som syntes, det var direkte pinligt at blive set spisende af det modsatte køn.

Ser man deeet ... Julie går ind for kannibalisme ... når bare det er ens kønsfæller, der er på menuen

Jeg må godt drille, for jeg skal snart til Bornholm og spise saltstegte sild hver dag

Mvh. Lisbeth

Jeg har ikke noget i mod at vise, at jeg sætter stor pris på god mad.

Og min appetit fejler absolut ingenting

hvad jeg har lyst til, og jeg spiser som regel op. Jeg kan fortære meget, og den sidste kommentar på min sidste date, var fra min nuværende kæreste "Hold da op hvor kan du spise meget"

Jeg så vist sådan her ud: et par blandede følelser...

Men ånden efter et sådan måltid er da gyselig...Og holde forhold til dette så er det er stærkt forhold

Jeg elsker mad - og spiser det i store ofte uhæmmede mængder. Jeg elsker kød, og sovs og snask - godt med fedt og salt. Og gerne med stærk øl eller kraftig rødvin til - også i rigelige mængder.

Jeg spiser som en mand - en havnearbejder. Det får jeg i hvert fald tit at vide - men jeg er nu ligeglad.

En date, selv om det godt nok er ufattelig længe siden at jeg var date (er godt gift), ville aldrig kunne påvirke mit valg af menu.

Jeg ville slet ikke kunne koncentrere mig om andet end datens mad, hvis jeg skulle nøjes med ruccola og danskvand... - og dermed ville jeg være en kedelig date.

Godt nok skal jeg knokle som en gal for ikke at ligne Roseanne Barr, med den mængde mad jeg indtager - men det er det værd...

God mad - og her mener jeg god mad hvor der IKKE gåes på kompromis med kvalieten af råvarer og tilberedningen - er livskvalitet i mine øjne...

Meyers grønne tomatrelish lyder som noget der skal prøves..mums

God appetit og god date

Eva

Spisende af det modsatte køn... nå ja... ok Knap så elegant formuleret - det kan jo smutte

Meyers grønne tomatrelish er et udmærket produkt, som jeg dog kun har med hjem fra Iso, når jeg er gravid i første trimester... ellers køber jeg det ALDRIG. Det samme gælder faktisk flæskesvær... altså de svedige i aluposer, der lugter af friturestegt gylle.

"Rigtige flæskesvær" frisk fra ovnen, som man piller af en stor, tung flæskesteg med fingerspidserne, og sniger sig til at gnaske i sig, inden maden skal serveres... sådan nogle kan jeg altid spise. Og de giver jo decideret frisk ånde, når man sammenligner dem med den industrielt fremstillede variant.

Mvh

Julie

Mmmm *savle* Stegte saltsild

Mvh

Julie

Sidst jeg var på date bestilte jeg lasagne og rødvin - fyren er der endnu, så det var vist et meget godt valg

Det er ikke mængden, jeg kigger på. Men valget.

Hvis hun er til sushi eller kan lokkes med på vegetar restaurent, så er det et hit hvis hun er kræsen og ikke kan spise noget med tomat i eller rød peber, eller har andre underlige ideer, er det ikke en jeg vil bygge en fremtid sammen med.

Jeg nyder alle typer mad og holder på at den lokale gastronomiske kogekunst skal opleves, lige som husets specialitet. Er ikke "trængende" nok til jeg vil begrænses i mit madvalg

jeg spiser nøjagtig det sammen som jeg ville gøre hvis jeg var ude og spise med en veninde

mæt