Tænk på noget andet, taget hørebøffer på med god musik, lave dybe indåndinger, fokuserer på et punkt i loftet, sige til tandlægen at man har tandlægeskræk!

Pøj pøj med det!

Jeg har lidt svært ved at tænke på andet

Jeg har snart været igennem meget i den mund, men det her er det værste!

Bid tandlægen godt og grundigt i fingrene... så skal han nok holde nallerne fra din mund!

Effektivt men nok ikke så brugbart i det lange løb

Mvh Nellbo

Jeg vil jo også gerne have lavet tænderne færdigt!

Og jeg overlevede jo sidste gang (men mit tandkød smagte af blod i en uge)

Jeg har 2 knækkede tænder som skal laves nuher, og jeg er også ekstremt tandlægeskræk. Så jeg får det lavet i narkose. Kan simpelthen ikke klare tandlæger.

Narkose koster en hel del, men er man virkelig tandlægeskræk og man ved at det gør ondt, så synes jeg godt det kan betale sig.

Linda.

Lider også af sindssyg tandlæge skræk, bare lugten "af tandlæge" i venteværelset kan få mig til at gå direkte i brædderne. Fra den dag af tandlægekortet med ny tid lander i min postkasse og til efter jeg har været ved tandlægen er jeg direkte dårlig og får kvalme af alt jeg spiser SUK.

Bare snak om forskellige indgreb hos tandlægen som bore, rykke tænder ud og rodbehandlinger kan få mig helt ud af den og blive dårlig så jeg er nødt til enten at be dem som taler om det holde mund eller jeg må gå min vej.

Ja det er f*** træls at have tandlægeskræk!!! Og jeg har ingen råd jeg kan give dig, men vil følge med i tråden om der dukker nogen god råd op!

Og så har jeg 7-9-13 intet fået lavet ved mine tænder endnu, NUL HULLER!

Snak først med din læge, han vil give dig noget beroligende. Jeg tager dem hjemmefra, og får en til at køre mig, kan jo heller ikke se noget mellem mine angst tude anfald ja grin I bare, men jeg panikker en uge før. Har ikke været til tandlæge nu i 3 år, og har to knækkede tænder og har tandpine 3-4 gange om ugen. HVER gang lover jeg mig selv at gå til tandlæge, men kommer aldrig afsted. Men DA jeg var afsted forgik det således: Beroligende hjemmefra, prøv at trække vejret roligt på vej derhen, få lattergas, bedøvende sprøjte, HØJT musik og husk at klippe negle så du ikke gennembore deres stol

Og vigtigst af alt, gør ham opmærksom på hvor angst du er, overdriv gerne så han kan forstå det.

Så vil jeg anbefale tandlæge Lone Kjærgård i Give, hun har et godt ry blandt folk med tandlægeskræk.

Jeg er hende dybt taknemmelig, hun er simpelt hen kanon-dygtig.

Det er altafgørende, at man finder en tandlæge, der har ry for at tage patienter med tandlægeskræk alvorligt.

Det er vist snart 10 år siden jeg første gang sad grædende hos hende og blev nødt til at få gjort noget ved en tandbyld.

Det var som at være en lille pige på 7 år, der var faldet og havde slået sig, sådan blev jeg trøstet og bogstavelig talt holdt i hånden, gennem det som var min første og eneste rodbehandling, jeg har fået i mit liv.

Det var en enorm lettelse at finde en tandlæge, der tog det som en helt naturlig ting, at jeg var ved at sk*de i bukserne af skræk.

For sådan er der altså mange, der har det med tandlæger.

Det behøver ikke være sådan resten af ens liv

Mvh. Lisbeth

beroligende medicin måske?

Nu kan jeg godt forstå din skræk, da du har haft mindre sjove oplevelser ved tandlægen end de fleste.

Jeg selv har også haft en periode på 3 år hvor jeg ikke kom til tandlægen - Det gør jeg aldrig igen... for det første var det temlig dyrt, for det andet gik det op for mig at hvis jeg vil beholde så meget som muligt af mine egne tænder så var det meget vigtigt at passe tandlægetiderne - nu kommer jeg hos tandlægen mindst 2 gange om året (ved knækkede tænder og lign. self. oftere) Det at jeg nu kommer der regelmæssigt gør at der ikke er noget der skal laves hver gang, og så er det altså nemmere at komme afsted!

Jeg har en god tandlæge der er meget afslappet og rolig - han ene assistent er meget sød og taler meget med en inden de går i gang, kan hun se at man spænder eller virker utilpas er hun rigtig god til at informere og give et beroligende klap på skulderen

Mit råd gælder måske primært dem med alm tandlæge problemer - men se at kom afsted... man har det meget bedre bagefter!!!

min angst midlertidigt igår.

Jeg skulle faktisk bare tjekkes for, hvordan det gik med den tand jeg flækkede ved en rideulykke for nogle år siden.

Desværre gik det ikke så godt med den, så han tog mig med bukserne nede, og klarede det med det samme.

Jeg tror kun at en oplevelse har overgået denne i svedmængder!

Nøj, hvor var jeg bange, og jeg forsøgte desperat at overbevise manden om, at jeg skulle have en anden tid.

Men jeg må indrømme, at det var slet ikke så slemt. Han bedøvede mig i kinden istedet for i ganen, hvilket gjorde, at jeg ikke fik sådanen kvælende fornemmelse, som jeg ellers gør.

Han forklarede pænt og roligt hvad han nu lavede. Men jeg må da indrømme, at jeg lige måtte sidde i venteværelset bagefter og komme mig, inden jeg skulle ud og kører bil.

Jeg har med vilje valgt en tandlæge, som jeg føler mig tryg ved, og som jeg ved er brand dygtig (ham har en ofte i USA og studere, og han underviser selv indimellem på tandlæge skolen (eller hvad den nu hedder)). Det for mig til at føle mig lidt roligere. -Prisen lukker jeg så øjnene for, og det faktum at der ligger et utal af tandlæger tættere end 30 min i bil!

puha det kender jeg godt det der.. for 5 år siden var jeg ved en mandlig tandlæge og skulle have lavet en rodebehandling, han gav mig en sprøjte og gik i gang, og jeg har aldrig prøvet noget ligende det gjode simpelthen så ondt, hvis jeg ikke var bange blev jeg det ihvertfald. derefter ville jeg ikke til tandlæge mere, der gik 5 år med knækkede tænder og hvad der ellere høre med, men jeg holdt ud. så her for et halvt år siden fik jeg ondt igen, kunne ikke spise eller noget. jeg ringede grædende til nogle praksiser men det var mænd alle sammen, prævede igen og fik fat på en kvinde fra sønderborg, forklarede med gråd i stemmen at jeg havde tandlæge skræk. men blev jo nød til at få det lavet så fik en tid... det første jeg lage mærke til var at da hun gav sprøjte var sprøjten inde i huden i munden på mig mindst et halvt minut og det havde jeg aldrig prøvet... hun lavded de ting der skulle laves og jeg mærkede intet selvom den tand der skulle laves var fuld af betændelse og måtte ud hvilket de gjorde ved at skære den i 4 dele...

så jeg kan kun sige at du skal sige til dem at de skal bedøve dig ordenligt, det var det der ikke var blevet gjort ved mig og da jeg fandt hende her og blev ordenligt bedøvet, mærkede jeg intet...

Så er det overstået for i dag, men jeg har 3 tider mere i den her måned! Men nu er det aller værste overstået.

Jeg bad om det stærkest smertestillende jeg ku få og man må sige det hjalp... Så var det kun de psykiske smerter jeg sku kæmpe med!

du kunne ikke mærke noget så eller hvordan

Smerterne var psykiske... Det er især min fortand jeg er nervøs for fordi min gamle tandlæge borede den bagpå uden bedøvelse så inden han nåede over til den i dag bad jeg lige om en ekstra sprøjte direkte i tanden og så mærkede jeg det ikke. Bryder mig ikke om sprøjter men hvis man lukker øjnene og tænker på noget andet så går det. Hellere sprøjter end smerter!!

Tandlæge igen i dag! Fik 8 sprøjter og fik lavet 4 aftryk fordi de ikke ville blive ordentlige. Han startede med at rode med min fortand uden bedøvelse - da var jeg da godtnok ved at tude! Så hentede han sprøjten! Og så ku jeg slappe af!

Men nu er min mund bøf-tartar... Helt smadret i tandkøbet pga postetråden

Jeg har kun en ting at sige: Godt jeg ikke var dig, for så var jeg gået direkte ud i bilen eller ned til en bus, hvis det var mine tænder, det var gået ud over...

Jeg er SKRÆKSLAGEN for alt der hedder tandlæger og bruger en tandllge min far kender personligt, hvilket betyder jeg forbinder ham med andet end smerter...

Men jeg aner simpelthen ikke levende råd når jeg skal have trukket tænder ud, jeg er skrækslagen for både tandlæger og det at blive bedøvet.. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg går i panik, når de nævner ordet bedøvelse - græder og alt muligt mærkeligt.

Så hvordan jeg nogensinde i hele mit liv får kæmpet mig gennem den behandling, som er meget nødvendigt for ellers kan jeg få et bid, som kan ødelægge mine tænder og alt muligt tilsyneladende, det ved jeg virkeligt ikke...

For det er det at skulle bedøves der gør mig skrækslagen, og jeg er meget smerteopåvirkelig både fysisk og psykisk.. Bare det at skive det her giver mig faktisk tårer i øjnene.

Jeg er blevet bedøvet EN gang ved en tandlæge, og jeg gør det ALDRIG igen... Så bliver jeg da først panisk.

Jeg vil hellere bedøves end at han roder i min rod... Men jeg ligger også bare og sveder og ryster selvom jeg er blevet bedøvet så smerterne er lidt psykiske... En jeg kender er droppet ud af behandling fordi hun er blevet bange for min tandlæge - han er ikke den blideste når han ordner ens tænder! Man kan godt mærke at det er ren rutine for ham!

... at de skal opføre sig ordentlig over for deres kunder ... de satans tandlæger

Jeg bliver så vred/ked af det på jeres vegne, fordi jeg har oplevet, hvilken forskel det gør, at komme hos en tandlæge der tager sin patient/kunde alvorligt.

Jeg sætter også stor pris på, at jeg kan mærke min tandlæge er rutineret.

Men rutinen bør ikke udelukke, at de gider fornemme den enkelte kundes behov for individuel behandling.

Med de uhyrlige priser vi betaler, så har de lige at betragte os som enkeltindivider med hvert vores behov !!!

Mvh. Lisbeth

Jeg har ellers altid været mega glad for at komme til tandlægen, jeg synes det var sjovt. Lige ind til i dag. hm , det var meningen at jeg bare skulle ha' fjernet noget tandkød som sad ind over en visdomstand, og så siger han så skal jeg bare fjerne det så eller hvad !! jeg siger jo bare ja for det gjorde jo mega ondt. Men så ser jeg så at han trækker hele tanden ud ! undrede mig godt nok også over at det kunne tage så lang tid ! Men nu ved jeg da at det er sidste gang jeg skal ha' fjernet en tand for den smerte den kan godt nok ikk beskrives og næste gang jeg skal til tandlægen, det bliver heller ikk' med min gode vilje da, det er det godt nok for smertefuldt til.