|
|
| GRISKE, landmænd! Hjælp søges |
|
|
Beklager overskriften, den er mere ment som et blikfang fremfor at være sandt i alle tilfælde. Jeg er dog stødt på et par landmænd som træder mig gevældigt over tæerne, prøver at udnytte min godhed og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at stoppe uretfærdighederne. Det er så her at jeg vil være taknemmelig for et par råd fra jer orakler herinde.  Sagen er den, at jeg i november købte en tidligere kvæggård, på ejendommen er der en nyere gyllebeholder hvor disse landmænd har lejet sig ind. Ved min overtagelse af ejendommen, blev lejekontrakten på gyllebeholderen ændret, så at jeg mod at få lidt mindre i leje, så fik brugsret til 2-3 hektar engjord (som jeg ville bruge som sommergræs til hestene og til at lave hø på) Landmændene sagde at jeg sågar måtte sætte en flok kvier på sommergræs dernede. Normalt siger man at græsningssæsonen går fra 1. maj- 1. november. Jeg har dog haft for travlt med eksamen til at jeg har fået hegnet stykket ind endnu og var ved at arrangere at få lavet hø på stykket inden hestene skulle derned. Men så opdager jeg idag at landmændene/maskinstationen har skårlagt stykket og er ved at snitte græsset til ensilage  Det undrer mig meget og jeg skal have fat på dem senere idag, men inden jeg ringer og muligvis sprænger i luften af raseri, så vil jeg gerne høre jeres mening om sagen. Hvad dækker brugsret over juridisk set? Jeg forestillede mig jo at jeg havde fuld råderet over stykket, til græsning, hø eller whatever og at de blot fik EU tilskuddet. Det er tilsyneladende ikke deres tolkning. I kontrakten står ordret: " Som en del af aftalen, er det aftalt at udlejer (mig) som en del af betalingen for udlejning af gyllebeholderen, har brugsret til et af lejerne lejet areal som ligger umiddelbart vest og nord for ejendommen". Landmændene har lejet stykket af dem som jeg købte gården af, men det er vist sagen uvedkommende. Har jeg ret til græsset på stykket ud fra kontrakten? Og hvordan griber jeg sagen an? Det er så ærgerligt at skulle ligge sig ud med nogen, men jeg vil heller ikke finde mig i at blive snydt. Kontrakten er uopsigelig, men der er vist en smutvej ud af den for mig, hvis lejekontrakten bliver misligeholdt. Men er den det? og hvordan og hvorledes? De har brug for et sted til deres ekstra gylle og jeg har brug for det hø og græs jeg kunne lave på stykket (ihvertfald i teorien). I det hele taget synes jeg ikke at disse landmænd har været særlig søde. Der står i lejekontrakten at de er forpligtiget til at overholde gældende lovgivning. Men alligevel manglede der flydelag på beholderen hele vinteren. Den var også fyldt så meget op at den skvulpede over i blæsevejr, så der løb gylle fra beholderen som ligger højt, ned til en å som løber nedenfor den. Ikke store mængder, men nok til forurening. Åen løber kort efter min jord direkte ud i Limfjorden. På grund af den overfyldte beholder kunne jeg ikke se ud af vinduerne på vestsiden af stuehuset efter blæsevejr pga. gylle og bygningerne ligger ikke tæt sammen. Og muren på min kostald var helt brun af gyllesprøjt. Desuden kunne jeg ikke pumpe vandet fra møddingspladsen (med deres mødding) over i gyllebeholderen pga. pladsmangel, så det vand løb også lige så stille ned af bakken til åen og ud i fjorden. Landmændene prøvede også at bilde mig ind at der kun var plads til 1000 kubikmeter gylle i beholderen, men ifølge BBR er den ivirkeligheden mellem 1500 og 1600 kubikmeter stor, fandt jeg ud af senere. Det er jo en ret stor forskel, og de burde være fuldt ud klar over præcist hvor mange liter gylle der er fyldt i min. Både via deres gødningsregnskab og via deres udregninger over pladskapacitet til gylle. Alt dette så jeg gennem fingre med, fordi de var jo ih og åh så flinke, men havde/har da planer om at påtale det kraftigt inden min beholder bliver fyldt op igen. Men efter det med "tyveriet" af mit græs er jeg blevet temmelig harm (læs: rasende). Har jeg ret til at være det? Hvad mener i?
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| jeg var |
|
|
Jeg var allerede stået af med hensynet til gyllen. Ikke om jeg ville bo i det svineri. Der er nok også en grund til at de overfylder den ved dig og ikke hjemme ved dem selv. Du klager jo ikke. Ved ikke hvordan du står juridisk. Men ville du gerne hæfte for forureningen på et senere tidspunkt? Du var jo vidende om brugen og overfyldningen. Hvis ikke du ligefrem har voldsomt brug for det eng-stykke, så synes jeg du har lavet en dårlig byttehandel.
Mvh Tina, desværre uden Turpin Til Dick Turpin: "When a loved one becomes a memory, memory becomes a treasure."
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Det kan jo også være |
|
|
fejl. Vi har af og til prøvet, at en maskinstation f.eks. har presset halm på den forkerte mark. Prøv at snakke med landmanden, inden du hidser dig op. Hvis det så er rigtigt hvad du skriver, så har du god grund til at hidse dig op.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Landbrugsrådgivning |
| Forfatter:  |
Kikærten |
| Dato:  |
04-06-2007 14:09 |
|
Du skal i en fart få dig meldt ind i den lokale landboforening, og så få dem til at hjælpe dig, for der er regler og paragraffer, som vi almindelige dødelige ikke fatter. Det ser lidt ud som om du har købt katten i sækken.
*** Små gule, der kan og vil ***
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| tag nogle |
| Forfatter:  |
irina |
| Dato:  |
04-06-2007 14:10 |
|
Billeder af jorden der var blevet lovet i kontrakten og ligeledes af den overfyldte gylletank og det svineri den har givet Husk endelig det manglede flyde lag . Syntes så du skulle kontakte en advokat eller lign med kontrakt og billeder. Jeg mener helt klart du har retten på din side. Du skal ikk finde dig i det og som tina skriver hvis ikk du gør noget er du medskyldig i forurening 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Er meget enig |
|
|
Jeg er enig med dig. Det er noget svineri! Men jeg mener ikke at jeg kommer til at hæfte for "gylleudslippet" landmændene er forpligtiget via kontrakten til at have beholderen forsikret og de er også forpligtiget til at overholde gældende lovgivning. Dvs. at det ifølge min logik burde være dem og kun dem som er ansvarlige. Jeg påtalte udslippet og de hentede to læs gylle, det hjalp 14 dage til at regnen og tøsne havde fyldt beholderen helt igen. Jeg kunne selvfølgelig have meldt dem, det havde jeg også meget lyst til, men lod alligevel være, da jeg er ny og helt alene på egnen og det var ikke den bedste start i lokalsamfundet hvor der bor mange landmænd som ikke regner miljø og fiskedød for noget. Med hensyn til den dårlige "handel" så er jeg enig med dig nu, eftersom de har taget græsset på stykket. Men jeg har givet 4000,- i leje for 2-3 ha eng og det synes jeg var ganske billigt og tjent ind godt og vel, hvis jeg havde lavet hø på stykket.
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Aftale |
|
|
Hvem ejer det stykke eng du skulle have haft brugsret over, jeg kan ikke helt tyde det i teksten, og som jeg læser det står der jo heller ikke helt nøjagtig hvad stykke eng/mark det drejer sig om. Men ellers vil jeg også råde dig til at melde dig ind i den lokale landboforening, der kan du altid få råd og vejledning, der er knyttet forskellige rådgivere til der kan hjælpe dig.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Gode råd fra jer alle |
|
|
Tak for jeres svar! Jeg har tænkt på den med misforståelsen, men eftersom maskinstationen pt. kører et læs græs hjem til landmændene hver 10. minut, så tror jeg godt at de er klar over det. Men jeg starter selvfølgelig samtalen stille og roligt og spørger til hvorfor de har fjernet græsset på stykket. Medskyldig i forurening: Ja, den svider! Juridisk set tror jeg ikke at jeg er på den, men min samvittighed er ikke god. Ganske vist er det ikke store mængder, men alligevel. Forureningen kan ikke længere ses pga. græs og at gyllebeholderen blev tømt næsten helt for en månedstid siden, så jeg kan ikke tage billeder som bevis. Måske et enkelt af det manglende flydelag på slatten der er tilbage og af snittervognen som kører på stykket nu. Indmeldelse i Landboforening: God idé, men jeg tror ikke at det kan hjælpe mig så meget, nu skaden er sket. Vil dog prøve at høre nærmere. En advokatbistand pønser jeg også på, hvis ikke landmændene opfører sig ordentligt når jeg taler med dem i aften. Men jeg har godtnok ikke den store lyst til en retsag ligefrem. Så bliver jeg meget upopulær på egnen 
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Til Rikke1 |
|
|
Tak for dit svar. I kontrakten står der helt præcist hvilket stykke jord det drejer sig om, jeg undlod bare at skrive hele smøren herinde med skel osv. Stykket er ejet af det menighedsråd som jeg købte Præstegaarden af, min gård er blevet udstykket i år, men stykket hørte tidligere hertil. Det jord som blev stykket fra gården (altså bl.a. engstykket) har to lokale landmænd lejet af menighedsrådet/dem jeg købte gården af og udlejet til mig som en del af deres betaling for gyllebeholderen. Landmændende beholder altså tilskuddet på jorden, men jeg har brugsretten. Jeg ved godt at det er temmelig forvirrende  Jeg vil prøve at undersøge det med Landboforeningen.
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Svineri |
|
|
Ja det er det ord der lige kom i mit hoved. Jeg vil kontakte landmændene med det samme, og spørge hvad de har gang i, hvis der står i kontrakten lige nøjagtig hvad eng du har brugsretten over/lejet, kan de ikke bare høste græs der, det vil svarer til at jeg lejer et stykke græs af naboen og så han selv tar græsset uden at jeg har givet lov. Jeg tror du står stærk i sagen, når det hele er skrevet på kontrakt, så fat i en advokat eller landboforeningen.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| landmand |
| Forfatter:  |
slikglad |
| Dato:  |
04-06-2007 15:26 |
|
hey nu driver vi selv landbrug og det der er bare noget vi ryster hoved over vi ved at vi skal leve med lokalsamfundet og rette os ind men det er vigtig du melder dig ind i en landboforening da den lovgivning er meget uklar og de andre landmænd er tvunget til at være medlem og der med gratis advokat hjælp hvis du ik melder dig ind kan det blive en meget dyr omgang for dig. men de gør noget ulovligt og det skal du ikke lade gå hvis du har problemer er du velkommen til at kontakte os da vi da ved noget om landbrugs loven og takt og tone kender vi også hilsen jette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tak Rikke |
|
|
Tak Rikke Ja, du har ret, det er nok det eneste der er at gøre, selvom det vil være det rene selvmord socialt set ifht. lokalbefolkningen, at kaste sig ud i en strid med to ellers vellidte landmænd på egnen. Men ret skal være ret og det giver i nok i sidste ende mere respekt at brokke sig og vise tænder, fremfor at finde sig i den slags. Til almen orientering: Jeg har lige været ude og tage billeder af traktor med snittervogn på græsstykket. Det var godtnok med min mobiltelefon, men jeg håber at de kan bruges alligevel hvis det kommer så vidt. Og af det manglende flydelag, og af resterne af forureningen. Jeg kunne bare godt forestille mig at jeg får ørene i maskinen for kun at have orienteret landmændene om det, så det kunne bliver bragt i orden og ikke myndighederne. Men ud over gyllesvineriet på mine huse og vinduerne, så er det nok ikke mere end 1-5 kubikmeter gylle som er skvulpet ud over siden. Ikke noget som jeg tror at myndighederne vil tage seriøst og ikke nogen stor miljøkatastrofe, men nok til at det er for galt.
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Landmand |
|
|
Vi driver også landbrug her, så det er også derfor jeg råder til landboforeningen, for det er ulovligt det, de to landmænd er i gang med, det er lidt det samme som at stjæle, men de gør det bare offentligt.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tak Jette slikglad |
|
|
Det er meget pænt af dig Jeg er selv landmand, men har ikke det grønne bevis, så en smule ved jeg om det, men det er en jungle med alle de regler. Jeg ser dog heller ingen anden udvej end at melde mig ind i en Landboforening. Normalt er jeg ikke konfliktsky, men tanken om at skulle blive uvenner med nogle velrespekterede lokale landmænd er ikke så rar. De er jo født og opvokset på egnen og jeg er hende den nye. Sladder kan være meget hårdt at få bugt med og jeg vil nødig have ry for at være en hysterisk kværulant. 
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| landboforening |
| Forfatter:  |
Gitte (Tyran) |
| Dato:  |
04-06-2007 15:50 |
|
meld dig ind hurtigst muligt! de er dem der bedst kan hjælpe dig, også ang. hvis det skulle komme til en retssag.
mvh. Gitte & Julie & Tyran.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tror nok at |
| Forfatter:  |
irina |
| Dato:  |
04-06-2007 16:02 |
|
Hvis der var flydelag på gylletanken ville gyllen ikk svømme over. Det er et krav nu om dage med flydelag, med mindre det kan dokumenteres at der fornylig er rørt op i det jeg mener det ihvertfald er 90% der skal være dækket af. Landmanden kan få dumme bøder for manglende.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mange tak for svarene |
|
|
Det er altså ikke overdrevet det med oraklerne på HN og hjælpsomheden er da også helt i top Jeg nejer og takker, imens jeg prøver at planlægge hvad jeg skal sige til landmændene.
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hej Mai. |
| Forfatter:  |
Stald Miller ♥Stald Millerϖ |
| Dato:  |
04-06-2007 17:03 |
|
vi har også selv en gård hvor vi lejer vores 2 gyldebeholdere ud. Men sådan som jeg ser det, mener jeg ikke at de landmænd kan leje lejet jord ud, til en anden part (dig). Så hvis jeg var dig, vil jeg helt sikkert også kontakte Landbrugscenteret. Her i Aulum, sidder der en advokat og han tilbyder gratis advokat hjælp et par gange om måneden. Det kunne jeg forestille mig det også gjorde i det område du bor i. Mvh. Lotte
Rigtig dejlige oldenborger til salg - www.staldmiller.dk Oldenborg vallak søges til stævnebrug, til låns.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tak for hjælpen Lotte :o) |
|
|
Ja, jeg tænker også at det er sådan på mit landbocenter. Men det kræver også at jeg betale kontingentet på næsten 2000,- for medlemsskab, når beløbet jeg har betalt for det lejede jord er 4000,- (12000,- for hele perioden) og at jeg mister en indtægt på gyllebeholderen på 30000,- hvis jeg for alvor gør mig ud til bens. Men retfærdigheden skal ske fyldest og jeg synes der er grænser for hvad jeg skal finde mig i. Og det havde nu været rart at lave mit eget hø. Med hensyn til om de må leje lejet jord ud. Så må de ihvertfald gerne leje min gyllebeholder ud til en helt tredie part, hvis bare de har mit skriftlige samtykke. Ejeren af jorden er ihvertfald bekendt med at jeg har lejet jordstykket og har ikke gjort indsigelser. Men det er noget svært noget og jeg glæder mig ikke til samtalen i aften. 
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Man kan jo altid... |
|
|
... se om man kan løse konflikten uden at den bliver til en alvorlig diskussion. Hvis de kører derude nu, så gå ud med en kold sodavand og sig "tusindetak for at i også høster græsset på den mark jeg har lejet fra jer - hor meget skal i have for også at presse det så jeg kan tage mit hø direkte ind" Selv om det måske var deres mening at tage græsset selv, så er det svært at sige op i dit åbne ansigt - når du direkte påpeger at de har brugsretten over marken. Hvis de SÅ laver problemer, så kan du jo sige lige så roligt at den må vist tages op til overvejelse med jeres aftale, for du har da papir på at marken er til din rådighed. Det er altid bedst at prøve at TALE med folk før man styrter til advokat og landboforening. Og skulle der være problemer med gyllehalløjet igen til næste vinter, så sig det til dem før det når at blive så klamt at dine huse er smurt ind i gylle - det andet er da for ækelt. Held og lykke med det
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tak Lisbeth |
|
|
Ja, det er også min plan at tale stille og roligt med dem, inden jeg viser at jeg er gal. De har kørt græsset hjem og desuden var det maskinstationsfolk som gjorde det. Men det er min livholdning altid at give folk en chance og starte med det gode, inden grovere midler må tages i brug. Ellers har jeg prøvet at finde en definition på brugsret, som der jo står sort på hvidt at jeg har. Jeg kan ikke lige få det kopieret herind, men der står på retsalen.dk, at brugsret i reglen er at sidestille med ejendomsret. Så det er altså noget der ligner tyveri af mit græs de har haft gang i. 
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Til jer som har fulgt med |
|
|
Så fik jeg talt med landmændene. Men allerførst mange tusind tak for hjælpen, det er virkelig en fornøjelse så hjælpsomme folk er herinde, mange roser skal i have  Jeg prøvede at finde min tålmodighed frem og de bedste forhandlingsevner inden samtalen. Det kunne godt svare sig at være høflig, men bestemt. Resultatet blev at jeg får alt det "gratis" nypressede hø af god kvalitet jeg kan bruge, frit leveret og stablet og de sagde sågar også undskyld til mig flere gange  Årsagen var, eller ihvertfald det de sagde, at de havde misforstået hvilket areal det drejede sig om, på trods af at den ene lige så omhyggeligt forklarede og tegnede det ind på et markkort til mig. Og at det stod klokkeklart i kontrakten, men den havde de ikke læst begge to inden underskrivning (hvor smart er man så ). Så der var ingen bøvl eller brok, de erkendte deres fejl. Om jeg så kommer til at fremtræde som hende den griske pitpull i Præstegaarden i landsbysladderen fra nu af, det må tiden vise, men jeg gjorde mig umage med at være høflig og er da også lidt stolt af at jeg ikke bare fandt mig i deres "fejltrin". Så alt er vel igen og jeg slap for det dyre kontingent til Landboforeningen, for slet ikke at tale om retsager, kontraktannullering osv. PYHHH, så blev det alligevel en god aften og laden bliver fyldt med hø til prullerne 
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Det var godt... |
|
|
... at det blev løst uden at komme op og "slås". Jeg tror nu at jeg alligevel ville vælge at være medlem af landboforeningen hvis jeg havde en landejendom. Nok er det dyrt, men det er jo ikke penge du ikke får noget for.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tak Lisbeth :o) |
|
|
Jeg overvejer også kraftigt et medlemsskab, selvom man jo godt kan få råd og vejledning igennem dem alligevel, dog mod honorar. Og ja, slåskamp fører sjældent til noget godt 
Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden. Al hjælp er højt værdsat. Kontakt venligst Mai (se præs).
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|