Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Jeg - en bisse!!!
Forfatter: 
Dato:  03-06-2007 21:26

Ja, så er det vist på tide, at alle I ænder hører noget om mig! Jeg har nemlig ladet mig fortælle, at min madmor kun har billeder af sin åh, så fine ridehest på sin præsentation. Det skal jeg nok få lavet om på. Det er nemlig MIG, der styrer det hestehold her!


Mit navn er Scooppy og jeg er et temmelig lækkert eksemplar af den rene og ædle shetlænderrace. Jeg er sort. Sort som natten! Min farve brydes kun af den latterlige blå nylongrime, jeg absolut skal have på. (Strengt - min "side kick" Asger The Shetter skal ikke have grime på. Min madmor siger, det er fordi han kommer pænt, når hun kalder. Det gør jeg da også. Hvis jeg gider!) Men den der ler sidst, ler bedst! Det er nemlig top underholdning at se min madmor vade rundt i knæhøjt græs på to tønder land og lede efter min grime. Når jeg har taget den af for tredje gang samme dag! He he heee!


Det er MIG, der bestemmer her i etablissementet. Den store fede møgkrikke af en fuldblod tror det er ham. HA! Bare fordi han er større. Og ældre. Og hvad så?!? Han kommer på andre tanker hver gang jeg bider mig fast i hans hals, gør han! Dræberponyen Cujo kalder de mig ude i byen. Alles knæ ryster, når de hører om mig! At fætter Quick Step så alligevel får lov til at vælge wrapbunke først, er kun fordi jeg er flink og giver ham lov. Han skulle jo nødigt begynde at tude, det skvat.


Nå, men til sagen: Hver aften mellem kl. 19 og 20 skal vi lukkes fra den store lækre græsfold og ind på den lille dumme jordfold. Min madmor kommer og kalder, og så vader vi allesammen artigt ind på jordfolden som dumme, umælende hunde, mens vores madmor lukker leddet bag os. Men ikke i aften! Det skulle blive en gammel løgn, skulle det! Jeg havde en fed fed plan.


Da madmor kom og kaldte, lod jeg som om jeg var stokdøv. De to andre artigvernere trallede lalleglade ind på jordfolden, men jeg blev stående. Da min madmor så kom gående hen mod mig, kiggede jeg hende dybt i øjnene, sagde "hviii-iiin", drejede om på baghovene og ræsede derudaf. Jeg spænede rundt og bukkede og sparkede og lavede en temmelig god imitation af en vild pony i Camargue. Bare lækrere, hvis I kan forestille jer det. De to bøvernikler til mine artsfæller stod på jordfolden og gloede forarget på mig. Leddet stod åbent, og alligevel blev de stående. Dengser! Min madmor stod midt på folden og måbede. I ca. 3 sekunder. Så begyndte hun at skraldgrine! Mage til frækhed! Så kunne hun dæleme få lov at vente længe, hvis det skulle være på den måde! Jeg stæsede rundt og rundt og rundt, mens jeg af mine lungers fulde kraft råbte "FREEEDOOOMM!!!"


Når sandheden skal frem er der dog begrænset kraft i mine lunger for tiden. På det sidste har jeg følt mig en smule tung i bagen og mine ben har jeg ikke set i flere uger. Så efter lidt tid blev jeg alligevel en smule stakåndet. Så jeg slog i trav og travede ind på jordfolden. Med højt løftet hoved og hale, for det var MIG, der bestemte, hvornår jeg skulle ind! HA HA HAAA!


Jeg tilgiver ALDRIG min madmor for de slet skjulte grine-hulk og -hikst hun kom med, da hun lukkede leddet. Hvis hun ikke passer på, nægter jeg at spise mine vitaminbolcher i aften! Og dog... hmm... det må jeg lige tænke over.


Kærlig hilsen

Scooppy The Magnificent


Kh

Maria


0
0
Svar på denne tråd
 
 ttt
Forfatter: 
Dato:  03-06-2007 21:34
hold da op.. jeg er flad af grin. sad ellers og var sur på kæresten i telefonen, men din eller undskyld. Scooppy's historie er fantastisk. kan lige se det for mig..

Gud er God!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 hahaha..
Forfatter: 
Dato:  03-06-2007 21:40

Hej Scooppy

Nu bliver jeg helt glad, når jeg hører at andre også kan snørre deres mennesker *g* Selv hedder jeg Rumle, er en smuk hvid prinseagtig pony, som menneskerne kalder "blanding af lidt af hvert", men selv VED jeg, at jeg er den lækreste i hele universet. Se, engang gik jeg på en stooor dejlig græsfold sammen med de STORE ponyer, men fordi jeg lever efter ordsproget "græsset er grønnere på den anden side", blev jeg flyttet op på en mindre fold med tre små ponyhopper -mit eget lille harem- og en fjordhest. Her er utrolig kedeligt, især fordi de "flinke folk" på rideskolen har sat ekstra hegn op, så jeg ikke kan smutte ud længere. ØV! Men i dag snørrede jeg alligevel én af dem, oh sejr! Hun var uerfaren i at lukke os små ponyer ud, så jeg kom allerførst ud på folden - vi bliver altid gennet ud ved hjælp af åbne/lukkede led, men hvad damen ikke ved, er at jeg - Rumle - er UTROLIG god til limbo. Og hvem gider også stå på en keeedelig jordfold, når man kan fræse ned på springbanen, hvor der er oceaner af græs? Nu blev damen så sur og kom ned for at fange mig - Hun troede at HUN var smart, fordi hun lukkede leddene efter sig, haha, som om NOGEN kan afskærme mit herredømme! Så.. jeg viste hende mine glimrende evner som kandidat til OL i springning, over hegnene gik dét. Jeg blev fanget af en af de søde elevpiger, som altid har lommerne fyldt med gulerødder. Var hun ikke kommet forbi og havde lokket med den sødlige duft fra hendes lommer, var jeg STADIGVÆK en fri hingst.. øh.. vallak! Men som man siger - der er ALTID en dag i morgen! Kærlig hilsen endnu en snedig rad, Rumle.




/ Shirk
Hest købes: 4-11 år, stang ml. 155-163, max. 24.000
"I'd rather be hated for who I am, than loved for who I'm not"
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Rumle
Forfatter: 
Dato:  03-06-2007 21:48

He he, fedt med en medsammensvorn. Jeg er også kanongod til limbo. Min madmor overvejede at ændre mit navn til Houdini (for du har ret - græsset ER grønnere på den anden side), men i stedet lavede de nyt hegn med den nederste tråd i 10 cm. højde. Øv.


Hilsen

Scooppy


Kh

Maria


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Scoopy
Forfatter: 
Dato:  03-06-2007 22:40

Nu er jeg godt nok en stor varmblod på 1,70 i stang, men når min madmor kommer, må jeg indrømme så spirer der altså et par shetlændergener dybt inden i mig.


Niksen om jeg skal ind fra alt det grønne græs. Dressur? De er altså tossede de tobenede. Nu er jeg heller ikke halv fuldblod for ingenting så jeg sætter da lystig afsted i galop ca. hveranden dag (bliver nødt til at opføre mig pænt nogle gange, eller gemmer hun de der gode æblerkiks).


Kan med det samme sige at min mors kondi absolut ikke er så god som min (måske skulle hun træne sig selv noget mere, i stedet for mig?) så hun bliver som regel stående mens arrige gloser flyver fra hende. Se det er hestehumor :-D


Nu er problemet bare at min dejlige græsfold i tidernes morgen var en mose, så jorden har det med at gynge når man løber. Og jeg kan ikke lide gyngene jord! Næh jeg foretrækker fast grund under hovene. Derfor bliver jeg nødt til at overgive mig til træksnorenes ubarmhjertige karabinhager. Men en god ting skal der være - jeg får masser af æblekiks ;-D


Hilsen Æske - en shetlænder i forklædning.




Mvh. Rikke

med
Escape Dance




0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-06-2007 22:58
HAHAHAHAHAHAHAHA

Med venlig hilsen
Kine Maria Bloch
Lundhøjgårds Wizard | Svalegårdens Monet
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da kæft...
Forfatter: 
Dato:  04-06-2007 09:09

en sjov tråd...:-)

Jeg har også se det for mig, og Maria sagde jeg ikke til dig at han lignede en rigtig bisse?? Og det har han godt nok bevist:-)


Mvh. Gitte & Martell "den artige"


Langkjærs Martell - Verdens dejligste hest hvis du spørg mig:-)

www.123hjemmeside.dk/Martell95

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Gitte,
Forfatter: 
Dato:  04-06-2007 13:29

Jo, han er en værre rod. Men hold k... hvor så det sjovt ud. Var helt flad af grin.



Kh

Maria


0
0
Svar på denne tråd
 
 så kan i
Forfatter: 
Dato:  04-06-2007 13:43
godt holde op, her kommes der i galop, hjem til stalden når der kaldes, så ingen gode ider, tak

med venlig hilsen Susanne.







Din underskrift kan hjælpe. www.animalsmatter.org/





0
0
Svar på denne tråd
 
 Ha Ha Ha
Forfatter: 
Dato:  04-06-2007 14:08

Hvor er det godt skrevet, jeg var færdig af grin.


Hilsen Lisa.


Af alle Racer jeg kunne vælge, mit hjerte jeg tabte til den Nordsvenske.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  04-06-2007 15:24
Ha ha ha... hvor er det bare godt!



:-) M.v.h / Heidi :-)

- Med "ridedyret" --> My Fælledgaard

* Min NYE stjerne *
Laes mere HER



Hvem sagde at det er stamtavlen,det kommer an på??
- Det er jo hesten man rider på ;-)



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ha, ha ...
Forfatter: 
Dato:  04-06-2007 16:20

Hvor fa'en er den smiley, der slår sig på lårene af grin?

Nåhh ja... måske den nyder friheden sammen med en vis herre...


Tusind tak for et godt grin... små griner endnu ...Super godt skrevet, jeg kan nærmest se det for mig ... hulk, grine ... den lille shetlænder, der absolut nok ved, hvordan! Og når så ikke man ved hvordan længere ... er det jo godt med det kendte og trygge ... Spradebasse! Ha ha ha ha ...


Tak.



There´s a crack in everything, that´s where the light gets in´

(Leonard Cohan)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Altså Maria
Forfatter: 
Dato:  04-06-2007 19:55


Hvor er han fræk





Med præmietøserne lille limer og lille Lichi - hvor heldig kan man være
Bitches
have more fun



0
0
Svar på denne tråd
 
 Super fedt :)
Forfatter: 
Dato:  04-06-2007 22:23

Er flad af grin


Så var der også min pony, der skulle vise at hun var springmester og hoppe over et hegn på 130 og vise sig for den lækre hingst som hun er ved. desværre endte det med at hun hang fast over hegnet. ikke så smart og det var en meget lille sakira der blev trukket ind EFTER hegnet var knækket.


- Cecilie

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider