Det var dog utroligt med den side, www.trendsales.dk. Altså ikke siden, den er fin nok, men nogle af de brugere derinde! Jeg har flere gange været uheldig med at varer ikke når frem til mig/de der køber af mig, og jeg har aldrig oplevet så mange fejl med post danmark efter jeg har oprettet mig derinde i 2004. Tilfælde? Måske. Men for pokker, nu er det da snart nok!
D. 20. april betalte jeg for en tshirt til min kæreste. Den nåede aldrig frem.
Reglerne siger, at sendes den som brev er det på købers ansvar, men selvfølgelig skal sælger dokumentere afsendelsel i form af evt indleveringsattest. Køber skal have beløbet tilbage 100%, hvis ikke sælger kan fremvise en kvittering!
Sælger siger at hun har en kvittering, men kan ikke fremvise den. Først var det fordi hun ikke kunne finde en kopimaskine. Siden kunne hun ikke finde en scanner. Da jeg skruede bissen på var hun tilfældigvis lige blevet sygemeldt og kunne ikke gå uden for en dør. (Fair nok vel) Men alligevel!!! Jeg føler bare SÅ meget at hun prøver at fuppe mig, og for pokker det drejer sig om 125 kr, men det er da også en slags penge! Jeg er på barsel og har et rådighedsbeløb på ca 800kr / mdr, og det skal også dække smøger, transport, tøj, hygge til ungerne og Disneyslik til tøs'pigen!
Men det er ski' princippet!
Sælger siger så at vi kan slå halv skade, for hun har jo også mistet noget! Ja, det har hun da, men jeg har selv kørt efter det princip at når maxibrevet ikke frem, og kan jeg ikke dokumentere afsendelsen så bliver beløbet tilbagebetalt! (Jeg har så haft en ubehagelig køber engang hvor jeg bestemt ikke havde lyst til det, men foreslog det alligevel!)
Jeg bad så supporten om hjælp, og nu har denne bruger lukket sin salgsprofil ned, jeg har dog hendes adr og tlf men jeg har sgu ikke tænkt mig at gå til yderligheder for skaldede 125 kr!
-
Andre der har 'interessante' erfaringer på TS??