Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Heste til 50 - 100.000 kr.
Forfatter: 
Dato:  25-05-2007 19:02
I en anden tråd her på ryttersnak fortæller frieseravlere, at hovedstambogen i Holland nu vil gøre Frieseren mere let og ridevenligt: www.heste-nettet.dk/forum/1/1414496/ 1414496/

Frierserne er ikke de eneste der vil producere toprideheste. Vi er nogen der er bange for at det også betyder at hestene får et temperament, som kun top ryttere kan magte. Grunden til at avlerne vil avle topeliteheste er et ønske om at tjene penge eller kunne levere hesten til toprytteren så vedkommende kan blive verdensmester. De som avler den almindelige hest, med et temperament, hvor det ikke betyder så meget at den uddannede heste ikke bliver redet en dag eller to, kan ikke sælge dem, der er ikke ret stor efterspørgsel. Vi får at vide i tråden at en 3 års heste skal koste ca. 40.000 kr for at avleren har pengene hjemme til alle udgifter, uden arbejdsløn. Og det kan man ikke få for en almindelige god heste, der ikke i sporten vil kunne komme meget over middelsvær med en dygtigt rytter og slet ikke som uuddannet og 3 års.

Men i Tjekkiet findes et gammel stutteri der avler Kladruber, et sted hvor man ikke har ændret avlsmål de sidste mange år. Man har 2 stod et hvidt og et sort. Det hvide stod har ca. 300 hopper. Det er ikke heste der tiltrækker sports ryttere på ret højt niveau - der er en del kuske der kommer til stutteriet, enkelte prøver med lidt konkurrence kørsel, men komme aldrig ret højt op, få har deltaget i mesterskaber, men er ikke kommet i nærheden af medaljerne. De bliver også solgt til klassisk dressur og hyggeridning. Prisen 7.000 euro eller godt 50.000 for en 3 års rå, en god 4 års der er tilkørt og tilredet og nem til begge dele og rimelig velgående det dobbelt ca. 100.000 kr. Hvis man køber en 3 års, her i foråret og vil have den tilkørt og let reddet koster det ca. 7000 kr. indtil september. De der bliver solgt er dem som de ikke vil bruge i avlen og er for det meste hingste. Men mit kendskab til Kladruberen mener jeg, at de ikke er helt fejlfri, men fejl som typisk først viser sig når de bliver lidt ældre, lidt hov problemer og så er de jo skimlede med de problemer som ofte følger med skimler og når avlen er så lille bliver de problemer ikke mindre. Det bedste er temperamentet og måden de bliver håndteret på lige fra føl, det gør, at det er en fornøjelse at omgås dem og bruge dem til hygge og skovture. De kan som sagtens også bruges til lettere konkurrencer inden for alt hestesport. Og, vil jeg påstå, vinde, fordi de er ærlige og gør alt hvad de kan for at gøre rytteren og kuskene tilfredse. Køberne kommer fra hele verden, mange fra Tyskland og andre hestenationer. Hvorfor er det lige at gode danske Oldenborg heste eller andre med et stille og roligt temperament, der efter min mening generelt er meget bedre, både eksteriør og brugs egenskaber både i forhold til ridning og kørsel, ikke kan koste det samme og har en international efterspørgsel.


Jørgen Konge

Formand for Heste-Nettets fonds bestyrelse.


Verdensmesterskab i kørsel med pony og vogn

Sommeren 2007 i Danmark.


Luftfotograferingen af din gård eller landsted, se min præsentation.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tjaaa ...
Forfatter: 
Dato:  25-05-2007 19:21

Det må du nok spørge avlerne om? Dybest set er det vel også et spørgsmål om PR? Kongehuset har jo også en fin samling af Kladrubere, det er vel også med til at gøre opmærksom på racen. DV er der jo også meget PR omkring. Mon ikke der også er mode i heste?

Personligt er jeg da ærgerlig over, at bla. Knabstrubberen og Frederiksborgeren ikke er mere med fremme i skoen! Men det er vel et spørgsmål om udbud og efterspørgsel! Og som du nævner, friseren, der i min barndom, var en lettere trækhest ;-)


Prisen, er vi enige om er horribel, men igen er det vel et spørgsmål om PR.


Ret mig, hvis jeg helt har misforstået dit indlæg!



There´s a crack in everything, that´s where the light gets in´

(Leonard Cohan)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg kan ikke helt
Forfatter: 
Dato:  25-05-2007 20:00

Følge dit indlæg Jørgen. Jeg er virkelig i tvivl om jeg har forstået det rigtigt?


Det virker som reklame for Kladruberen, hvoraf de sorte vel ikke har skimmelproblemerne?


Du skriver om fremtidsudsigter med avlere, der vil avle heste som almindelige ryttere ikke kan bruge. I et lille land som Danmark giver det vel sig selv, rent forretningsmæssigt er det da den visse død, for i Danmark er vi flest almindelige ryttere og derfor er der ikke nok købere til dem.


Til sidst spørger du om hvorfor oldenborgerne ikke kan koste det samme som kladrubererne, det er jo et spørgsmål om, at gøre reklame for racen og gøre den eftertragtet for købere, så kan prisen sagtens sættes op.


Med hensyn til frisere, så har de lige nu kronede dage, men ikke alt folk har betalt i dyre domme for er kvalitet, lige pludselig går der mode i en ny race og så er de kronede dage talte. Det er jo historisk at det er slagets gang for de fleste racer, nogen af dem kan så efterfølgende bibeholde nogen markedsandele og derved bestå.


Mvh

Charlotte, der accepterer at andre har deres egen mening.



0
0
Svar på denne tråd
 
 en enkelt fan kan du da finde
Forfatter: 
Dato:  25-05-2007 20:59

Jeg kan kun sige at du kan finde en fan af den sorte Kladruber her. Men måske hænger det uløseligt sammen med fascinationen af en bestemt type hest. Jeg har nemlig også en Oldenborg af den klassike type og skulle jeg nogensinde have en ande race, skulle det netop være den sorte Kladruber.


Men jeg er heller ikke stævnerytter.


Dronningen henter da i øvrigt sine hvide Kladrubere til kørsel i De Kongelige Stalde på stutteriet i Tjekkiet, ikke ?


Med hensyn til dit spørgsmål, så hænger det vel i sidste ende sammen med avlsforbundenes (og deres medlemmers) evne/økonomi til at eksponere deres avl og dens præstationsmuligheder.


mvh. katrunte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Køb dansk...
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 07:23

Hvad med om vi støttede de danske køreheste typer istedet for at

importerer.

Her ville det jo give lidt aktiv reklame for kongehuset hvis at de begyndte med det.


Hilsen Den Gamle Smed NSW

0
0
Svar på denne tråd
 
 Avlernes skyld
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 08:10

Jeg kan virkelig ikke se at det er "avlernes skyld" at de skal lave nogle fnysende vildbæster for at få dem solgt. Det er da absolut forbrugerne - os - der dikterer, om der bliver solgt den ene eller den anden slags hest. Og almindelige ryttere har sjældent noget særligt realistisk forhold til, hvilket hestemateriale, de dels har brug for og dels har forudsætninger for at håndtere.


Jeg har haft en brun DV-hoppe til salg, som er kåret med 9 i helhed, og som har ét af de mest behagelige temperamenter, man kan forestille sig. Men smart kan man ikke kalde den. Den har en let buet næse, og den har nogle store, kraftige knogler. Jeg har haft folk ude at se på den, som var interesseret, netop fordi den er så nem at håndtere. Men når de så ser den, er den alligevel ikke smart nok Den taler bare ikke til deres Wendy-drømme, og så køber de den ikke. Heller ikke selvom den kunne give dem langt mere fornøjelse end et eller andet billedskønt, hvinsk spektakel Damer vil have smarte heste, og smarte heste er ofte lidt hurtige oven i hovedet. Og så vælger vi på samme måde som vi vælger sko. Vi vælger det sexede fremfor det praktiske. Omkostningerne - både m.h.t. pris og sikkerhed - skeler vi knap til. Vi skal bare have det, der ser bedst ud. Og det er altså stilletten og den ædle hest.


Jeg tror dog, det er ved at ændre sig. Heste med meget hår og typisk arbejdspræg vinder frem, omend meget fashionable racer som Frieseren måske får en tur i varmblodskværnen, fordi de pludselig får ambitioner i FEI-regi. Efterhånden som den almindelige hesteejer bliver klogere, vil hun også indse, at det er sjovere med en lidt kedelig hest, man tør ride på, end en fejende flot én, man kun tør have gående på marken.


Så vil det kunne betale sig for avlerne at lave stabile, solide kvalitetsheste.


Mvh


Julie





0
0
Svar på denne tråd
 
 Nemlig, Julie!
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 08:37

Efterhånden som den almindelige hesteejer bliver klogere, vil hun også indse, at det er sjovere med en lidt kedelig hest, man tør ride på, end en fejende flot én, man kun tør have gående på marken.


Så vil det kunne betale sig for avlerne at lave stabile, solide kvalitetsheste.


Jeg har en "røvsyg" brun ollebolle.


Men jeg har også en hest, som yderst sjældent "tænder af".


Jeg har en hest, som jeg kan lade urutinerede få en tur på.


Jeg har en hest, der villigt lader sig læsse og køre alle mulige mærkelige steder hen og som pænt trasker rundt i diverse fremmede skove og forskellige ridesteder - uden at løfte et øjenbryn.


Jeg har en hest, der i det hele taget er temmeligt velopdragen.


Og den opgave havde jeg ikke kunne løfte, hvis ikke min hest havde et så føjeligt sind og temperament.

Jeg har så måtte give afkald på en såkaldt smart hest med store gangarter og her-kommer-jeg attitude, da temperament og gangarter ofte er omvendt proportionelle (jeg skriver ofte - ikke altid).


Jeg har altid en god tur på min hest og jeg kan helt sikkert takke oldenborgavlen for at have bibeholdt den gode ridehest (som også ses præstere stort på stævnepladserne) og samtidig en mentalt stabil race (y)


Jeg er "omvendt" for mange år siden. Jeg kan godt se det praktiske i gummistøvler på folden fremfor stiletter



Gratis hestekalender 2007

OPTIMALsadel.dk - for optimale bevægelser!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Camilla...
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 08:42

Hæ hæ... jeg kiggede lige på din præsentation for at se vidunderet. Det skulle vel aldrig være denne hest, der var tale om, vel?





Mvh


Julie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hihi, jo!
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 08:44

"Et billede siger mere end mange ord"


Få du lige en fuldblodsracer til det



Gratis hestekalender 2007

OPTIMALsadel.dk - for optimale bevægelser!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Louisiana Foldager
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 08:55

det forstår jeg ikke julie !!

hun er vel nok smuk.




MVH.Berit

De Dagda står til rådighed for bedækning se mere på

WWW.jlt-tinkere.dk


kat. 1 pony broget vallak 3 år sælges

broget hoppeplag 1 år sælges bliver kat. 1 pony

yderligere oplysninger kontakt over

0
0
Svar på denne tråd
 
 Berit...
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 09:01

Tak... jeg synes selvfølgelig, hun er skøn. Men du er jo også til den ... øh... robuste type. Jeg har ikke fornyet annoncen, for jeg tror, vi kravler ombord på hende, og ser om hun ikke kan blive en god dressur/skovturshest :) Hun havde rytter på fornylig for første gang i 7 år, og hun vippede ikke med et øre


Mvh


Julie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 09:03

så enig med Julie og Camilla - jeg har også "bare" en monster-kedelig mørkebrun vallak af en olle-bolle, som har fuldstændig ens og samme karaktertræk, som Camillas...


Og jeg sætter så stor pris på ham, når de andre heste i stalden knalder ud i skoven, taber deres ryttere hjemme på banen og i det hele taget bare er fyr og flamme...


Men ved I hvad - efterhånden kan man også få rigtig smarte gummirøjser...





/Lisbeth
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 09:04

så enig med Julie og Camilla - jeg har også "bare" en monster-kedelig mørkebrun vallak af en olle-bolle, som har fuldstændig ens og samme karaktertræk, som Camillas...


Og jeg sætter så stor pris på ham, når de andre heste i stalden knalder ud i skoven, taber deres ryttere hjemme på banen og i det hele taget bare er fyr og flamme...


Og ved I hvad - efterhånden kan man også få rigtig smarte gummirøjser...






/Lisbeth
0
0
Svar på denne tråd
 
 ikke kun fordi
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 09:12

hun er den robuste type, selvom du har ret i at jeg godt kan lide heste med fylde.

men det er en godt kåret hoppe som man stort set kan lave hvad man vil på, robust eller let afhængig af hingstevalg.



jeg tror bestemt at lidt ridning vil gavne salget







MVH.Berit

De Dagda står til rådighed for bedækning se mere på

WWW.jlt-tinkere.dk


kat. 1 pony broget vallak 3 år sælges

broget hoppeplag 1 år sælges bliver kat. 1 pony

yderligere oplysninger kontakt over

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tænk engang
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 09:23

Jeg har kun haft ædle smarte typer, og alle hopper. Der er ikke en af dem, der kunne finde på 'at tænde af', og efter kort tid, har man kunne lave ALT med dem.


Nu har vi en pony, der er halv trakehner. Puuh ha, hvor har folk advaret os mod at købe sådan en 'tragedie' til vores barn. Men ham kan man også lave ALT med. Han er så pragmatisk, tænkende og rolig, at det er ham, der har en beroligende virkning på de andre på skovture.


Så jeg mener, at nok er der mange, der køber hest med øjet, og ikke udfra, hvad deres eget temperament er til. Men hestene er altså også som man selv påvirker dem til at være.



Undskyld Jørgen! Jeg ved godt, at din tråd nu nok kom ind på et sidespor.



JANNE

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 09:44

Din overskrift handler om penge - Jørgen.


Synes du at 40.000 kr for en 3 års er mange penge eller burde den være dyrere, for at avlerne kan få dækket deres udgifter?


Anjasm skriver at prisen er horribel.


Jeg har læst indlægene flere gange og forstår stadig ikke hvad der menes.


En hest på 3 år til 40.000 kr, som er avlet efter alle kunstens regler og med alen lang stamtavle - er vel ikke dyr?


Nogle af vores venner har lige købt en 1 års til 120.000 kr og en dressurhest på 3 år med god gang og en stamtavle, som gerne skulle borge for kvaliteten, kan nemt koste 200.000 kr.


Forstår jeg ikke det her med prisen, fordi køreheste er langt billigere end alle andre heste?


Hjælp mig lige med at forstå.



Hilsen fra Pony-mor.


Som har 4 mentorer til hesten.

Dyrlægen, underviseren, sadelmageren og smeden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 har også lidt
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 09:58

svært ved det.


Hvorfor er det lige at gode danske Oldenborg heste eller andre med et stille og roligt temperament, der efter min mening generelt er meget bedre, både eksteriør og brugs egenskaber både i forhold til ridning og kørsel, ikke kan koste det samme og har en international efterspørgsel.

kan det være fordi at for mange er gået i avlen , der ses ikke så mange af dem rundt omkring mere, men aligevel er der mange til salg !!

for 15-20 år siden så man mange oldenborgere rundt omkring til diverse stævner , skuer osv i dag ser man dem stort set ikke andet end når de er til salg.

oledenborgeren er måske blevet genstand for en modernisering , hvor den er blevet glemt, flere af de avlere der dengang var sluttede sig til dv , hvor den moderne sporthest opstod og red med på bølgen , men oldenborgeren den er stille gledet ud og måske er det, det at lars klottrup frygter for frieseren !?




MVH.Berit

De Dagda står til rådighed for bedækning se mere på

WWW.jlt-tinkere.dk


kat. 1 pony broget vallak 3 år sælges

broget hoppeplag 1 år sælges bliver kat. 1 pony

yderligere oplysninger kontakt over

0
0
Svar på denne tråd
 
 Trakehner
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:01

Janne, jeg havde som 13-årig en ejegod juniorhest, som var 25% fuldblod og 75% trakehner. Så nej, det afhænger ikke altid kun af stamtavlen... naturligvis er ridelighed ekstremt betinget af kvaliteten af hestens uddannelse.


Men det er nu engang lettere at ødelægge en meget reaktiv hest end en, der er lidt mere langsomtopfattende. Jeg har seks heste, som jeg er den eneste, der håndterer. Men selvom de får en komparativt ensformig behandling, er det dog NOGET oftere, jeg skal reparere en uvane på min Colorado end på min Casir *GG* Tre af mine hopper er på Louisianas stamme, og de er alle meget godmodige. Den fjerde hoppe har samme far og mf som Louisiana, men er af en anden hoppestamme, og den er meget sensibel. Så det er bestemt en videnskab at finde frem til de godmodige gener Det burde der i virkeligheden være lige så meget prestige i som at lave dem ædle og iltre.


Mvh


julie

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:08

Jamen der er vel ikke nogen avlere der gerne vil lave ædle heste, som gerne vil have dem iltre?


Målet for de fleste avlere er vel, at alve ædle (moderigtige) heste med fantastisk gang eller springevner, uden at de er for tændte.


Problemet ligger måske i at hestene ikke alle steder er nok i hænder, eller...hvad?




Hilsen fra Pony-mor.


Som har 4 mentorer til hesten.

Dyrlægen, underviseren, sadelmageren og smeden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmm...
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:19

Jeg har også undret mig over hestepriserne i de senere år...Men nok snarere omvendt af Jørgen Konge...


Jeg kan huske for ikke så mange år siden, der var avl en hobby, som folk accepterede kostede penge...Hvis man lavede et rigtig godt føl og fik alle sine penge hjem, så var avlerne super lykkelige...


Jeg synes, at det er helt i orden, at et føl/en hest over middel koster...Men jeg synes, at der går rigtig mange røvkedelige DV'er, som aldrig bliver superheste...Holdbarhed og temperament er så som så, men til gengæld er prisen som en superhest, fordi den er efter en eller anden dyr hingst, og avlerne ikke vil tabe penge på den...


Jeg har valgt at kaste min kærlighed på welsh cob'en...Et supergodt føl koster det halve af en DV, og jeg har ikke brug for de sidste 10 cm. i højden, når hesten har lidt fylde ;-) Dernæst er avlsforeningen et hyggeligt sted at komme, hvilket jeg aldrig har oplevet hos DV...


Jeg synes dog også, at det er synd, at de gode gamle oldenburgere og frederiksborgheste ikke får mere kredit i Danmark...

0
0
Svar på denne tråd
 
 lterhed...
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:20

Ponymor, der er nogle blodlinier, som er bedre til at håndtere udygtig ridning end andre. Når jeg skriver ilter, mener jeg reaktiv - altså følsom og hurtigtopfattende. Det er de heste, der når længst, og som dårligst kan tåle at man tåger rundt i sine hjælpere og ikke ved, hvad man vil.


Den samme hest, som går som en drøm for en dygtig, præcis og afslappet rytter, er jo den, der helt tager pippet fra en halvgod hyggerytter. Fordi den mærker alt, reagerer på alt og husker alt. Det stiller jo nogle krav til træneren, har jeg fornylig erfaret på min egen krop


Så nej, der er vel ingen avlere, der direkte forsøger at avle skøre heste. Men Jørgen kan have ret i at de går efter nogle meget sensible hingste, som viser sig smukt under dygtige ryttere, men som egentlig er for følsomme til at man burde avle fritidsheste på dem - jeg sammenligner gerne med mine to snowboards. Det ene er meget blødt og fjedrende, og jeg kan lave en masse fejl på det, fordi det bare "hopper" over ujævnheder i løjpen. Til gengæld "hopper" det også lidt henover mine mere forfinede anvisninger, og det hverken drejer så skarpt eller stopper så brat, som et mere avanceret board.


Mit andet board er til "letøvede", og er mere rigidt. Det tilgiver langt færre begynderfejl, og jeg havner tit på maven med munden fuld af is. Til gengæld kan jeg lave nogle tricks på det, når jeg i øvrigt tager mig sammen, som det andet board ikke duer til.


Følsomhed og fejlmargen hænger sjældent sammen, og særligt ikke når vi taler om levende væsener. Vil man have en hest, der nærmest går fremad for tankens kraft, kan man ikke også forvente at den er i stand til at abstrahere fra at man giver den 120 signaler på samme tid. Så er det at "sensibel" bliver til "ilter".


Mvh


Julie



0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen Jørgen.
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:24

Hvis man netop vil have en rolig og stabil hest. Så koster de også, der er stor efterspørgsel på dem. Der er ikke mange af dem.


Mange af de heste du ser herinde, som "kun" skal gå skovtur og lidt let ridning på bane. Har ofte en skade eller to, måske også en psykisk. Selvfølgelig koster de ikke alverden, men man får også hvad man betaler for.


Når det er sagt, så er der også omgivelser, opdragelse og sind at tage hensyn til.


Min store vallak, tænder enormt hurtigt. Har flere gange hørt, at den er skingrende skør, og kun egnet som løvefoder. Ja, han tænder, men han kunne aldrig finde på at løbe, bukke, stejle eller andre unoder. Han bider eller spaker heller ikke.


Han danser bedre end en ballerina, og sveder som en der har været i sauna, når han ser en springbane eller efter en rask galop i skoven. Det ser meget voldsomt ud, når han tripper sidelæns, med kæmpe næsebor, og går og fnyser.


Det folk bare ikke lægger mærke til, det er at han stadig er obs på hvor jeg er, og mine signaler. Han er fuldstændig lydhør overfor mig.


Når han har fået lov til at vise, hvad han kan på en bane, og du rider ud. Så er det lige så sikkert som amen i kirken. At han stiller sig roligt, og venter på at vi skal ind igen. Hvor vi så skal igennem samme tur engang til.


Da jeg fik ham hjem, for snart 6 år siden. Var han fuldstændig ødelagt indvendig. Vejede 481 kg, 176 høj, og var rad for alt hvad der hedder mennesker.


Egentligt skulle jeg have mig en ridehest, som jeg kunne gå igang med, med det samme. Men der var bare noget der fortalte mig, at det skulle være ham her. Kunne se at der var mere i ham, énd den der "sindsyge" hest.


Efter en indlæggelse, for vanvittig underernæring, og mange timer med bare at lære ham, at mennesker ikke altid er dumme. Har jeg fundet min soul-made.


Han var billig, men der lå sørme også meget arbejde i ham.


Hvad vil man så helst, købe en hest som er i ordentligt stand, både psykisk og fysisk. Eller løbe den risiko, at du køber en billig hest. For få år efter at aflive den pga. en skade.


Jeg var heldig, og vil ikke tage chancen engang til. Man kan ikke være så heldig to gange.


Jeg ved godt hvad jeg ville vælge.


Mvh. Lotte.






Stald Topaze - Avl af brogede

kat. 1 ponyer og heste.


FORZA BRØNDBY.



FORHANDLER AF PAVO.




0
0
Svar på denne tråd
 
 jamen ...
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:28

... så forstår jeg hvad du mener med ilter.


Godt at få difineret ord, da ilter ikke var det jeg forbandt med din forklaring.



Hilsen fra Pony-mor.


Som har 4 mentorer til hesten.

Dyrlægen, underviseren, sadelmageren og smeden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar til alle
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:39
Til anjasm: Jamen der står da også Oldenborg, der opfylder den samme funktion, i Den Kongelige Stald. Kladruber stutteriet har en hjemmeside som Oldenborg også har. Jeg tror måske at det er måden de håndtere hestene på den er helt unik og gør dem så dejlige at omgås, men det syntes jeg nu også Oldenborg hestene er, i hvert fald dem der står i Den Kongelige Stald. Prisen - det er som om at en høj pris i nogle kredse gør det interessant - også selv om der lige om hjørnet står noget til halv pris der er lige så godt. Jeg syntes ikke de gør mere reklame end andre, kender man her Kladruberen fra andet end Den Kongelige Stald ??

Til Charlotte det er bestemt ikke en reklame for Kladruber, jeg er ikke racemand, jeg holder af den hest/pony jeg møder, det eneste der kan skræmme mig er temperamentet, som kan gøre at jeg ikke kan lide en hest.
Til Katrunte - Jeg kender godt den fornemmelse af fascination af en bestemt race, men når man ser mange forskellig race i mange for skellige sammenhæng, mister man lidt at fascinationen, fordi så imponere de fleste racer, men jeg forstår det godt.

Det er rigtigt at Den Kongelige Stald henter ca. halvdelen af hestene i Kladruber stutteriet, den største grund er, at de har skimler, og den først gang, hvor pengene blev bevilget, var det den eneste måde at man kunne finde 6 der var nogenlunde ens, og så er man blevet ved, og den næststørste grund er temperamentet som er utrolig velegnet - men her skal det understreges at der også står 6 Oldenborg heste, som er lige så velegnet, i Den Kongelige Stald, og det er derfor jeg lige har nævnt dem, der kan også nævnes andre hesteracer.

Til Den Gamle Smed NSW: Jeg er helt enig, men begrundelse har jeg skrevet lige ovenfor.

Til Julie: Jeg 75 % enig, de sidste 25 % står avlerne for. De lader sig altså også rive med når de læser om heste der koster over 1 mill. og at ganske almindelig avler kan levere top heste, Martiné er jo et godt eksempel, så tror de at alle kan. Matador, som Kyra red på for nogle år siden, stod til et stævne på Christiansborg Ridebane opstaldet i Den Kongelige Stald, og du kunne ikke se forskel på den og de Kongelige heste, før der kom en rytter op på den, men der var altså noget mere energi og temperament, da var lidt oppe i årene så den opførte sig eksemplarisk i stalden. Matador var også avlet af en almindelig avler, som ud af en stamme leverede nogle får topheste ud af rigtigt mange almindelige heste. Uffe Korshøjgårds bror har gået i et 4-spand her i Danmark, det var kun den ene af en stor søskende flok der havde temperament og energi til at kunne lave piaff og andre af de øvelser der ligge i den høje dressur.

Og der er vel kun 500 ryttere der rider over middelsvær i Danmark, hvorfor så lave heste der kun kan rides og håndteres af dem, jeg giver selv svaret, fordi man gerne vil kunne levere den hest, der koster over 1 mill eller kommer til VM og at man så skal sælge resten til spot pris gør ikke noget.

Desværre er fløj pladserne også dikteret af den samme system, så selv om man har en velgående og let håndterbar hest med en bygning der gør at den er holdbar, kommer den lette elegante hest foran, så også her taber hesten som er til den almindelige rytter.

Jeg tror også på at holdbarheden er større i den fornuftige hest, hjernen følger med formåen, hvor i mod den iltre hest forsætter med skader på sener og muskler til følge. Men det ville være dejligt hvis tendens er ved at ændre sig, for selvfølgelig har køberen meget at skulle sige, og den henseende er jeg fuldstændig enig med Julie. Jeg håber de nye ridemærker vil skubbe i den rigtige retning.

Camilla: Jeg er helt enig, og den er ikke røvsyg, den er lige så dejlig at nusse og snakke med som alle mulige andre heste og ponyer. Og hvilken anden heste vil stå med fødderne i 4-spand vand på engang helt frivillig - fedt.

Janne: Du skal overhovedet ikke undskylde, for du har fuldstændig ret, der findes faktisk fuldblods heste der er helt kolde, så det er bestemt ikke hvordan en hest ser ud, men hvordan den er mellem ørene der gælder. Og hvordan man håndtere dem, betyder også meget, fuldstændig enig.

Til Pony-mor: Er der ikke avlere der vil lave ædle iltre heste - det påstår jeg det er. Hvordan vil du lave en heste der kan springe 230 og gå taktfast i piaff og andre øvelser i den høje dressur, hvis ikke de er godt tændte. Enkelte kan ikke engang være med til en præmie overrækkelse. Indrømmet det kan se smukt ud, når det håndteres godt, men min påstand er at det ikke er for almindelige ryttere og brugere. Og ja det handler også om håndtering, men det er altså nemmere at håndtere en rolig hest end en som næsten ikke kan stå stille, og man skal jo lære det først. Det jeg er bange for er at folk bliver bange og opgiver omgang med heste/ponyer, fordi det ikke lykkes første gang. Grunden kan som Julie skriver være at det ikke er moderigtigt, og det er det jeg vil prøve at fortælle med denne tråd og have opbakning til, men også at få nogle gode akumenter til at overbevise avlerne om at det, i hvert fald på længere sigt, er en dårlig udvikling. Lad dog DV avle de "gode"dressur og spring heste. Og alle andre avle heste som vi kan styre også selv om de har gået på græs et par dage, vi er dog de fleste.

Til Lotte: Jeg ved godt at der findes hestefolk, der kan styre hvad som helst, og som kan købe billigt, men som du selv skriver man er sjælden heldig hver gang, og for alle dem det mislykkes kan det gå grueligt galt, med skader på liv og lemmer for både hest og rytter. Og så køber de måske aldrig en hest/pony igen, og avlerne mister en køber til 4 - 6 heste, som hvis man er heldig det man kan nøjes med gennem et helt liv. Desværre høre om jo ikke om dem som er uheldig og har dummet sig, for det ville måske give stof til eftertanke, men det er selvfølgelig også sin sag at udstille sine uheld.

Jørgen Konge

Formand for Heste-Nettets fonds bestyrelse.


Verdensmesterskab i kørsel med pony og vogn

Sommeren 2007 i Danmark.


Luftfotograferingen af din gård eller landsted, se min præsentation.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Selvfølgelig
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:39

...er det køberne, og ikke avlerne, der bestemmer, hvad der kan sælges til de højeste priser. Og i sidste ende vælger avleren vel det, der giver flest penge.


Og her må jeg give jer andre ret i, at folk nok ikke har en realistisk holdning til, hvad det egentlig er, de har brug for, og hvad de egentlig magter.


Samtidig håber den enkelte avler vel også på, at lave lige nøjagtig den tophest, der giver mange penge? Derfor avler mange måske mod toppen og for få mod den brede skare.


Derfor kunne det måske være en ide, hvis der indenfor alle racer blev lagt mere vægt på temperament og holdbarhed?


Desværre er det så igen sådan, at det er de færreste mellemklasseryttere, der vil betale for netop de egenskaber. For mange mellemklasseryttere tror, at hvis de blot får den rigtige hest med de rigtige kvaliteter, så har de faktisk en lille Andreas i maven, der bare venter på, at blive sluppet ud.


Når jeg skriver, at jeg har haft ædle, smukke heste, har et vægtigt kriterie i en købssituation sørme også været, at hesten har haft det rette temperament. Derfor er jeg nok også en af dem, der har kigget på rigtig mange heste, før jeg har købt. Netop fordi jeg har haft så mange krav, jeg ikke ville gå på kompromis med.

Selvom køber man med hjertet, - er det bare så vigtigt, at man stadig har fornuften med!





JANNE

0
0
Svar på denne tråd
 
 mit syn på sagen
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 10:58

Jeg vil også mene at det er udbud og efterspørgsel der spiller en væsentlig rolle. Men dér hvor jeg tror det går galt er at de rigtig gode heste (som der egentlig er få af ) går for svimlende summer -avlerne drømmer jo om at lave et af de her rigtig gode men kommer måske nok til at lave 10-20 stykker (eller 5,what ever) som måske er knap så gode som håbet -altså mangler det sidste nap mht kapacitet men har så alt det andet med sig,flot eksteriør,smukt udseende og ja,et ofte vågent temperament. Hvem skal så købe disse heste? Ja,når toprytterne ikke vil have dem så må amatørrytterne jo købe dem. Ofte ,som nævnt længere oppe,har en del amatørryttere store håb,drømme og tanker som overgår deres evner for netop at håndtere/ride disse heste og så har man jo "balladen".

Mht prisen 50.000-100.000 så syntes jeg ikke det er voldsomt urimeligt for en god gennemsnitlig ride-/konkurrenehest der ellers er sund og rask når omkostningerne er taget i betragtning. Men så ér der jo li´det dér med sund og rask -det punkt "glipper" li´som lidt med en del af disse "aflagte topheste" da holdbarhed underbevidst er kommet til at spille en mindre rolle. Altså forstået på den måde at hingstene som sådan er gode nok da de bliver brugt og man derfor har en idé om deres holdbarhed. Værre står det til med hopperne der bare bliver "forfremmet" til avlshopper efter kåring og derved når man ikke rigtig at se hvor holdbare de er i sporten på længere sigt. Og så kan man jo blive rødglødende når man ser hopper til salg med overskriften "avlshoppe" med god afstemning,lækkert ekteriør/velkåret men med betydelige fejl såsom div skævheder,skader m.m. hvilket jeg ikke vil mene er det bedste avlsmateriale.

Og så er der nogle hobbyavlere der må være meget mere kritiske når de vælger avlshopper. Selvom man lægger en god hingst på er der ikke så stor sandsynlighed for at den kan rette fuldt ud op på hoppens dårlige egenskaber og så står man igen med heste med dårligt temperament eller svære eksteriørfejl der kan få en væsentlig betydning i forhold til deres holdbarhed som rideheste.

Så i mine øjne er det li´så meget rytterne som avlere der er "skyld" i priserne og de heste der nu går rundt i DK idag.


MVH JP (tidligere amatørkonkurrencerytter,nu glad hyggerytter og heldig ejer af "en aflagt tophest" af en frieserhoppe! )





Hilsen JP -der er gået i lære

som beslagsmed!

Bred dressursadel sælges

-se nærmere på min præsentation

0
0
Svar på denne tråd
 
 Klaudruberne
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 12:34

Nu har jeg jo lige tilbragt en uge i de kongelige stalde hvor jeg havde fornøjelsen af at have med de skønne klaudubrer at gøre :-)


det ER gode heste, jeg har ihvertfald aldrig oplevet så rolig en stald på trods af antallet af hingste, og de sagde intet til at vi rendte frem og tilbage hos dem mange mennesker i flere timer.


nu når jeg tænker over det oplevede jeg faktisk slet ikke at en eneste lavede ballade i stalden som fks sparke på væggen/lægge ører tilbage eller bide efter sidehesten.

Syntes at det er nogle lækre heste, men til moderne dressur ville jeg nok ikke satse på sådan en. men klassisk, kørsel eller andet er det jo en dejligt hest.


men som andre siger, hvorfor så ikke istedet for bruge vores egne frederiksborg eller knapstrupper.


De store oldenborg var også enormt godmodige.


jeg tror nu at en hel del har noget med deres opvækst og daglige pasning at gøre. der findes helt sikkert oldenborg af samme afstamning som dem der står i de kongelige stalde som ikke er til at have med at gøre fordi deres opvækst/daglige omgang foregår på en anden måde.


Hilsen Sjanna


0
0
Svar på denne tråd
 
 hov det glemte jeg
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 13:31

Hov, godt i fik sagt det med Oldenborgere i De Kongelige Stalde. Det glemte jeg at sige. Og de er pivende danske, min vallak har fire halv brødre derinde (Buster Kærgård-afkom fra Kjeld Anholm i Sorø).


Og du har ret Sjanna med hensyn til opvækst og daglig pasning. Det ville fx ikke være noget problem at forvandle min til et hysterisk uhåndterbart monstrum.


Det var bare en sidebemærkning.


mvh. katrunte

0
0
Svar på denne tråd
 
 en mere
Forfatter: 
Dato:  26-05-2007 14:06

Jørgen: kan godt forstå hvad du mener.

Egentligt er det nok heller ikke racen som sådan, det er mere nogle "bygningsdetaljer ved en bestemt type heste" som man helt naturligt ikke kan lade være med at blive tiltrukket af.


Alle heste er fascinerende når man giver sig tiden til at se dem ordentligt, men når jeg ser sådan en stor rund bagdel med køremotor, et kraftigt hestehoved med lidt romernæse eller fire ben der kræver gamacher i x-full, så kigger jeg en ekstra gang og bliver sådan lidt varm inden i.


(og der kommer både oldenborg og kladruber på banen, men welsh cob, clydesdale, mange andre og den på marken hos naboen, som man ikke ved hvad er, kan også få mit hjerte til at banke)


Og ja, I må gerne fnise. Jeg kan godt høre hvordan det lyder, men kan ikke forklare det anderledes.


mvh. katrunte




0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider