Puha jeg kender det der.. Jeg er sygmeldt på 2 år, da jeg som sagt for lidt over 2 år siden kørte galt på vej hjem fra mit tidligere arb.

Nu bor jeg så ikke længere i den by hvor jeg er født og opvokset, men jeg fik også en rigtig grim behandling af min sagsbehandler.. Jeg valgte at flytte sammen med min kæreste i hans by, (min advokat som jeg har på sagen, rådet mig endda også at flytte for den omtalte kommune) men som sagt nu bor jeg i en anden by. HVER gang jeg skal til en samtale med min nye sagsbehandler, har jeg det så dårligt så dårligt.. Men hun er noget af det sødeste og jeg tænkte ellers med alt det p.. som den tidligere kommune skrev, hvor jeg nærmest stod som en hypokonder, så vil jeg hellere ikke få en god behandling her, men sådan er det slet ikke.. Dengang vil jeg også gerne have en anden sagsbehandler, og det er faktisk også ens ret, at man må det.. Men som jeg har hørt det fra mig selv og andre så er det ikke lige sådan til..

Men pøj pøj med det ..

ja altså lige indtil jeg selv begyndte at nævne, at jeg gerne ville forsøge at arbejde.

Jeg skulle bare møde op, også var den klaret. Da jeg havde været sygemeldt i knap 5 mdr fik jeg nok af at være hjemme, så jeg foreslog, at jeg måske prøvede at få et deltids arbejde. -Så blev jeg raskmeldt måneden efter, hvilket min læge blev noget fortørnet over.

Jeg har nu klaret den alligevel, men det var for tidligt...det er jeg mere og mere sikker på.

hvad med at få en udtalelse med fra lægen eller psykologen? så må de sku da tage dig seriøst, og holde op med at presse dig. press er simpelthen så alt ødelæggende

der skal sørge for at oplyse sagen, dermed er det også hende der skal sørge for at anmode om lægeattest. Og folk får ikke lov til at gå sygemeldt i ret lang tis før det kræver en lægeattest, så mon ikke sagsbehandleren allerede har den.

Bare husk på at sagsbehandleren sidder som en lus mellem to negle. På den ene side har hun taget uddannelsen fordi hun gerne vil hjælpe folk. På den anden side er der lovgivningen og kommunens økonomi der bonker hende i hovedet. Ergo kan hun jo ikke gøre nogen tilfredse.

Men det lyder som nogle rigtig trælse oplevelser i har haft. Og desværre tror jeg ikke der er så meget at gøre ved det.

... kan du ikke "bare" sige til hende som du har det. Altså at du føler dig presset af hende og føler at du er under mistanke. Så kan det være at hun kan opklare det for dig, for måske er det ikke sådan.