Øv, øv, øv - dyrlægen var på besøg i formiddags, og det var ikke godt nyt 
Kom i stalden tidligt - tog ham ud og fik staldbandagerne af ham... Tjekkede ham for halthed... Hmmm - ik' ret halt i dag... Det var mærkeligt
Overvejede at aflyse dyrlæge, men blev enig med mig selv om at jeg ville have ham tjekket under alle omstændigheder, men blev positiv over forbedringen...
Så kom dyrlægen...
Hun startede med at se hvor halt han var ved mønstring på fast underlag og konstaterede som jeg at det var en lille urenhed i dag... Benene blev mærket efter - ingen hævelser, men lidt puls og en smule varme i højre forben... Hun mente også det var en hovbyld og tog tangen frem for at finde stedet...
INTET 
Meget mystisk... Så vi tog ham ud på fast underlag og hun lavede en bøjeprøve på ham - og SÅ var bamsen halt - stokhalt! 
Dommen blev at han har fået en kodeledsforvridning og nu skal have medicin i en lille uge, ingen fold i 14 dage og kun må skridtes i de 14 dage...
Derefter langsom genoptræning, hvor vi lidt efter lidt bygger på - udsigten er i hvert fald at der går 2 mdr før han kan være oppe i træning igen hvis alt går godt 
Nå, men det vigtigste er jo at han trods alt kommer sig og med lidt pleje og omtanke bliver i orden igen - men æv hvor er jeg træt af foldskader...
Lilar: Ja, Vic ER bare født under en uheldig stjerne...