Jeg mener ikke at en klage til chefen bør udløse at irritationsmomentet får navne på dem dem der har klaget.

Man kunne så udmærket have sagt at "det er blevet kommenteret at..."

at man ALTID går til personen selv inden man henvender sig til chefen, med klager over et eller andet. Det ville jeg selv have det bedst med. Hvis der er ting der ikke fungerer, kan man først inddrage chefen når man har orienteret vedkommende om situationen.

Bare min holdning...

Jette

Nåja, det er også blevet gjort opmærksomt over for vedkommende af flere omgange...

Men indlægget handler mest om det er ok, chefen oplyser navne...

Jeg mener ikke det er ok, men ville høre hvad andre mener/har oplevet/erfaret

(Det er ikke på min arbejdsplads...)

Jeg mener så at man på en arbejdsplads bør være voksen nok til at tage en snak med personen direkte og ikke luske til chefen og ønske at være anonym.

Videregiver chefen en klage fra en anonym kollega må den pågældende finde sig i ikke at vise hvem af kollegerne der "sladrer" bag ryggen og ikke har nosser nok til at tage konfrontationen ansigt til ansigt. Det kan jeg forestille mig vil give en masse uro.

Er det et generelt problem på en arbejdsplads med flere medarbejdere er et møde hvor problemstillingen luftes vel mulig ligesom metoden kan bruges hvis en direkte konfrontation ikke giver det ønskede resultat.

at chefen skal oplyse irritationsmomentet om hvem det er der har klaget - det kan næsten kun skabe endnu dårligere stemning.

Faktisk mener jeg at en rigtig dygtig chef, kunne udlægge det overfor irritationsmontet, at det var ham selv der havde observeret disse gener Så ingen kollegaer blev udleveret.

burde ikke sige navne.

Jeg har selv klaget over en kollega i min praktik og det blev taget op som en generel opsamling for hele gruppen - ikke noget med, at den enkelte fik en regulær røffel elelr der blev sat navne på.

Jeg er enig i den holdning ledelsen har, at hvis en skaber uro så er det hele afdelingen der har brug for en snak, løsning og forbedring.

hvis man lave en klage til chefen over en kollega, mener jeg bestemt ikke de MÅ sige det videre.

jeg har selv lige haft det inde på livet, med et familiemedlem, og de kunne ikke få at vide hvem der havde fremsat klagen.

jeg kan slet ikke forstå de klager over det forøvrigt, lad dog kollegaen grave sin egen grav.

hvis det går ud over kollegerne på nogen måde skal man selvfølgelig tage det op.

men hvis det bare er fordi de sidder og får ondt i numsen af at der er en der ikke laver noget, og det ikke er deres firma, så kommer det vel strengt taget ikke dem ved, når det ikke påvirker deres arbejde.

Det lyder præcist som en af mine kollegaere! Øv hvor vil vi gerne af med hende, men det kan vi desværre ikke komme. Hvor har jeg bare været sur/ked af det/frustereret mange gange når jeg går hjem fra arbejde pga. af hende - og det er jeg desværre ikke alene om.

Men NEJ - det er ikke okay at give navnene videre. Jeg syntes man skal prøve at komme i dialog med vedkommende personligt, men som jeg selv har erfaret, så kommer man som regel ingen steder med dette. Og så er der kun at gå til ledelsen - det er jo bla. det man har en ledelse til.

Vi havde også sådan en kollega. Og jo, det havde skam indflydelse på os allesammen, selvom det ikke er vores virksomhed - vi skulle jo løbe meget meget hurtigere for at nå at få tingene færdige til tiden.

Vi prøvede at lave en ansvarsfordeling, men det hjalp ikke. Eftersom vi kun var 4 i afdelingen, var det lidt svært at gå til vedkommende selv - vi skulle jo kunne arbejde sammen bagefter også.

Vores leder fik en mundtlig klage, og hun var så dygtig, at hun lagde det ud som noget, hun selv havde observeret.

Kollegaen blev ikke stort bedre, men valgte at flytte til en anden afdeling, hvor hun praktiserede det samme - nu er hun fyret.

Og det korte svar på dit spørgsmål: Nej jeg mener ikke, det er i orden at give navne videre. Hvis det var, havde man vel valgt selv at sige noget til vedkommende.

..at klage anonymt! (bare min mening)

En god chef gør enten det at han/hun udlægger det som egen observation ELLER hiver alle parter ind i et afsides rum og får drøftet tingene igennem ("så sætter vi os ned i en rundkreds og ... ").

Mvh. Lotte_L

Min helt personlige mening er at man går til vedkomne først, idet jeg syntes man bør tale sammen som voksne mennesker/kolegaer

kan man ikke der komme overens må man gå videre med det..

Tja bare min mening..

Med ønske om en god dag Lene..

bør kollegaen (kollegaerne) henvende sig til pågældende først. Men at de vælger at gå direkte til "hovedet" er også ok.

Til gengæld er det uhørt, at chefen, overfor personen nævner navne. Der er en almindelig diskretionspligt og hele historien kunne også sagtens være et udtryk for ren chikane på arbejdspladsen. Så den personaleansvarlige bør ta' til efterretning og over en periode, observere om påstandene holder vand,- dette før og inden "den udskældte" konfronteres med anklagerne.

KH (der iøvrigt er personalechef)

Jeg må sige at jeg ikke ikke selv ville have haft noget imod at mit navn blev nævnt, hvis jeg havde klaget. Hvis jeg endelig klager over noget til de højere magter, så er det jo noget jeg må stå ved.

Noget helt andet er jo så at jeg synes man skal gå til kollegaen selv og få en dialog frem for bare at klage over vedkommende til chefen.

Personligt bliver alle mine irritationsmomenter sagt til rette vedkommende med det samme, så de ikke er i tvivl om hvad jeg mener og tænker. Det giver bedre ståsted efter min mening.

Det skaber mere uro på en arbejdsplads at folk går bag ryggen på én... Og jo han bør nævne navne... Det er en arbejdsplads, så alt andet ville være børnehave agtigt i min verden.

Tag jeg sammen og opfør jer som voksne mennesker, i burde have indkaldt til et møde hvor alle parter var med og havde mulighed for at forklare sig.

dårlig stil at kolleger ( og andre ) bagtaler hinanden.

Har man noget, man er utilfreds med, bør man stå ved det, og fremkomme med sine argumenter.

stået i en situation, hvor gentagne diskrete samtaler med min afdelingsleder, om hendes måde at gøre tingene på, ikke virkede.

Til sidst måtte jeg gå til vores øverste chef, da det stressede personalet grotesk meget, at vores såkaldte afdelingsleder, på ingen måde kunne udfylde sin stilling, og sendte al negativ respons videre til os.

Der blev bla jeg kaldt for en kælling, fordi jeg var gået bag hendes ryg. Heldigvis kunne jeg holde min ryg fri, da mange havde lagt mærke til at jeg punkt et havde holdt hende i hænder og fødder, for at få vores afdeling til at fungere nogenlunde, og punkt 2 at et par stykker havde overhørt en af vores samtaler, uden mit viden.

Hun blev så forresten fyret, men ja, jeg gjorde alt hvad jeg kunne for både, at opretholde den gode stemning, samt hjælpe hende alt hvad jeg kunne.

Jeg syntes så abselut man skal stikke en finger i jorden og lure hvilken type person der er tale om, og er det af den grotesk fornægtende type, ja så er der altså ikke andet at gøre end at gå til sin chef.-Og går man dertil, ja så bør chefen også holde tæt med hvem kilden er.

Omvendt syntes jeg heller ikke man bare skal gå til sin chef, hvis der er en person der er rimelig til at snakke med. -Nogen gange er man jo også bare gået skævt af hinanden. -Nogen gange er det ren uvidenhed osv osv...