I onsdags hentede jeg en mellem størrelses hund (Sammy)på 10 mdr. I forvejen har vi en lille hund (Belle)på 3 år.

Belle blev meget fortørnet over den anden og var sur i indtil fredag eftermiddag, både på os og Sammy. Hun provokerede Sammy en del og viste hvem der bestemte.

Fredag begyndte de fra det ene øjeblik til det andet at lege - rigtig skønt at se. Lørdag det samme. Søndag havde jeg Sammy til hundetræning og bagefter var begge hunde med til 60 års fødselsdag (stille og rolig og få mennesker. På et tidspunkt vil jeg give dem begge en godbid og Sammy flyver i flæsket på Belle, så Belle piber og piber - skal siges at hun er en værre pivskid og tit lyder det værre en det er. Der er da heller ikke sket noget.

Nu kommer det store problem så: Sammy mener hun har eneret på mig og hver gang Belle nærmer sig mig, så vanker der. For lidt siden ville jeg give dem hver en gnavepind, men inden jeg fik givet dem noget. HAvde Sammy luret det og var efter Belle med tænderne fremme (Bed ikke). Resultatet var at Belle ikke turde tage sin Pind, men bare rystede. Sammy kunne godt have haft bidt, men jeg valgte at træde imellem. For Sammy skal ikke bestemme om Belle skal tale med mig eller have godbidder. det virkede til dels, Belle sad hos mig og blev kælet uden problemer fra Sammy. Pinden turde hun stadig ikke tage.

Så ja der er op og ned ture. Men hvordan kan jeg gøre det lettere?

Jeg har indset at jeg kommer til at træne dem hver for sig. Men hvordan med hverdagen? Skal jeg fortsat træde imellem? Jeg skulle jo gerne være førehunden.

eller kommer det af sig selv?