øv øv øv
min ene fjordbolle er lige blevet erklæret forfangen af dyrlægen her i weekende og er i medicinsk behandling samt dømt til 14 dages total ro.
Hun står på dejligt blødt underlag udendøre hele dagen og ser på sin bror, der enten tåger rundt på en gammel nedbidt mark eller er inde sammen med hende og hygger, samt hjælper hende med at holde fluerne væk fra den sved, der fremkommer, når hun får sine suacron indsprøjtninger. Om natten står de begge inde igen.
Jeg føler mig som verdens dårligste "hestemor". Jeg har ikke set nogen symptomer på at det var på vej. Et døgn før løb de begge ræs tværs gennem alle folde, fordi de ikke ville ind, da jeg kom for at hente dem. Hun løb stærkest.Derfor besluttede jeg mig for at sætte dem på døgnfold, på en godt nedbidt fold - MEN der må have været for megen nattekulde til græsset eller noget andet, for aftenen efter kan jeg se, at hun går meget stift. Jeg tager hende omgående ind, og dyrlægen kommer med sin diagnose.
Brormand fejler intet. De er begge "store", siger dyrlægen, men det er ikke nødvendigvis grunden, siger hun også.
Nu må hun ikke komme på græs mere i år. Jeg får en fold pløjet med meget gammel græs pløjet op og håber, at jeg kan holde den fri fra græs.
Men lige nu er jeg meget langt nede, på trods af, at det ser ud som om hun er i kraftig bedring og ved godt mod. Skal hun nu ikke længere løbe med sin bror ud over markerne eller trisse rundt som hun vil? I dag begyndte hun at spise sin egen gødning. Det vil hun hellere end at spise det triste hø jeg kommer med.Ifølge dyrlægen skal jeg holde igen med vitaminer og mineraler i denne periode.
Hvad er det for et hesteliv jeg kan tilbyde nu?
Vær sød ikke at skrive andet end konstruktive råd og kritik,
jeg føler virkelig, at jeg har gjort alt efter bedste evne og viden.
Jeg vil især gerne høre fra nogen, der lever med denne trussel over hovedet, således som jeg og min fjordbolle skal i fremtiden.
tak!