ja jeg gir den en igen, og hvis jeg ikke gjorde det ville min hest hele tiden gå og nappe efter mig.

hvis jeg trækker med en af mine egne heste, og den gør et eller andet. kan jeg godt finde på at slå den rimelig hårdt og måske give den et slag med trækketovet.

men hvis det er en andens hest jeg trækker med ville jeg ikke gøre det, måske give den et klap hvis den ikke gør hvad jeg siger!!

men hvis min hest trækker benet tilbage eller det ser ud til at den vil sparke, får den godt nok også et klask.

men jeg "tæsker" ikke mine heste. jeg vil bare have det sådan at jeg ikke skal være nervøs over at en anden trækker med mine heste.

bider mig, så får den besked på at det må den IKKE! Jeg hæver stemmen og giver noglegange et klask på skulderen.

Det samme hvis en af dem sparker efter mig, det vil jeg sgu ikke have. Jeg slår aldrig hårdt, ofte er bevægelsen nok.

I naturen sætter de jo (blandt andet) hinanden på plads ved at bide eller sparke, så et klask bagi dør de ikke af.

Det er heldigvis yderst sjældent at det sker at en af dem bider eller sparker.

I de næsten 10 år jeg har haft min hest, har jeg ALDRIG slået eller på anden måde brugt vold mod min hest. Jeg bruger min stemme og kropssprog, når jeg kommunikere med hesten. Jeg har respekt for hende og omvendt. Hun ser mig som lederen, og jeg har derfor den mest flinke og rare hest, som ikke kunne finde på at gøre noget, som ville skade mig eller andre. Hun gør som jeg vil have, fordi hun synes det er rart, at samarbejde med mig. Jeg giver en masse ros, når hun gør som der bliver sagt. Jeg ville bestemt ikke bryde mig om at slå en hest. Så er der jo noget helt galt med forholdet mellem ejer og hest, hvis hesten bider eller sparker sin ejer, og ejeren er nødt til at bruge vold.

Men, der er jo rigtig mange delte meninger inden for opdragelse af heste

Jeg havde på et tidspunkt morgenudlukning i en stald.

Den ene hest nappede (den bed ikke) konsekvent ud efter mig, når jeg lagde grime på.

Jeg prøvede at irettesætte med stemmen, men hesten var pænt ligeglad.

En dag tog jeg en flaske (hvor der havde været opvaskemiddel i - nu rengjort) med ind i boksen. Fortræffelig "vandpistol"!

Da hesten nappede efter mit ærme, så fik den et lille "skvirt" på mulen. Ikke ret meget, men nok.

Tror I hesten blev overrasket?!

Den nappede ikke i en HEL uge!

Så begyndte den igen...

Den fik samme behandling og siden nappede den ikke. Jeg tror knap nok, at den nogensinde fandt ud af hvad der skete

I dette tilfælde var timing alt! Ingen store ord, ingen hårde handlinger - blot en lille vandstråle.

---

Hvis hesten direkte bider eller sparker ud, så er jeg ikke bleg for at smække med en flad hånd på nærmeste bløde kropsdel (typisk bagpart eller halsen). Men for mig se, så er det vigtigste, at man er gode venner igen 1½ sekund senere. Ønsket adfærd skal jo belønnes.

Jeg giver den et lille klap over mulen.. Og hæver stemmen gevaldigt.

- Hvis der ikke er gået for lang tid. Jeg vil så nødigt risikere at give straffen, når den endeligt står pænt igen.

tråden som Gaardboe nævner handler ikke om en hest der bare napper, men som tydeligtvis er forvirret og fustreret.. der ville jeg gøre som der bliver foreslået i tråden og træne stop signal osv..

Men hvis en ellers velopdragen og velfungerende hest napper en enkelt gang for lige at "smage" på en, så kan jeg godt (i ren refleks) give et dask og et meget bestemt nej..

Nu har jeg også bare med rideskoleheste at gøre, som udelukkende napper efter godbidder.. (Suk, suk..)

Tror næppe det er fordi der er meget galt mellem forholdet, ud over at de netop er blevet så forvænte til de dersens godbidder, alle eleverne giver dem.

Stamper én gang hårdt i jorden og slår evt med halen(sammenrullet træktov eller longe) mod mit eget ben(heste stamper eller slår med halen, hvis det er utilfredse)

Hvis min hest umotiveret bider eller sparker efter mig,får den igen.Han har det med at stå og smånappe og nogle gange får han taget "fat"-og det holder han hurtigt op med.Enten ved min kraftigt forhøjede stemme eller med et dask.

Sparke-heldigvis har han aldrig gjort det.

Heldigvis ikke, men hvis det skete, så ville jeg nok sige nej temmelig højt, samtidig med et dask på skulderen eller lignende..

for min bider ikke. Heldigvis. Men selvom den bed, så var det ikke lige på den måde jeg ville kurrere den. Ved at slå. I længden vil det ikke hjælpe afligevellet. Heste bider ikke for sjovt. Det gør de hvis de føller sig truet.

ikke nogle, der er i tvivl, om hvad jeg ville gøre, hvid de har læst tråden under opslag.

Den får et dask.

Lene

Jeg tror min hest har sparket ud efter mig en enkelt gang i de 8 år jeg har haft hende. Jeg kan huske lige så tydligt at hun lossede ud efter mig da jeg var ved at muge ud bag hende (de stod i spiltov) og 3 andre heste, og de var 100 % sikker på at jeg ar der, men helt uden at tænke over det reagerede jeg med det samme og gav hende et klask i måsen med den flade side af skovlen...

Hun blev lige så over rasket over at jeg "sparkede igen" at hun aldrig siden hen har prøvet så det resultat er jeg godt tilfreds med.

Når vi trækker heste på mark, ja hvis de er for ivrige så får de lige en lynlektion i start og stop øvelser. Hvis det ikke fiser ind får de et ryk i grimen.

Er den helt gal med hørelsen så råber vi op. Her hos os virker det fint og har rolige og velafbalancerede heste. Som andre ikke hestekyndige kan trække med.

Hvis en hest virkelig bed ud efter mig, så gik der altså ikke et sekund før det sagde FWAP! og så fik den altså et klask over næsen.

En hest der bider kan gøre væsentligt større skade på et menneske, end jeg med min flade hånd kan gøre på en hest.

Tænk hvis det var et barn den gik efter næste gang.

Det er simpelthen for farligt ikke at irettesætte manglende opdragelse.

får den smæk tilbage. enten ved mulen og et MEGET højt fyfy ord eller andet.

han har haft en vane med at gnubbe sig meget hårdt op af en. og der fik han da et klask og så et bestemt nej.

men nu har min hest aldrig bidt eller sparket mig. såe.. bruger det ikke rigtigt.

Det kommer jo osse meget an på situationen

Hvis hesten bider eller sparker fordi den er blevet skræmt eller bange over noget,- er det forkert at afstraffe den

Men hvis det er fordi den gør det for at være fræk så ville jeg selv hæve stemmen eller give et lille slag på bringen/halsen dog aldrig i hovedet.

Man skal jo kun "sætte" den på plads hvis man ved det er noget den gør for at dominere eller prøve en af.

Min gamle pony bed og sparkede mig de første år jeg havde den, men den gjorde det ikke for at være ond, kun fordi den havde haft nogle uheldige oplevelser med tidligere ejer. Så man skal da helt klart vide grundlaget for dens opførelse inden man bare afstraffer den.

De er jo kun dumme dyr der tit ikke ved at det er forkert at napse efter en.

/Mille

"min" søde Mickey stod og nussede min hånd og så bed han :0 det gjorde da ondt, men han bed ikke igennem,, jeg blev da vildt forskrækket så han fik en "lusing" på mulen.. MEN heller ikke hårdt,, bare sådan han lod være og så kiggede han ellers bare underligt på mig <<- han er så lige fyldt 4 år , så det var 110% ikke ment ondt .. Ville aldrig slå til .. Medmindre det bliver yderst nødvendigt, som en gammel hoppe her på gården godt kan lide at rende mennesker ned på vej ind/ud fra fold .. Så den dag jeg får ram på hende får hun en ordenlig en bag i ,, for når hun løber ind i en (enten vælter man, slipper hegnet og flyver langt væk, eller vælter ind i en anden hest, dog var den sidste der blev løbet ned heldig med hendes skridt passede med bredden over hans hoved da han lå på jorden)) er det ikke altid muligt at skælde den ud da den er løbet sin vej .. men jo ,, der vil jeg nok slå igennem så den får en røvfuld ,, det skal dog siges det er en fed norsk skov hest så den kan sikkert ikke mærke det alligevel...!

Jeg giver mine heste igen hvis de udviser en truende adfærd. Jeg accepterer ikke at hestene udviser den slags adfærd, for det kan jo virkelig gå hen og blive farligt.

Og jeg slår hårdt! Heller en gang så de sejler hen af gulvet og forstår alvoren end jeg vil tjatte til hesten ti gange uden at der sker noget ved det.

Men jeg vil så sige at jeg på igen måde bruger det at slå i min opdragelse af hesten. Det er KUN hvis hesten udviser en truende adfærd overfor mig. Og bagefter er man jo så nødt til at arbejde sig ud af problemerne.

okay hvis heste ikke bider umotiveret kan du så forklare mig hvorfor jeg som lille blev bidt i halsen af en hest på en fold hvor jeg stod og fodrede dem med brød.. ?? vil da gerne vide hvad jeg gjorde forkert :S

- Skal så lige siges, at hesten efterfølgende blev aflivet, og at den havde en brist, så den med at heste ikke bider umotiveret holder i min bog ikke..

Det endte med at jeg skulle syes med to sting... så den bed i den grad til..

Jeg mener ikke at man skal tæske sin hest på nogen måde...men hvis en hest bider eller sparker er der ikke andet at gøre end at give igen af samme mønt! heste bruger deres kroppe til at fortælle hinanden hvem der bestemmer, og vi mennesker må gøre det samme!

jeg er for nyligt begyndt genoptræning af en 7 års vallak, der i 3 år har gået og hygget sig på en fold med to hopper. Da jeg begyndte at arbejde med ham ville han som de fleste andre heste prøve grænser og nægtede derfor at få løftet ben. Jeg trænede og trænede, og til sidst løftede han da også forbenene uden problemer, men når jeg tog et bagben trak han det op under sig og sparkede ud hvilket resulterede i at han en da fik givet mig et ordentlig trælår. jeg kvitterede med et højt "NEJ" og et ordenligt klap i måsen! siden har han ikke gjort det!

Der er sikkert hundrede forskellige meninger om man skal give igen eller ej, men jeg ved bare at min metode virkede så jeg har opnået det ønskede resultat!

acceptere, at en hest bider mig. Ikke på vilkår..!!

Hvis den napper på en ikke-ondskabsfuld måde, så vil jeg hæve stemmen og skælde den ud, ikke noget med at slå.

Men hvis den direkte bider mig/ bider ud efter mig i ondskabsfuldhed, så er der kontant afregning ved kasse 1.

Mvh

Line

Jeg er blevet bidt to gange for alvor ...

Den første gang - var en hest, der stod på en staldgang - og jeg skule lige krybe under en kæde, hvor en hest stod på staldgangen ...

Jeg var vist omkring 12 år - og hesten greb fat i min albue og løftede mig højt op i luften ...

Jeg nåede ikke at reagere - før jeg lå på staldgangen - og jeg skyndte mig bare væk. *sss*

Anden gang var min egen hoppe - der skulle have spændt sadelgjorden ...

Hun var ikke "vild" med det - og gnavede som regel i stolpen, hun stod tøjret til - men en dag gik det ud over mit lår!

Jeg blev SÅ overrasket - at jeg ikke nåede at reagere - men da jeg kiggede på hende - stod hun med bøjet hoved og med så meget anger i blikket - at jeg ikke nænnede at skælde hende ud. *sss*

Dét er så til gengæld de to eneste episoder, jeg kan "prale" af. *sss*

Men jeg har da prøvet ungheste, der lige skal "smage" på mennesker - og nogle gange har nappet lidt for rigeligt - og dé får da en kort og konsekvent besked om - at dét ikke er velset!

Første advarsel er et højt "NEJ"! - og hvis det gentager sig - så er det ikke helt umuligt, at de får et rap!

Heste er store dyr - og ikke "legetøj" - så jeg forlanger en vis form for respekt fra deres side - ligesåvel, som jeg har respekt for dem.

Vold respekteres ikke i min verden - og det gælder begge veje.

Venlig hilsen

Nina

På de 15 år jeg nu har haft hest, er jeg (7, 9, 13) aldrig blevet bidt eller sparket. Måske har jeg været heldig, men jeg tror mere jeg har været opmærksom. Når jeg færdes blandt heste ved jeg altid, hvor jeg selv befinder mig i forhold til dem. Jeg sørger for at bide/sparke situationerne ikke kan opstå... Det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk ikke så svært, når man hele tiden er bevidst om sin egen adfærd.. Til sidst bliver det en naturlig del af én.

Mine egne heste har aldrig, hverken bidt eller sparket mig. Men jeg har mødt andre heste, der havde for vane at bide. Min erfaring er, at heste er "modtryksdyr". Dvs. at når man dasker ud efter hestens mule, vil den automatisk forsøge igen. Som 99E skriver, så ser jeg i stedet på min egen opførsel.

Hvis der ligefrem er tale om heste, der bider af vane, så slår jeg altså stadig ikke. Så kigger jeg på, hvad det er, der udløser bidene og hvordan hestens udtryk er i "gerningsøjeblikket". Ofte bider "vaneforbryderne" nemlig uden de selv "registrerer" det.

Carina

Men ... Carina4.

Der findes jo også andre forhold, der gør sig gældende ...

F.eks. en hest med tidligere "traumer" ...

Du har haft med heste at gøre i 15 år - javel ..

Men det kræver kun 1 time (eller mindre) - for at kuldkaste 15 års erfaring!

Prøv lige at gå i en væddeløbsstald, hvor de fleste heste er hingste ...

Rigtig mange vil forsøge at slå dig ihjel - hvis du kommer ind i deres bokse ...

Andre vil kigge på dig med blide øjne og bede dig om at nusse deres yndlingssteder ...

Min egen søde hoppe (araber/lippizzaner) - var det mest blide på denne jord - men det var hende - der bed mig i låret - så jeg havde et trælår i 14 dage ...

Jeg har haft med heste at gøre i mange år ...

Jeg er nu 49 år ung - og jeg startede med at ride, da jeg var ca. 11-12 år gammel ...

Jeg havde så en pause - da jeg blev teenager - og så begyndte jeg igen ...

I de sidste knapt 20 år har jeg selv haft hest ...

Og jeg lærer sq stadig!!!

Jeg har lige fået "kam til mit hår" med en skøn islænderhoppe ...

Hun er sq speciel!

Men en dejlig udfordring.

Venlig hilsen

Nina

Der er godt nok nogle lidt rosenrøde teorier her i tråden.

Jeg har en meget bestemt hoppe, og hun kan gud hjælpe mig, finde på at nappe ud efter en når trensen skal spændes.

Der er uopdragent og det inkaserer altså en flad. Hun føler sig ikke truet, men alligevel skal hun lige prøve om hun kan dominerer.

Halepiskeri, der gør hun sørme også. Specielt hvis hun skal bruge hjerne, så kører halen rundt som en propel. Det gør Matine fra blue horse også, så den teori kan altså ikke bruges om alle.

Hun er tjekket i hovde og røv af flere dyrlæger, alternative behandlere, og det sidste nye en hms kvinde.

Hms kvinden som kom i går, var meget benorvet over hende, det tog lidt under 2 timer at trænge igennem til hende. Det eneste der blev trænet, var hold afstand og stå stille, gå væk fra mig og kom.

Hun sagde at hesten ganske enkelt ikke var opdraget og havde en vilje af stål, og var møg stærk.

Så al uønsket adfærd er altså ikke noget man giver dem en grund til, og dem som tror dette, har aldrig prøvet at arbejde med en svær hest.

Jeg havde engang min første hest opstaldet et sted hvor de havde en shetlænderhingst. Jeg tog ham ofte ud og striglede ham, da hans ejer knap nok viste sig i stalden.

En dag bed han mig, og lynhurtig bed jeg ham så hårdt jeg kunne i øret. Det hjalp, men han kunne godt stadig finde på at nappe lidt, så nev jeg ham i mundvigen, det hjalp også.

hej

sjovt at høre så mange forskellige meninger.. men vi skal jo også huske på at alle heste har forskellige sind så hvad der er rigtigt til den ene hest kan jo være helt forkert til en anden hest..

vores plag vendte engange røven til mig ude på folden og sparkede ud efter mig... jeg blev så gal på ham at jeg løb efter ham og han løb også væk fra mig men jeg blev ved og da jeg endelig fik fat på ham sparkede jeg jeg ham alt hvad jeg kunne lige i røven.. og han har aldrig gjort det siden...!!!

Den skal falde promte, hvis den skal... ikke efter 100 m spurt, for så aner hesten ikke længere, hvad den bliver sparket for !

Jo jeg klapper mine én hvis de bider eller sparker. Det kan overhovedet ikke accepteres i min omgang med heste. Men de gør det heller ikke.

Kendte en der mente, hendes hest ikke kunne vendes af med at bide. Den var blevet vallak sent. (god undskyldning)...Den bed kun mig en gang. Så var det afprøvet. Om den stadig "gnavede" i hende, det ved jeg ikke.

Nogle kan acceptere noget andre noget andet.

Men løse tænder og ben, og heste der går, når man skal op, det vil JEG ikke have. Færdig slut.

Og skulle jeg møde en, der ikke kan vendes af med det, ville den meget hurtigt komme ud af min stald igen.

Jeg har en lille laban på snart to år, som bed meget i starten

men nu bider den mig aldrig (den bider mig mor, fordi hun ikke siger fra men det er så en anden side af sagen ) Jeg har lært den at jeg bare skal sige ''ikke bide'' og så gør den det ikke, det er jo fantastisk sys jeg.. Hvis den så gør noget som jeg slet ikke sys om, så giver jeg den er smølfespark og det forstår den sørme også hva betyder.

Hun kan engang imellem finde på at sparke bagud efter mig, når jeg renser hove, og så giver jeg hende et klap på låret og siger hårdt nej. og så lader hun være ..

Ååh, omfattende spørgsmål

For 8 år siden, var jeg ikke særlig gammel. Det var Tulle heller ikke - eller jo, men... I ved hvad jeg mener Tulle har fået ufatteligt mange tæsk, i sit efterhånden lange liv. Og hun har slået igen, kan jeg godt love jer! Dengang bed og sparkede hun også efter mig (ja, efter alle...), og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg mange gange har givet hende rap i både hoved og røv.

Og hun hadede mig, ligesom hun hadede alle andre...

En dag skulle jeg holde hendes ben, mens hun fik ordnet sine hove. Jeg var nok 12 år gammel... Hun blev ved med at sparke ud med bagbenene, så jeg ikke kunne holde dem - og det blev hendes (dengang) ejer for meget. Så efter at have givet hende nogle prygl med det redskab han var igang med at ordne hende hove med, blev en pisk hentet. Og Tulle FLØJ op i hjørnet af sit spiltov, og rystede mens hun fik en ordentlig røvfuld! Jeg løb derfra stortudende...

Jeg tror det gik op for mig, at Tulle - på trods af, at hun altid var aggressiv (og sky) på den sure, og ikke bange måde - var fuld af frygt. Hun virkede stærk og umulig at "knække" i alle folks øjne...

Fra den dag sagde jeg til mig selv, at jeg aldrig nogensinde ville slå hende.

Og selvfølgelig fortsatte hun med at bide og sparke efter mig. Men jeg lod være med at straffe hende, talte højest til hende i en bestemt tone. Der gik noget tid, og jeg kan huske første gang hun vrinskede, da hun hørte jeg ankom i stalden .

Jeg respekterer Tulle, og hvordan hun er. Jeg sørger så vidt muligt for, at børn ikke omgås hende uden min tilstedeværelse - og iøvrigt for at advare folk om, at hun altså godt kan finde på at bide/sparke.

Hun rører mig ALDRIG... og det har hun ikke gjort i mange år.

Så - konklussion, jeg er overbevist om, at man kommer meget meget længere uden at bruge vold

Når jeg skal sætte en hest på plads, bruger jeg stemmen.

napper, hvilket den gør rigtig meget så må man altså også være konsekvent.

Han har altid nappet rigtig meget - 99% af gangene uden at få fat i andet end jakken, men når han så får fat så gør det fanme ondt!

Og den er udemærket klar over at den IKKE må!

Jeg bliver nødt til at gøre den klar over at den ikke må bide/nappe da det ellers tager overhånd. Har den været rigtig slem kan han godt få et dask på mulen, men i de fleste tilfælde er det heldigvis nok at hæve stemmen (nogle gange mere eller mindre!) så den er klar over at det skulle den ikke gøre..

Men jeg er fuldt enig i at det engang imellem er nødvendigt at give den lidt tilbage af samme skuffe! Især ved frække unghingste/heste..

I de fleste tilfælde er det heldigvis ikke nødvendigt for mig at gøre andet end at råbe lidt af den..

/Kristina

I de fleste tilfælde er det heldigvis ikke nødvendigt for mig at gøre andet end at råbe lidt af den..

Men har det ændret sig ?

Skal du til jeres veje engang skilles, blive ved at råbe af din hest ?

Det er det, jeg ikke vil. Jeg synes både for hest og rytter, at alle de småskænderier er ulidelige. Og for den sags skyld også, at andre mennesker skal høre på det.

Hvis han ved han ikke må, hvorfor gør han det så ?

Ja det har ændret sig meget!

Da jeg mødte ham for knap 2½ år siden var han meget slem - både mht. at bide og så bare generelt hans opførsel når man trak ham forbi den anden hingst på stedet.

Han napper stadig, fordi han er hingst, og har gjort det altid. Han er 12 år og det er nok naivt og tro at man kan få ham til helt at stoppe.

Men jeg skulle sætte grænser meget oftere i starten. Han er udemærket klar over i dag at han ikke skal gøre det. Der ER bare brug for engang i mellem at hæve stemmen. Det er slet ikke hver dag, men som mange hingste er pga. hormoner og instinkt om at være den der bestemmer, så vil han altid liiige forsøge én gang mere..

Men klart, det er meget bedre i dag end da jeg mødte ham. Det handler jo i høj grad om tillid og respekt for hinanden. Og det var der af gode grunde intet af i starten da han ikke kendte mig - og omvendt. Men han er en meget ændret hest i dag i forhold til den gang på mange områder.

I stedet for at skulle have hingstekæde med og måske en pisk (ikke til at blive brugt, blot at have den med) så han ikke stejlede op af den anden hingsts fold når man skulle trække ham. Så henter jeg ham i et helt almindeligt træktov og han trasker bare afsted sammen med mig. Det "vildeste" han gør nu er måske at trippe lidt utålmodigt af sted eller lige spæne til højre efter en tot græs!

Så jeg vil sige respekt og tillid er vejen frem, men han skal lige prøve grænser af en gang i mellem, hvilket når det sker så lige kræver at jeg markerer grænsen igen. Og så er han god igen...

/Kristina

eksempelvist: En unghest/problemhest der ikke har været nok i hænder der viser tegn på nervøsitet når man berører benet slår jeg normalt ikke ud efter.

En garvet/tryg hest der lige har et iretationsmoment over feks en flue eller noget og "forglæmmer" sig når jeg står ved siden af løfter jeg ganske givet stemmen over.

Smånapper hesten irettesætter jeg den først med at bestemt tag i grimen siden med hævet stemem og et tag i grimen ..og tror den stadig bare det er "en leg" så bliver irettesættelserne kraftiger som f.eks et dask.

Jeg er enig i at det ikke er til at holde ud at høre/se på hvis man må iretetsætte for den mindste smule med brug af stemme/dask. På den anden side så er en uopdragen hest ikke til at holde ud at have emd at gøre.. altså prøver jeg altid at gøre hesten det klart HVAD jeg forventer af den INDEN jeg irettesætter den.
OG der er jo foreskel på om hesten er urolig/usikker eller overmodig/dominerende.

ikke, skulle de gøre det får de en på kassen, som en anden skrev, så hellere hårdt en´gang, fremfor at slå flere gange.

Føl ville jeg dog aldrig slå hårdt, det er ikke nødvendigt. Her vil jeg bare gi et lille dask eller tage et hurtigt skridt imod den.

Jeg hæver aldrig stemmen, for det første lyder det dumt og grimt og jeg bliver irreteret over at høre f.eks. det her;" EJ!!! - DU SKAL IKKE BIDE MIG DIN DUMME K., SÅ SKAL JEG NOK VISE DIG mm.."

Heste/dyr forstår altså ikke hvad man siger og de færreste er hørehæmmede .

Havde engang en opstalder der fortalte at hendes hest bed, hun hængte et skilt op på boksen, at man skulle gå en bue udenom hesten, fordi den bed. (den var ca. 12-15 år og var bare fræk)

Den bed een gang, min hånd faldt promte og den blev så forskrækket at den nær havde lagt sig i boksen! - der gik en uge og så pillede jeg skiltet ned igen.

Senere fik jeg hesten forærende og havde ham til han døde af alderdom, han bed aldrig mennesker igen...

Nej de forstår ikke hvad de siger. Men de ved udenmærket godt, at når man hæver stemmen kræftigt og skælder dem ud. Så ved de godt at de har gjort noget forkert. Det samme gælder hunde. Så til dels har du ret, i at de ikke forstår de ord vi siger. Kunne lige så godt snakke japans til dem. Men de "forstår" altså godt en skideballe. I det det er tonefaldet der betyder noget.

Blot lige for at sikre at det jeg skrev forstås rigtigt..

Jeg kan heller ikke holde ud at folk står og råber og skriger af deres heste, det er så irriterende at høre på.

Det jeg mener med at jeg nogle gange må hæve stemmen er for det første ikke særlig tit og kun hvis den virkelig er uopdragen. Dvs. der skal meget til at jeg hæver stemmen, alt det smånapperi (som jo ikke er fordi den er sur, men simpelthen en dårlig hingstevane) er ikke noget jeg står og råber af den for.

Den er desværre så "gammel" at det måske ikke er umuligt, men i hvert fald meget svært at få vanen med at smånappe helt væk.

Men det er klart meget bedre i dag end tidligere - heldigvis da!

Det er måske en gang hver 14. dag hvor den liiige går over grænsen og så skal den lige have ét ord sagt i en lidt hård tone, eller et ryk i grimen så man lige får kontakt til den og den er klar over at hov, det var ikke så smart det der - og så er der ikke mere. Det der med at stå og råbe og skrige af den er absolut ikke noget jeg gør eller er tilhænger af, tvært imod er det enormt irriterende for andre heste og mennesker at høre på.

Kristina

Jeg giver dig ret i´at man godt kan, som du skriver, " hæve ét ord", men direkte skideballer, bruger jeg ikke hos mig, heller ikke til hunden, barnet eller manden... nåh, ok, manden måske engang imellem, men han forstår som regel også hvad jeg siger...

I naturen vil dyrene jo heller ikke råbe af hinanden, der er kontant afregning med bid, spark og evt. udelukkelse af flokken.

Hos mig afhænger det 100 % af hesten og situiationen.

Ligesom med mennesker, har heste forskellig følsomhed. Og der er også nogen situationer hvor den er mere tykhudet end andre.

Normalt er jeg ikke strengere end det behøves.

Hos nogen heste er det nok at sige "nej" el. lign. i et kort bestemt - men ikke udskældende tonefald - hesten reagerer med det samme.

Hos andre heste er man nødt til at være strengere.

Det afhænger også af situionen.

Man kan næsten altid mærke om hesten "kom til" at nappe eller sparke lidt ud - uden at have til hensigt at ramme, eller om den dicideret går efter at markere sig.

I det første tilfælde er en let anvisning nok, i det sidste tilfælde kan jeg både finde på at råbe og give igen med samme mønt.

Det afhænger fuldstændig af hesten og situationen.

Men personligt gider jeg aldrig være strengere end nødvendigt, det giver også en meget mere lydhør hest, både fordi man vænner den til at de små signaler også gælder, og fordi man så virkelig har et effektivt redskab den dag det virkelig gælder og man råber højt.

Hvis man råber af hesten hele tiden, vænner den sig bare til det - ligesom med hunde

Nu snakker jeg altså heller ikke noget om at stå og råbe og skriger, og skabe sig fuldstændig tosset, bande og svovle osv. Det gider jeg da heller ikke høre på og bruger det heller ikke. Når jeg siger at hæve stemmen, så menere jeg f.eks. at hæve stemmen med et vredt nej.

Roksi1. I naturen. Nej vi kan jo ikke forstå deres sprog ud over hvad vi ser på deres kropssproget. Men nogle dyr bruger altså også deres sprog. F.eks. hunde når de siger vov.

Feks. med vores ældste hund. Jeg kan da sagtens høre når han giver den unge hund en ordenlig skideballe, på hundesprog der siger spa to, fordi han igen er gået over stregen. Og han tier altså ikke ligefrem stille. Der bruger han ikke kun kropssproget. Aber snakker da også, samt zebraer osv. Dyerne bruger også en blanding af kropssprog og deres eget sprog. Ikke kun bid og spark. Men som sagt forstår vi ikke sproget. Heste snakker da også.

Jeg menere stadig ikke det er nødvendigt at pande hesten en, hvis den bider/napper eller ligne. Heste kan godt få respekt for en, bare ved at bruge kropsproget. Selvfølig er der nogle hingste hvor det bare ikke er nok. Men det er mennesket egen skyld i længden. Spørg selv de kendte "Hestevisker" eller hvad vi skal kalde dem. Pander de hesten en.

I bund og grund har jeg bare ikke meget til overs for mennesker der slå sine dyr. Man pander jo heller ikke sit barn en vel. Håber jeg da ikke.

Og jeg har altså også arbejdet med hingste, fuldblodsheste, føl, plage osv.
Måske skulle folk også tænke over sit eget kropssprog, når man er sammen med heste.

Hvis jeg kom ud for en voksen hest bed mig pga frækhed, ville den få klappet sig en! Hellere en gang for alle end flere små tjatterier.

Er det føl eller unghest, ville jeg tale med hård tone men ikke råbe eller lægge hånd på.

Ja bide igen, vil nok virke bedre. For så kan det da være hesten forstår det. Idet du gør det samme som den. Om det virker ved jeg dog ikke. Har ikke prøvet det. Men heste bider/napper jo også hinanden. Og det er jo ikke kun i alvor. Om de overføre noget af det til mennesker ved jeg så heller ikke.

hej oxalia

ja jeg vil gerne give dig ret i at afstraffelse skal normalt falde med det samme... men i min sitiuation var hesten fuldt klar over hvorfor den fik et spark bag i.. også selv om jeg først lige skulle jorde den op.. for jeg kendte jo min hest .. og sådan er heste jo så forskellige..

man må gøre hvad man føler er det rigtige ,,

..der var slet ikke noget der var henvendt til dig, så håber ikke du (eller andre) føler sig stødt over noget jeg har skrevet. Jeg skrev egentlig bare min generelle mening jf. emnet

For nej jeg tror faktisk slet ikke der er nogen der gider stå at høre på at nogle mennesker diretke råber af hestene..

Og ja at man hæver stemmen og siger "nej", "hey" eller andet ser jeg absolut ikke som noget forkert. Klart skal man ikke gøre det hele tiden, men det er jo nødvendigt en gang i mellem jf. mit tidlere indlæg

Og er enig med dig i at hestene (eller andre dyr) jo ikke forstår specifikke ord, men de forstår tonen i ordene + kropssprog så selvom de måske ikke forstår hvad nej betyder så er de så udemærket klar over at de gjorde noget de ikke skulle..

Kristina

15 år er måske ikke meget ud af et langt liv, men det er stadig 15 år uden skader... Jeg kan sagtens se din pointe med en stald fuld af hingste. Min pointe er bare, at jeg ikke placerer mig i boksen hos en hingst, så den får chancen for at skade mig. Nogen ville måske kalde mig overforsigtig, men det forebygger trods alt skader. Derfor giver jeg mig heller ikke i kast med "traumeheste", det overlader jeg til eksperterne. Efter min mening, er man ikke ekspert, hvis man "bliver nødt til" at slå.

Skulle det ske, at én af mine heste en dag bed mig, så tror jeg ganske enkelt ikke det hjælper det fjerneste at slå den. Det kan godt være, at det hjælper nu og her på mine egne følelser, men jeg tror ikke hesten lærer noget af det.

I mine øjne handler det om, at erkende før tid om opgaven er for stor. Jeg vil til hver en tid overlade en for stor opgave til en kyndig person, fremfor at handle i afmagt. For efter min mening er fysisk afstraffelse at handle i afmagt. Tit kommer det som en reaktion fordi man bliver overrasket, bange eller vred.

Det er ingen skam at mangle viden, men det er en skam ikke at søge viden, når man ved at man mangler den.

Carina

Nej, Bare rolig. Er ikke støt og følte ikke at du henvendte dig direkte til mig.

Trode måske du havde misforstået mig med hensyn til at hæve stemme - skrige/råbe. Men det har du jo ikke, kan jeg se.

Jeg kunne aldirg finde på at slå min hest' ALDRIG!

heste gør ikke noget uden grund!

Som overskriften lyder!

Er der ingen her, som har læst monty Roberts?

Eller brbuger han's metoder.

Jeg bruger dem, og Min hest har aldrig stukket af, eller noget med mig.

Første gang hæver jeg stemmen, hvis den bider igen (ikke napper) så bider jeg den i øret. Det hjælper, for så stopper de. De er måden de gør det i naturen, så efter min mening, så er det måden de forstår det på...

Knus Mette

Svært spørgsmål... den får et dask over mulen s den ved at den ikk må... ellers slår jeg den aldrig!!

Første gang hæver jeg stemmen, hvis den bider igen (ikke napper) så bider jeg den i øret. Det hjælper, for så stopper de. De er måden de gør det i naturen, så efter min mening, så er det måden de forstår det på...

Knus Mette

eller sparker så giver jeg igen - det er et stort dyr, og jeg vil ikke slås halvt fordærvet. I min verden er hesten nødt til at vide at det ikke tolereres hvis den sparker eller bider.

Linda.

Vil du i fuld alvor mene, at din hest 10-20 sekunder efter kan huske ,den har bidt dig , og at den derfor VED, at den får et spark i bagdelen.

Nej den holder ikke !

Til gengæld har du brudt en gylden heste-regel... Hesten har flyttet sig, altså respekteret du er stærkest. Og alligevel får den et spark.

Min lille søde og elskede islænderhoppe hverken bider - eller sparker!!!

Hun kræver bare lidt "speciel" omsorg!!!

Vi har flere personligheder her på matriklen - og det er lige fra to- til firbenede ...

Fælles for os alle - er vi lever godt sammen! - og vi bider eller sparker ikke hinanden.

Dét kræver tillid! - og selvom det lyder sukkersødt - så er det devisen herhjemme - nemlig - tillid!!!

Og selv "Sippen" - navngivet "Sìa" - er blevet et stort nussehoved nu.

Venlig hilsen

Nina

STOLT heste-ejer af 4 stk. fantastiske heste!!!

Det eksempel du nævner med opsadling... Hvis en hest gør sådan under opsadling, er det som regel en klokkeklar reaktion på gjordkrampe... Du gør noget der gør ondt på hesten, den afleder sin smerte på stolpen. En dag bliver det for meget for den og gir igen..

Hvis det er noget den "som regel" gjorde, går jeg ud fra den gjorde det over lang tid?

Hej rfx.

Nu er gjordkrampe en temmelig misbrugt betegnelse efterhånden, synes jeg.

Hvad ER "gjordkrampe" egentlig?

Har du en klar definition?

Nææh ... Jeg gjorde skam ikke noget, der gjorde ondt på hende - men måske forventede hun det???

Jeg havde ikke haft hende så længe på dét tidspunkt, hvor hun tog en luns af mig - og det var ganske rigtig i forbindelse med opsadling ...

Men i min "lærebog" stod der - at man lægger sadlen pænt på ryggen af hesten og trækker den i position - dernæst lægger man gjorden til men strammer gjorden lidt efter lidt ...

Om hun var vant til at få et knæ i bugen og få strammet gjorden til med det samme - dét kan jeg ikke vide noget om - men jeg tror det næppe ..

Hun lavede også et "stunt" med at løfte hovedet så højt, at jeg ikke kunne nå at sætte trensen på hende.

Men stille og roligt "forvandlede" hun sig og begyndte faktisk selv at strække hovedet frem og gribe fat i biddet.

Hun kom aldrig til at "elske" sadlen - men hun vægrede sig ikke ved at få den på.

Hun var en skøn hest - som jeg havde fornøjelsen i 17 år, indtil hun desværre ikke "kunne" mere som 28½-årig.

Venlig hilsen

Nina

Ikke Smukke Ganger i en situation hvor han føler sig tvunget til at hverkan bide elle sparke.

Men gør han det alligvel, sket 4-6 gange på 6 år, så får han klappet sig en, helst på halsen, nok fordi han er lige så hurtigt væk som har er inde med bisserne, så halsen bliver det...

En gang har han virkelig losset ud efter mig og smed, der fik han godt nok besked, og så viste det sig jo alligevel at han havde ondt og det var derfor.

Og det er nok poienten for Smukke Ganger han bruger disse signaler, som signaler...

Og jeg skal så "bare" høre efter.

ok det var rart li at få hele historien..

Det kan være den var vant til forrige rytter snørede den til fra start af eller noget andet..

Min gamle hest begyndte op et tidspunkt at ryste på hovedet og nappe efter mig når jeg lagde gjorden til.. Det var på den måde jeg først fandt ud af der var noget galt, fik tjekket sadel og skiftede gjord til en med elastik i begge ender, istedet for kun i den ene side..Det hjalp ikke, så fik kiroprakter ud..Skæv forpart hun mente han havde store smerter i bringe og skuldre.. Han blev rettet op og jeg havde de mest fantastiske to uger på ham.. ingen tværen ved opsadling, pludselig kunne han rejse sig fortil, holde sig selv, lave schenkelvigninger.. alt det vi før slås helt vildt med. Og han var før kendt som den sure hest på folden, det ændrede sig også.. Det var skønt.. Desværre ville det ikke blive på plads, og for hver gang skulderen smuttede, virkede det til at blive værre og værre, så efter to års forsøg, sagde jeg stop..

Men det er derfor alarmklokkerne ringer hos mig når jeg læser et indlæg som dit..