har lidt samme problem... er også færdig med min uddannelse om 2 mdr og har også et flot gennemsnit, men føler også at folk tænker "åhhh nej" når de ser en ung "dames" ansøgning... man kan jo ikke skrive; forventer først børn om 10 år vel? selvom det nok ville give resultat...

ikke fordi det har noget med det her at gøre, men hvor gammel var du da i blev gift og hvor gammel var din mand? er bare nysgerrig da min veninde og jeg snakkede om det at blive gift nu hvor man er så ung, da en af vores veninder lige er blevet det og det er noget vi skal "venne" os lidt til(føler mig stadig som en på 5 der leger i sandkasse)...

har jeg også... Blev færdiguddannet med klassens 2. højeste gennemsnit og havde faktisk alle forudsætninger indenfor mit fag, men min alder skriger bare BØRN!!!

Det er sgu til at brække sig over. Jeg arbejde idag uden for mit uddannelses område, den første ansøgning jeg sendte udenfor området og den eneste ansøgning jeg blev kaldt til samtale på ud af over 50 ansøgninger?!

Hvilken ligestilling hva'...

ja, der er sgu ikke meget ligestilling... synes det er så surt når man virkelig har arbejdet for at opnå et godt resultat og bare er så "klar" til at komme ud i verden og vise hvad man kan også er det alle "gutterne" der har drukket og festet sig igennem uddannelsen der får arbejde...

Jeg var 23 år På det tidspunkt (som nu er et halvt år siden), havde jeg kendt min mand i 7,5 år - og vi havde boet sammen i 5.

Men ja, jeg var jo ikke så gammel som de fleste er - til gengæld havde jeg kendt min mand væsentlig længere end så mange andre, der bliver gift. Var ikke i tvivl...

Ja, det lyder ikke til at der er den største ligestilling på arbejdsmarkedet

...?

"...i øvrigt kan jeg ikke få børn. Vi har prøvet i flere år, men..."

Nej, de må ikke spørge, JA, de tænker "Argh, barsel!"

Så flet ind i din ansøgning, at du ikke kan få børn, for de tror ikke på dig, hvis du siger du ikke har planer om børn.
Så kan du altid blive glædeligt overrasket, når du bliver gravid.

Og mit gæt er, at jeg får brug for samme "metode" når jeg skal søge job "om lidt".

jeg synes personligt at det er en underlig ting at skrive... for selvom det er løgn så er det jo en personlig "ting" at fortælle til helt fremmede mennesker og med de metoder vi har idag så kan næsten alle få børn så det vil jo ikke engang være en fordel at skrive at man er lesbisk eller noget -det sidste er bare pjat, synes det er fedt at alle kvinder har ligeret til børn, bare så jeg ikke bliver misforstået...

man skriver jo heller ikke "har fået fjernet livmoderen" så er aldrig PMS og jeg er derfor meget sød altid vel???

...at man kan opgive i en ansøgning, om man kan få børn eller ej. Det er jo på sin vis ikke relvant - det vil svare til, at jeg skriver en lang stil om mit sygefravær...

Hej

Klø på, men det er en god ide at skrive i din ansøgning, at du ikke vil have børn lige nu. Begrund hvorfor. Vi har alle en masse faser i livet, og man planlægger jo ikke (for de flestes vedkommende) at få børn i en lind strøm fra man er 24 til 41. Held og lykke. Men ja- det ER svært! Øv.

Charl8

gør jeg altid opmærksom på at ikke har planer om at få flere børn.

Til ansættelses samtaler må man ikke spørge folk om deres planer på det område og det kan være lidt frustrerende for kommende arbejdsgivere.

Når jeg selv har siddet og skulle ansætte folk, så kan man ikke lade være at kigge på alder og antal børn.

Lad være med at lyv - bare sælg dig selv så godt at de slet ikke kan undvære dig - barsel eller ej!

Jeg kan godt huske fra min sidste tid på seminariet, at alle mænd var i job inden vi var færdige. Det på trods af at der gik kvindelige studerende rundt med langt højere snit, bedre fremmøde og generelt mere rotation i overetagen.

Gennem vores tid på seminariet, var vi blevet tudet ørene fulde om lærermangel og job til alle og så oplevede man bare at det pludselig var en meget meget stor og afgørende kvalifikation at være MAND.

Jeg begyndte alvorligt at overveje hvad der var galt med mig, når nu ikke jeg kunne få et job i en verden der hårdt manglede lærere. I øvrigt brændte mange skolerne nallerne, fordi flere af mændende ikke bestod deres nogen af deres sidste fag og deres ansættelse afhang pludselig af om de bestod i august.

Jeg overvejede dog aldrig om det var min fødedygtige alder der spærrede ben for mig, for mange af mine medstuderende i samme situation fik jo dog job alligevel. I øvrigt har jeg aldrig gået arbejdsløs som lærer, trods min skræk for det - startede bare ud med nogle årsvikariater og så endelig en fastansættelse et superduper sted, som var værd at vente på.

På min lille skole med 12 lærere, er halvdelen i den børneproducerende alder. Man har simpelthen ansat unge DYGTIGE kvinder. Så det med barsel har i hvertfald ikke været en vægtig grund at fravælge udfra. En er netop kommet fra barsel, så er vi to der er på barsel og en skal til juni. Og så starter det hele nok forfra.

Nå, det jeg egentlig ville sige med indlægget, var at jeg husker frustrationen, men klap lige hesten. I skal nok få job.

Det håber jeg, at du har ret i. Jeg kan også altid blive tilkaldevikar - men der er 20 stillinger slået op i mit område, vi er ca. 200 der kommer ud fra seminariet - plus at der er et seminarium i Aalborg...

Men du har ret, hvor intet vover intet vinder Derfor er det stadig frustrende, at folk, der ikke har lagt en disse i deres uddannelse, bliver taget før mig

Så prøv at være handicappet (gangbesværet), ufrivillig barnløs, og 27 år, og skal have læreplads på forlænget tid.

Jeg har sendt 50 ansøgninger, og fået afslag på 4, resten har ikke engang gidet svare.

i dit tilfælde tror jeg det er bedst hvis du tager ud og aflevere dine ansøgninger personligt da det måske for nogen arbejdsgivere kan være svært at forestille sig hvor handicappet du er og derfor en grund til at de springer dig over... bare et godt råd

helt i din situation. Jeg var 23 år og færdiguddannet som lærer, boede sammen med Jacob og skulle søge job. Jeg oplevede ingen problemer overhovedet. Jeg fik jobbet på min anden ansættelsessamtale.

På nuværende tidspunkt sidder jeg med i ansættelsesudvalget på skolen, og vi skelner slet ikke til folks alder, om de har børn eller ej, eller noget i den retning. Det vigtigste er, om man virker kompetent og virker til at være en person, der passer ind i skolens profil.

Som en foreslår, så besøg alle de skoler du vil søge på. Det giver et godt indtryk.

Held og lykke - du skulle ikke få problemer med at finde arbejde.